Retur

 

 

Historisk Tidsskrift, Bind 3. række, 2 (1860 - 1863) 1

Apotheker Claus Seidelins af ham selv forfattede Levnetsbeskrivelse.

Meddeelt i Uddrag af

Cand. juris T. Hindenburg

l/a Hr. Geheimeetatsraad Trap i sin Tid forberedede Udgivelsen af sin statistisk-topographiske Beskrivelse over Kongeriget Danmark, henvendte han sig til mange forskjellige Mænd rundt om i Landet for at erholde Bidrag til Værket, og modtog derefter blandt Andet fra daværende Sognepræst for Refsnæs Menighed, Pastor P. E. Schougaard, en i Aaret 1781 af Apotheker Claus Seidelin i Nykjdbing paa Falster forfattet haandskreven Levnetsbeskrivelse, med Bemyndigelse til at benytte den saaledes som han maatte synes. Hr. Geheimeetatsraaden henstillede til Bestyrelsen for den historiske Forening, om den ikke ønskede at gjøre Brug af Haandskriftet, og dette Tilbud blev modtaget, idet man besluttede at offentliggjøre et Uddrag deraf i nærværende Tidsskrift.

Forfatteren, om hvis Familieforhold Oplysninger indeholdes i Giessings Jubellærere 2den Deels 2det Bind S. 303, i Lengnicks Stamtavleover Hans Seidelins Efterkommere og i den det genealogiskbiographiskeSelskab tilhørende store Stamtavle over Familien Seidelin, levede ikke under saadanne Forhold, at han skulde være i Stand til at meddele os noget egentligt historisk Nyt, men vi lære gjennem hans Levnetsbeskrivelse at kjende ham som en ualmindelig dannet og begavet Mand, der fortæller, hvad han har oplevet, paa en original og tiltrækkende Maade. Navnlig er hans Rejse i Udlandet, hvis Beskrivelse optager den største Deel af Haandskriftet, fortalt i et saa livligt Sprog, at man vanskelig kan tænke sig en næsten firsindstyveaarig Mand som

Side 262

Forfatteren, med mindre han ved Nedskrivelsen har havt Optegnelser fra sin Ungdom liggende for sig. Seidelin døde Aaret efter at han havde taget fat paa dette Arbejde, nemlig d. 16de Maj 1782. Han findes omtalt i Rhodes Bidrag til Laalands og Falsters Historie, 2den. Udgave ved Friis, 2den Deel S. 14.

Sit Haandskrift har han ifolge Meddelelse fra Pastor Schougaard i sin Tid efterladt til sin ældste Sun, Bertel Seidelin, Sognepræst til Slemminge paa Laaland, hvis Datter Frederikke Henriette, gift med. Kammerraad og Toldinspectør Schougaard, var Moder til dets nuværende Ejer. Det har saaledes uafbrudt været i Familiens Værge. Det slutter sig til et ældre, Pastor Schougaard ligeledes tilhørende Haandskrift af Claus Seidelins Fader, Apotheker Frederik Seidelin, der ligesom Sønnen havde uddannet sig i Udlandet, og som der giver en kort Beskrivelse af sin Rejse og sit øvrige Levnet; i det samme Haandskrift har Sønnen, Claus Seidelin, optegnet sit Livs vigtigste Begivenheder, som lian har fortalt omstændeligere i det Haandskrift, hvoraf de følgende Uddrag her ere meddeelte. Dette har til Overskrift »Udkast af mit Levnets Løb her i denne Verden«, og udgjør nu 2 -f- 286 Side i lille Octav, men der har oprindelig .været eet Blad endnu, hvis Indhold dog ikke var af nogen Interesse. Som allerede bemærket har man ikke fundet Anledning til at lade Levnetsbeskrivelsen trykke heel og holden; dertil indeholder den altfor mange trivielle og for Almeenheden ligegyldige Ting. Det, der er udeladt, udgjør noget over en Fjerdedeel, og bestaaer deels af specielle Meddelelser om Apothekervæsenet eller af vidtløftige Beskrivelser af fremmede Byer, deels omhandles deri private Anliggender uden almindelig Interesse, eller der meddeles bekjendte historiske Facta i den Hensigt at supplere Dagbogen. Endnu skal det kun tilføies, at ikke faa af de i Noterne meddeelte personalliistoriske Oplysninger skyldes Hr. Dr. I. G. Burman-JJeckers Velviliie.

Side 263

>Som ieg nu i mit 79de Aar, da det venteligt icke længe meere kand vare, med een iilende pen, og saa vidt hukommelsen og andre Sinds og Legems svæckede kræfter har vildet staae mig bie, har forfattet, mine Elskeligste Efterlevende og Descendenter til een afmindelse om mig, i det Haab det icke skulde være dem übehageligt derved iblant at tænke paa mig, saa fremt de ellers har elsket mig saa hayt som ieg har elsket dem. Noget fuldkomment er dette icke, thi mange ting som dertil kunde henhøre ere nu glemte, icke heller er det saa ordentlig samlet som ieg vel hafde ønsket, Dog har ieg nogenledes fulgt dend orden at ieg Aar efter Aar bar anført hvor ieg mig har opholdet, Hvad mig og mine der er hændet, Hvad merckværdigt paa et hvert Stæd saa vel hiemmé som i fremmede Lande ieg har beseet og observeret, Hvorledes ieg allesteds har anlagt min tiid, og Endelig Hvad extraordinairt paa et hvert Stæd er forefaldet imedens ieg der har opholdet mig. Jeg har deelt det i 2de Deele; Dend første gaaer fra min Fødsel indtil min hiemkomst fra fremmede Lande, og dend anden handler om min øvrige Lives tiid hidindtil.

Side 264

Første Deel.

Anno 1702. 1706. 1708. ) Til denne Syndige Verden er ieg Claus Seidelin født af OhristeWge og Fornemme Ægte Forældre : Min SI: Fader var dend Velædle, Kunst-erfarne og Fornemme Mand Fridericli Seidelin} Kongl: Privilegeret Apotecker her i Nyekiøbing i Falster, som var een Søn af Magister Hans Seidelin, fordum SognePræst og Proust ved Holmens Kircke udi Kiøbenhafn, Min SI: Moder var dend Gud og DydelskendeMatrone Karen Claus Datter, SI: Raadmand Claus Iversen i Kiøbenhafn hånds yngste Datter, og indfaldt min Fødsels Dag d. 26 Januarij: an: 1702.

Nestfølgende 28 Januar: lode bemeldte mine Kiære Forældre mig i Nyhiøbings Kircke frembære til dend hellige Daab af Madame Bodel SI: Amts Forvalter Rauns og de ovrige Faddere vare Madame Catharina Margrete Smidts, Hr Ober Forster Daniel Runge, Mag: Peder Høyelse Rector Scholæ og Mag: Polycarpus Hartmann, Sogne Cappellan i Nyekiøbing, hvorved ieg blev kaldet Claus efter min SI: Mor Fader.

Derefter forblev ieg under mine K: Forældres Gudelige og omhyggelige opdragelse indtil ieg naaede een alder af 4 paa femte Aar, da ieg blev sadt i Skole hos een dansk Skolemester her i byen for at lære at læse og skrive, men samme var saa ufornuftig, at da ieg een morgen icke kunde min leetie, gav hånd mig i een Formiddag 9 Gange paa Rumpen, skiønt det icke for Graad var mig mueligt i mellem hver gang at læse bedre over derpaa, men han ri blev og af min SI. Fader derfor tilstreckelig sadt til rette.

Da jeg voxte lidet meere lil blev Sogne Præsten SI:
Magister Gregers Zimrner og min SI: Fader eenige om at
antage een Informator tilsammen til deres Høm , hvilckcn

Side 265

Magister Zimmer skulde give Kost og Kammer, og min SI: Fader dend aarlige Løn, hertil fik de een Student ved Navn Niels Skytte, som var een meget god Lærere i Latiniteten,Christen Dom og hvad videre behøvedes, hvis information ieg nød i een deel Aar med god fremgang da Skytte siden derefter blev Resid: Cappellan i Nysted.

I mine spæde Aar kom Høy Salig Kong Christiani bti Encke Dronning Charlotta Amalia aarlig herover i een 3 å 4 Maaneders tiid paa Nyekiøhings Slot, som med Landet var hendes Lifgeding, hvorved min SI: Fader aarlig leveredeeen deel Medicamenter saa vel til hendes Mqjestet selv som til hendes HoffStadt. Ved denne leylighed hændte det sig at min SI: Fader een Søndag tillod een vores Dreng af Apotecket at følge mig op paa Slottet for at see mig om, og da ieg neppe var kommet ind paa dend yderste Vagt Sal førend Dronningen, som just var staaet op fra Taffelet, lod aabne Spise Gemackets Dør, og kom med alle sine Hoff Damer og Cavaillerer gaaende igjennemVagt Salen, løb ieg strax til, kyssede paa Dronningens og alle Damernes hænder, og holdt mig i sær til een liden Fruentimmer Dverg Dronningen hafde, i tancke at hun var et Barn som ieg, og fulgte saa med dem alle, Min Faders Dreng hafde nær besvimet over sin uagtsomhed, at hand icke bedre hafde passet paa mig, men Dronningen var meget Naadig, og spurte hvis er dend lille Dreng, og da hende blev svaret ApotecJcerens, luckede hun et lidet Kammer op, hvorudi hun hafde noget Orangerie og smucke Blomster, hvoraf hun selv afbrød een bouquet og forærede mig, og derpaa befalede at levere mig til min Faders Bud igjen. Da vi kom hiem og fortalte min SI: Fader dette fick drengen mange (Jtack og til mig sagde hand, Det er got nock min Son at Dronningen forærede dig een bouquet,

Side 266

1709
1710.
men ieg hulde heller seet at hun hafde foræret dig een
halv snees Ducater.

Høy-Salig Kong Friderich 4de foretog an: 1709 udi Ei'teraaret een lleyse til Italien og forblev der den meeste tiid af dend paafølgende Vinter, som blev overmaade streng, endog i Italien, saa at Italienerne sagde at den Nordiske Monarch hafde bragt denne haarde Vinter med sig til deres Lande. I disse Nordiske Lande var dend vel haardere, thi mand gick meget sicker fra Falster og Lolland over Isen til Mecklenborg og Pommern. Vores Konge besøgte paa retouren fra Italien Kong Augustum af Polen i Dresden, og ved dend leylighed blev sluttet alliance i mellem ham, Kong Augustum, Kongen af Preussen Friderich Wilhelm og (kar Peter af Moscov imod Kong Carl Xllte af Syerrig, som ved sine Seyervindinger var bleven saa overmodig at hand vilde afsætte een Potentat efter dend anden, hvorfor og Krigen strax efter Kong Fnderichs hiemkomst blev declareret mod Sverrig, men det. blev een Langvarig Krig, thi dend varede udi J1 Aar, dog var Gud saa Naadig at Fienden icke i aid dend tiid hafde Fod i Dannemarc, men vel i Norge og Ilolsteen.

Udi dette Aar 1710 hiemsøgte Gud og Kiøbenhafn med een haard Pest, hvoraf der i Staden døde 16 a 17000 Mennisker; Dend strackte sig og til Belsingøer og Kiøge, men Gud være lov icke videre. Ved dend leylighed retireredemin SI: Farmoder sig fra Kiøbenhafn herover til min SI: Fader, og hafde min Farbroders Søn med sig, som dend tiid var bleven Student, men siden tiid efter anden i Kongl: Tieneste avancerede til Conferentz Raad ligesom hands Fader. De bleve her een temmelig lang tiid, og min Farbroder som dend gang var Ober Krigs- Commissarius ved dend Kongl: Armee i Pommern, tog da

Side 267

Campagnen hafde ende sin tour hiem over Falster for at
besøge sin Moder, Broder og Søn her i Nyekiøbing.

Anno 1712 d: 18 Octobr: behagede Gud efter sit alviise Raad ved een Salig Død at bortkalde min Gudfrygtige og Fromme Moder Karen Claus Datter udi Barsel Seng med min yngste Søster fra denne møysomtnelige Verden til sit himmelske Riges Glæde og herlighed, Min SI: Fader mig og min ældste Broder til største Sorrig og Bedrøvelse, thi ingen af mine andre Sødskende kunde endnu synderlig skiønne derpaa; Min SI: Fader var snart utrøstelig, hand indsluttede sig i 2de dage lor at give sine Taarer frie løb over det store Tab hand hafde giort, og vilde hvercken æde eller dricke eller tale med nogen Mennisker indtil hand dog ved vore Præsters og andre gode Venners Besøgelse og trøstelige Tiltale igien maatte forlade sit fængsel, vel vidende at det var bands pligt at finde sig i Guds hellige Villie, og at det paalaae ham at befordre sin Salige Afdødes Levninger til deres hvilestæd, hvilcket hand og siden med desmeere fliid besørgede, og iod dem ved een meget hæderlig Liigbegiengelse nedsette udi sin Begravelse i Nyekiøbings Kirckes Colir, som hand icke længe tilforn hafde tilkiøbt sig. hand udvalgte selv Texten til Liig Prædickenen saa vel som Ordene til Indgang dertil, begierte ,og siden Prædickenen ni' Mag. Zimmer beskreven, som og endnu vel findes iblant dend Bog Samling ieg efterlod paa Apotecket ved min Flytning.

Min SI: Fader maatte for hans uopfødte børns skyld anno 1714 tæncke paa at opsøge sig een Egtet'elle igien, hvortil Madame SI: Apotecker Scharfenbergs i Kiøbenhaf n1) blev ham af hands K: Broder foreslagen, ligesom





1) Michael Georg Scharfenberg, Ejer af Salomons Apothek paa Østergade; døde af Pesten 1710.

Side 268

1715 hands Broder og ved andet Giftermaal hafde ægtet Hoff Apotecker Johan Gottfried Beckers1) Encke; Det var og kommet saa vidt med dend Sag, at min SI: Fader reyste til Kiøhenhafn for at holde Ja-Ord med hende, Deres første Samling herom var og meget kiærlig, men siden, maae der dog være kommet noget i mellem, saa der intet blev af; Ventelig har Betragtningen af at see dend Samlingaf saa mange Børn paa begge sider giort hindring herudi. Hvorfor hand og strax opsøgte sig een anden, som var een Jomfrue paa 30 Aar, ved Navn Maren Hovy een Datter og ældst Datter af Hr: Proust Jens Hov udi Liunge Friderichshorgs Herret, og Moderen var ConfessionariiLehts Datter, og da hands Begiering om hende blev af hende og hendes Forældre med aid Kiærlighed imodtagen,stod min SI: Faders andet Bryllup med hende atter udi hands Kiere Moders huus i Kiøhenhafn.

Under Mr: Niels Skyttes information var ieg nu an: 1715 saa vidt avanceret i Latiniteten, at da ieg giorde min sidste Prøve Still med version og Latinske vers, blev samme agtet lige med deres som paa samme tiid i dend publique Latinske Skole bleve opflyttede i dend saa kaldte Mester Lectie, hvilcken fremgang i Latinen min SI: Fader holdt tilstreckelig nock for mig, tog mig derfor af Skolen og sadle mig i sit eget Apotecke for at lære mig de første Grunde i Apotecker Konsten førend han sendte mig ud til Fremmede; Men ieg faldt efter Guds Behag samme Aar udi een meget haard og langvarig Sygdom, som Doctor





1) Hofapotheker Johan Gottfried Bocker, født i Husum d. 9de Octbr. 1639, død d. 17 Maj 1711. Hans anden Kone Helena Margaretha Munk ægtede i Aaret 1712 Hans Seidelin til Hagestedgaard, der blev adlet 1731 og døde 1740 som Conferentsraad og Generalpostdirectør.

Side 269

Fischer i Mariæboe, der blev consuleret, kaldte Arthritis Vaga "Scorbutica, og da mand ventede det skulde blive min Død, saa besøgte Mag: Zimmer mig flittig, examineredemig i min OÆmtendom, og meddeelte mig første gang absolutionen tillige med Ghristi Legems og Blods Sacramente paa min syge Seng, Men ved Guds Naade kom ieg mig efter haanden igien, skiønt Sygdommen dog forvoldteat mit legems Constitution meget blev svecket, thi tilforn hafde ieg god helbred og voxte snart min ældre Broder over hovedet.

Anno 1716 hafde vi her i Nyekiøbing een visite af Czar Peter Iste af Rusland, kaldet dend store1). Hand anlangede om Natten * Miil fra Giedesbye med Printz Menzicof og een deel andre Russiske Kneser og Generaler udi nogle Baade, da de strax kastede sig paa nogle løse Bønderheste paa Marcken, som gick ind med dem til Landsbyen, saa de kom ind hos Fogden og Kroemanden, hvilcken tilligemed hands kone Czaren strax jog ud af deres Seng, og spranck med støvlerne paa strax derudi saa varm som dend var, da Fogden siden maatte forsyne de andre saadan som hand kunde, og da det var skeedt sendte hand strax et ridende Bud til Nyekiøbing at lade Czarens ankomst vide, hvorpaa her bleve giorte alle de anstalter mand kunde for at tage imod ham; Mand sendte strax Bud til Lolland til Stiftsamtmand Liitzou og amtmand Reichou at de kunde komme for at tage imod ham, Amts- Forvalter Teichmand med Huus og Ridefoget Gaspar Møller forføyede sig strax ud til Giedesbye, og toge alle de Kareter,Vogneogheste her var i Byen med sig for at være Czaren og hands suite til tieneste, Trommen gick at Borger-1716,





1) Om Czar Peters Ophold i Danmark s. Prof. T. Beckers Maanedskriit Orion 4de Bind S. 62 og 168 ff. og Rhodes Bidrag 2den Deel S. 17.

Side 270

skabet skulde samle sig for at paradere ved hands indkomst,ogNyekiøbingshonnette Madamer maatte op paa Slottet !"or at tillave et Middags Maaltiid til ham. Hand kom da Dagen derpaa her til Byen Klocken 11 Formiddag, dog icke i nogen Karet, men i een Art af een liden aaben Chaise, som blev baaren af 2de heste, hvilcken hand selv hafde med sig, og blev ført paa Slottet, men band var icke fornøyet dermed, thi band vilde have spiist i et Vertshuus,hvorforbandda hand fandt sin Kock paa Slots Trappen, pryglede band ham brav af; Endelig tog hund dog derimod, men begierede at spise allene, saa at Lu'tzou og. Beichou maatte retirere sig. Iland saae ud som een Underq/jfci'er, eller rettere een Bøddel, Hand var høy af Vext, var klædt i een skiden blaaeklædes Kledning med Messing knapper, hafde een stor bred hirshfænger som et Bøddel Sverd ved Siden i et Leder Geheng oven paa Kiolen, store Støvler paa Benene, een liden Fløyels Cachet paa hovedet, et maadeligt Knævelbart, og een stor lang Spanskrørsprygl i haanden, men saae ellers icke ilde ud. Ved Middags Maaltidet opholdt band sig icke længe, og saa snart band stod op derfra gick hand med sine Herrer ned ved Hoff Smedien, hvor een Segls Baad efter hands Begiering laae færdig som tilhørte Brødrene Henrick og Claus Wendt, Paa Veyen fra Slottet dertil fick een og anden bands Slock at smage som var saa dristig at komme ham for nær, og da band icke tørskoet kunde komme i Baaden maatte Claus Wendt bære ham ud til dend, hvorforbandgavham 8 skilling drickepenge. Da nu hand og bands Herrer vare embarquerte, sadte de ud med Baaden, men da de kom nær til Byens Færgebroe, steeg band i Land paa Broen, hvor band dog intet andet forrettede end at band paa alle sider rundt omkring betragtede situationen,

Side 271

gick derpaa i Baaden igien og seglede ud ad Haseløegab og videre at indhendte sine Oalleyer her til Byen, hvormedhandvarkommet fra Mecklenborg, hvilke vare utallige, thi hand førte derpaa een armee med sig paa 36000 Mand, og med dem ankom her til Nyekiøbing igien om EftermiddagenKlocken5a 6, da hand igien steeg i land med sine Herrer, dog vilde han icke imodtage aftens Maaltiid paa Slottet, som der for ham igien var tillavet, men hand traade ind hos Postmester Iver Rosenfeldt, og lod sig der servere med Rug og hvede Brød, Smør, hollandsk Ost, Gotøll, Brendeviin og Viin, og især hovede hand god Dantziger Pryssing, thi andet hafde de icke at foresætte ham, ieg var da og sluppet ind til Rosenfeldts for at see Czaren spiise, som skeedte med megen grace, thi naar hand hafde smurt sig et stycke Smørre Brød, slickede hand altiid smørret reent af knifven igien; Der var og i mine Forældres Huus mange af hands Herrer forsamlede, som paa samme maade bleve beværtede. Saa snart alle Galleerne vare her ankomne, kom og det meeste MandskabiLand,saa at alle Gader og huuse bleve saa fulde at ingen kunde komme frem, og efter et par timers forløb var intet meere af brød, Kiød, Flesk, Smør, Eg, 011 og Brendeviin at linde eller bekomme. Czaren tog mod natten ud igien med Herrerne paa deres Galleer, og alle de andre maatte og efter given signal retirere sig ombord igien. Om morgenen tiilig derefter, saae mand nogen tusind Feldt Kedler ved stranden med ild under, hvortil de stial alt hvad der kunde brende, og samlede dertil alt hvad grønt af Nelder Skarntyder og deslige de kunde finde, som de skar og hackede smaat og kastede i Kedlerne,ogskarsaa een salt Sild smaae dertil i hver Kedel, og naar det hafde faaet et opkaag var Suppen eller Kaalen

Side 272

færdig, som de hastig fortærede, og gick med deres Kedlerombordigien,da Czaren strax med heele Galley Floden begyndte at afgaae mod Guldborg og videre paa Veyen til Kiøbenhafn, saa at mod Middag icke var een Galley meere at see. Czarens Gemahlinde kom hertil nogle dage efter hands Bortreise, hun var tagen fra Mecklenborg over Holsteen til Rødbys, i Lolland. Da hun ankom hertil med Færgen, stod Stiftsamtmanden og amtmanden paa Færge Broen for at tage imod hende, som hun icke just viiste sig meget Naadig og affable imod, men da hun i blant de mange tilskuere ved stranden fick Øye paa SI. Mag: Ole Lund af Weyerløse, der som een gammel Graaehærdet Mand saae venerabel ud, bøyede hun sig dybt ud af Karetensomførtehende til Slottet, for at helse ham, thi hun ansaae ham nock for dette Lands Patriarch. Hun befandt sig ellers vel fornøyet her paa Nyekiøbing Slot, thi hun blev her i 5 dage, da Byens Madamer maatte skiftes til at lave Mad til hende paa Slottet, som hun fandt Behag udi, saa vel som i hvad af rare Viine og andet som kunde tilveye bringes at beværte hende med, derefter tog hun til Lands til Kiøbenhafn til sin Herre. Hun var Czar Peters anden Gemahl, som hand hafde taget fra hendes Mand der var Under Ofjicier, og giorde Manden siden til Obrist Lieutenant.

Dette var ellers een meget betydelig visit for Dannemarc,at saa stor een allieret Potentat kom her til Kiøbenhafnmed een armee af 36000 Mand og nogle hundrede Galleyer, Kong Friderich 4de hafde og ved hands ankomst parat een armee af 40000 Mand og sin Flode med mange Transport Skibe, de Danske og Russiske armeer camperedebegge ved Kiøbenhafn vel i 3 Maaneder, og da tager omsider Czaren bort igien med sine troupper og

Side 273

Galleer uden at nogen expedition blev foretaget, Hvad alt dette skulde betyde blev een hemmelighed for publico, dog kunde mand nok slutte sig til at Czaren efter aftale maatte være kommet for at hielpe Kong Friderich 4de at indtage de Provincer som Sverrig fra Dannemarc forhen hafde erobret, Thi ved det at Kong Augustus af Polen, Czaren og Kongen af Preussen fick Kong Friderich 4de i alliance med dem imod Carl XHte af Syerrig, fick de saadan Fremgang med deres Vaaben at Kong Carl maatte forlade Polen igien, Czaren conqueterede Lijland, Ingermanland,Est Land og Carelen, og Kongen af Preussen indtog det Stettinske, saa var det og billigt at de igien burde hielpe Dannemarc til at faae sine forhen forliiste Provincer igien, Men Lycken var os icke saa Gunstig, og troer mand at den bekiendte Baron Oortz ved tilbudne Fordeele fick alting hos Czaren igien omgiort, endog saaledesat mand maatte frygte hand vilde assistere Sverrig imod os, Thi hand begyndte efter haanden at viise sig meere og meere Luncken, giorde immer Ophold og difficulteter,og forlangede for sig og sin armee adskillige iriehedersom icke kunde tillades, mand fornam og at eén Svensk armee paa 40000 Mand begyndte at nærme sig i Skaane, saa mand begyndte at mercke uraad, hvorfor mand lod dend Danske armee giore fronte imod den Russiske, og posterede dend saaledes at dend Russiske tillige blev exponeret for dend Danske Flodes Canoner, Da Czaren merckede dette, ophævede hand sin Levr, embarquerte sine Troupper, og gick dend Vey tilbage hand var kommet fra uden at udrette nogen ting: Imidlertiid kostede disse PræparatorierDannemarc store penge, skiønt forgieves.

Samme Aar 1716 d: 11 April: blev min Salig FarmoderSophie
Davids Datter SI: Raadmand Claus Iver sens

Side 274

1717 ved een Salig Død af Gud bortkaldet, udi een temmelig høy Alder. Hun var først nogle Aar Encke efter min SI: Far-Fader, og siden vel 30 Aar Encke efter min SI: Mor-Fader, Begge efterlod hende i Maadelig Tilstand og med en deel Børn, Men efter saa mange Aars Enckestand hafde hun icke formindsket men snarere formeeret sit Gods, thi hun var een brav fornuftig og raffineret Matrone, som vidste got at holde huns, og med et friet Mod at skicke sig i alting. Hun elskede høyt sine 2de Stif Døttre, thi hun hafde ved Døden mistet sine egne, hvorfor hun opdrog dem med aid fliid, og da de voxte til giftede hun dend ældste Drude Margrete Glaus Datter med sin ældste Søn min Farbroder, og siden dend yngste Karen Claus Datter med sin yngste Søn som var min Fader, saa at min SI: Fader og Farbroder Moder og Moster vare alle 4re sammenbragte Børn, og Deres Børn igien Sødskende Børn baade paa Faders og Moders Side. Ved Skiftet efter hende fick min SI: Fader nogle familie Skilderier, som nu staaer hos min ældste Broder i Qluslunde Præstegaard, nemlig denne min SI: Farmoders Eget, dernæst min SI: Moders begge ForældresHaadmand Claus Iversens og hands første Kones hvis Navn var Mechtele Fiuren af de Fiureners familia, saa og een af mine SI: Morbrødres, som icke har været fuldvoxen.

Min SI: Fader førdte mig til Kiøbenhafn anno 1717, og sadte mig i Lære hos lir: Uotf og Feldt Apotecker Gottfried Becker1), hvor vi vare 5 Drenge og 3 Svenne, foruden 2de Svenne ved Feldt Apotecket, men der var og meget at bestille, thi foruden lioN-leverantzm, maatte Feldt Apotecket forsiunes, og i dend længe varende Krigs Tiid, da Flodi.'M hvert Aar maatte i Søen og Regimenterne i





1) Hof- Hejse- og Feldtapotheker Gottfried ISecker, født i Kjøbenhavn (1. 24de Januar 1681, død d. 19de Februar 1750.

Side 275

Feldten, bleve alle Medicaments Kiisterne paa hvert Orlog Skib og ved hvert Regiment aariig fyldte, hvilcket alt SI: Becker fourneerte, saa at hand for et Aar allene, som ieg kand erindre, giorde Kongen Reigning for 16 a 17000 RdIrs Leverance af Medicamenter; Hand hafde og arvet over 20000 Rdlr efter sin Fader, saa mand skulde tænckt hand maatte være een riig Mand, icke destomindre var hand dog geraadet i meget slet tilstand medens ieg var der, saa at det hafde seet ilde ud for ham dersom icke Kong Friderich 4de hafde givet ham Moratorium, og Princesse Charlotte Amalia hafde forstrackt ham med een anseelig Capital paa Rente, hvorved hand dog efter haanden kom i temmelig god stand igien. ieg forblev hos ham i Lære udi 5 Aar, og efter disciplinen serverte ieg som Svend i et Aar.

Samme Aar 1717 fore faldt dette Merckværdige i Kiøbenhafn at Kong Friderich, 4de ved alle helgens tiid lod holde een Jubel Fæst for Lutheri reformation i alle sine Lande, men i Kiøbenhafn blev dend med stor høytidelighedcelebrereti 3 dage: Kongen lod hertil indkalde aid Noblessen, og i sær alle Ridderne af begge Ordener,, og ordinerede at Ridderne af Elephanten skulde klæde sig i purpur Fløyels Kioler og Drap d'ors Vester med Fryndser samt drap dors opslag paa Kiolernes Ermer og Ridderne af Dannebrog i violet Fløyel med Drap d'argents Vester med fryndser og opslag paa Kiol Ermerne; Deres Ordener skulde de bære i een Guld Kiæde, og een hver møde med een propre Carosse bespendt rned 6 heste, og 6 Laquayer i Nyt og smuckt Lwree foruden Løbere og Pager ligesom een hver efter Stand og tilstand kunde tilveye bringe; ligesom og dend øvrige Noblesse skulde møde til hest vel eqviperet for sig selv og tienere. Fæstens Iste Dag blev.

Side 276

celebreret i Slots Kircken i Stilhed, hvortil Riddere og Adel indfandt sig i Carosser med 2de heste, og efter Guds Tienesten bleve de alle paa Slottet vel beværtede, Men paa Fæstens anden Dag blev holdet een prægtig Procession fra Slottet til Frue Kircke: Først kom 2de Esquadrons af Garden til hest, dernæst fulgte 2de Marchaller som anførteAdelentilhest parviis og efter Stand, alle med Klæder, Betiente og heste magnijicque ecqviperede, der efter kom Ridderne hviide og blaae hver efter sin rang i deres Carossermed6 heste og øvrige prægtige ecqvipages, og efter dem kom det Kongl. Herskab, hver i sin Stats Vogn meget herlig og omgivet med Riddere og andre Cavaitters til hest, samt med Drabant Guardes, Pager og Lacquayer i mængde til Fods, alle vel udzirede; da tilsidst 2de Esquadronsafgarden til hest atter sluttede Troupen. Biskoppenprædickedei Frue Kircke, og der var prægtig Musicque. Efter at Guds Tienesten var til ende drog heele suiten til Slottet igien i samme Procession som dend var kommet, og da de der vare ankomne, og alle snart stod i Slottets Vindever, kom Foder Marcliallen Ridende ud fra Slottets Løngang omgivet af 30 Gardes til hest med blotte Pallasser i hænderne, og hafde Foder Marcliallen hængende paa een hver side af sin hest for ved Sadelen een stor pose fuld af een Sølv Mynt som til Fæsten var slaget, hvert styeke af 2 RdIrs Værdie, af hvilcke poser hand udkastede een haand fuld efter den anden, snart til een snart til een anden Side paa Slotspladsen iblant Folcket saa længe indtil poserne vare tomme, siden blev aid heele suiten paa Slottet prægtig tracteret. Fæstens 3die Dag maatte dend hele suite igien samles paa Slottet ligesom forrige Dag for at følge det Kongl Herskab til Studengaarden,hvorRector Magnificus perorerede og een deylig

Side 277

Musicque blev opførdt, hvorefter de alle i procession retourneredetilSlottet igien; og bleve ligesom forrige dag vel beværtede. Ved pengenes udkastelse paa dend anden høytids Dag hafde ieg som een ung dreng i min eenfoldighedogfaaet lyst til nogen af pengene, hvorfor ieg, da ieg hafde faaet lov at see derpaa, vovede mig ind paa Slotspladsen i blant pøbelen, og hafde ieg taget mit ApoteckerdrengsForklæde i lommen med mig i tancke at spende det om livet og dermed opfange nogen af pengene,mendend første haand fuld blev icke saa snart udkast, førend dend sammentrængende mængde af IVlenniskerflckmig i mellem sig, og hafde nær trycket mig i hiel, endelig tvang de mig op fra jorden og hvistede1) mig fra et stæd til andet oven paa sig saa længe indtil der blev plads igien at ieg kunde falde til jorden, som Gud være lov uden skade skeedte, hvorfor ieg og strax retirerede mig bort, vel fornøyet at ieg saaledes slap derfra,ogda ieg siden søgte i lommen om mit Forklæde fornam ieg at det var bortstiaalen. Ellers var det ved pengenes udkastelse et besynderligt Syn at der saåes meere hatte, nerucquer, huer tørklæder og deslige at flyve i luften end penge, og mange Mennisker kom ilde til skade2).





1) hvistede o: kastede.

2) Der blev i Anledning af denne Jubelfest præget 3 Medailler, af hvilke Exemplarer findes paa det kgl. Møntcabinet. len samtidig »Beretning over deSolenniteter, med hvilke det andet Jubilæum siden Reformationens Begyndelse er bleven celebreret fra d. 31te October til d. 7de November 1717« fortælles der, at Enhver, der spiste ved Kongens Taffel d. 3die November, fandt to af disse Medailler, en af Guld og en af Sølv, paa sin Tallerken, og at Kongen derefter »loed en goed Deel [af Sølvmedaillerne] til Priis udkaste iblant det gemeene Folck paa Slods-Platzen imod Klocken 3 om Eftermiddagen ved Forder-Marskallen Ved denne Leilighed saa man iblant den gemeene og begiærlige Almue adskillige tumulter, som dog alle, formedelst de derimod i Tide tagne Præcautioner gick af uden Skade og ey foraarsagede nogen UJycke.«

Side 278

1718





2) Der blev i Anledning af denne Jubelfest præget 3 Medailler, af hvilke Exemplarer findes paa det kgl. Møntcabinet. len samtidig »Beretning over deSolenniteter, med hvilke det andet Jubilæum siden Reformationens Begyndelse er bleven celebreret fra d. 31te October til d. 7de November 1717« fortælles der, at Enhver, der spiste ved Kongens Taffel d. 3die November, fandt to af disse Medailler, en af Guld og en af Sølv, paa sin Tallerken, og at Kongen derefter »loed en goed Deel [af Sølvmedaillerne] til Priis udkaste iblant det gemeene Folck paa Slods-Platzen imod Klocken 3 om Eftermiddagen ved Forder-Marskallen Ved denne Leilighed saa man iblant den gemeene og begiærlige Almue adskillige tumulter, som dog alle, formedelst de derimod i Tide tagne Præcautioner gick af uden Skade og ey foraarsagede nogen UJycke.«

1) Fra Begyndelsen af forrige Aarhundrede indtil henimod dets Slutning var der ved Frederiksberg Slot et Menageri, hvis Bygninger vare beliggende omtrent der, -hvor Conditor Jostys Pavillon nu findes. Efter Datidens Mode hørte det sig til, at der ved fyrstelige Residentser fandtes saadanne Menagerier, hvilket endnu spores paa mange Steder, f. Ex. i Schonbrunn og i Tower, og de have havt den væsenlige Betydning, at de store zoologiske Haver have udviklet sig af dem. — Efter hvad der fortælles, skal det frederiksbeigske Menageri være bleven nedlagt i Anledning af, at en der opbevaret Løve aad en af Opvarterne. Hvad Menageriet indeholdt, kan sees af Bendix Diderichsens 1705 udgivne Poem om Frederiksberg.

Side 279

som gick got, men da ieg derfra igien vilde baglends springe ud paa Veyen, faldt ieg paa Rycken med beenene, ind under Vognen, saa at Baghiulet gick over begge mine Laar, hvorved vel skeedte een sterck contusion, men dog, Gud være lov, ingen fractur, saa ieg maatte følges eller snarere bæres hiem, men ved Badning og andre tienlige Midler blev ieg dog efter een 8 dages tiid igien temmelig restitueret, saa at min Principal fick icke denne passage at viide.

Høy Salig Kong Friderich 4des Dronnings Lovises helbred blev i denne tiid meget skrøbelig, saa at hun jefnlig maatte holde Sengen, og een Nye Doctor, ved Nafn GaulcJce, blev fra Tydskland forskrevet ind til hende, som strax blev Liv-Medicus og Justitz Raad1). Denne blev bestandig hos hende paa Slottet, og lod sig der opføre et lidet Laboratorium for selv at præparere nogle C7iymiske midler til Dronningens Cuur, og da hånd ofte kom paa Uoffapotecket, kastede hånd den yndest paa mig, at hånd begierte af Hr. Becker at ieg paa nogen tiid maatte være hos ham paa Slottet for at gaae ham til haande ved disse Chymiske Præparationer, hvilket Hr Becker og consenterede, saa at ieg var nogen tiid hos ham paa Slottet om dagen og i blant om Natten, hvor ieg b!ev meget vel accommoderet;Det hændte sig i blant at han kom kiørende ned fra Slottet til Hott'apotecket, og tog mig med sig tilbage i Vognen, tillige med de Medicamenter hånd agtede at præscribere,og de behøvende vasa og instrumenter til deres præparation, da ieg hafde dend ære i Dronningens Forgemackonder bands tilsyn og udi alle Damernes og Cavaillerersnærværelse at tillave det hånd foreskrev, som





1) Om ham s. Brasch, Vemmetoftes Historie 2den Deel S. 114 o. fl. St.

Side 280

1719, pulver og andet, hvoraf hand saa snart det blev færdigt tog een "portion og gick ind med til Dronningen at hun det strax kunde indtage. Derimod hafdo. een af mine \ Condiscipler, ved Navn Heerfordt, dend skebne, at da hand efter dend ældste Svends ordre skulde fylde een houteille med Sort Kirsebær Vand, hvilcket Kongen selv brugte som et vehiculum at indtage pulver og andet med, som af dend første Liv Medico Etats Raad Wolff var ordineret,tog hand feyl og fyldte Flasken med Krusemyndte Vand, og da dend i Kongens Cabinet blev aabnet formerckedeC ammer-Tiener Hoffmann som een Chyrurgus strax Feylen, som hand icke kunde dølge for Kongen, hvorover der blev stor allarm til Hove, Liv Medicus Wolff og Hr Becker bleve opkaldede, og fick hver een god reprimande, Heerfordtmaatte strax qvitere Hr Beckers tieneste, og dend ældste Svend hafde nær maat gaaet samme Vey.

Det vilde icke lyckes for Justitz Raad Oaulcke at forskaffeDronning Lovise sin helbred igien, thi det behagede Gud an: 1719 ved Døden at bortkalde hende. Kong Friderich lod da vel for hendes Liig et Kosteligt Castrum doloris i Slots Kircken oprette, og lod det med aid KongeligPragt bortføre til Boschild, hvorhen hendes Søn Cronprintzen Christian og Printz Carl og andre af dend Kongl. Familie ledsagede det, men Kongen fulgte icke Selv med, endskiønt dend Kongl. Sørge Vogn paraderede paa sit stæd med aid tilhørende Sørge Pompe omgivet, ligesom hand selv kunde have siddet derudi. Derimod, imedens Sørge suiten var i Boschild, lod Kongen Dagen derefter sin forrige Elskelige Comtesse Anna Sophia af Revenlov, som i een Deel Aar var kaldet Hertuginden af Slesvig, om eftermiddagen holde offentlig sit optog fra hendes Palais til det Kongl: Slot udi dybeste Sørge ecqvi'page,og

Side 281

'page,oglod sig om Aftenen Vie til hende udi nogle af hendes Venners nærværelse af dend Tydske Hoff PrædickantHr: Clausen, saa at de Kongl: Børn ved deres hiemkomstfra Roschild hafde faaet een nye Moder og Kongen een nye Gemahl. Fiorten dage derefter blev et stort Festin anrettet paa Friderichsberg, hvortil Kongen lod indbyde Sine og Fremmede Ministres, samt Gieistlige, Magistraten og Professorerne etc. og lod sig udi Audience Gemacket ved Gros Cancelerjnden og Grevinde Laurvig indbringe paa een rød Fløyels Guld broderet Pude dend Dronninglige Crone, som hand selv tog og sadte paa sin Gemahls Hoved, og disse 2de høye Damer., som vare hendes Søstre, strax maatte hefte fast at dend icke skulde affalde, hvorpaa hand declarerede offentlig hende for sin samtDannemarcs og Norges Dronning, og ledte hende saa til det Kongl: Taffel, hvorved hun spiiste med Cronen paa hovedet. Atter een 14 dages tiid dereftr holdt hun sit offentlige Indtog fra Friderichsberg til Kiøbenhafns Slot som Dronning med stor Stads og alle brugeligeCer.emonier, samt illuminationer om Aftenen og alle de glædes Tegn som til dend tiid kunde anstilles og blive færdige.

Et halv aars tiid derefter drog og Cron-Princen, Christian 6te, med sin Høyeste flerr Faders, Kongens tilladelse i følge af Gros Cantzler Holst og andre mange Herrer ud til Saxen at hente sig een Bruud hos Kong Augusti Dronning i Preetz1), som var Princesse Sophia Magdalena af Bayreiht Culmback, hvilken Dronningen som et Barn hafde opfødt, han førte hende og hiem med sig tillige med hendes Moder Marck-Grevinden af Culmback til FriderichsbergsSlot, hvorfra hun, saa snart skee kunde holdt sit Indtog som Cron Princesse til Kiøbenhafns Slot med aid dend pragt som kunde til veye bringes baade paa





1) Preetz o: Pretsch.

Side 282

Slottet og i Staden med Ære porte og andre Æres Bygningerog illuminationer] og Cron Princen reed Selv for hendes Vogn paa een deylig hviid hest i een prægtig habit som brillerede af Broderie og juveler, Hun var og virckelig een meget Deylig og yndig Princesse.

Alle disse festiviteter som her ere anførte, baade Sørgelige og Glædelige, forefaldte medens ieg var i disciplin i Kiøbenhafn, og vare mig meget behagelige at beskue, saa ieg icke har kundet efterlade at melde her noget derom, som noget sær merckværdigt, men at beskrive dem saa fuldkommen som de fortiente, vil hvercken Evnen, Tiden eller min egentlige hensigt tillade. Jeg kand icke heller andet end kortelig at anføre hvad Bygninger Høy Salig -Kong Friderich 4de lod opføre udi de Aar ieg opholdt mig i Kiøbenhafn, som var først at Hand lod det forrige gamle Kongl. Residentz Slot med store bekostninger fra Grunden af -reparere, ©g med meew til Bygninger og Etager forøge, saa det var gandske anseeligt, skiønt det strax efter hands Død blev altsammen nedrevet igien. hernæst opbygde hand og det store og vidtløftige Palais, hvor nu Cancellierne og Rente Cammerne holdes, og lod dend gamle Cancellie Bygning, som stod lige over for Slots Broen nedrive. Hand lod og opføre de Bygninger hvor nu begge Commissonaferne holdes: Hand bragte Christianshafns Kirke til fuldkommenhed, hvortil dend i hands Hr: Faders tiid icke var kommet, saa lod hand og Garnisons Kircken opbygge, og endelig Fredensborg Slot, som hand saaledes lod kalde, da hand siden p;ia samme Slot ratificerede Fredden, som giorde Ende paa dend sidste langvarige Krig imellem Dannemarc og Sverrig.

Udi Samme Aar mod Vinter var Kong Carl 12te faldet
ind i Norge og beleyrede Friderichs Hald, hvorfra dend

Side 283

bekiendte vice admiral Tordenschiold i Decembr: uformodentligankom i een Segls Baad over Nord Søen til Kiøben- Jiafn, og bragte Kongen ved Aftens Taffelet dend Tidende at Kong Carl af Sverrig var falden ved et Skud fra FriderichshaldsFæstning, just da nand hafde vildet see ud over Løbegravene til Fæstningen, samt at dend Svenske armee var opbrudt og retirerede til Syerrig, hvorhen dend Danske armee forfulgte dend; Endskiønt nu denne Tidende icke kunde være bedrøvelig for os, saa blev dog underhaandenbefalet at ingen maatte vise noget Glædskabs Tegn derover, men Tordenschiold blev strax expederet igien til Norge med Ordre til vor armee at continuere med deres desseins, som og Marstrand og andet meere i Bahuus Lehn blev indtaget, og Kong Friderich tog til Norge strax i Foraaret 1720 for at poussere Sagen, og ventelig hafde det dend gang blevet een læt Sag at recuperere de gamle forlorneDanske Provincer, men inden Kongen vidste deraf, kom Mylord Carteret som extraordinair Engelsk Ambassadeurtil ham i Marstrand og tilbød ham sin Herres Kong Georg dend Istes mediation til at bielægge dend Krig i Norden og lovede Kong Friderich een raisonnabel Fred dersom hand \ilde skride til Freds Congress og til dend ende strax slutte een Vaaben Stilstand, men skulde hand icke vilde imodtage dette Tilbud, da declarerede hand at hands Herre agtede at assistere Sverrig med sine Vaaben •til at forskaffe det een billig Fred. Kong Friderich skal dend dag have været saa forbiltret, at ingen hafde seet ham nogen tiid saaledes, men hand fandt dog raadeligt at consentere i een Freds Congress, som blev foretaget i Stockholm, hvor og Mylord Carteret mødte som Mediateur.

Anno 1720 blev og endelig denne Fred inden Aarets
udgang sluttet, til Kongens og underdanernes glæde, med

Side 284

1721 temmelig avantage for Dannemarc, siden det beholdt dend Hertugelig Holsteen Gottorphiske deel af Slesvig, som Engellandog Sverrig guaranterede os, men Hertugen af aid magt protesterede imod. Sverrig maatte og forbinde sig at betale Told i Sundet og at betale os ellers et par millioner imod det Stralsundske Districts tilbagegivelse. Denne Fred har nu, Gud være lov, varet i 60 Aar, at vi icke har haft Kriig, hvercken med Syerrig eller andre Potentate?-y endskiønt det nogle gange har været paa point at een Kriig skulde udbryde. Dannemarc var og i denne sidste Kriig saa lyckelig at Fienden icke nogen tiid hafde fod derpaa, men Norge og Holsteen var icke skaanet.

Ved Paaske tiden 1721 dimitterede min Principal Elr:
Becker mig af min disciplin, og serverede ieg siden et
Aar hos ham som Svend.

Samme Aar blev SI: Madame Heerfordts^) Liig in augustooverførdt fra Kiøbenhafn til Nyekiøbing for at nedsættesi dend Heerfordtske Begravelse, som SI: Justitz Raad Green siden til sidst Eyede. Hun hafde længe siddet som Encke og holdet een Provisor ved Svane Apotecket efter hendes SI: Mands Død, som først hafde været Apoteckeri Nyekiøbing, og siden fick Tilladelse at oprette Svane Apotecket i Kiøbenhafn, hvis Liig og forhen var overført til hviile i samme sin Begravelse. Een heel suite af Familien fulgte med Liiget herover, nemlig Justitz Raad





1) Cecilie Heerfordt, Enke efter Christopher Heerfordt, Ejer afSvaneapotheket i det daværende Højbrostræde, var en Søster til Sophia, Hofapotheker Johan Gottfried Beckers første Hustru, og til den S. 204 nævnte Bodil, Amtsforvalter Ravns Hustru. Hendes Datter Johanne Heerfordt, født 1681, død 17.>6, var gift med den rige Abraham Kløcker og Moder til den nedenfor nævnte Kiøcker. En anden Datter, Maria, født 1688, død ITjG. var gift med Justitsraad Terkel Terkelsen.

Side 285

Terchildsen, Secretaire hos Printz Carl med Frue, dend gamle Qancellie Raad og Hoff Medicus Heerfordt, CancellieRaad Kruck dend berømte Hoff-Maler1), Hr: Abraham Kløcker med Kiæreste, Min Principal Hr: Hoff- Apotecker Becker med Kiæreste, Cancellie Raad Mangors Broder, som siden var Præst i Qientofte men dend gang Student, og endelig ieg, thi da Reysen skulde gaae an tillod min Principal at ieg maatte følge med for at besøge mine Forældre, som var mig meget kiært, og det var een fornøyeligReyse, thi alle medfølgende vare meget muntre og lystige, og de levede got, ligesom de og af mange i NyekiøhingBekiendte Gode Venner, hvoriblant og mine Forældre,bleve vel tracterede, indtil suiten endelig retournerede til Kiøbenhafn og ieg med dem i min Condition igien.

Samme Åar, Nyt Aars aften, var ieg med een af mine Colleger gaaet op paa Slottet for al see det Kongl: Herskab spiise, som altiid gierne paa dend aften var alle tilladt, og samme aften paraderede altiid det Kongl: Hoffs Pager og Laquayer i Nyt Livreé. Vi bleve da og indladte i det store Spiise Gemack, men der var dend aften saa stor een Conjiux af tilskuere, at de til sidst nær hafde trænget ind paa det Kongl: Taffel, hvorover der arriverede mig een slem malheur, som stod tæt bag ved Herrerne der spiiste ved Taffelet, thi da dette anden gang ved Pagerne med de tilhørende Rætter skulde besettes, kom biant andre een Page med een Sølv-Skaal fuld af Smør eller sauce til Stegen, og da hand vilde sætte det paa Taffelet, snublede hand over andres fødder, saa Skaalen med alt hvad der var udi fløy hen paa mig, og overalt ilde tilreedte min





1) Hendrik Krogk eller Krock, født i Flensborg d. 21de Juli 1671, død d. 18de Nov. 1738. Om ham s. bl. A. Thiele, Kunst-Akademiet og Heststatuen paa Amalienborg.

Side 286

1722 gandske propre skiønt Simple Stadse Klædning, og da ieg derved spranck med force til side, faldt Skaalen paa Gulvet, saa at Høy Salig Kong Friderich Selv reyste sig op for at see hvad der passerie, hvilcket ieg merckede, og derfor blev staaende urørlig som een støtte, men denne malheur gick mig nær, og dog maatte ieg blive staaende, thi ieg kunde for trængsel ingensteds komme, saa at andre som trængte sig forbie mig ligeledes besmittede deres Klæder. Endelig da Herskabet stod op fra Taffelet gick ieg med min Collegavel ned i Slots Kielderen for at slucke min Sorg med een flaske god Rinsk Viin, men om Morgenen besaae ieg først ret min elendighed med bedrøvelse, thi ieg fandt da at snart slet intet paa mine klæder var sparet som jo var besudlet, og i det eene Kiol-Ermes opslag, som dend tiid vare store men luckte, fandt ieg vel 1/21/2 S storcknet Smør og sauce, Dog blev ieg igien nogenledes trøstet ved det at der paa samme tiid var een Mand i Kiøbenhafn, ved Navn Nagel, og af profession een Skræder, som herlig forstodat tage pletter af, band skildte Klædningen reent fra hinanden, Toede hvert stycke med Sæbe, Syede dend saa sammen igien, og bragte mig dend i saadan stand at dend got kunde passere, men det kostede mig 3 Ducater.

Ved Paaske 1722 forlod ieg min Lære-Patrons Huus efter at ieg af ham med et berømmeligt Testimonio var forsynet; ieg forlod og efter bauds og min SI: Faders Ilaad mit Kæderne Land for at excolere videre min professioniFremmede Lande, og tog ieg først til Søes til Lybeck og videre til Lands til Hamborg, vel recornmanderet til disse Stæders berømte Ilaads Apoteckere Møller og Kirchhoff for at søge een Condition der eller andensteds i Tydskland, hvoraf de pleyede altiid at have mange at bortgive, men der vilde just ingen forefalde som ieg kunde

Side 287

være tient med, saa ieg maatte fortsætte min Reyse videre over Winsen, Lyngborg, Kb'then, Wolmerstadt, Magdeborg etc. til Leiptziger Paaske Messe hvor mig af de berømte Hr: Apotecker Leizkere sammesteds blev anbuden condition hos Hr: Raads Apotecker D'oring i Nordhausen udi Thyringen,somieg i Guds Navn antog, og begav mig derhen over Hatte, Eisleben, Zangerhausen, Mansfeld etc. og ved ankomsten strax. antraaede min Condition. Dette Nordhausenerendnu een Kayserlig Frie Kigs-Stad af maadelig Størrelse, har 5 Lutherske Kircker, og een gammel CatohkStiftsKircke, hvortil Meenigheden dog nu vel icke udgiør over 50 Personer, men holdes dog ved liige formedelstdedertil liggende gode revenner, hvoraf en deel Canonici lever vel, og ere i sær berømte af det gode 011 de brygger af Hvede-Malt, kaldet Gose, som de fylder paa Bouteiller paa 4 potter, og til liebhabere for betalning udskiencker.Stadenhafde ellers lidt stor Brand-Skade, som endnu icke alt var opbygget. Det Merckværdigste her findes er dend skiønne Latinske Skole, som hafde over 800 Discipler ->g een overmaade berømt Hector, udi Mester- Lectie var allene 250 Discipler og deri blant Grevelige og mange Adelige Børn, hvoraf Bectoren forsynede een 40 rstycker med Logis og Kost for betalning udi een stor længde tluus som hand dertil hafde ladet bygge, og de levede snart ligesaadan som Studentere ellers lever paa de Tydske universiteter. Af de Fattige Discipler gick hver Onsdag og Søndag 2de Chor omkring i Byen og sang uden for alle honnettes Folckes huuse deylige Gudelige Psalmer, og det galant Musicque og saa andægtigt, at det var een stor lyst at høre paa, dog det eene C/ior bedre end det andet, og var det aid min glæde i Nordhausen oaar ieg kunde høre dem synge. Det var og meget

Side 288

artigt at see naar et honnet Liig blev begravet, thi da mødte dend heele Skole med alle Lærere uden for huuset een time førend Liig Processionen gick an, og sang smucke Liig Psalmer, Siden indfandt sig og Senior Ministerii med alle Præster, og da begyndte Liig Processionen at afgaae; Først kom een voxen Discipel, som bar et stort sort Kors med Christi billede paa af Sølv, siden kom lieele Skolen, med hver Lærere for sin Lectie, og Rector til sidst for sin, som alle sang Psalmer, dernæst kom Senior Ministerii med alt Præsteskabet, hvorpaa fulgte Liiget og derefter de følgende, nemlig Arvinger eller Slægt, Stadens Raad, de fornemme Indbyggere og endelig Crethi og Plethi udi Kapper af alle slags couleurer. De hafde og dend Skick der at 2de gange om Sommeren blev holdt een Prædicken uden for Byen ved een gammel Kircke under aaben himmel,hvortileen Prædicke Stoel blev udbaaren som herlig med blomster var udsmycket og gick Prædickenen i sær ud paa Guds Naadige Forsyns betragtning, hvortil heele Byen stimlede ud, og blev da tillige indsamlet til de Fattige.Mandsaaer og planter der heele Marsker med Roer og hviid Kaal, som de sælger i og uden omkring Byen for Skamkiøb, nemlig 1 Skock hviid Kaal, store hoveder, for IVj grossen, det er 6 /.>. Stadens Raadsherrer gaaer der altiid til Raadhuset med Gharlagens Kapper med Guldtresser,ogde har ved Raadhuset deres Roland1) som et Friehedstegn.

Deres Senior Ministerii Lersner udvalgte ieg til min
Skrifte Fader, thi hand var een meget god Prædickant; Da





1) Saaledes kaldes visse colossalc Billedstøtter, der findes paa Torvene i mange nordtydske Byer, og i Almindelighed forestille en Mand i fuld Rustning med blottet Hoved og draget Værge. De antages for at staae i en eller anden Forbindelse med Byernes- Kampe for deres Frihed og Selvstændighed

Side 289

ieg kom hos ham til Skrifte og hafde reciteret min Skriftebøn, gav hand sig i een temmelig vidtløftig og kiærlig discours med mig, spurte om min alder, mit hiem, min profession, mine Forældre, om de levede, om ieg kom lige fra dem eller hafde opholdet mig andensteds med meere, og derpaa skreed hand til sin Forretning, og indrettedesin Tale efter alle vor Samtales omstændigheder, som var saa hierterørende og fuld af de deyligste GudeligeFormaninger for et ungt Menniske som befinder sig i blant Fremmede, saa at ieg fattede een stor Kiærlighed for denne gode Mand, og har tusind Gange tænckt paa ham med meere Veneration.

Mueligt hand nock vidste at ieg kunde have trøst og Raad fornøden, thi ieg hafde her een meget urimeligogirresonablePrincipal,Apoteket var det eeneste i Byen, saa at ieg med een Collega og een Dreng hafde strengt arbeyd, icke allene om dagen; men endog om Natten, da vi bestandig maatte drive Spirit: acidos, som vitrioli Nitri, Salis, item aqu: Fort: 01: Philosoph: etc:, hvormed icke allene Apoteckeme men endog mange LaboranteriThyringensterckthandler med, hvilcket og snart var det eeneste som der in arte var at profitere, men ved alt vort arbeyd hafde min Principal nær sultet os ihiel, og dersom mand kom til skade med noget, endog det mindste glas, maatte det betales; Var mand upasselig og behøvede nogen Medicin, maatte det betales; hand hafde 3de penge skuffer i Apotecket, hvorudi een hver maatte legge i sin hvad hand solgte, paa det hand, som hand sagde, kunde see hvem der var flittigst, og fandtes der nogen onde penge, maatte andet gives derfor; hand var saa mistænckeligathandlodfore sine Tøfler med Hatte-Filt for ved dag og Nat at overliste os i fald hand kunde

Side 290

treffe os i noget utilbørligt, ja hand examinerede immer drengen om vi Svenne icke hafde nogen Qvindfolk eller andre slette Folck til haande som vi gav noget bort tilr og naar drengen det ikke kunde bekiende tick hand hug; Det hændte sig een dag at Stads Physicus kom i ApotecketogpræscnberedenogenMedicamenter, som ieg strax maatte præparere at hand kunde f'aae dem med sig, da kom hand ud til os og var saa malicieux at hand sagde til Physico, dette er et ungt Menniske ieg nylig har faaet i condition, som endnu ikke er ret øvet, De vilde derfor pardonnere om hand icke expederer sine ting saa ordentlig som band burde, men Stads Physicus var saa raisonnabel, at hand svarede ham strax i min præsence, ieg veed icke min Ur: Doring med hvad raison de kand sige dette, ieg har endnu icke seet nogen i deres officin der saa adroit, net, reenlig og ordentlig har præpareret sine medicamenter som hand, og# ieg saae gierne at band maatte præparere alt hvad ieg præscriberer, thi ieg har alt ofte med stor fornøyel^e seet paa hands arbeyd, saa si: Doring maatte tie stille. Vor Spiise var her meget ringe, om Søndagen fick vi noget Oxe eller Bede Kiød med een kort Sauce over, som vi styppede ud med Brød, og intet andet, men de andre dage i ugen bleve stedse afvexlede enten med een Moes af hvide Roer med lidt Madfitt paa, eller kogt hvid Kaal med lidt Madsuppe paa, eller Salat Blade med een suppe over af røget Flesk skaaren i tærninger jevnet med et Eg og noget Edicke, og meget sielden fick vi noget Kiød eller røget Flesk dertil, og ordentlig KiødsuppeellerStegfickvi aldrig. Alle disse Viderværdighederfandtiegmigudi med stor Taalmodighed, og dog var ieg saa ulyekelig at ieg kom i fortred med min PrincipalforMadensskyld.Vi hafde een Kiøbmands Søn i

Side 291

huuset fra Leiptzig, som een Middag-, da de selv icke vare tilstæde, besværede sig over Maden for mig og min Collega,hvortiliegsvaredeAk det smager ret got naar mand er sullen, hvilket blev dém selv igien forebragt, saa det

Side 292

unge Mr: Mohr, som vel var liden af Statur, men af et temmelig frit og dristigt Væsen, saa hand mueligt kom Kongen noget for nær, hvor over Kongen traaede nærmere til ham , spurte hvem hand var, tog og fat paa hands hat som efter dend tiids brug var meget. stor og sagde til ham hvad giør saa liden een Karl med saa stor een hat, hvortil Mohr svarede, Deres Majestet! hattene ere saaledesbrugelige,ogdersomieg ellers hafde haft større Vext, da hafde ieg længe siden anbudet mig til Deres tieneste, thi ieg har hørt at de søger store Folck, førpaa tog Kongen fat paa Molirs Kaarde og track dend ud af gehænget saaledes at dend tillige gik ud af skeden, hvorpaaMohrstraxgrebfat paa Kaarden og stack dend først i skeden igien siden drog hand dend strax ud igien med skeden tillige og offererede Kongen dend med de ord Deres Majestet I Dersom De forlanger min Kaarde da bør skeden følge tned, Kongen tog imod dend, besaae dend og kastede dend saa paa Gulvet, imidlertid hafde Kongen givet hands hat til een af sine Laquayer med dend hemmeligeordreatdenskulde heldes fuld og bag fra sættes paa Mohr s hoved saa hand icke merckede det, hvilcket og strax skeedte, saa at Mohrs smucke Klædning blev gandske fordervet, og stackelen drev da skamfuld bort, ligesom og Kongen gick derfra og dermed hafde denne Gomedie ende. Men saaledes at begegne een fremmet var icke Kongeligt. Da nu Mohr noget derefter kom i Condition hos Ur Kohler i Berlin, blev det der uformodentlig bekiendl at hand var dend person, som Kongen hafde haft dend entretien med ved Nordhausen, hvorover hand icke torde blive i Berlin, men bad Hr: Kohler om forlov at reyse bort, og recommenderedebanddamigtil Hr Kohler i sit stæd med forsickring,atnaarsi:Kohler vilde skrive mig et Ord til

Side 293

derom, saa var ieg gandske vist strax parat at indfinde mig: ieg fick da og uformodentlig brev fra Hr: K'ohler, hvorudi hand berettede mig dette og tilbød mig sin condition,somiegvedGiensvar strax accepterede og lavede mig til Reysen, men da Hr: Boring hørte ieg vilde reyse, blev hand snart flyegall og viide icke af med mig, hand brouillerede sig med alle som hand meente hafde raadet mig dertil, i sær den Leiptzigske Kiøbmands Søn, Og viiste ham døren, mig tilbød hand, om ieg vilde blive der, SalariumfraMichaeliaf,som band i det andet Aar vilde forbedre, men ieg betackede mig og antraaede min afreysesaasnartmueligtover Stolberg, Sondershausen og Hatte til Leiptzig, og derfra igiennem det Magdeborgske og Brandenborgske til Berlin, hvor ieg ankom just paa Nyt Aars Dagen an: 1723, og strax antraaede min -wye condition i

Paa denne Revse hafde ieg 3de alterationer, Først i Landkudsken fra NordJiausen til Hatte, som var fuld af passagers, arriverede det om Natten, at een, som sad ved Siden i Slaget og sov, drømte at hand faldt ud af Vognen, og derover gav et jammerligt skriig, som opvagte os andre, der og alle strax begyndte at skrige med, i tancke at vi vare overfaldne af Røvere, indtil skriget efter haanden sagtedes, da mand ved efterspørsel blev oplyst om aarsagen, og Forskreckelsen da udfaldt til Latter.

Den anden alteration var af større Betydenhed og paakom mig i Leiptzig, hvor ieg ankom sildig om aftenen, og derfor træt af Reysen uden at nyde noget strax søgte mig et Kammer, skød skodden for døren og forføyede mig til sengs; Men mod Midnatt var det forekommet alle i Vertshuuset, baade Fremmede og huusegne, som endnu vare oppe, som der var een sterck Røg overalt i huuset,

Side 294

hvorover de frygtede at der maatte være ild nogensteds som laae og ulmede, og da de søgte om allevegne, men intet fandt, faldt de alle paa dend tancke at det maatte være i mit Kammer, og at ieg som et ungt Menniske maatte liave glemt at slucke mit Lys da ieg- var gaaet til sengs, hvorfor de alle stormede til min dør, og banckede saa forskreckelig derpaa at ieg opvognede i saadan alterationogangstat ieg hvercken kunde tale eller røre mig, og da ieg altsaa icke kunde svare dem, hafde de strax een Smed til haande som brød døren op med magt, og ieg ansaae da alle disse folck som Mordere der vilde overfalde mig, men da de icke fandt nogen fare for Ud, og saaemigliggestillei Sengen, forlod de mig, og luckte døren igien saa got som de kunde; ieg laae da siden længe uden nogen hielp inden ieg kunde komme til rette igien, dog var Gud saa Naadig at ieg endelig kom igien til mig. selv uden videre onde Suiter, men Søvn fick ieg siden, icke dend heele Nat. Om morgenen tiiljg søgte ieg: strax Verten, og beklagede mig ov£r dette kyselige overfaldmigomNatten var skeedt, og spurdte hvad aldt dette skulde betyde, da hånd fortalte mig dend Frygt for Ild, som dem om Natten var paakommen, og bad mig meget ydmyg at ieg icke vilde tage det ilde op, hvormed ieg maatte lade mig nøye. Med den 3die alteration forholdtdetsigsaaledes. Dagen efter min ankomst til Leiptzig tog ieg strax igien med een Land Kudsk derfra til Berlin, Samme dag sneede og regnede det bestandig, og om natten derpaa frøs det meget sterckt, saa at Decket over Landkudsken, som der gierne er af blaat Klæde foret med sort Voxdug, og var igiennem Vaadt, frøes saaledesatdetblevsom bare lis eller Glas, hvorpaa det hændte sig, da vi om Natten i Mørck og Mulm kiørte igiennem

Side 295

de brandenborgiske Fyrre og Gråne Skove, at een stor
nedrig Stab af et Træe fick fat i Deckets ene ende og
sønderrev det lige til dend anden ende, med saadan larm
at det lod meget farligt, og som dend vilde tage heele
Vognen med, men ellers hafde vi dog ingen videre skade
eller uleylighed deraf end at vi siden paa Reysen icke vare
saa vel forvarede for Frost og Sluud som tilforn. Min
conditiow i Berlin forefandt ieg temmelig besværlig, thi
ieg var eene, skiønt ieg siden fick een discipel til hielp,
men min Principal og hånds Kiæreste vare meget honnettesogbraveFolck,
og derfor agtede ieg ingen uleylighed,heldstda
ieg fornøyede mig me-get over at ieg var
kommet til saadan een anseelig Stad, som ieg hafde ære
af at conditionere udi, og hvor ieg haabede der skulde
blive noget retskaffent for mig at probere, og meget mærckværdiglatbeskue

Garnisonen udi Berlin var altiid tal riig og hvert Aar ved
Michaelj saae mand at Kongen holdt der revue over een
armee af lo å 16 Regimenter til hest og Fods, da deres
skiønne og meget accurate Exerdce var deylig at see, og
naar revnen hafde ende marcherede gierne heele armeen
Regiment viis ind i Berlin forbi Slottet i største orden ind
af een port og ud af een anden til Leyren igien. Alt
delte for anførte *meget mærckværdige efterlod ieg icke
tiid efter anden ved forefaldende leylighed at tage under
øyesyn og Betragtning. Princeme af det Kongl: Huns med
Gemahler og Familie, som Marck Greven Albert og Ludevig,
item Encke Marck Grevinde Philipen med Familie opholdte
sig bestandig i Berlin, men Kongen og Dronningen med
deres tal riige Familie residerede som forbemeldt meest i
Potsdam hvor band hatde ladet sig bygge et smuckt Slot

Side 296

med have og andet tilhørende, ja hand hafde og der ladet Byen herlig bebyge ved sine Ministres, Generaler og andre høye officianter, som hver skulde have et stæd at være udi naar de kom til hove, 3a4 skiønne Kircker hafde hand og ladet der opføre, og der hafde hand til sin største divertissement sine store Grenadiers, som var et Corps paa 2000 Vi and og derover, alle extraordinair høye og sta-rckc Karle, som hand i mange Aar med stor umage og Bekostning hafde samlet paa; Dog kom denne Konge gierne een gang hver uge paa 2 å 3 dage til Berlin og det rnesten deels ridende i følge af 2de Pager, men hand logerede da icke paa det prægtige Slot, derimod hafde hand udi Slottets Grund, som var meget høy, paa el hiørne ladet sig aptere et par Værelser med faae Vindever, hvorudi hand hafde een Seng staaende, og dette logiment, som var saa nær ved jorden, var omgivet med et ordinair Stacketverk, men sterckt besadt omkring med mange Skilvngterpaa10skridt nær hinanden, thi i disse Værelser hafde hand nedgang til sit Skat Gammer, som bestod i nogle sterckt gevælbte Kieldere med jern dørre under Slottet, fulde af alle slags Guld og Sølv Myndter, udi nette og stercke Sæcke og poser, ordentlig rangeerte paa reoler fra oven tii neden, og tegnet uden paa hver pose hvad Myndt der var udi og hvormeget, saa at saa riigt et Skat Gammer icke fandtes hos nogen rotentat i Europa.

Naar Kongen saaledes kom til Berlin, gav hand ingen audience til nogen Fremmed eller Egen Minister, eller General, eller nogen anden uden paa Parade Pladsen, og naar Paraden var til ende sagde hand nierne til et par Herrer, enten af Fremmede eller sine egne, i dag vil ieg spiise hos Dem og i morgen hos Dem, thi hand holdt ingen Kiøcken i Berlin hvercken for sic selv eller andre, iland

Side 297

var een besynderlig Herre, overmaade oeconomisk, aid Kongl: Pragt var ved hands HofF afskaliet; hand holdt icke meere end 2de Pager og 2de Laquayer; Hands Taffel i Potsdam blev til Middag ickun besadt med* Retter Mad, hvori blant ofte Kaal, Erter, Flesk etc:, og om aftenen 3 Retter, Confect kom icke paa Taffelet uden et Talercken med biscuit for Dronningen og Princesseme, og hand spiiste ickf paa Sølv. Mod Aftenen hafde hand altiid sit Tabacks Collegium, hvortil indfandt sig snart Generaler snart ringere Officerer, endog Lieutenanter', men Hand og de fick intet andet end een pibe Taback, et Glas 011, og et skaaren Smørre brød, hafde da Dronningen til aften iblant een Ræl Mad som hun vidste Kongen gad spiist, sendte hun ham et Bud, saa gick han ind til hende, spiiste noget deraf, og gick saa igien til sit Tabacks Compagnie. Hands Klæde Dragt var bestandig det store Grenaderers Regiments Mondering.

Ellers levede hand meget Kiærlig med sin Dronning, og de hafde mange Børn tilsammen, Hand søgte og selv flittig Guds Huns, og holdt sine Soldater til at giøre det samme, i øvrigt gick aid hands tragten ud paa at samle Penge og Soldater, hvormed hund i sin Regierings Tiid dog icke conqueterede meere Lande end det Stettinske District udi Pommern, men hands Søn, dend nu RegierendeKonge, som dend gang var een Printz paa 11 a 12 Aar, har siden vidst baade at samle meere Penge og Soldater,saa og med dem at indtage mange Lande, som Slesien, Polsk Preussen, ost-Fnisland etc: og dog derved icke at besvære sine underdaner med Extraordinaires Skatter, ieg har een gang i Hoff Apoteckets Dør med forundring staaet og seet paa hvorledes Kongen kom galopperende fra Potsdam med de 2de Pager efter sig, da hand steeg

Side 298

af hosten ved sine sinaae Værelser, kastede Tøylen af
hesten pa;i Stacketvercket, og som band hafde mercket
een af hestens bag skoe var lus, maatte Pagen holde
hestens bagbeen op, og Kongen selv opsøgte sig een
steen, hvormed band banckede sømmene i bagskoen faste
igien. Een anden gang saae ieg Kongen paa een af
Berlins Gader, da band fandt et brev Knappe Naale i
skarnet, som band ragede ud med sin stock, og talte til
een Pige som gick forbie at hun skulde tage det op.
ieg hafde dfn'i iyckc at antreff« paa Hoit Apotecket 2de
gamle Bekiendte af de 3 der værende Svcnne, dend første
ved Navn Mejer, et Gudfrygtigt, Fornuftigt, Forfaren, Hedeligog
meget Dydigt Menniske, band hafde serveret paa
Svane Apotecket i Kiobenhafn medens ieg var i disciplin
paa Hoff Apotecket, og deraf kiendte band mig. .
Dend anden var Mons. Grubbe, een god ærlig Dansk, men
noget simpel, band var dend tiid 3tius paa Hoff Apotecket,
og glædte band sig meget over min ankomst, thi band
hafde paa nogen tiid været i min SI: Faders huus, efter
at band i Krigens tiid var ireraadet i Vildfarelse og hafde
ladet sig hverve , og kom med hververne til Nyekiøbing,
hvorfra min SI: Fader af estime for bands afg: Fader, dend
lærde Do efor Grubbe i Haderslev, fick ham befriet, og tog
ham i sit huus, hvor band siden laae 16 Uger ved Sengen
og kom sideti i coridition i Nestved; denne var mig og i
alle ting til tieneste saa vidt band kunde, men band formaaedeikkun

I medens ieg var i Berlin var General Løvenørn vor

Side 299

Danske Gesandt der ved Hoffet1), og der var ingen fremmetGesandt,somførte sig saa prægtig op, som hand, hand holdt bestandig 2de smucke Carosser, een til sin Frue og een for sig selv, og Et Spand heste til hver som stedse stod paa hands stald tillige med 2de Ride-heste, saa og 6 Laquayer vel voxne, 1 Løbere og een Schveitzer i porten med kiønt Livree, 2de Kocke etc:, dog inaatte hand gaae til fods til Parade pladsen, naar band hafde noget at tale méd Kongen, Ellers yndede Kongen ham og spiiste i blant hos ham, da hand altiid tracteerte galant. ieg efterlod icke noget efter min ankomst at giøre min opvartning hos Generalen, da hand tog vel imod mig og bad mig spiise hos sig, sigende I skal altid være mig velkommen,saaiegog spiiste der i blant, og ieg besøgte ofte hands Søn og bands Hoffmester Mag. Hammer som og kom til mig igien. Paa dend tiid kom og SI: Agent von Westen, som paa een tiid med mig var kommet i og ud af Lære i Kiøbenhafn, band hos Hr: Winther og ieg hos Hofi'apotecker Becker, udi condition i Magdeborg, hvor over vi ved correspondence fornyede vores forrige Venskab.-) Min ældste Broder var og imidlertiid kommet fra Rostochs universitet til Wittenberg, og band inviterede mig at komme til ham der, og at følge med ham til Leiptziger Paaske Messe 1724, siden hand vist vidste, at Kong Augustus af Polen kom der, saa at Messen blev brillant, hvilcket og skeedte saa snart ieg kunde træde at min condition, thi det nye Collegium var endnu icke kommet i fuldkommen





1) Paul Vendelboe Løvenørn var Gesandt i,Berlin fra 1722 til 1727 og fra 1730 indtil Christian den Sjettes Thronbestigelse.

2) Johan Christopher v. Westen, Søn af Apotheker Peter v. Westen i Odense og Elisabeth Becker, blev Agent og Apotheker i Odense, hvor lian døde 1774. Han var i Lære hos Apotheker Andreas Vinter, som ejede Apotheket paa Amagertorv.

Side 300

17-24

Side 301

Cammeret, af begge Kiøn, unge og gamle, endog at' Døde Barsel Koner, saa der var nock til at øves i alle Anatomiensdeele,ognaar noget særdeles'forefaldt ved Gharitet Hospitalet var det og tilladt der at være tilstæde.

Hvad Extraordinair iVlerckværdigt der forefaldt i Berlin medens ieg opholdt mig der, dertil kand henføres Først at Kong Georg Iste af Gros Britannien, som og var Ghur Fyrst af Hannover, var dette Aar 1724 kommet over til Tydskland, og tillige kom til Berlin at besøge sin Svieger Søn og sin Datter, Kongen og Dronningen af Preussen, hvorover disse sidste præparerede dem af aid magt Yærdigenat imod tage denne Høy anseelige Fader og Giæst paa det præglige Berlinske Slot; aid Oeconomie blev da reent tilside sadl, Kongen antog 24 Pager og 40 Laquayer, som allé bleve klædte i Fløyel og flint Klæde af dunekel biaae couleur med røde underklæder meget rigelig galoneredemed Guldtresser- De herlige Kongl: Vogne, som endnu vare i Behold fra Kongens Hr: Faders, dend prægtigeKong Friderici Primi tiid, maatte for een Dag og vel eitersees, de vare og sandelig saa kostbare og riige, at ieg siden icke har seet dem saaledes endog i Franckerig; De Kongl: Gens d'armes maatte forsynes med nye og riig Mondur' Een temmelig arrnee af de andre Regimenter maatte samles ved Berlin for at divertere Kongen af Engellandmed deres skiønne Exercice; alle Høve Herrer og Damer bleve tilsagte at sætte sig i skiøn ecquipage; Nogle Operister, Sangere og Sangersker bleve i een hast forskrevne,og der blev arbeydet paa mange decorationer, som skulde bruges ved de festiviteter der til flove skulde holdes, hvilcket og alt i saadan hast blev færdigt inden Kong Georgii ankomst, saa at det Preussiske Hoff ret brillerte, og var sig icke meere selv liigt; Det var og

Side 302

visselig ret charmant at see disse 2de Konger at kiøre i saadan een prægtig Vogn til sammen om kring i Berlin, saa vel som at see dem spiise til Flove tillige med det hede Talriige Kongl: Preussiske Fluus. Kongen af Preussen førte og sin Svieger Fader ned i sit Skat Gammer at beseedet. Og der blev samme tiid een dobbelt Mariage aftalt i mellem begge Kongerne, Nemlig i mellem Cron Princen af Preussen, dend nu regierende Konge, og Princen af Wallis bands ældste Princesse, Saa og i mellem Princen af Wallis hands ældste Priniz og Cron Princessen af Preussen. Men denne store visite og dermed følgende herlighed varede kun i nogle dage, og saa snart Kongen af Engelland var borte lod F(ongen af Preussen packe alle de nye livreer i kister at forvares til de igien kunde behøves, danckede saa de antagne nye Betiente af, og antog sin forrige Oeconomie igien.

Saa blev der og intet af de 2de for bemeldte FJøye Mariager formedelst følgende hændelse : Kongen uf Preussen hafde immer nogle Ofjiciers ude alle vegne for at støve efter høye Folck, og at Værve dem til det store Grenadeer Corps i Potsdam uden at spare paa penge hertil, Nu var ¦der een ordre udgaaet i det Hannoverske at dersom nogle fremmede Yærvere skulde indfinde sig der skulde de strax ophænges i første træe, Desuagtet vovede sig 2de PreussiskeLieulenanter ind i det Hannoverske for at Værve, men de bleve attrapperte og saaledes ophængte, herover blev Fiongen af Preussen saaledes fortørnet at hand strax ophævede disse 2de FFøye Mariager, Men det hafde onde suiter, thi Cron Princen af Preussen kunde icke faae dend Kiærlighed af hovedet hand hafde fattet til dend Engelske Princesse, saa band i mod sin lir: Faders Vidende og Villie gav sig hemmelig paa Fleysen til Engelland, mueligt

Side 303

i tancke der at ægte hende, og hafde hånd General Feldt Marchall Katts Søn Gapitain Katt i følge med sig, men de bleve paa de Hollandske Grændser indhændtede, og nogle dage efter hiemkomsten blev den unge Katt i Cron Printzens nærværelse decolleret, og Cron Printzen blev sadt i meget eng arrest udi distrins Fæstning , Det varede og længe inden han derfra blev delibereret, og Sagen saaledes afgiort at band i mod sin Villie blev nødt til at ægte Princessen af Brunsvig Wolfenbiittel, Hertugens Søster, som hånd dog aldrig har søgt Seng med, endskiønt hånd ellers i alle ting har begegnet hende anstændig. Cron Princessen af Preussen blev og siden gift med Marck Greven af Brandenborg Bayreiht Culmback. Dend engelske Printz blev i ligemaade siden gift med een Princesse af Saxen Gotha, og dend Engelske Princesse med Princen af Oranien.

Det var og noget Besynderligt og Merckværdigt at Kongen af Preussen paa dend tiid hafde fore at peuplere een deel Land i det Brandenhorgske Preussen som var øde, og dertil hafde hand ladet invitere een deel reformerteiPhaltzsom bleve tryckte af Catholiquerne, hvilcke og toge imod de dem tilbudne conditioner, og kom til det Brandenborgske for at føres derhen, men som det icke kunde forslaae, lod Kongen alle unge Karle og Piger af sine egne underdaner paa Landet kaste lod om, at hver tiende af dem skulde føres [[[Preussen; af alle disse kom nu paa dend tiid 5 å 600 til Berlin for videre at transporteres,dadenu ankom der gav Kongen alle qvindfolckene tilladelse at udsøge dem af Mandfolckene hvem de vilde have til Mand, og hvem de udsøgte sig skulde strax vies til dem, hvortil Præsterne og strax fick ordre saa at over 200 par paa et par dages tiid bleve i alle Berlins Kircker

Side 304

viede til sammen, Nogle af Mandfolckene gick vel temmelig taalmodig til Hrude skammelen, nogle derimod med vaade Øyen og saa blege son! de gick til deres Død, men qvindl'olckenevarealleglade. Dette Spill hal'de li! sidst nær gaaer alt for vidt, thi '2 piger af Berlin korn frem til Kongen og tilbud sig at tage til Preussen naar de maatte l'aae 2de Kiøbmands Karle som de navngave, og da maatte mand med forundring fornemme at Kongen consenterede derudi, og tvang disse Kiøbmands Svenne hertil, ventelig dog under løfte om nogen særdeles soutien, men da begyndtealleitonneUesim^c ivuilt; i De rim al blive bange, og ieg i lige maade, men endelig bleve de da alle videre transporterede paa Veyen til Preussen, og saa bafde denne allarm ende. Førend ieg qvkerede Berlin giorde ieg endnu een lleyse {{[Potsdam, meest for at besee de store grenadiers ved Paraden, der hændte det sig, at just ved parade tiden losten ankom, og med ham een fremmed rejsende Doctor, som var ligesaa curieux som ieg for at see de store Grenaderer, hvorfor band og strax indfandt sig paa parade pladsen, band saae ud til een skickelig Mand, og var klædt i een smuck blaae klædning ,med alonge perucque, som var der noget usædvanligt at see, hvorfor og Kongens Øyen faldt paa ham, saa band strax kom galopperende lige til Doctoren og spurdte ham hvem er du? Doctoren svarede Deres Majestet ieg er een Doctor Medicinæ, og ieg har der og der biemme, Kongen sagde hvad bestiller du da her? band svarede Deres Majestet ieg er nu nys kommet med posten, og ved dend leylighed vilde ieg gierne have dend fornøyelse at see Deres berømteGrenaderer,Eysagde Kongen hvad har du med mine Grenaderer at giøre, pas du paa dine Bøger og dine patienter, og derpaa raabte Kongen paa een Gefreyter og

Side 305

befalede ham, Før mig denne strax ud af Byen, Doctoren sagde da, Deres Majestet ieg har intet ont giort, agter icke heller at giøre, ieg tager strax bort med posten igien, og beder allene om dend Naade at ieg maa have tiid at spise een mundfuld Mad i Posthuset for betalning inden ieg tager bort, Kongen svarede hold Munden! og gientog sin ordre til Gefreyleren igien Før ham strax ud af Uven og bring rapport at det er skeedt, hvorpaa Gefreyteren slæbte af med Doctoren, men Doctoren accorderede under veys med ham at hand mod een douceur fick lov at spise lidet, og saa tog band med posten sin Vey igien. ieg stod samme tiid tæt bag- Doctoren paa Parade pladsen og var i angst at det siden vilde og treffe mig, men Kongen reed bort, og ieg slap, fick og Paraden ret got at see, og maae tilstaae at det var værdt og kosteligt at see , thi alle disse Folck vare ligesom Kæmper, deres Gewær var efter deres størrelse indrettet, og de exercerede fortreflig. Efter paraden besøgte ieg dend største eller Fløy-Manden af disse Grenaderer, hvis Navn var Jonas, og var een Normand, følgelig een Lands Mand, hand viste mig sine handsker, som vare saa store at ieg kunde sticke min haand i hver finger, og sine Skoe, som vare meere end 1/21/2 alen lange, Denne Jonas hafde temmelig store drenge i Potsdam, ofte dend leg med at de opreyste kunde løbe i mellem hans been, men da hand een gang var keed deraf og een maadelig dreng endnu saaledes kom løbende tryckede hand knæene sammen og treffede drengen i Tindingernesaaathand strax faldt død ned, men hand fick ingen straf derfor. Jonas hafde ellers haft krumme Been, og hafde dem endnu, hvor over Kongen raadfø.'te sig med Mediets og Chyrurgis, om ikke Beenene kunde brydes og igien forbindes saaledes at de kunde blive liige , men om

Side 306

1725 denne operation blev foretagen med ham, eller om dend icke har viklet lyckes, kand ieg icke for vist sige. Førend ieg slutter beretningen om mit ophold i Berlin maae ieg og endnu melde noget om min Skrifte Fader sammesteds; hånds Navn var Schb'nnemann, og hånd var selv anden Sogne Præst til dend Kircke som min Principal laae til; Denne gode lir: Schb'nnemann sadte mig ellers ret i forundringdaiegførste gang skriftede og communicerede hos ham som var een Søndag, da ieg efter absolutionen cifcrcrede h:irn oon TivnmfJø'kihnvn^k flnldp.n til BislDenge* thi band kom om Mandagen derpaa uformodentlig ind i Apotecket hvor ieg stod og holdt een tale til mig fuld af berømmelse, tacksigelse og gode ønsker over mig, saa ieg blev gandske undseelig derved; thi band sagde reent ud, at band icke hafde fundet nogen confitent saa raiso?inabelisitEmbeds tiid, som ieg og nock troer eftersom ingen honnet Mand der gierne giver meere end 4 grossen til Skrifte penge, Iland gick og siden ind til min Principal,ogfortalteham denne min gavmildhed med berømmelse, samt spurdte ham om ieg hafde raad dertil; Forunderligt er det at Præsterne i Tydskland blandt de Lutherske ere saa slet aflagte, udi Stæderne bestaaer deres meeste indkomsteriSkriftepenge,og de ere saa ringe, at saadan een Mand neppe kand have "200 lldlr om aaret, ieg gav ham siden altiid det samme, og ieg troer band var vel fornøyet med mig, og ieg ønskede iekun, at bands og min Over Hyrde og Herre var ligesaa, som ieg dog og i Troens ydmygbed forhaabede, ikke for min Fortjenestes, men for Ilands store Naades, Menniske Kiærligheds og dyre Forløsnings skyld.

Da det 1725de Aar var begyndt maatte ieg efter mit

Side 307

løfte til min SI: Fader tæncke paa at forlade Berlin til dend forestaaende Paaske, og at faae mig en convenabel Condition opsøgt høyere oppe i Tydskland, som mand kalder ins Reich, var og saa lyckelig at mig ved forbemeldteminVens Elr: Meyers recommendation, som var vel bekiendt derude, 3de gode Conditioner paa een gang bleve tilbudne, nemlig een i Niirnberg og 2de i Strasborg, af hvilcke 2de sidste ieg antog een hos Hr: Brackenhoffer og Hr: Eisenmann^ berømte Apoteckere Sammesteds, som vare i Compagnie tilsammen, hvorfor ieg temmelig betidig gav mig paa Reysen for at giøre Touren des længere og see mig des meere om, og drog først til Dresden, udi hvilcken deylige Stad, som vel icke er meget stor men herlig bebygget og fuld af prægtige Palais, ieg opholdt mig i nogle dage for at besee det fornemste og merckværdigste;ieghafde til Reyse compagnon derhen een CurlandskKiøbmand,som siden vilde til Leiptzig til Paaske Messen, delte var een høy og fyldig og tillige een kiøn og honnet Mand, og vi bleve paa Reysen saa gode Venner at da vi kom imod Dresden fick hand mig persuaderet at vi skulde tage os et logiment, een menage og een Seng tilsammen,somvi og giorde, men det bekom mig icke just ret vel. thi hand var maanedlig plaget af Alpen og tunge drømme, og da vi første Nat kom til at sove sammen, foer hand op i Søvne, slog mig for Brystet og holdt mig saa sterckt ned at ieg icke kunde røre mig, men maatte skrige om hielp, thi ieg maatte tæncke band vilde giøre det af med mig, hvorved Folckene i huset samledes uden for, dog kunde de icke komme ind thi skodden var for dørren, men ieg kunde høre de sagde, Dend Store slaaer gandske vist dend lille i hiel: Endelig kom hand til sig selv, klagede at hand hafde haft een tung drøm, og bad

Side 308

ieg ieke vilde tage det ilde op, men om morgenen vilde
ieg have et Cammer for mig selv, da gav hånd mig de
sødeste ord at ieg vilde have taalmodighed med ham, hånd
maatte tilstaae at band ofle een vis Hid om IMaaneden var
plaget af saadant anfald, som hånd dog ieke tænckte skulde
skeedl i dend Nat, men skulde det paakomme ham igien,
og ieg da iekun vilde kalde ham ved Navn, da gick det
strax over igien, ieg har paa vor lleyse lærdt at kiende
Dem som et redeligt Menneske, sagde hånd, og derfor
vilde ieg gierne at vi bleve sammen saa længe De opholder
sig i Dresde«. thi ieg har over 4000 iidlr i min Gqffre, o_r
dermed er ieg i meere sickerhed naar De er hos mit;-,
thi een af os er dog i blant hiemrne naar dend anden er
ude i Byen; Er <\er noget hvor udi ieg igien kand være
Dem til tieneste, da skal det gierne skee , ieg har, sagde
liand fremdeles, een Fetter her som er ved det grønne
Gewolbe, og ieg vil giøre mig ald umage for at skaffe
Dem det at see, som vel ellers icke lettelig blev Dem tilladt,ieglod
mig da overtale, og ieg maae sige at det var
sandt, dend gode Mand sagde og nt band holdt trolig det
band lovede, thi band blev følgende Nat igien angrebet af sin
Svaglied og kom strax til rette da ieg kaldte ham ved
Navn, band skaffede mig og rigtig nock det grønne Gewolbeatsee,
hvilcket ieg agtede for dend største tieneste
nogen der kunde beviise mig, Thi paa detle stæd findes i
mange Afdeelinger dend kostbareste Samling af alt det
Natur, Kunst o'g penge endog sielden kand til veye bringe.
Her saae ieg første gang een hore løbe
Spids-Rod og hun blev ilde tilreedt baade paa Brysterne
og liycken. Fra Dresden fortsndte ieg videre min Reyse
med Posten til Franckfurt am Maijn, ....

Side 309

Her forefandt ieg
een retour Carosse fra Strasborg, som een Ilolsteensk ung
Edel Mand, ved Navn Ahlefeldt til Colmar, med sin HoffmesterogCWwertiener
hafde leyet derhen tilbage, h-vorudideoverlod
mig det fierde stæd, som ieg og imodtog
og betalte min fierde deel af Fragt og Fortæring paa Veyen,
saa disse 24 Miils reyse blev mig meget kostbar, thi dend
unge herremand estimerede ingen penge, og ieg vilde icke
lade mig lumpe Jeg ankom til
Strasborg 3die Paaske Dag og antraaede strax min Condition,hvorudiieg
opholdt mig et Aar med megen fornøyelse.Agentv.
Westen kom og paa samme tiid i ConditioniStrasborg
paa et andet Apotecke
De Lutherske Fruentimmer af de indfødte beste familier
bære der endnu deres ældgamle Dragt med sorte stive
Liv-stycker, Skiørter og Forklæder i tusinde folder, lange
flettede haar locker snart lige indtil Skoene, og sorte
hatter paa hovedet med een lang spids ud til hver side,
og een spids over panden, besadt med een stor mængde
af sorte Kniplinger
Paa Divertissement teyler det der icke, Forstæderne og
Landsbyerne omkring Staden ere fulde af Vertshuse, som
om Sommeren sterckt besøges, siden alle endog de Vellystigekandfaae
der alt hvad de forlanger, og om Vinterenholdesder
Buller og Masquerader for betalning i
overflødighed, men ved Guds Naade indsaae ieg hvor snart
et ungt Menniske ved saadanne samlinger kand forføres,
og derfor afholdt ieg mig derfra med ald fliid, dog var
ieg paa een Masquerade, som af 2de unge Adelige Herrer

Side 310

von Buchvaldter var anstillet, og kostede dem 1600 Gylden, dend ældste af disse unge Herrer var Dansk Cammer Juncker, og hand var ved et kort forhen værende Adeligt Ball en Masque bleven udvalgt til Konge for det tilkommendeBall,som saadanne Ball Konger paa egen bekostningforheele Noblessen maatte anstille, og hand hafde udvalgt sig til Dronning af dette Bal Abbedissen af Andlau,eenFyrstelig Person, hvorfor og ingen uden af Adel blev dertil admitteret, men hvem som indfandt sig maatte demasquere sig ved indgangen og give sit Navn tilkiende, Nu hafde Agent v. Westen og ieg megen lyst til at bievaanedetteBall dersom det nraatte tillades, De Herrer v. Buchvaldt kiendte os som halve Lands Mænd vel, men med deres CWwnertiener, som var een artig og from dansk Karl, vare vi særdeles bekiendte, med ham overlagde vi sagen, og hand fick rigtig sine herres consens hertil, saa vi leyede os hver een Parlements Herres Dragt, og da tiid var afhændtede Cammeriieneren og een anden tiener os i deres Herres Vogn, staaende hver ved een side af Vognen med een brendende Fackel i haanden, hvormed de gick for os og lyste os op af Trappen, da vi kom til indgangen demasquerede vi os og nævnte vore Navne, nemlig Hr von Westen og Hr von Seidelin, og bleve uden aid omstændighedindladte.Vi diverterede os da herlig dend heele Nat udi denne høy anseelige Forsamling, som bestod vel af 200 Personer, dog paakom os ud paa Natten een liden Fristelse da Dronningen og Kongen af Ballet demasquerede sig, og følgelig alle andre maatte giøre det samme , icke desto mindre holdt vi dog Natten ud, og ingen kiendte os uden dhr: Buchvaldter og nogle Saxtske Cavaillers, som Jreqventerede Dantze Skolen med os, og vare ret fornøyede

Side 311

at finde os der. Det hendte sig paa dette Ball at DronningenafBallet
præsenterede Cronen til Printz Eagotzky,
som vel og antog dend, men dagen der efter drog hånd
ud af Staden og kom ikk« igien, eftersom hånds pung
icke tillod ham at giøre saadan depense
Da Agent v. Westen og ieg vilde communicereher,maatte
Vi som Fremmede først melde os
hos dend Præst som vi hafde udvalgt os til Skrifte Fader,
der efter indført skick giorde os nogle qvæstioner om dend
Lutherske Religions hoved Articler, og derefter tillod os
at komme til Communionen, Ved afskeed gav vi ham hver
een Ducat, thi Præsterne der faaer hvercken Offer eller
Bigtpenge. De meddeeler der icke heller absolutionen til
een hver i Besynderlighed, men til alle Confttenter under
eet, som staaer samlede i een halv Maane om Skrifte
Stolen, og siden gaaer een hver hen til Præsten og giver
ham haand. De har der icke heller altere i de Lutherske
Kircker, men Borde, hvorved Communionen forrettes.

Om Søndagen, naar ieg hafde bivaanet dend Lutherske Guds Tieneste, forsømte ieg icke gierne at høre prædicken i Mynsteret som da først gik an, og blev i det franske Sprog forrettet af een Jesuit, som var een ypperlig Orator, alene for at øves i det franske Sprog, Hand fremførte da vel ofte noget som var anstødeligt i mod vores Lutherske Religion, men det fick mand saa at lade passere og tacke Gud for bedre Oplysning.

I mit metier var der i Strasborg icke just saa meget at profitere som ieg ønskede, Vel var der nock i Apotecketat bestille, men mine Principaler melerede sig icke med at laborere noget selv, og min Collega var vel een

Side 312

gammel Karl, men professionen var icke just hands sag, derimod hafde hand faaet een sterck praxin og øvelse i veneriske tilfælde saa vel interne som externe, dette passedehand paa og fortiente mange penge dermed, hvorfor naar noget manglede i Apotechet, saa vel af Chymi&V.iz som andre ting der udfordrede umage og Fliid, lod hand det gierne henstaae til det blev min uge i Laboratorio, men ieg gav mig frisk derpaa", og det gick Gud skee lov lyckelig med hvad ieg tog mig fore, hvilcket mine Principalermerckede og vare vel fornøyede med, saa de bad mig revidere det gandske Corpus Chymicum i Apoteeket, og præparere og renovere af Chymicis hvad ieg maatte finde der kunde behøves, hvilcket gav mig leylighed at igiennemgaae alle Phai-?naceutis,k Chymiske Midler for at faae een god øvelse derudi, endog dem som ieg forhen icke hafde præpareret, men efter mine gode opskrifter gick alting vel, og ieg fortiente mine Principalers yndest og tacksigelse derfor, ieg anlagde og een time om dagen, dog med mine Principalers Consens, til at lade mig ydermeereinformere og øve i det Franske Sprog af een Sprog- Mester, der tilforn som Under Ojjicier hafde informeret Kong Stanislai Datter i Cron Weissenborg, men nu i Strasborghafde faaet Titul af Professor i det franske sprog.

Til det extraordinaire Merckværdige som forefaldt i Stra.sborg da ieg opholdt mig der, henhører fornemmelig dend store Festivitet ved Kongens af Francherig Ludovic XVdes Formæling med dend 2de gange i Polen afsadte Kong Stanislai Datter, som med sine Forældre opholdt sig i Cron Weissenborg i Elsas, og nød af Francherig meget tarvelig IN'aade Brød til deres underholdning, livilckenlltfytiidsaaledesbegyndte og endte som følger:

Side 313

Bemeldte Kong Ludovic XVde, Een Søns Sønne Søn af Ludovic XlVde, kom som et Barn til Regieringen, og Hertugen af Orleans som Regent i Franckerig udi Kongens umyndighed, giftede ham i hands 10de Aar med Philippi dend femtes Konge af Spanien, hands ældste Datter, som ickun var 2 Aar gammel, Begge vare de Børn, men desuagtetblevdogPrincessen indført til Franckerig, og holdt sit Indtog i Paris som Dronning paa sin Hoffmesterindes Skiød, der blev og af een Cardinal holdet een Ceremoniel Velsignelses Tale over dem begge som et Ægte-Par, endskiøntBielageretmaatteophæves indtil samme kunde skee, hvorefter Prinsessen og forblev i Franckerig, og blev venereretsomeenDronning i 8 Aar, Men da Kongen imidlertidvarblevenover 16 Aar gammel og Princessen endnu ickun var et Barn paa 10 Aar, vilde han nu have een Dronning icke allene for Øjnene, men saadan een som var beqvem til at være hands Ægtefælle, hvorfor hand resolverede at sende sin Dronning, dend Spanske Princesse tilbage til Spanien igien, og at gifte sig med dend Fattige Princesse Kong Stanislai Datter, som af Person gandske icke var anseelig, men Maver, Gusten og 7 Aar ældre end Kongen, hun var og kort tilforn kommet i forslag til at ægte Hertugen af Bourbon, som maatte cedere sin Ret, og skiøndt hun icke var smuck, saa maae ieg dog tilstaae at hun saae meget Dydig ud. Ventelig var paa dend tiid ingen anden Stor Kongelig Princesse, som var Mandvoxen og af Catholi&k Religion, fangelig, mueligt og andre PolitiskeStatsRaisonstil Franckerigs fordeel derunder vare skiulte, thi mand har siden seet at Kongen af Franckerig i følge af denne Mariage. endelig er bleven Herre af Loihringen; Men da denne resolution nu var taget, blev først een høy Cavaitler afsendt under ha*anden til StanislausmedGemahlog

Side 314

lausmedGemahlogDatter udi Cron Weissenborg at comvnmiceredemKongensdessein, og da mand vel kand. slutte at denne proposition af de meget Fattige Forældre med allerstørste Glæde er blevet antagen, og at Cavaillerenmedgodbeskeen og megen Tacksigelse for denne Naade strax igien er bleven affærdiget, Saa indløb strax derefter Kongl: Ordre til Marchal du Bourg at lade et Palais i Strasborg, som kaldtes Oouvemementet, iiligen sætte i saadan stand at Kong Stanislaus deri kunde logere, og tillige invitation til bemeldte Kong Stanislaus at hand med sit huus vilde flytte fra Weissenborg til Strasborg udi forberørte Palais, saa snart det kunde blive sadt i behørig stand, hvilcket alt skeedte saa snart mueligt, saa at StanislausmedGemahlog Datter holdt deres ordentlige IndtogtilStrasborg,hvilcket gouvemeuren Marchal du Bourg vel søgte at enbellere saa vidt mueligt, men Stanislai egen ecquipage var saa usel at det var een jammer at see; Imidlertiid blev Scenen hastig forandret til største magnificence;Derblevudsendt fra Paris og Wersailles til Stanislaus, hands Gemahl og Princesse 12 Klædninger til een hver af dem, een prægtigere end dend anden, item 6 kostbare Carosser med behørige Spand heste og hestetøy,ogpengei overflødighed til Selv at anskaffe dend øvrige fornødne ecqvipage, Saa at Kong Stanislaus antog 12 Pager, 24 Lacquayer, 10 Schweitzere og 4 Heyducker, som alle bleve klædte i Kiorteler af flint gult Klæde og sorte Fløyels under klæder, saa rigelig besadte med Sølv galoner at Tøyet neppe kunde kiendes, foruden at een deel Herrer og Dames bleve antagne til deres Hoff-Stat etc. Da Stanislai Huus nu var sadt i saadan stand og orden, bleve 2de Extraordinaires ambassadevrs, nemlig Duc dAntin og'Marquis d Avoux udsendte til Strasborg

Side 315

for ordentlig og med ald Ceremonie at begiere Princessen i Kongens Navn;- Disse ambassadeurer hafde een suite af 500 Personer til deres opvartning, hvori blant 50 Herrer af Bisper, Fyrster, Marquis Grever og andre høye adels Mænd, og hernæst Pager, Lacquayer, Schweitzere og andre betiente i mængde, tillige med de medfølgende Herrers betiente, som alle vare meget rigeligen udmonderede; alle disse holdt, først deres Indtog i Staden og siden til gouvernementetatbegierePrincessen, hvilcket skeedte med stor pragt, og kand mand vel forestille sig at Stanislai Hoff tackede for Tilbudet, men*for anstændigheds skyld begierede de at Ambassadeurerne om een 4re Dage vilde igien besøge Hoffet, da Svaret imidlertid ordentlig skulde blive forfattet, hvorpaa efter de 4re dage skeedte et nyt Optog med fornyet pragt af ambassadeurerne, som da fick et ønskeligt Svar og Ja paa J?rincessen. Efter indberetning herom blev Hertugen af Orkans, som Første Printz af Blodet, og udsendt til Strasborg, geleydet af mange høye Herrer, Pager, Lacquayer, Li\-Guarder til hest og Fods, alt af det Wersailhke Hoffes egen ecqvipage, for paa KongensVegneordentligat holde Forlovelse med Princessen, hvortil og blev holdet et a parte optog, og siden at vies til hende i Strasborgs Mynster -Kircke i Kongens Navn, som og 14 dage efter Forlovelsen gick for sig ....

Een fæl passage arriverede dette Aar i Strasborg, i det een stor Bancquier, sOm var vel anseet hos Gouverneuren,og spiiste snart daglig hos ham, maae være kommet i decadence, saa at da hand erfarer hos Gouverneuren, som troede ham vel, at een Courier skulde afsendes til Landau med 10000 Louis d'or til Garnisonens Gage, lod hand sig af den Onde forføre til at masquere sig og ved

Side 316

Natte ti id at eftersætte Courieren, hvilcken hand mødte med een spendt pistol for Brystet og tog pengene fra ham; Courieren kom hiem med denne Beretning, Bancquieren blev og efter sin hiemkomst ved at spiise hos Gouverneurenog undrede sig meget over dette Rov naar der blev talt derom, men Gouverneuren fattede dog subcon til ham, siden hand vidste med sig selv at hand icke hafde udladt sig for nogen om denne Couriers afsendelse uden for Bancquieren som sin Ven, hand examinerede derfor Courieren om hand icke paa noget kunde kiende dend som røvede ham i fald*hand saae ham eller hørte ham tale, lod ham og til dend ende som een domesticque een dag komme ind ved Taffelet da Bancquieren spisede med, og gav ham hemmelig Befalning nøye at give Agt paa Bancquieren om hand ingen kiendetegn hos ham kunde finde; Dette giorde Courieren,, og da hand siden blev adspurgtderom svarede hand, dend som berøvede mig kand. ieg icke af person kiende, thi hand var masqueret, men endskiøndt hand giorde sig umage at forstille sit Maal, saa synes mig dog at Bancqierens Maal er ham noget ligt; Gouverneuren lod derpaa Bancquieren arrestere, da hand gick til Bekiendelse, og blev da 4 dage derefter hands been alle levende knusede paa det store Strasborger Torv, som der icke skeedte med et hiul, men med een stor jern kølle.

I ligemaade blev icke længe derefter een Kircke Tyv paa samme Torv levendes og offentlig brændt, thi justitien øvedes i Franckerig med aid rigeur og promptitude. Endelig,førend ieg forlader Strasborg, maae ieg endnu anmerckeat ieg der hafde dend malheur at miste een skiøn nye blaae Klædes Kappe som i vores huus blev bortstiaalet;Mand persuaderede mig at give 1 Rdlr til Cappuevnerneat

Side 317

evnerneatlæse Messe derfor, da ieg gandske vist skulde
faae min Kappe igien, men Kappen blev borte og Rigsdalerenmed.

Endnu falder det mig ind at antegne at ieg i Strasborgtalte meå Søren Svendsen Lessøe, som var Apotecker 4 Miile fra Strashorg udi Elsas Zabem; hand var født i Nyekiøbing, hafde lært hos min SI: Fader da ieg var et barn, og siden conditioneret i Kiøbenhafn, Nilrnberg og Strasborg, Fra hvilcket sidste Stæd hand med Mr. Steer, som siden blev Apotecker i Roschild, vandrede til fods i giennem Elsas Zabem etc. til Paris, og siden derfra i giennem Brabandt og Holland til Dannemarc igien, Men hand maae paa denne Vandring været blevet gode Venner med Apoteckerens Kone i Elsas Zabem, thi da hendes Mand døde, skrev hun til Lessøe i Dannemarc, og inviteredeham nu at komme ud til hende og ægte hende efter aftale, hvilcket hand.og giorde, flck Encken og blev Cathohk,blev og sadt i god-Velstand i henseende til det timelige, Da ieg nu een deel Aar derefter kom ud at serverei Strasborg, og hørte hand levede endnu og handlede med een Materialist i Strasborg, bad ieg denne Materialist at sige ham naar hand kom til Staden at der var een god Ven fra Dannemarc paa Spiis-Apotecket, som gierne vilde tale med ham; Kort derefter kom hands Kone til Byen, og min efterspørsel blev hende berettet, hvorfor hun strax kom hen til mig paa vores Apoteche og da hun hørte mit Navn var Seidelin, raabte hun Seidelin, det var jo min Mands Lære-Patron, jeg svarede ja og ieg er hands Søn, hvorpaa denne Kone, som var saa tyck som en Bremer- Tønde, faldt mig om halsen og kyste mig, ieg bad hende da helse hendes Mand og sige ham at ieg nock ønskte at see og tale med ham, hvorfor hand første uge derefter

Side 318

1726 indfandt sig hos mig, og vi vare ret fornøyede at see hinandenigien; Hand beviiste mig da vel aid dend Artighed hand kunde, og fortalte mig aid sin Velstand, som ieg svarede var got nock, men spurgte derhos hvordan det stod med Religionen, hvortil hand svarede at det vilde hand forklare mig naar ieg vilde besøge ham, som hand haabede og indstændig bad om, hand vilde og giøre mig een present af nogle Medailler, som ieg dog icke tog imod, men 12 Species Dncater antog ieg af ham, som hand bad ieg ved min Fader vilde lade igien udbetale til hands fattige Venner i Nyekiøbing, hvilcket og af min SI: Fader blev efterkommet, men ieg besøgte ham icke, og vi talte ey heller mere sammen.

Til Paaske Anno 1726 antog von Westen og ieg Condition
i Bern udi Schweitz, hver paa sit Apotecke, og var
min Condition hos Hr: Gabriel Knecht, Regierings berettiget
Borger samt Stads og Hospitals Apotecker, hvor ieg
saa vidt var gandske vel, men der var intet synderligt i
professionen at profitere. De merckeligste Stæder vi paa
henreysen passerede igiennem var Basel og Solothum,
Vi nød megen Ære og Godhed i
Basel som 2de Danske reysende Apotecker Sønner af alle
som til professionen henhørte, thi vi førte os temmelig
tyckt op, men dog hafde vi nær blevet arresteret der første
Paaskedag under Aften Sang, fordie vi gick paa Gaden,
thi intet Menniske maae der lade sig see paa Gaden under
Guds Tienesten, men vi slap dog som Fremmede. . . .

Udi Bern er midt i dend beste Gade bygget een
Boeren eller Biørne Grav, Staden og dends Vaaben til ære,
dend er omtrent 10 Alen Dyb og ligesaabred, alt af huggen

Side 319

Steen, med et Gelender omkring 2 alen høyt af samme steen net udarbeydet, neden i Graven er ved een side et hull med een zierlig jerndør for, som kand opløftes naar Biørne Fogden om aftenen jager Biørnene derind, og nedladesigien naar Biørnene ere om Morgenen udladte i Graven, herudi underholdes bestandig 3 å 4 Biørne, og midt i Graven er plantet et stort Granne Træ som de kand klyve op udi indtil det øverste; dette Syn er artigt nock al ansee 1 a 2 gange, men de Herrer af Bern kand aldrig blive kede deraf. De meeste Indbyggere i Bern ere Fornemme og riige Familier, ,som ere Lemmer af Raadet eller venter at blive det, de øvrige Indvaanere bestaaeaf nogle fornødne handels Mænd, Konstnsre og handvercks Mænd, thi Handel og Fabricquer jiorerer der icke. Een deel zierlige Spring brønde findes i Bern, og alt skident Vand løber igiennem Render i jorden ud i Aar- Strømmen, saa der er altid reent i Staden og huusene.

Det taales ikke i Schweitz at nogen Lutheraner etablerersigder,hverckenide
Reformerte eller Catholske
Cantons og alle Beformerte maae opholde sig i de reformerteCantons,ogdeCatholskei
de Catholske Cantons;
I de reformerte Schweitziske Kircker bruges ingen altere
eller orgeler, men allene blæsende instrumenter; Ellers
hørte ieg de Reformerte Præster gierne og de samme
raissonerer nu om stunder meget mildere om PrædestinationenendderesLæreFædreZwinglius
og Calvinus. Min
Collega i Bern, af Navn Habersiroe, hafde serveret hos
Apotecker Lessøe i Elsas Zabern, og hånd kunde got
fortælle mig Lessøes og hånds Kones levemaade, og hvorledeshunhverMorgenjagedeham
op i Messe eto.
Men det aller merckværdigste for v. Westen og mig er

Side 320

følgende: Da vi ved Paasketider kom i Condition i Bern, fattede vi strax det Forsæt om mueligt at besee og bestige de høyeste Schweitzer Alpes, som gaaer an een 12 å 14 Miil fra Bern, og om skee kunde at fortsætte touren til Milano i Italien, men dette dessein holdt vi caché, thi ellers hafde vi icke faaet permission til Reysen af vore Principaler,MenomSommereniAugust Maaned sadte vi dette forsæt i verck efter at vi hafde faaet vore Principalerstilladelseattageoptil Alperne, Vi hvervede til dend ende 10 andre fremmede unge Karle som skulde giøre Selskab, hvilcke alle tillige med os udmunderede sigmedeenOverkjortel,eenCannifasTrøye, Stiveletler, een god Birschfenger ved siden, lidt Linnet, et par strømper og penge i Lommen, een grøn cocquarde paa hatten, og een god stav i haanden; Saaledes antraaede vi alle Reysen til fods indtil vi een Søndag kom noget op i Biergene og forefandt een Kircke, et Land Ræts huus og et Herbergerehuus,derlodvios beværte med et Middags Maaltid,ogaldrighariegspiist fornemmere end dend dag, thi Meenigheden, som oppe i Biergene sjælden seer nogen fremmede, stimlede ud af Kircken for at see os spiise ligesom det kunde været et stort Fyrsteligt Herskab; Her begyndte v. Westen og ieg først at proponere vores rette dessein for vore Reyse Gompagnons, og søgte af alle Kræfter at persuadere dem til at vi alle tilsammen skulde fremdeles vandre til Milano i Italien, hvilcken forestilling vi fick vor Vert til at understøtte, som nogle gange hafde giort dend tour. Vi fick dem da og endelig overtalte, og derefter maatte een hver af os paa sin Samvittighed anmeldehvadpengehandhafdehos sig, som alt blev anslagettileenfællesCassa,og fandt vi da summen ill— streckelig efter vores Gisning til vores heele Vandring frem

Side 321

og tilbage, hvorfor vi strax fick os paa Land Ræts Huset et Reyse Pas, lydende paa 12 Personer som Schweitzere, og antoge een bekiendt Veyvisere som forstod Italiensk imod Vi Rigsdaler daglig tillige med frie forpflegning indtilhandbragteospaasamme stæd tilbage igien. Mandagenderpaabegyndtevidaalle at fortsætte dend aftalte Vandring, men da vi dend dag hafde een deel af de store Alper, eller Begyndelsen af det høye Griiser Bierg at bestige,saableveallevoreReyse Cammerader strax kede af saa fatigeant een Reyse, og besluttede icke at gaae videre, hvilcket meget chagrinerede von Westen og mig, som derved tabte icke alene dend Fornøyelse og Sickerhed,somSelskabetafhinandenkunde have, men vores Pas var nu og saa got som unyttigt og Mistænckeligt, siden det lydte paa 12 Personer, saa maatte vi da og betaleVeyviserenallene;Ickedestomindreresolverede v: Westen og ieg at proseqvere Reysen allene med Veyviseren og vort Pas saadan som det var, hvilcket var meget hazarderlig, thi vi forstode icke det Italienske Sprog, men Gud ledsagedeossaaatvipaa 4de dag kom vel til Milano, og efter 3 dages ophold der, fremdeles vel fuldendte vores retour lige til Bern igien, som var een Vej af 37 Mill hen og ligesaa1 meget tilbage, hvilken vi alt giorde til fods, undtagen at vi i blant kunde passere et par Miil over een liden Søe eller Canal; Dog skeedte dette icke uden at os iblant det behagelige og mødte een deel übehageligt og besværligt,thidavinuvare skildte fra vore Stalbrødre hafde vi først det høye Griiser Bierg at overstige inden vi kom til Walliser Land, som er een nogle Mile Lang, Dyb og bred Dal, hvorudi hoved-Staden er Bitten, og hvor dend bekiendte Bhone-Y\oå udspringer, og løber igiennem hele Dalen ind i Franckerig, dernæst maatte vi endnu overstige

Side 322

det endnu høyere og grueligere Grimsel Bierg førend vi
naaede Italiens Grændser. hvilcke meget fornøyede os ved
mange behageligheder, thi vi kom af lutter udørckener og
Vildnisser ind i dend behageligste Egn der kand sees med
Græsgange, Korn, Viin-Bierge og skiønne Frugttræer, hvormedendog\larckerneogVeyeneligesom
haver overalt
vare besadte, men dend første Bye vi kom til var Domo,
een liden dog befæstet Bye, der vilde Commendanten
arrestere os formedelst det urigtige Pas, og fordie vi af
Sveed og Støv saae ud som Maroder, helst von Westen,
som paa Veyen hafde tabt sin perucque af sin lomme, og
saae virckelig ud som een Spitzbube, men det var vor
Lycke at Commendanten og Garnisonen vare Tydske Folck,
som vi kunde tale os til rette med, saa vi fick lov at passere;Viderekomvitileen
Bye Sesto kaldet, hvor vi mod
Aften leyede os een stor Baad for at transporteres et par
Miile over een Søe til Margotz, og som vi vare trætte,
lagde vi os rigtig til Søvns i Baaden, og sov til vi om
morgenen tidlig vognede, og saa os omringet med 50 saadanneBaade,ladtemeddedeyligste
Frugter som Meloner,
Viindruer, Pfirskener, Abricoser, Figen etc., som skulde
føres til Torvs i Milano, hvoraf vi da strax kiøbte os noget
og smausede det beste vi kunde, men det var alt kun
smaae Stæder vi passerede indtil vi kom til Milano, som
var da desto vigtigere og merckværdigere
Vi bleve underveys advarede at vores Veyvisere var berygtetforvedsaadanVeyviisningat
have ombragt et par
Mennisker, som sadte os i slet humeur, hånd giorde os
og virckelig en deel optøyer i Milano, blandt andet da vi
een dag sad og spiiste i een deylig stor have ved et Vertshuus,hvornoglehundredeandreog
spiiste, talte hånd

Side 323

ilde om os for vor Vert, nemlig at vi vare Kiættere, og det var ingen synd at trecke os brav paa læsten, hvilcket een reformeert Schweitzersk handvercks bursh hørte, som nylig var kommen fra Spanien over BarcelonaogGenuatilMilano,og vilde nu vandre hiem igien. og denne var saa artig at hand opsøgte os i haven og underrettede os derom at vi kunde tage os Vare, thi hand meente vi vare Schweitzer, hvorfor vi til des meere sickerhed tog denne handverks bursh i vort Selskab paa hiemreysen og lovede ham frie Kost. Paa denne vores hiemreyse lode vi os oversætte paa een Øe i Laco Maggiore, kaldet Isola Bella, og tilhører dend BorrqmeiskeFamilie,dervaretprægtigt Palais og een forfærdeligstorhave,hvorPomerantzog Citron Træerne staaer ordentlig i jorden i lange Alleer, og der var een stor Laurbær Skov, hvor de affaldne Laurbær laae alen tyckt paa jorden; Ellers fulgte vi næsten samme route hiem som vi hafde passeret derhen, og Vor Herre førte os efter 17 dages forløb vel hiem igien til vore PrincipaleriBern,somvifrygtede for at finde meget fortørnet fordi vi mod forlov hafde opholdet os saa længe paa Reysen,saaatdehalvfrygtede vi vare deserterte eller komne til skade, men ved vor deprcecation viiste de sig meget artige, og vare vel fornøyede at de flck os tilbage igien, Vi hafde og for at fornøye vore Madamer een præsent med hiem til dem af Isola Bella Frugter, som de med Behag antoge. Vi opholdt os paa denne hiemreyse næsten een Nat i een hyrde hytte paa det forskreckelige Orimsel Bierg, og som vi vare hungrige, og hyrden intet hafde at sætte os for uden Ostet Melck at spiise og tynd Melck at dricke, som hand selv levede af, spurte vi om hand ellers intet andet hafde at give os, da hand endelig fremkom med et

Side 324

lidet Murmeldyr som var aftaget og skoldet, hvilcket hand kogte til os, og det smagte os ret got ligesom Grise-Kiød; Fra denne hytte vandrede vi een dag fra om morgenen Kl. 3 over Walliser Land og Griiser Bierg indtil vi om Natten Kl. 12 kom. ind paa Schweitzer Grund, som var een Vey af 11 Miil ohngefehr; Saadan let Fodgienger var ieg i mine unge Aar.

Ellers var denne Reyse vel dend Gourieuseste, men tillige dend meest fatigeanteste og Farligste Reyse ieg har giort i min lives tiid: Veyen var lang at giøre til fods frem og tilbage, men dends Farlighed og besværlighed endnu af større consideration; Det Schweitziske Land er af saa forunderlig og vanskelig een situation, at mand snart stedse maae vandre over høye Bierge og igiennem dybe Dale, Paa de høyeste Griiser og Grimsel Alper vandrermand som igiennem Skyerne, og paa mange stæder er Bierget paa een IVliils længde og meere bédecket med lis mangfoldige alen tyckt, som aldrig smelter, og derudi findes ofte sprecker paa 1/<> alens Brede, snart lige ned i afgrunden, hvor mand og hører Vandet bruse, og derover maae mand springe siden ingen anden anstalt findes til at komme derover; aid dend anstalt ieg fandt paa denne Vey var at hid og did var kastet een Visk halm for at vise hvad Vey mand skulde søge, thi naar mand er der seer mand intet for og omkring sig end et bart iis eller Glashav,det er og i augusto deroppe ligesaa koldt som om Vinteren; Derimod i Dalene forefinder mand mange Kilder, Rindende Vande, Smaae og større Strømme, store og brusendeVandfald og smaae Søer, og mange steds ere af de forskreckelige Klipper store stycker nedfaldne i Dalen, meere end huse store, hvis hiørner og kandter igien ere knusede i mange mindre stycker, over hvilcke mand paa saadanne

Side 325

stedse maae hoppe og liste sig igiennem som mand kand,
siden ingen anden ordentlig Vey og passage findes, ja
ofte hænger Klipperne mange alen ud over Veyen mand
skal passere, og seer ud til at være saa spruckne og løse,
mand hvert øyeblick maatte vente styckerne vilde nedfalde;Men
saa snart mand kom oser Alperne paa Italiens
side hafde vi dend hedeste Sommer, saa at Sveden ved
dend idelige Vandring trildede stedse ned af vore ansigter,
og vore Skiorter vare aldrig tørre, Vi sluckede da vor
tørst med de hede italienske Viine med lis udi efter
Jandets skick, hvoraf vi over hele Legemet bleve saa kolde
som iis, og det var et under at vi icke creperede, men
vor Cuur var at vi strax derpaa gav os paa Reysen igien,
kom derved i sved igien, og bleve saaledes conserverede.

Det gyser nu i mig hver gang ieg tæncker paa denne Reyse, og ieg undrer mig over hvorledes vi dend gang iunde resolvere til saaledes at foretage og fuldende dend, men ungdommen, helbreden og lysten til at see os om i Verden overvandt alle besværligheder, hvilcket dog icke hafde kundet skee, dersom icke dend Gode Gud saa kien¦delig ved sin almagts haand hafde ledet, opholdet og bevaret os fra Sygdom og aid anden ulycke, hvorfor hands hellige Navn være ævindelig lovet!

Anno 1727 qviterede ieg min Condition i Bern, efter at ieg samme i tide hafde opsagt, og som dette var det sidste Aar ieg maatte blive udenlands, saa hafde min Salig Fader efter min Begiering givet mig tilladelse til paa hiemreysen at passere Franckerig, Engelland og Holland for der at see mig om og søge at profitere i min professionhvadiegkunde.Von Westen anholdt og hos sin Fader om tilladelse at følge med mig, men hand vilde icke give sin Conséns dertil, eller forsyne ham med de

Side 326

fornodne penge; Icke desto mindre resolverede v. Westen dog at følge med mig til Franckerig for det første i det haab videre at overtale sin Fader; hvorfor vi først in Maj o antraaede Reysen derhen paa følgende maade; Yi betingede os i Bern 3 Postheste lige til Besangon, een til Postillonen,somførteeenliden Coffre for een hver af os paa hesten, og af de 2de andre heste betiente vi os selv; Vi bleve ledsagede ud af Staden af 18 unge Karle til hest, som vare vore gode Venner og Bekiendte, vel ecqviperede7 og hver forsynet med 2de pistoler, Disse liafde 4 Miil fra Bern ladet anrette et smurkf volet Maaltiid for os, og da det med fornøyelse var fortæret, og af alle sidste afskeed taget, sadte vi os alle til hest igien, vi reysende med vor postillon ved een side, og alle de andre i een linie ved dend anden side, hvorpaa vor postillon blæste, gav hesten sporerne, og tillige med os galopperede ad dend Vey vi skulde, da de andre imidlertiid gave 3 salver af deres pistoler, og siden retournerede lil Bern igien. Vi kom samme aften, efter at vi hafde ridt 7 iYliil, til Neufchatel, men ieg ankom der slet beskaffen, thi som ieg icke var vandt at ride, og hesten stødte meget, var ieg blevet reent hudesløs, saa at postillonen maatle bære mig af hesten ind i vor logiment og satte mig i een Lehnstoel, hvor ieg strax badede det hudesløse, men ieg blev derpaa angrebet af een afmagt og Feeber paroxysmo, saa ieg passerede Katten gandske slet; Om morgenen saae det ilde ud for os, thi v. Westen vilde af stæd og ieg torde icke, men hand snackede saa længe for mig indtil hand fick mig til hest igien, saa vi dend dag saa sagte reed 6 Miil over de bierge Jura. som skiller Schweitz og Franckerig ad, indtil Pontarlier udi ober Burgundien eller Franche Comté, hvor ieg selv nogenledes kunde hielpe mig af hesten; Vi spiiste

Side 327

der got om aftenen og sov got om Natten, saa ieg 3die
dag kom til hest igien, fuldendte vores ridende posttour,
og arriverede til Bezangon, hvor ieg got kunde stige af
hesten og befandt mig ret vel
Saa snart vi kom dertil betingede vi os strax de 2de første
og beste Sæder udi dend ordinaire Land Carosse, som
ugentlig gaaer derfra lige til Paris, hvilcke Carosser ere
meget anseelige med 2de Sæder bag til, 2de fortil og 2de
ved hver side b la portiere, Foran er een Pannier til
Cqffres, og denne Vogn var forspendt med 6 heste, saa
store at ieg aldrig har seet dem større eller federe. Nu
hendte det sig at een Adelig Dame, som hafde Gods i
ober Burgundien, ved Navn Mad: D*Auhigni tillige med
eenFrøcken Datter paa samme tiid tog med denne Garosse
til Paris, men som de vare de sidste der hafde ladet sig
tegne til at følge med, maatte de lade sig nøye med 2de
af de sletteste Sæder, nemlig a la portiere; Da vi nu kom
paa Veyen, og disse Damer vare meget affables, thi ModerenvareenfornuftigDame
og Datteren een Vittig,
dydig og deylig Frøcken, een snes Aar gammel, giorde
det mig ont at de paa saa lang een reyse skulde have saa
slet et Sæde, hvorfor ieg forestille v. Westen om vi icke
skulde overlade og tilbyde dem vore Sæder, hvilcket hånd
approberte, saa at ieg, siden v. Westen ikke kunde tale
Fransk, maatte anbringe vores offerte til dem, hvortil Moderensvarede,NeyMessieurs,deres
Artighed er saa stor
at vi icke kand tage derimod uden at viise os impolies,
thi det er icke at forlange at de for vor skyld skulde
sidde ilde saa lang een Vey, da de første Sæder tilkommer
dem, hvorpaa ieg igien svarede at de beviiste os een
særdeles Fornøyelse om de vilde tage derimod, thi vi

Side 328

kunde icke taale at see at saadanne artige Damer, der fulgte med os, skulde beklæde saa übeqvemme Sæder i Vognen, De lode sig da overtale, og sagde Moderen Messieursiegmaaetilstaaedem at dend Danske Nation overgaaervoresiIJøfl'lighed,men hvad skal vi udfinde, hvormedvinogenledesigienkunde aftiene denne Godhed? Siden de ere Fremmede, og icke just veed dette Lands Skicke, hvorved mand ofte kand føres bag lyset, Vil de da icke overlade mig deres menage paa Reysen, saa vil ieg stræbe at besørge samme saaledes, at de icke skal befinde dem ilde derved! hvilcket vi da og med megen tacksigeise imodtog, og kand ieg sige med sandhed at hun sørgede for os som for sine børn, og sparede os virckelig det halve af det som vores fortæring underveys ellers vilde have kostet os, Naar vi om aftenen kom i herberg, som i Franclcerig paa landevejene og især Vosttourerne findes meget skiønne, opsøgte hun strax et Gammer med 2de Senge, een for sig og een for os, og maatte vi da legge vore Kaarder paa dend eene og de deres Nat-Tøy paa dend anden, hvorved da Cammer og Sengene var betaget, dernæst gick hun i Kiøckenet, udvalgte og betingede hvad vi skulde spiise til Aften, og ordinerede hvordan det skulde laves, hvilcket hun ligeledes giorde i Vertshusene hvor vi spiiste til Middag, saa at vi spiiste altid got for billig priis, in summa hun sørgede for os som for sig selv, og omgickesosmedmegenartighed og Fortroelighed; Om aftenennaardevildegaae til Sengs bad Moderen vi vilde absentere os lidet, og naar vi indfandt os i Cammeret igien og hafde lagt os sagde hun Messieurs ieg ønsker dem een god Nat, i morgen vil Gud tales vi ved igien, om MorgenenraabtehunGodMorgen Messieurs. Vil de behage at staae op og see dem lidt om i huset medens vi og

Side 329

kand opstaae, saa alting gick ordentlig, honnet og fortroeligttilmedos.

Men ved denne Fortroelighed geraadede ieg dog i een slags Fristelse med dem for Religionen, thi det hendte sig een dag at vi mistede een af vore Compagnons, een anseeligMand, som icke vilde reyse videre, og fick paa een 3 å 4 Miil Veys i Vognen igien een Munck i hands sted som icke var uvittig,- hvilcken, da hand hørte vi vare fremmede og Danske, giorde mig adskillige spørgsmaal om Dannemarc, og vidste hand meget got at sige at dend Lutherske Religion allene øvedes i Dannemarc, og at Regieringenvar Souverain; Da nu denne Munck igien forlod os, og de af ham hafde hørt at vi vare Lutheraner, sadte Datteren ved leylighed med magt an paa os, sigende Ach Messieurs! det smerter mig inderlig ieg hører at de, som ere saadaune honnettes Gentilhommes, og som vi ere uendelig forbundne, skal være saa ulycksalige at være Lutherske Kiættere, Ach ieg beder dem at de for Guds, Martæ, Josephs og alle helgenes skyld forlader deres Vildfarelser,og omvender dem til dend sande Religion at de kand blive frelste! ieg svarede Mademoiselle, De tager feil i deres Tanker om de Lutherske, og ieg forsickrer Dem at de ere rettroende Evangeliske Ghristne, hun spurte derpaahvad troer de da? Troer de paa dend Treenige Sande Gud, Troer de at Jesus Christus, Guds Søn, er blevet Menniske, og har lidt Korsens Død for at forløse det MenniskeligeKiøn, og da ieg disse spørgsmaal med ja hafde besvaret spurgte hun videre om vi og troede at Jomfrue Maria var Christt Moder og aid tilbedelse værdig, item om vi troede at Paven var hellig og infallibel etc., hvortil ieg svarede at vi troede at Maria var Christi Moder, og høyt benaadet blant alle Qvinder Men at Paven som et

Side 330

Menniske var infallibel, det troede vi icke, hvortil hun svarede Ach saa ere de jo dog i store vildfarelser! Saaledessatte hun bestandig an paa mig, ventelig efter Moderensinfoimation og tilskyndelse, vilde endelig og lære mig nogle bønner til Jornfrue Maria, som vare korte, saa at ieg snart kunde fatte og huske dem, og da hun det merckede vilde hun endelig af alle kræfter persuadere mig til at ieg med min Ven v: Westen skulde tillige med hende og hendes Moder gaae til een Catholsk Præst, saa snart vi paa Veyen kom til nogen anseelig Bye, for at antage flpppO vølimnm hvftl-nOO innr n-innln K^r./lrv Annnn n~~~~-.JS „^~~ . y , „ ,^.y .^o q.v/iuv, l^HUly UWllll/ \J\JUlfJ<,Vment,at ieg snart skulde troe, at dersom nogen i Verden skulde være capabel til at omvende mig til dend Cathol&ke religion, at hund da var dend eeneste, men Sagen var dog af saadan Vigtighed, at mand icke saa strax kunde antage een anden religion uden mand tilforn grundig var bleven oplyst i dend; De bade os da at vi vilde flittig besøge dem naar vi kom til Paris, da det icke skulde fattes os paa anseelige Geistlige til at give os dend fornødne oplysning, hvilcket vi lovede , dog icke i dend tancke at holde det, vi holdt det icke heller

Da vi kom Paris paa 1 Miil nær, hvoromkring Egnen er charmant og indtagende formedelst de mange prægtige haver og Pallddser, kom Hertugen af Noailles Carosse med 6 heste og betienter os i møde for at indhente Mad: UAubigni og hendes Datter, som var af Hertugens forvandtska b1), og een gammel Prior af et Kloster i Paris





1) Disse Damer have vistnok været i Familie med Francoise d'Au- Jjigné, Marquise af Maintenon, hvis Broderdatter Amable Charlotte Francoise d'Aubigné i IG9B ægtede en Hertug af iNoailles. Dette bestyrkes ved, at Seidelin senere traf dem i Versailles. Rimeligvis have de hørt til den Green af Marquisens Familie, der ned- stammer fra hendes Farbroder Nathan d'Aubigné, hvis fleste Efterkommere vare i beskednere Livsstillinger; saaledes var en af dem Præst, en anden Læge og flere af dem Officerer.

Side 331

sad i Vognen, som var Mad: D'Aubignies Broder, saa vi her maatte skilles ad, hvorfor v: Westen med mig med aid submission, haandkys og Tacksigelse for aid os underveysbeviiste faveur toge afskeed med Moder og Datter, men da vi toge afskeed med Datteren sagde Moderen, Min Datter, det er uret at du tager afskeed med disse artige Herrer Danske Edel Mænd, som har beviist os saa stor høflighed paa vores Reyse uden at regalere dem med et Kys, hvilken given friehed vi da icke forsømte al betiene os af, og derpaa med nyt haandkys ledsagede dem til Vognen, som vi syntes dend gamle Prior ansaae med nidske Øyen. Øvrigt vare vi formedelst religionen vel fornøyedeat vi Venlig bleve adskilte , og maae ieg sige at dette og var dend eeneste Fristelse for religionen ieg paa alle mine Reyser har haft.

Endelig kom vi til Paris, og fick os opsøgt et Logis, eller som de kalder det Chambre garnie, hos een Ghirurgumsom boede i Fauxbourg St: Germain, Bue de Boucherie, der hafde til Schild au promt Secours, som og virckeiig 8 dage til forn een reysende Berliner som ieg kiendte, og var dødelig blesseret om natten paa Gaden, der var bleven indbragt for at hielpes, men døde strax paa dend Seng som vi arvede efter ham, hvilcken Seng i sig selv var slet nock, thi alle de Franske Sengeklæder bestaaraf een Matras, een uldpølse under hovedet, et par korte Lagen og et hvidt Bays Decke. Men hvorledes skal ieg begynde det med at give nogen Beskrivelse over denne Forlrefflige Store Stad, der er opfyldt med saa utallige Merckværdigheder, at det bliver mig umueligt at erindre





1) Disse Damer have vistnok været i Familie med Francoise d'Au- Jjigné, Marquise af Maintenon, hvis Broderdatter Amable Charlotte Francoise d'Aubigné i IG9B ægtede en Hertug af iNoailles. Dette bestyrkes ved, at Seidelin senere traf dem i Versailles. Rimeligvis have de hørt til den Green af Marquisens Familie, der ned- stammer fra hendes Farbroder Nathan d'Aubigné, hvis fleste Efterkommere vare i beskednere Livsstillinger; saaledes var en af dem Præst, en anden Læge og flere af dem Officerer.

Side 332

10de deelen deraf, dog kand ieg icke forbiegaae at melde noget om det fornemste saa vidt hukommelsen vil staae mig bie; Paris er uden ald tvifl 11/-«I1/-« Miil lang og ligesaa bred, [lusene ere alle bygte af hugne Steen, icke gierne over 3 Etager, men Etagerne ere høye, Gaderne ere belagtemed 4 kantede dog icke store Kampesteen, og de ere altiid reene, Staden illuminer es i de mørcke Aftener og Nætter med Lygter som hænger paa linier tvært over Gaderne fra een side til dend anden,

Men ieg kommer nock til hermer! at forlade Parises beskrivelse til videre, og røre noget om hvorledes ieg der anlagde min tiid i de 4re Maaneder ieg opholdt mig der. Da vi først in Majo kom til Paris, efterlod v. Westen og~ ieg icke at aflegge vores compliment hos dend Danske Legations Secretaire Hr. Lavrentz, som forestod affairerne i medens dend Danske Envoje Hr: Wedderkoph hafde Forlovatgiøreeen Reyse hiem til Holsteen; Vi hafde foresadt os at communicere hos dend Danske Gesandt i Paris, siden vi i et heelt Aar i Bern icke hafde kundet komme til Communion, og da vi nu kom der var Gesandten borte, og Guds Tienesten i hans Hotell imidlertid ophævet, og dend Danske Legations Præst efter tilladelse reyst til Oxfordt,saaatvi herom maatte melde os hos dend Svenske Legations Præst, som svarede os at det gierne kunde skee, der skulde med første holdes communion for alle som søgte dend Lutherske Forsamling i dend Svenske Gesandts Hotell,daviog kunde indfinde os, hvilcket og skeedte da Communionen strax derefter gick for sig, i blant CommunicanternevardendSvenske Gesandt og hands Gemahl,. Een Printz af Glyksborg, samt een deel Svenske, Danske, Jfolsteenske, Hamborger, Edelmænd og andre honnette Folck,.,

Side 333

og dend Svenske Præst meddeelte sig selv Brødet og Kalckenefterallede andre. Derefter maatte ieg tænke paa de Studeringer ieg hafde foresadt mig, og da de aarlige Lectiones Botanicæ udi jardin du Roy, begyndte strax efter min ankomst, saa besøgte ieg samme hver dag om Morgenen Kl: 5 i blant 3 å 400 andre auditores af alle Nationer, endskiøndt ieg hafde vel V« Miil at gaae derud. Professor Jussieu, dend berømte Tournefordts Discipel og Successor, var vores Læremester efter dend Tournefordtshemethode,handviiste os alle planterne, som hver dag foretoges in originalt i haven, og giorde over een hver alle fornødne anmerckninger, Klocken 9 hafde saadanlectionende,og derefter hafde ieg og een Apotecker Søn fra Geneve, ved navn Colladon, giort een accord med Gartneren at hand efter Professorens Bortgang meddeelte een hver af os, hver dag, een stilck af alle de planter som hver dag vare blevne foretagne imod een Louis d'ors betalning af os hver, derefter gick ieg hiem, optegnede i hast hvad ieg kunde, spiiste til Middag, og gick saa strax ud til jardin du Roy igien for at bievaane de Ckymiske Lectiones som der og bleve holdte i Bygningen ved haven af Professor Geoffroy; hvortil et am phi Theatrum og Laboratoriumvaropbygget,hvorudi dend Kongl: UotYapoteckerHr:Bolductillige demonstrerede de Chymi&ke operationerogprocesser,om hvilcke hver dag blev handlet. Efter dend Chymiske Lections ende foretog strax Pr: Geoffroy een anden Lection over Materiam Medicam, hvortilidettehuus fandtes een stor Samling, endog af mange rare ting, som hand derved fremviiste; Klocken 5 Eftermiddaghafdedetteende, da ieg igien forføyede mig hiem, og forsømte ey igien at optegne alt hvad mig mueligt var, dernæst spiiste ieg lidt til aften, og klædte mig saa

Side 334

paa en honnet Jiomme for at divertere mig først paa dend
publicque Promenade og siden paa Dantze Skolen, hvor
ieg altiid fandt Selskab af honnettes Scolarer, og der blev
ieg til Kl. 11, da ieg gick hiem for at legge mig til Søvns,
og saaledes har ieg ofte i Paris endog om Natten Kl. 12
allene vandret over Pont Neuf og igiennem mange gader
til mit Logis; da dog det er rart at nogen Nat passerer
at jo nogen bliver dræbt paa gaderne, endskiøndt der er
400 Mand til hest, Marechausses kaldet som om Natten
skal holde gaderne ryddelige, men Gud har altiid Naadelig
hpvnrpf miir fif mirr intøt nnt pr vprlprfYir^t nm I nvup.
dagen, da ingen Collegium blev holdet, besøgte ieg om
Formiddagen gierne Lazaretlierne paa dend tiid som MediciogChirurgigiorde
visiten hos Patienterne og om
Eftermiddagen hafde ieg ved recommen dation faaet entrée
hos een Confiturier i een fornemme Duchesses Hotel for
at see og lære hvorledes alle de Franske Confitures lavedes;
Saaledes holdt ieg det bestandig i de første 3 Maaneder
da alle disse CoUegia fick ende; Mr: Colladon og ieg
hafde hver samlet os over 2000 planter i jardin du Roy
hvoraf ieg med megen møye bragte mine med til DannemarCj

Men af alt dette kunde v. Westen icke profitere, thi af
mangel paa penge som hånds Fader negtede ham maatte
hånd forlade sit Logiment hos mig og tage Condition i
Paris, som var een kummerlig omstændighed, og endelig
fick band Brev at bands Fader var Død, og at hånd strax
vilde komme hiem, men mand sendte ham ingen penge
dertil, og ieg kunde icke miste nogen af mine penge for
at hielpe ham, han løb da omkring til alle Danske, HolstenerogHamborgerfor
at bede om Laan, men kunde

Side 335

intet faae, saa ieg endelig rnaatte forstrecke ham 8 Louis d'or, at hånd dermed per posto til hest kunde komme igiennem Neder Landene til Amsterdam, hvor hånd ventedeatfaaepenge hos een Materialist som hafde handlet med hånds SI: Fader, og saa lovede hånd at ieg skulde finde assignation paa mine penge i London naar ieg der ankom; Dette lyckedes og, thi hånd fandt Credit i Amsterdam,oghåndassiynerede mig rigtig mine penge. Dend Fierde iYlaaned af mit ophold i Paris anvendte ieg til at besee alle det Kongl: Huuses prægtige Slotte udenfor Staden, som Wersailles, Fontainebleau, Marly, St: Germain en Laye, St: Cloud, Meudon, Madrid, Vincennes etc:, saavelsomL'abbayede St: Denis,

Marly er een Samling af adskillige deylige Lysthuuse udi een stor og vel indrettet have, hvoraf det største paa een kort tiid kand logere det Kongl: Herskab; Da ieg dette med andre vilde besee, hafde ieg een slags fatalitet!, thi da vi i Dronningens Cabinet besaae hendes prægtige Seng, hvis omhæng bestod af een slags durchgebrochen broderie af Guld traader og alle couleurer Silcke udi blomster saa tyekt, tungt og konstigt udarbeydet at deslige icke nogen steds findes, kunde ieg icke bare mig framed een haand at holde een kant af omhænget nærmere tit øynene for ret at betragte det, men da attaquerte dend Kongl. Schweitzer, som viiste os omkring, mig meget glubsk og sagde: Monsieurhvorledes tør I understaae Eder at røre ved DronningensSeng, Deter een Sag som under Livs Straf er een Duc og Pair af Francherig forbuden med meere? ieg maatte da excusere mig som een Fremmed med min Uvidenhed herom og depræcere min forseelse, men hand var meget ivrig i dend sag, skiønt hand dog endelig

Side 336

lod sig stille til freds. Iler forefandt ieg igien dend unge Ur: v. Ahlefeldt, som ieg reyste med fra Francfurt til Strasborg, saa vel som een ung lir:, v. Rantzou som var een Cousin af Dronning Anna Sophia af Dannemarc,disse 2de unge CavaiUers førte sig overmaade prægtig op i Paris, og vare just her for at see Marly, de loe mig brav ud som halve Lauds Mænd ved min diversion med Schweilzeren, dog hialp de og til at mediere sagen; Men dagen derpaa hafde Rantzou dend største malheur ham kunde vederfares; thi om morgenen tilig blev hånd af dend unge Duc de Rochefaucault, som var een liden pucklet person, udfordret til Duel bag ved Luxembourger have, hvor hånd og rigtig mødte, og blev af Hertugen ved første stød nedlagt og igiennemboret, saa ieg om aftenen saae ham død indkastet i et lidet hul med jern gitter for au Chatelet, hvor alle saadanne offentlig dræbtes Liig, som icke kiendes, bleve indkastede, for at faae oplysning, hvem de tilhører, hånd laae i een sort Klædning med hvide Silckestrømper, men Skoe og Knæspender brillerede af Diamanter; Deres stridighed var kommen af at de begge hafde været paa opera i een Loge hos nogle Darner, som Hertugen bød nogen Sueker Mandler hånd hafde i lommen, Rantzou bad da og om et par, som hånd og fick, men da hånd tog een deraf at bide paa, fornam band at det var Kridt overtrackt med sueker (hvorudi Suekerbagerens uagtsomhedvel har været skyld), og da Rantzou fornam detr spyttede hånd det strax i alles paasyn ud i Hertugens øyne.1)





1) Den omhandlede unge Adelsmand er formodentlig den Henrik Rantzau til Biirau, der opføres i Hofmans Danske Adelsmænd, Iste Deel Tab. II ad S. 71 som dræbt 1727 [efter Prof. T. Becker d. 28de Maj] i Paris i en Duel af Hertugen af Usez, Søn af Hertugen af Crussole

Side 337

I denne sidste Maaned besaae ieg og i Paris alt hvad ieg kunde, som forhen kunde være glemt, ieg giorde og nogle excursiones botanicas endnu med Professor Jussieu og hånds følge, ieg besaae og adskilligeLaboratoriaiStaden,som Hr Bolducs paa Hoffapoteeket,hosHr:ApoteckerCharras, og hos Apotecker Geoffroy, Broder til Professor Oeqffroy, hvilcket sidste befaldtmigbest,detvar ret Net, der var meest Furni portabilesellerovnesomkunde flyttes, og de vare heele brændte af een meget durabel materie i een smuck Form. Jeg besøgte og vores Lands Mand dend berømte Professor anatomiæ ved detParmske Universitet D. Winsløv1), som hafde der antaget dend CatJwhke Religion, Det var een liden Mand af Væxt, men stor af Lærdom, i sær udi anatomien, dog kom hånd mig noget simpel for i sit Væsen, og hånd hafde een meget tyck og feed Kone, hånd var meget artig imod mig og gick omkring med mig at viise mig adskilligt især Le Theatre de St: Cosmo, hvor anatomien doceredes, men i øvrigt entretenerede han mig paa Fransk fagon, det er at være høfflig og tjenstvillig, men som de bød hånd mig aldrig noget hvercken vaadt eller tørt; hånd tilbød mig et recommendations brev til een Abbé som var Kongl: Bibliothecariusforatseedet Kongl: Bibliotheke, som ieg og modtog,menforickeat komme allene just derhen tog ieg v: Westen og dend unge Klb'cker med derhen som siden blev Raadmand og Etats Raad i Kiøbenhafn, derved blev vores suite noget anseelig, thi hånd førte sig magnifioqve





1) Jacob Benignus Winsløw, født i Odense d. 17de April 1669, forlod i Aaret 1697 sit Fædreland for stedse og rejste til Paris, hvor han et Par Aar efter antog den katholske Tro. Han døde 1760 som Professor ved Universitetet i Paris. S. bl. A. Skand. Litt. Selsk. Skrifter 1815 S. 113 tf.

Side 338

op i Paris, lod sig kalde Baron, holdt daglig sin galante Leye Karet med Kudsk og to tienere i skiønt galoneret Livree, og desuden een Gammer tiener, som bar sine Drap d'ors eller dargents Vester1), udi denne Mr. KlocJcers ecqvipage indfandt vi os alle hos den gode Abbé, der som een klog Mand saae paa ecqvipagen og var høflig, viiste os og alle vegne omkring, men iøvrigt merckede hand nock at vi icke just kunde regnes iblandt de Lærde. BemeldteMr:Kib'ckerbadmig i blant at spise med sig til Middag i et stort Hotel, hvor de hafde et sluttet Bord paa 24 Personer, og betalte for Maaliidet \ RdIr, og naar det skeedte afhændtede hand mig i sin smucke Vogn, gav mig een af sine tienere til opvartning ved Bordet, og dend dag maatte ieg lade mig og kalde Baron; thi alle som spiiste ved Bordet lode sig kalde Greve eller Baron, da de dog vare det lige saa meget som ieg; Da ieg saaledes een Dag spiiste der, hendte det sig at perucquen af tieneren i een hast blev nappet mig af hovedet og noget andet sadt paa igien, hvorpaa ieg hastig saae mig tilbage og omkring, og befandt alle de som spiiste ved Bordet i samme moment og tempo vare blevne bedeckede med Tyrckiske Turbaner, følgelig ieg med, saa ieg icke nocksom kunde forundre mig over alle disse unge Menniskers Forfængelighed og Narrerier. Tvende merckværdige Høytider, som aarlig forefalderiogParis,og forhen icke ere berørte, maae ieg endnu melde noget om; Første Pindse Dag i





1) Hermann Lengercken de Klocker, Etatsraad, Assessor i Højesteret, Vice-Borgermester i Kjøbenhavn, født 170G, død 1765, (s. foran S. 284 IS'ote). Det er betegnende, at den samme Mand, der saaledes i sin Ungdom morede sig med at agere Baron, i 1757 erhvervede Renouvellationspatent paa sin Families tydske Adelskab og 3 Aar efter lod sig optage i den danske Adel; s. Moes Tidsskr. f. d. norske Personalhistorie, Første Række S. <S6 fl".

Side 339

dette Aar holdt Kongen ordens Dag med sine Riddere af dend Hellig aand som sædvanlig, da Kongen og alle Ridderneudideresordenshabit med megen pragt holdt een Procession til Slofs Kircken og derfra tilbage igien efterat Cardinal Fleury, som dend gang var Premier Ministre d'Etat, selv hafde læst Messen, men førend de kom i Kircken marcherede først Schweitzer Garden neden ind i Kircken med Trommer og piber, og Chevailler Garden med Paucker og Trompetter oven paa for at besætte deresposterhvilcketgaveenforfærdelig lyd og resonantz derudi;v.Westenogieg vare komne ud til at see denne Høytiid og kom ind i Kircken førend alting gick an, men medens Tienesten varede maatte vi bestandig ligge paa vore Knæe ligesom alle andre, ja Kongen med Ridderneselv,doghafdevi udsøgt os et beqvemt stæd, hvor mand nøye kunde besee alting, Da Messen var til ende og Kongen med Ridderne gick ud af Kircken igien, gick vi bag efter, og da hændte det sig at vi mødte Madame jyAubigni og hendes Frøcken Datter, da Moderen strax raabte til Datteren Voila nos Gentils kommes Danois, De Tick da fat paa os og reprocherede os at vi efter løfte icke vare komne til Dem, og ieg excuserede os dermed at vi aldeles hafde glemt dend os givne addresse, som de sagde os paa nye, hvorved vi maatte love nu ufeilbar at komme til dem, men der blev dog intet af. Dend anden Høytiid. var dend hos de Catholske allevegne indførte Ghristi Legems Fæst som hos de Tydske kaldes Frohnleichnams- Fæst og hos de Franske Fete Dieu, og er en følge af den hos dem antagne uriimelige Troes artieul om Transsubstantiationen,nemligatBrødet, naar det consecreres til alterens Sacromcnte, mister derved sin substaniz og Væsen, og forvandles virckelig til Ghristi Legem ja til Christus

Side 340

Selv, hvorfor de og indfatter saadant et eonsecreret Brød i een saa kaldet Monstrantz af Guld eller Sølv forgyldt og ofte med mange juveler besadt, hvilcket er formeret som een Circul, hvorudi Brødet er indfattet, med mange Straalcr omgiven, og har een temmelig høy Fod, hvoraf een forvaresihvertalter,som i alle høye Messer opløftes for Folcket, og da af Meenigheden paa Knæe tilbedes; Denne Fæst, som indfalder icke længe efter Pindse Dag, er hos alle de Cathohke meget høytidelig, og kand mand derfor nock tæncke, at dend i saa stor een Cathohk Stad som Paris maae være saa meget desto mpprp. h«ytic!e!ig, hvorforiegoghermelder derom; Denne dag beklæder alle Folck deres huuse med Tapeter eller hvad de har at smycke det med, Gaderne bestrøes med Sand, grønt og deylige Blomster, med alle Klocker ringes og kimes bestandigogfrahverStifts eller anden stor Sogne Kircke udgaaer een Procession een vis tour igiennem Staden, som bestaaer først af Kirckens Meenighed af begge Kiøn, dernæst og alle Muncke og Nonne Closteres lemmer som ligger i Sognet, alle syngende og med store hvide brændendeVoxlysihænderne,og endelig Kirckens Gejstlighed, hvoraf dend Fornemste, af Biskoppelig eller anden Stand, under een kostbar Himmel bærer Monstrantzen, og er omgivetmed12ringereGeistlige, 6 for og 6 bag, som bærer 12 Sølv Røgelse Kar udi Sølv lencker, hvormed de idelig berøger Monstrantzen og dens Porteur, og maae de 6 foreste altiid avancere baglænds for icke at vende Ryggen dertil, Paa Gaderne ere hid og did mange altere oprettede, hvorved Processionerne standser og berøger dem og med deres Røgelse kar tillige med Pateren som findes derved; Saadanne Processioner saae ieg dend dag vel 50, og der er een stor cumulation imellem Sognene, at det ene vil

Side 341

have sin Himmel kostbarere end det andets, Nogle have endog Himler eller Buer, som ere sammensadte af bare sleben Chrystal, ja nogle besadte med adskillige slags Edelsteene, ieg løb og dend dag omkring for at see dem alle, saa ieg nær hafde løbet Veyret af mig, og da ieg endelig kom hiem igien i mit Logis, mødte min Vert mig i døren med det spørsmaal paa Frandsk, Har I seet dend Gode Gud Monsieur?, hvortil ieg svarede ja ieg har "vel seet 50, men derved, saae han meget glubsk til mig, saa ieg i hast vendte Ordene om i munden og sagde at ieg meente 50 Processioner, hvorved hand viiste mig et mildereansigt,ogdermedhafde dette geistlige Spilleverck ende.

Foire St: Laurent maae ieg og icke glemme at melde et par Ord om, Deter et Marcket som holdes i Forstaden af dette Navn udi 4 uger, hvor der findes bestandig adskillige slags Skuespill, samt priviligerede Vertshuuse til høy Kort Spill, item leylighed til at extravagere i alle Laster, saa deter et abominabelt Marcket, og efter min tancke ingen ære for Paris at saadant aarlig vedlige holdes.

Til hvad extraordinairt der forefaldt medens ieg opholdtmigiFranckerig,veediegicke at henføre noget andet merckværdigt end dette at Kong Ludovio XVdes Dronning, som var dend af Pohlen fordrevne Kong Stanislai Datter efter temmelig lang forventning kom første Gang i Barsel Seng med 2de Princesser Tvillinger, saa der blev anrettet stor festivitet i Wersailles, hvor alle fremmede Ministri hver med een stor suite toge ud at gratulere, og bleve der til Taffels, Samme Dag spranck alle Vandene i Wersailles have, som nu sielden skeer, thi naar de alle skal springe i 2 timer, koster det nu over 20000 Rdl% hvorfor ieg og icke forsømte at komme derud at bese&

Side 342

det. — Hermed maae det være nock om mit ophold i Paris, og vil ieg nu skride til min Afreyse derfra, som ieg antraaede 18 August samme Aar med ligesaadan een Land Carosse som ieg var kommet med dertil, og betingedeiegmigstædisammelige fra Paris til Calais; I blandt mine Reyse Compagnons var een Pariser Kiøbmand født i Calais, een meget artig Mand, dernæst een KiøbmandafCalaisdendforrigesCousin,og et meget kiønt ungt Menniske fra Friderichshald i Norge ved Navn Andreas Trulsen Kalvn, hvoraf vi hafde meget spøg underveys, thi hand var særdeles munter men tillige alt for frie talende; Dend første Dag kom vi til Beaumont og passerede forbie Montrnorancy Slot som tilhørte Madame la Duchesse, anden Dag kom vi igiennem Beauvais som har 3 a 4 skiønne Kircker, og skal Choret af Cathedral Kircken holdes for det skiønneste i FrancJcerig. Dend dag hafde vi 2de smaae rencontres, først at een Mand reed foran for vor Carosser men hands hest vilde icke frem, saa at da vore heste gick deres tour frem, kom Manden med sin hest ind imellem og under vore heste, men da Mandens hest fornam dend Nød dénd var udi, giorde dend med et et gevaltigt Satz. for at redde sig, og Manden blev fermt siddende paa hesten, saa at de slap begge uden synderlig skade, Dend anden rencontre var noget meere betydelig, Vi skulde passereeenVeysom20a30 Bunder hafde belagt med nye Broesteene, da nu vor tunge Vogn derangerede een deel af dend nye Broe, attaquerede Bønderne vores Kudsk og Postillon med steene saa de. nær hafde giort det af med dem, hvorover Kiøbmanden af Calais tiltalte os alle i Carossen,Messieursdetbliveralvor,herer intet andet for vi maae alle ud for at true disse Bønder og frelse vore Folck, een hver tage med sig hvad gevær hand haver og

Side 343

følge mig, ieg vil være Eders Anfører! Som sagt saa
skeedte, hånd gick for os med 2de ladte pistoler, een i
hver haand og førte ordet med saadan fermetet, at Bøndernebegyndteatfrygteoglodeos
fare, og maae ieg
sige at hånd forstod mesterlig at sætte dette arbeyd i
Verck; om Aftenen kom vi til Pots, een Landsbye, og var
meget slet logerede, om morgenen da Mr. Kahn vilde have
flettet een pidsk i sit haar, bragte de ham een Smed, der
paa det stæd agerede baade Menniske og heste Doctor,
samt Barberer og perwc^mager, som hialp ham dermed
saa godt som hånd kunde; Heromkring bygger de huuse
af kridtstene, som de dog siger med tiden bliver haarde
og durables, og hafde Duchesse de Riehelieux der ladet
opbygge et anseeligt Slot af samme steen; 3die Dagen
anlangede vi o\er Airennes til Abbeville, som ligger i provincenPicardie,hvilcketLanderpauvreog

Bønderhusene ere slette, de taler et slet Maal, og betler
meest alle; Naar mand kom til een Landsbye mødte Byens
Børn os gierne alle uden for Byen for at tigge og de ledsagedeos*/2Miilbortigienimmer
syngende een Vise
som deres Curé hafde lært dem,
Dend 6te Dags
aften kom vi endelig til Calais, som er een anseelig og net
Stad, og befæstet baade ved Landsiden med adskillige Forts
foruden det rette Citadel, men endog ved Søsiden ude i
Vandet vel forvaret, ved Torvet er een smuck Promenade,
og Taarnet paa dend store Kircke paraderer herlig, her
har mand og Ebbe og Flod; Mig mødte her nogen Fortredelighed,delsmedToldbetienternesomvisitererskarpt,

og forvolder een reysende mange unyttige Bekostninger,
deels at min Vertinde, som omvexlede mine franske Louis
d'or, og gav mig Engelske Guinnees derfor, trackte mig

Side 344

temmelig paa læsten; Jeg blev der ickun een Nal og accorderede strax om Morgenen tillige med andre med een Skipper, som skulde føre os directe til London, hvorhen Vinden var god, men da vi kom til Søes merckede vi først at hand hafde heste inden Borde, som hand skulde debarquere i Douvre, og derfor først maatte gaae derhen, hvorved vi meget blev vexerede og opholdte paa vores Reyse, thi vi kom saa sildig til Douvre at han icke strax kunde faae hestene udskibede, icke heller dend følgende Morgen førend Kl: 10, og altsaa maalte vi fremdeles blive liggende til om eftermiddagen Kl: 5 da Floden kom igien, at dend kunde hielpe os ud af hafnen igien; Douvre er et slet Stæd, har een lang gade, een liden havn og et gammeltSlotpaa.ettemmelighøytBierg, som er næsten, ruineret, Disse Landbredder af Engelland kaldes Dilnes, og ere bekiendte af deres Hviidhed og Høyde, Mand kand see dem i Calais, og de synes stedse at være nær skiønt de ere temmelig langt borte, Sundet er 8 Miile bred, Mand mercker her strax at mand er kommet i et andet Land, baade paa de differentes Bygninger, saa vel som paa Indvaanernesdifferentesmanieres.Denne,somvardend Bde Dags Aften, prosequerede vi vores Søe Reyse videre, men formedelst liden eller snart ingen Vind, bragte vi denne Nat, følgende Dag, som var vor Reyses 9de dag, og endnu dend 10de Dag hen til Søes indtil vi om aftenen Kl. 10 arriverede lige over for Touret i London, hvor vi og dend Nat maatte blive om Borde, og følgelig først paa vores Reyses Ilte Dag ankom i Staden London selv, efter 4 Dages og 4 Nætters ophold paa Vandet, underveys kom vi forbie adskillige smaae artige Søe Stæder og havne, som hver, saa snart de seer et Skib komme, udsender een Seyls Baad med 4 Mand for at passe paa at ingen Toldsvigbegaaes,ogdetfølgendeStæd

Side 345

svigbegaaes,ogdetfølgendeStædmaae immer afløse det forrige stæds baad heele Veyen igiennem lige til London. Noget førend mand kommer ind i Themse Floden har mand ved venstre haand een anden Flod, kaldet Mudois,ogvedindgangentilsammeeen Bye Sernest med et fast Castel, hvor mange Krigsskibe ligge, ofte 150 i Tallet; Vi passerede og samme steds forbie dend Engelske Flode som kom tilbage fra Øster Søen. Naar mand nu kommer ret ind i Themse Floden, saa er dend skiønne prospect mand idelig har übeskrivelig, deels fra Landsiderne,hvorderpræsenterersigsnarteen Stad, snart een Landsbye, snart et Lyst Palais, snart et Skibsbyggerie med een halv snees store Skibe paa Stabelen, snart et Fonderie eller Giethuus, Saa vel som det fortreflige Søe Invalides Hospital Greenvig med meere, deels paa Themse Floden selv ved dend grusomme mængde store Kiøbmands Skibe, som ligger ordentlig rangerte paa begge sider af FJoden lige op til det store Toldhuus, hvilcke ofte ere over 4000 i tallet, og præsenterer sig som een stor Skov jo meere mand nærmer sig til Staden; Endelig og dend treffligeprospectpaaThernsenafdenneGamle, Store, prægtige og Riige Stad London selv, hvilcket Syn er ret indtagende og fortryllende; Men denne Fornøyelse bliver igien temmeligformindsketnaarmandnuvilforlade Skibet, thi da bliver mand et par dage igien opholdet inden mand kand faae sine Sager, og naar mand da endelig skal have dem, saa er der ingen ende paa deres Visiteren, thi de visitere alle eens Klæder, endog buxer, strømper og Skiorter, og vil borttage alt hvad der synes Nyt, ja disse üblue Visiteurs skaaner icke men forderver eens Sager, som arriverede mig med 2de Casser, hvorudi ieg vel indpacket førte med mig de planter ieg udi jardin du Roy i Paris hafde samlet,

Side 346

hvilcke de med stor uforsigtighed igiennem viilede og fordervedemigmegetderaf,ogdogpaalegger
de een stor
Toldafgift, endskiønt mand intet har hvoraf dend bør
svares, og beklager mand sig derover leer de kun deraf
saa at min entree i London med Told og videre deraf,
dependerende udgifter indtil ieg kom i mit logiment kostede
mig vist over 1 Guinne, uden at ieg veed hvorfor, over
hvilcken Fortredelighed tillige med de andre forbemeldte
som mødte mig paa denne Revse ieg icke var aldeles vel
til mode
. Staden London med Forstanderne er uden tvifl uuuben
saa lang som Paris, og ieg troer virckelig dend er saa
lang som fra Nyekiøbing til Gaabens Færge, men dend er
icke nær saa bred som Paris, endskiønt der paa dend
anden side af Themse Floden findes een deel Gader og
huuse, hvor og Ercke Bispen af Canterbury residerer,
Gaderne vare i dend tiid ieg var der meget ureene, dog
er der uden for huusene ved alle sider een plads paa 5
a 6 alens Brede belagt med store Flieser, og sadt afvisere
uden for at hindre Vognenes Kiørsel, hvor alle gaaende
passerer; Huusene ere næsten alle bygte af brendte Muursteen,ogmangestoreTorveogpublicques
pladser findes
derudi; udi dend deel af Staden, som kaldes Weslmynster,
opholder Hoffet og Parlementet sig, og dend sorterer under
Hoffets jurisdiction, men det egentlige gamle London, som
begynder ved Temple Bar, dependerer allene af Lord
Maire og bands aldermans. Fra hoved Gaderne gaaer
mange mindre Gader njgd til Themsen, paa hvilcken Flod
ligger mod 5000 store Baade eller joller for at føre Folck
fra et district i Staden til et andet for billig Betalning,
hvilcke Baade alle ere numererede, og tør Korskalen icke
tage meere end ham tilkommer, thi giør hånd det, og ieg

Side 347

giver ham an efter hånds nummer bliver hånd strax afsadt;Ligesaaledesforholderdetsigmed Hyre Kudskene, hvoraf er ligesaa stort et antall fordeelt over heele Staden, saa at saa snart ieg icke gider længer gaaet i Byen tilfods,ogickunvilluckeminmund op med det Ord Coche, er strax een til tieneste

Udi London er ellers 5 Stæder, hvor dend Evangelisk
Lutherske Religion prædickes, 1) udi det Lutherske Capel
udi St: James Pallast, som Printz Georg for sig stiftede,
2) dend Danske Kircke i Wapping, som SI: Magister Brinch
stiftede ved Dronning Annes og Printz Jørgens tilladelse, efter
at hånd hafde været Feldt Proust ved de 7000 Mand Danske
Troupper i Irland.1) 3) dend Svenske Lutherske Kircke.
4) dend Tydske Lutherske Kircke; 5) Endelig var og een
Luthersk Forsamling udi dend gamle forfaldne Pallast
som kaldes Savoyen, udi hvilcken Savoy de Reformerte og
hafde et Tydsk og et Fransk Capel, og Qvæckerne hafde
og der et forsamlings Stæd, hvorudi ieg een gang saae
og hørte 3 a 4 efter haanden at træde frem og tale til
Forsamlingen ligesom de meente inspirationen kom over
dem til, thi i Engelland har alle Secter friehed at øve
deres religion undtagen Gatholicquerne, som ere meest under
Tvang. Dend 2den Octobr: foretog ieg mig i Selskab med
3 andre af Tydsk nation een liden lyst Reyse for at besee
Landet, saa vel som de Kongl: Lyst Slotte og det berømte
universitet Oxfordt;
hvor vi ankom den 4 Octobr: til Middag, efterat vi aftenen
tilforn hafde været i Frygt for Røvere, thi vi passerede





1) Se E. F. Wolff, Samlinger til Historien af den Danske og Norske Evangelisk-Lutherske Kirke i London. Kjøbenhavn 1802.

Side 348

een Skov, og merckede at nogle personer inden for et
Gierde een tiid lang fulgte os, og hafde Øie med os, men
endelig forsvandt de og vi bleve uskadte. Oxfordt er af
sit berømte universitet bekiendt nok i Verden, men IJyea
er icke just considerabel, De store Collegia, 21 a22i
tallet, ere af saadan magnijicence at mand icke finder desligeved
noget universitet i Europa; Ved hvert Collegium
er et Capell og een stor Hall hvor alumni spiser; De
Fornemste ere College de Christ church, hvor ieg forefandt
een Dansk Student at betle, dernæst College de la Remer
de Jesus, de Brassenrose, de Morton etc:. hvilcke alle vare
meest Nye opbygte;
oven over Biblioiheket er een stor Sal af 3 længder, som
de kalder Picter Salen, hvor paa alle sider findes mange
Portraits af ældere og yngere Konger, Dronninger, Hertuger,Biskopper,
Doctorer og Professorer, samt andre
store og Lærde Folck. som har Stiftet og givet noget til.
universitetet, eller har været der i stor renomme; Midt udi
dend Mittelste længde er oprettet Dom: Thomæ Pembrochiiy
Cancellarii universitatis hånds Statue af Metall til Fods i
Legems størrelse staaende paa een konstig Marmor Fod
med et zierligt jerngitter om kring og med dette symbolor
Dominus illuminatio mea, som giver een smuck parade,
Gibs Loftet i disse 3 Længder er ved alle sider garneret
med een bred Iland af zierlig Gibs arbeyd, hvorudi ere
indfattede 5 a 600 smaae Portraitsr af alle bekiendte og:
berømte, gamle og yngere authores og store og lærde
Mænd i alle Videnskaber udi smaae runde Medaillons, som
præsenterer allene hovedet og ansigtet, med Navnene oven.
over, og Vaabenerne neden under, i blant hvilcke ieg ogfandtvores
Danske Griffenfeldt

Side 349

om morgenen d: 6 Octobr: begav vi os paa hiemreysen til London, og toge dend rette Lande Vey, hvor mand passerede kiønnere smaae Stæder, kom og hiem d: 7 Dito om Aftenen, men af Regn saaledes tilreedt at vi hafde icke een tør traad paa os, Veyen var 49 Engelske Miile,. hvoraf 5 gaaer paa een Tydsk; Landet befaldt mig vel, thi skiønt ieg icke passerede synderlig Skov Egn, saa er dog heele Landet snart besadt med smaae Træer, der afdeler det ligesom i lutter haver; Stæderne i Provincerne ere ickun smaae, men Herbergerne og Vertshusene paa Lande Veyene ere rette Paladser.

For at melde noget om hvorledes ieg anlagde min Tiid udi de 10 å11 uger ieg forblev i London, da opvartedeieg først ved min ankomst dend Danske Envoye Hr: Baron Solenthal, og hafde een gang dend ære at spiise hos ham; hernæst var ieg i sær recommenderet til een. meget berømt Chymist, ved Navn Gottfried Banckvitzr een Tydsker af Geburt, som hafde etableret sig der som Ohymisty thi Apoteclcerne deeler sig der udi Chymister og simple Apoteckere, af hvilcke sidste findes nogle hundrede,, som selv icke præparerer noget Chymisk Medicament, men hendter det hos Chymisterne; Denne Mand var een meget Forfaren, curieux, bemidlet og tillige omgiengelig Mand,, som strax tilvendte mig sin yndest da hand saae ieg gierne vilde lære noget, men visse Arcana beholdt hand dog for sig selv, ellers offererede hand mig strax frie Adgang til hands Laboratorium naar ieg behagede, hvilcket ieg med fornøyelse og Tacksigelse imodtog og besøgte det gandske flittig; i ligemaade søgte ieg iefnlig et Caffee huus, hvor ieg hver eftermiddag kunde finde ham, for at raisonnere med ham om adskillige Chymiskv Ting; Hands Laboratoriumer det største og curieuse&ie som sees kand, derudifindes

Side 350

udifindesover 100 Ovne af alle de inventioner som til
dend tiid vare bekiendte, ja denne gode Mand foretog sig
endnu i sit 60de Aars alder een Ileyse snart over heele
Europa for at søge om hånd kunde finde nogen slags
invention af Chymiske Ovne og processer, som ham icke
vare bevidste, udi dette hånds laboratorio er i sær merckeligtat
ald Lysningen derudi kom oven ned, og at der
fandtes artige inventioner at afværge ald Røg derudi; I
særdeleshed var hånd berømt af sin skiønne Phosforo, som
hånd selv meget geheimt præparerede af urin og andre
excrementer tillige i saadnn nprfeotrnn aj hånd ti! sidst
støbte dend om i smaae stænger, som ingen har kundet
giøre ham efter;
hernæst fortiente hånd og mange penge med at forfærdige
og sælge nogle Machiner til at slucke en paakommen Ildebrandved
at kaste dem i ilden. Iland bad mig nogle gange
til Bords, da ieg naar ieg blev indført i Spiise stuen altiid
forefandt bands Kones gamle Moder, hånds Kone, og 3de
smucke voxne Døttre i een Rad, som ieg strax maatte
kysse efter landets Brug fra dend ældsle til dend yngste,
hvilcket arbeyd ved Begyndelsen icke var saa behageligt
som tilsidst; Hånd regalerte mig da ieg tog fra London
med sit Portrait i Kaaber stucken, og med 2 stænger af
sin Pkosplwro til een afmindelse.

Udi Chelsea Hospital var og et ret artigt og stort Laboratorium, som ieg og iblandt besøgte; Jeg blev der bekiendt med een Doctor Scheutzer, der var som Amanuensis hos Ridder og Doctor Hans Sloane, og var een Søn af dend lærde Doctor Scheuizer udi Ziirck i Schweitz, hand skaffede mig Adgang til at besee bemeldte Ridder Sloanes berømte Naturalien og raritet Cabinet, hvor der var mængde af alle slags, Metaller, Ædelstene, Petrefacta, figurerte

Side 351

Steene, og een deel gamle smaae afguder, hvoraf nogle vare kostbare, dend ældgamle og gode Herre, som og var Præsident i Collegio Medico, sad og gick selv i sin Slobrock omkring og viiste os alting, da ieg hertil igien hafde taget et par gode Venner med mig, nemlig Mons: Klbcker, som nu og var kommet til Engelland, og Mr: Stiefken-, I øvrigt maatte ieg anvende meget af min opholds tiid i London til at besee alting i denne store Stad, saa vel som paa Reysen til Oxfordt, som forhen er fortalt; Jeg logerte i London udi Westmynster District, og dend Danske Kircke ligger i een Forstad kaldet Wapping, som er vel langt fra hinanden, dog gick ieg til fods 2de gange derud at bievaaneGuds Tienesten, ieg gick begge gange i en god skridt uden ophold, dend eene gang tilbragte ieg 22J/4J/4 time efter mit Uhr paa Vejen, og dend anden gang 2 timer, og dend Vej er icke nær dend heele Stads længde, hvoraf kand sluttes hvor lang dend maae være;

* Om Middagen spiste ieg i London hos een Tydsk Vert som var billig, og om Aftenen gick ieg gierne i een Taverne,hvorderpaadendtiid findes Østers Koner, tog mig 6 stk: østers for 1 pens, et hvedebrød for 1 pens, og een heel eller halv pæl hvid Portugiser viin, udi samme Taverne fandt ieg og i blant Mr: Klb'cker, Mr: Worm og Mr: Stiefken som var hos Sblenthal, og da vi een gang vare der samlede og spøgede forefaldt denne discours imellem os, at Mr: Klb'cker sagde til mig og Stiefken, hvad meener I vel at der skal blive af Worm i sine dage, hand har gaaet længe i LatineScole, det kunde hand icke fatte, siden har hand sidt paa min faders Contoir, det kunde hand heller icke begribe, nu har Faderen sendt ham til Engelland et see Kongens Croning, hvad mon det skulde hielpe ham? Men Worm svarede i sin Eenfoldighed,

Side 352

lad mig kun først komme hiem igien, saa skal I nock see der skal blive noget af mig, Som sagt saa skeedte, thi da hand et aar derefter neppe var kommet hiem, blev hand strax Jusiitz Raad og vice Borgemester i Kiøbenhafn, førend Klb'cker og vi andre blev til noget, som \el skeedte for at soulagere hands Fader Hr: Biskop Worm over dend skade hand hafde taget ved Kiøbenhafns Ildebrand.1) Det extraordinair merckværdige som forefaldt i London i dend tiid ieg opholdt mig der var Kong Georg 2dens og hands Dronnings Kroning, som skeedte først i Novembr:, for hvis skvld ieg og blev åer nogle uger længere end ieg hafde foresadt mig; Denne Kroning var overmaade solenne og magnificqve, Kongen og Dronningen gick ud af Westminster Hall over dend excessiv store 4 kantede Plads som er der uden for og igiennem 2de Gader til fods til Westminster Kircke, hvorhen hele Veyen var 1l1l<i alen høyt fra jorden belagt med Bredder, og samme beklædte med rødt Klæde som omsider blev givet til priis, saa var og Veyen paa begge sider besadt med Liv-guarder, hvilcke igien vare omgivne med et gelender at ingen kunde trænge sig ind paa dem; Kongen og Dronningen bare icke deres Groner paa hovedet til Kircken men Churhuer; Suiten begyndtes med 24 smucke Jomfruer vel prydede, og med Kurver under Armene fulde af Blomster, hvormed de bestrøede Veyen; Dernæst et Corps prægtige Paucker og Trompeter, item et Corps Herolder, hvorpaa fulgte adskillige Collegia en Corps, hvor iblant Lord Maire med sine aldermans, Saa og de 24 Store Dommere af Stor Britannien, derefter kom Rigets Pairs, som ere Baronerne, vice Cornier, Comter1 Marquis og Hertuger tillige med deres Darner, nemlig





1) Michael Worm, Justitsaad og Borgemester i Kjøbenha-vn, født 1704, død 1743, var en Søn af Sjællands Biskop Christen Worm.

Side 353

Damerne af hver stand først for sig og siden Herrerne, som alle bære Coronets, men hafde samme i haanden til Kircken, og vare de alle klædte i lange røde Fløyels CrowningsKapper,foretmedHermelinog bundet med tycke <3uldlitzer og qvaster, saa vare og Damernes klæder udpyntedemedutalligejuveler,deelsderes egne, deels og som de ved jøder hafde ladet forskrive fra andre Lande for imod een anseelig leye at bære dem denne Dag, ja mand vilde forsickre at Dronningens habit dend dag var besadt med juveler af 2 Millioner Pund Sterlins Værdie; Efter alle disse Pairs og deres Damer fulgte alle Stor Britanniens Bisper i deres Bispelige Habit, hernæst og RigetshøyesteEmbedsMænd,somCantzleren, Stats Secretairerne etc:} fremdeles de 2de Ercke Biskopper af Canterbury og lorck, hvoraf dend første bar Bibelen, ligesom Cantzleren forhen bar Lov Bogen, og endelig kom 3de store Herrer som præsenterede Hertugerne af Aquitanien,BretagneogNormandien,somtilforn har ligget under Engelland; Derpaa kom Dronningen under een broderetrødFløyelsHimmel,ogKongen ligesaa, hver for Sig, og begge omringede af een stor hob høye Herrer og andre ringere Betiente, hvilcke bleve efterfulgte af alle slags Hoffbetiente som sluttede Trouppen. Da de kom tilbagefraKirckenisainmeCeremonie hafde Kongen og Dronningen deres Croner paa hovedet, ligesom og alle Pairs og deres Damer deres Coronets. Denne Kronings dag søgte ieg ikke at komme i Kircken af frygt for Fare ved trængsel, men ieg var 4 dage forhen i Kircken for at besee Thronerne og aid anden der giort anstalt, hvorved ieg tillige hørte dem prøve dend Musicque som, ved Kroningenskuldeopføres,hvilckendendberømte Hendel med 2de Secundanter dirigerede, dertil hørte 130 Musici, og

Side 354

kderi blant 24 udvalgte Sangere, til hvilcke var opbygget Stellager oven over og ved begge sider af det store altere, og skal dertil have været i Brug alle de slags Musicaliske instrumenter, som til dend tiid vare bekiendte, Men ieg kand icke sige at Musicqven befaldt mig, thi dend giorde alt for stor allarm, og derfor icke var behagelig for mine Øren. Dend store Plads uden for Westmynster Hall, som paa alle sider var omgivet med huuse paa 3 a 4 Etager, var som mig synes det besynderligste mand dend dag kunde see, thi icke allene vare Vindeverne i alle Værelser opfyldte med Mennisker, men der var endog bæncke med gelender for bygget uden for huusene i mellem hver Etages Vindever, ja even paa Tagene af huusene var af Tømmer og bredder opbygte 2 å 3 Etager med bæncke for Tilskuere, som maatte betale deres plads dyre, skiønt nogle saadanne Stellager brødes og Folck kom tilskade7 som da betalte deres plads dyrest; Huus Eyere bortleyede dend dag alle deres Værelser ud til Pladsen og Gaderne som suiten passerie for 4, 8, 12 til 16 Guinnees ligesom Værelserne vare store til, Desuden var dend store aabne Plads saaledes opfyldt med Mennisker, at naar mand kastedeetæbleudiblant dem, kunde det icke falde til jorden, saa der visselig var een Samling af Mennisker paa meere end 150000 i tallet; Dette var et forunderligt Syn, men forunderligst blev det da det Kongl: Herskab kom ohngefehr midt paa Pladsen, thi da gick disse Fryde Skrig an, Vivat, God bless de Kingh, vivat God bless de Qveen, hvorved alle Mand Folck svingede deres hatte, og alle Fruentimmer deres hviide Tørklæder, hvilcket Syn saaledes frapperede mig at ieg tabte baade Næse og Mund, glemte Herskabet og aid pragten for at betragte dette allene, ja ieg kand sige at det var det forunderligste Syn ieg har

Side 355

seet i Verden, ieg hafde og nær kommet i fortred over det ieg selv glemte at svinge min hat, hvorover ieg fick et stød i Rycken bag fra, og mand begyndte at raabe Jacobit, saa ieg icke var seen at faae hatten af og svinge dend med; Paa begge sider af Westmynster Hall var mod Muuren opført som et Amphi theatrum af 12 bæncke med Gelender for, paa hver benck kunde sidde 24 Personer efter N°, og hve.r plads paa bencken kostede 1 Guinnee, Paa een af disse bencke hafde ieg mit Sæde, men ieg maatte indtage dette Sæde om aftenen Kl: 7 for Gronings Dagen, blive derpaa heele Natten, og til anden Aften Kl. 7 igien, thi ellers kunde ieg icke have kommet dertil, og ingen kunde reyse sig op af sit Sæde uden frygt for at blive styrtet hovedkulds ned i blant Pøbelen, mand maatte derfor forsyne sine Lommer med noget til at stille Hungeren og Tørsten; Kongen og Dronningen spiiste samme aften med alle Pairs Herrer og Damer i Westmynster Hall, hvor da efter garnmel Skick een harnisket Cavailler rider ind i Hallen ved Taffelet og udfordrereenhver,somhafdenoget imod dend nu kronede Konge og Dronning, at møde ham i een Eene Kamp, hvortil hånd udkastersinhandskeomnogentør tage dend op, men ingen har vel paa dend tiid lyst dertil; I øvrigt blev Dagen sluttet med alle Klockers Ringning, med Canonade fra Touret og andensteds,ogmedIlluminationerialle huuse og paa alle offentligePladseriStaden.Førendieg forlader London maae ieg endnu anføre at deres Opera huus var forsynet med skiønne Acteurs og Actricer} 40 udvalgte Musici opvartede derved, og Engellænderne vare saa genereux, at naar een Nye Sængerske giør sin første Prøve, bliver hende over 100D Guinnees tilkustet paa Theatro. Ellers kom det mig for i London at dend Engelske Nation er een Deel høyhiertet,

Side 356

saa de seer gierne een Fremmed over skulderen, men har
mand nogen add?esse eller recommendation til dem, da
begegner og tracterer de een galant.

Saa snart forbemeldte Kongl: Kroning var forbie, antraaedeiegd:11November min Heyse fra Engelland til Holland med een Engelsk Cofardie Captain, som var ladt med Spanish. Stiick von Achten til Rotterdam, og blev ieg forenet med ham om 1 Guinnee, for Sted i Cahnten ved Transporten, og daglig */2 Engelsk Species for Kosten, ligesomhandfickafeen deel andre Passagers af begge Kiøn, hvilcke vare meest Hollandske og Tydske, som retournerede fra London, efterat de hafde seet Groningen; Reysen, som vel icke var over 36 Miil over Nord-Søen, gick i Førstningennogetlangsomafmangel paa Vind, saa vi tilbragte 6 dage derpaa, men da vi til sidst i een å 2 dage fick Sidevind,saagickdetdeshurtigere, endskiøndt det tillige var saa sterckt et Veyr at endog alle Skibs Folckene tillige med Passagererne bleve meget Søe Syge, undtagen Gapitainenogieg,somgot kunde spiise, og dricke ved MaaltidetvortGlasViin,og i mellem een god Punce og Philip, da imidlertid de andre Passagers intet kunde nyde for deres Kostpenge, men hylede og skrege over deres Sygdomogoverdef:Ble Bølger Nord-Søen giver i saadant oprørt Veyr, i det mand med een Bølge snart stiger mange alen høyt, snart igien syncker ligesaa dybt som i een Afgrund,hvilcketseerretkyseligt ud, i sær naar flelingen ved Side Vind er lige med Vandet, og ofte under Vandet, ja Skibet i blant overskylles af Bølgen, Men Capitainen og ieg holdt os immer vel og vare ret fornøyede med hinanden at dend eene kunde giøre dend anden Selskab ; I blant Passagererne var een Venetiansk Kiøbmand, som i London hafde indkiøbt een stor qvantitet af Guld Uhrer,

Side 357

Guld-Etuis, Guld Tabatieres og andre Galanterier, hvilcke
hånd een Dag viiste mig; thi denne Mand holdt sig stedse
til mig fordie ieg kunde tale Fransk med ham, og hånd
kunde icke tale andet end Italiensk og Fransk, da de
andre paa Skibet talede intet uden Engelsk, Hollandsk og
Tydsk; Denne JVland bød Capitainen, som een dag hafde
ladet hidse Top-Seilet, hvorved Skibet krængede saameget
meer, at hånd vilde betale ham 30 Ouinnees om hånd
vilde lade det tage ned igien, men Capitainen svarede
Ney det giør ieg icke om I vilde give mig 100 Ouinnees,
ieg har een betydelig Ladning inde, og maae bruge Vinden
alt det Skibet kand taale, thi derom maae ieg fremvise
min journal for hver time paa dagen, icke desto mindre
maatte hånd dog kort derefter tage Seylet ned, saa hånd
gierne kunde have fortient de 30 Guinneer; Samme tiid beklagededenneMandsigjammerlig
for mig over dend usunde
Luft der var i Cajuten, saa vel som Uroen, formedelst alle
passagerernes iidelige Breckning samt
hylen og skrigen, hvorover ieg raadte ham at komme op paa
decket i frie luft, thi ieg opholdt mig der gierne om
dagen, men hånd var icke saasnart krøbet op paa decket
førend een Bølge overskyllede os, saa hånds blaa Damaskes
Sloprock med Guld Scherff, hvorudi hånd var klædt paa
skibet, blev ilde tilreedt; Da vi kom i mod dellollandske
Kyster kom een Lodtz os i møde, ved hvis Veyviisning
dend gode Gud ledsagede os vel ind til Dordtrect, og saa
snart vi vare komne i land, lovede vores Venetianer til
Jesus, Maria og Joseph helligen at band aldrig meere
vilde begive sig paa saadan een Søe-lieyse
Haag er een deylig men aaben
Stad, hvorfor det og kaldes dend prægtigste Landsbye i
Verden, thi det er fuldt af herlige Paladser og haver, her

Side 358

Stadtholderen og de Herrer General Staten haver her deres Samling, ieg var og oppe at see dend Sal hvorudi de samles, hvorved icke var noget besynderligt at mercke, uden at midt i Salen stod et ovalt Bord, bedecket med et Bordklæde af fiint grønt Klæde rned grønne fryndser, og omkring Bordet 7 Lehnstole med grønt overtrackte og paa Bagsmeck af hver Stoel var med Silcke udsyet et af de 7 forenede Provincers Vaaben, men dend som viiste mig omkring tiltalte mig med disse stolte ord, her ved dette Bord er mange Potentater i Europa, saa vel som de andre Verdens deele blevne foreskrevne Love; Jeg var og- ude at besee Rysviger Slot, hvor dend Rysvigske Fred blev sluttet, item ude ved Strandbredden og samlede mig een deel artige Snegle bimse og andre Conchas, som ieg bragte hiem med mig; Dagen derefter tog ieg igien med een Skøyte til Harlem, som er een temmelig stor Stad, og er opfyldt med alle slags Fabriquer og siden med een stor Seyls eller Transports Baad til Amsterdam. Om denne Store, Rige og Mægtige Stad kunde atter være meget at fortælle, men da ieg kom der forefandt ieg Brev fra min SI: Fader, hvorudi hand berettede at band var meget svag, og befalede mig at iile med min hiemreyser lnorover ieg og icke forblev der længere end 11 Dage; ieg besøgte strax dend berømte Apotecker og Materialist Ur: Seba, som i Amsterdam kaldes dend Tydske Apotecker,tilhvilckenieghaf'de recommendation, hand var een Mand paa nogle Tønder Guld, og hafde een meget vidtløftighandelmedMaterialVare, i sær var band bekiendt af sit herlige Natur alien og raritet Cabinet, som ieg anmodedehamomatvise mig, men da hand hørte mit Navn var Seidelin, spurte hand strax hvad var Deres Faders Navn; og da ieg nævnte hands Navn Friderich Seidelin,

Side 359

spurte hånd strax igien Er hånd endnu levende? og videre hvorledes lever hånd? og da hånd det hørte sagde hånd Ey det er mig meget kiært, Deres Fader og ieg har været fortroelige Venner i vores unge dage, vi serverte paa een tiid i Niirnberg, og for Deres Ur: Faders skyld er ieg dem gierne til Villighed i alt hvad ieg kand, men hvad mit Gabinet angaaer, da er det vidtløftigt, og til at besee det ret udfordres een deel tid, som formedelst mine handels forretninger er mig meget kostbar, dog vil ieg af hver dag opofre een time dertil for at efterkomme deres Begiering, nemlig fra 4 til 6 Eftermiddag, om De paa dend tiid vil komme til mig, ieg tackede da mangfoldig, Qg kom til ham 7 dage i rad til dend benævnte time, hvorved jeg ret fornøyede min Curiositet, og maae tilstaae det var det største og deyligste Naturalien Cabinet ieg endnu hafde seet, i sær vare hånds indianiskc Conchilier og Snecker overmaade deylige og store, og viiste hånd mig nogle, hvoraf hånd vurderte et par for 600 a 1000 Gylden, FortaltemigogatCzar Peter Iste af Rusland hafde afkiøbt ham hånds første Samling for 70000 Gylden, men at hånd holdt denne Samling for 4re gange saa kostbar, Een særdelescurieuxograrSamling fandtes og her af alle slags Frugter, som hængte i Chrystal Glas i Spiritu, og hafde vel Frugternes form, men var intet andet end Frugtens Parenchima eller Textur af alle dends grovere og fiinere Fibris, som sammenholder Frugternes Saft, og øvrige Carnøseogterrestiskedeele, hvilcke alle derfra tillige med skallen meget konstig og übegribelig vare separerede, saa dend heele Væv af alle fibris var saa tydelig, og paa nogle tusinde stæder giennemsigtig, med forundring at betragte, heldst da dend var saa heel conserveret, at dend endnu kunde præsentere Frugtens Form og Skickelse ; Ellers var

Side 360

denne gode Mand ved ald sin riigdom meget oeconomisk, hånd bød mig een gang til Bords, men bestilte mig at møde ham paa Børsen ved Børs Tiden, da hånd nu gick hiem derfra, kiøbte hånd underveys i sit tørklæde een Ræt maadelige Aborrer, hvilcke band lod afkaage med een \wUw-sauce efter Hollandsk maade, og dertil liafdc band een stegt Gaas, men intet meere, endskiønt hånd hafde begge sine Sønner med til Bords, som begge vare Materialister,VispiisteiIviøckenet, som dog var meget propre. Hollænderne ere til Søefarten hengivne, og de fortiener og derved stor Rigdom, og iøvrig.t ere de Ærlige, Arbeydsoinme,oeconomiskeogreenligeFolck, hvilcken sidste qualitet gaaer saa vidt at de bruger spytte potter paa< deres Borde for icke at spytte paa Gulvet, og har ieg nogle gange med latter seet i de store Caffee huuse, at vel 30 Personer i een kreds kand omringe Caminen ved Tabackspiben i munden, og naar de spytter, kand dend som sidder længst derfra lige saa vel treffe at spytte lige i ilden som dend der sidder næst hos, saa at Ilden knager og brager uden ophold.

Mod enden af November Maaned omtrent antraaede ieg min afreyse fra Amsterdam efter nogles raad med dend saa kaldte Oxen Post, som gaaer over Norden, Ammersfordt, Osnabryck i Westphalen, og det Hannoverske til Hamborg, Men det var een slet voiture og dend übehageligsteaaretstiid,Posten - gick Dag og Nat foed for foed, Veyret var med Regn, Blæst og Snee meget ont, og Veyen icke mindre ond, saa ieg ved de lange mørcke nætter leed saa meget ont af Sult og Kulde at ieg sad paa Vognen og peeb som een Rotte, Men ieg kom Gud skee lov dog vel til Hamborg, hvor ieg blev igien forfrisket,

Side 361

og af min SI: Faders Correspondenter vel i modtaget, og som ieg der forefandt Brev at min K: Fader begyndte at komme sig noget igien, blev ieg i 14 dage, og diverterede mig noget efter min reyses Besværligheder med deres Opera og Comedier, lod mig og sye et par Klædninger, og forsynede mig ellers med et og andet, som ieg til min hiemreyse hafde fornøden, Men her var ieg nær geraadet i saadanne Strieker, som ieg paa alle mine Reyser hidtil hafde vel vogtet mig for, Anledningen hertil var denne at ieg der forefandt een af mine forrige Condiscipler paa Uoffapotecket i Kiøbenhafn, ved navn Oldenborg, hvis Søster var dend i Hamborg og Kiøbenhafn saa vel bekiendte MadameKayserin,DeresFader hafde været Ober alter i Hamborg, og de vare af UoffapotecJcer Beckers Forvandtska b1), men nu vare Mad: Kayserin og hendes Datter Actricer ved Opera i Hamborg; Denne min gamle Ven inviterede mig da en dag paa Caffee hos hands Søster, som ieg imodtog, og da ieg kom der saae ieg at de boede got og førte sig galant op, efter Gaffeen diverterede Datterenmigmedat synge Arier, og at accompagnere Sangen med sit Clav: symbol, saa at ieg mod aften fornøyet tog afskeed fra dem, men et par dage derefter blev ieg igien inviteret af dem til Middag, og da ieg kom der fandt ieg icke min Ven Oldenborg, men een anden høy og robust Mand, som var meget artig, snacksom og vel klædt, vi spiiste da og bleve vel tracterte, men efter Maaltidet toge de Betalning derfor paa saadan Maade, at de foresloge at





1) Dette »Forvandtskab« indskrænkede sig til, at Hofapotheker Beckers Cousine var gift med Oberalterens Broder, der var Apotheker i Nyborg. De omtalte »Actricer« af Navnet Kayser ere maaskee de samme der nævnes i Overskou, Den danske Skueplads, Iste Dccl, S. 150.

Side 362

spille et slag kort til tiids fordriv, og da ieg refuserede det, brugte de mange galante, konstige og til syne ærlige persuasioner for at engagere mig, saa ieg maatte deran, men uagtet de i førstningen lode mig vinde lidet, saa varede det dog ikke '/« quarteer førend ieg var af med 2de Spec: ducater og 1 lldlr i smaae Mynt, ieg merckede og strax at denne Mand var en Fhilou, hvorfore ieg med eens afbrød spillet sigende, at ieg aldeles ingen inclination hafde til Spill, men dersom Jomfruen vilde endnu fornøye mig med et par Arier, vilde ieg være hende meget obligeret,desudenskuldeieg efter aftale præcise Klocken 5 møde hos een vis Kiøbmand , som icke maatte feyle, saa ieg paa dend maade slap af deres Klør uden videre Tab. Derefter tog ieg i Decembr: med dend Hamborger agende Post til Odense i Fyen, thi Agent v: Westen og hands Frue Moder, som dend tiid hafde Apotecket der, hafde ved skrivelseanmodetmigom, at ieg paa min hiemreyse igiennem Odense vilde opholde mig hos dem een 14 dags tiid, hvilcket ieg og hafde maat love dem; Da ieg nu ankom til Odense, forefandt ieg der min ældste K: Broder, som dend tiid var kaldet, og blev der ordineret til Sogne Præst for Gluslunde og Grøeshauge Meenigheder i Lolland, og Frue Bless, v: Westens Moder1), som var een meget ferm Kone, tog meget venligen og kiærligen i mod mig, og beviistemigaidmuelig estime, og confidence, hun tracterte mig prægtig, og som Fyen er bekiendt for Backelse Landet, saa kand ieg og sige at dend gode Frue i de 14 dage ieg var der hver dag til Froekost, middag og Aften hafde et nyt slags Bagverck at præsentere mig, hun bragte mangen een time hen med at sidde og snacke med mig allenp,





1) II un ægtede nemlig efter sin første Mands Død Borgemester Christian Ulrik Bless i Odense.

Side 363

sagde at hendes Søn hafde været lyckelig, i det hand i mig hafde haft saa troe en Ven udenlands, hand hafde og nocksom berømmet mig, og hun maatte og sige da hun hafde lært at kiende mig, at dersom hun kunde faae saadanenSviegerSen som ieg, da vilde hun skattere sig lyckelig.

Da min Kiære Broder var bleven der færdig toge vi tilsammen hiem, først til Nyborg, hvorhen Raadmand Grube i Odense og v: Westen convoyerede os til hest, dernæst over Belthet, Corsøer, Nested og Wordingborg til Nykiø¦btng, hvor ieg med ham arriverede d: 8 Januarij 1728, og fandt min Kiære nu Salige Fader vel Sengeliggende, dog nogenledes restitueret.

Gud være ævig lovet, som paa denne 6 Aars lange Reyse med sin gode Aand stedse har opholdt mig i sin sande Frygt, og bevarede mig fra Forførelse og grove Synder, beskiærede mig god Helbred, lod mig alle vegne Onde leylighed at see og lære noget, tilvendte mig alles jndest, ledsagede mig ved sine hellige Engle lyckelig og uskadt igiennem saa mange fremmede Lande og endelig forundte mig igien dend glæde at see mine Kiære Forældre, mine gode Venner, og mit Kiære Fæderne Land! 1728,

Side 364

Anden Deel.

Hvad angaaer mit øvrige Levnets Løb her i mit Fæderne Land efter min hiemkomst fra fremmede Lande, da er det mærckvardigste deraf indført i dend forgyldte Bog som min Salig Fader har efterladt, hvilcken findes i mit Chatol, og hvad ellers er passeret, som hertil kunde henhøre, da er deraf nu det meeste glemt, eftersom over 60 Aar siden dend tiid ved Guds JNaade ere forløbne, og det nu i min saa høye Alder vil blive mig vanskeligt at samle noget ordentligt om det som ey har været optegnet, dog vil ieg forsøge saa kort som mueligt at anføre hvad ieg heraf kand erindre.

Saa snart min Kiære Salig Fader efter min hiemkomst nogenledes var kommen til sin Helbred igien, efterlod hand icke nøye at sondere mig hvorledes ieg allevegne hafde anlagt min tiid, og hvad ieg in arte, Sprog etc: hafde profiteret, eftersaae og mine manuscripta og min fra Paris hiembragte Samling af Planter, saa vel som og aid min øvrige meget smucke dog tarvelige ecqvipage, hvorover hand til sidst udbrød med disse Ord, Min Kiære Søn! ieg maae til din satisfaction tilstaae, at du fuldkommen har fornøyet mig, og ieg har icke aarsag at fortryde det allermindste af det ieg har anvendt paa dig, ieg seer at du i alle maader trolig har efterfulgt mine Formaninger, Gud velsigne dig fremdeles med alt det gode Hand lover Lydige Børn.

Min Føde Bye kom mig ved min hiemkomst noget ringe for, saa ieg hafde ickun liden lyst til at blive der, men ønskede mig, om Gud saa behagede, et bedre Stæd til min etablissement, og heldst i Kiøbenhafn om leylighed dertil kunde falde.

Side 365

Imidlertiid indløb Brev til min SI: Fader og mig fra afg: Cancellie Raad og Hoft' Medici D: Heerfordts Encke Frue med tilbud om ieg icke vilde handle med hende om det privilegerede Apotecke i Helsingør, som hende efter forrige Apotecker Peckel formedelst Gield var bleven tilhørende, hvorfor ieg med min SI: Faders Consens reyste til Helsingør for at besee samme, men endskiønt Byen nock befaldt mig, saa befaldt mig Apotecket dog icke, eftersom det ved dend forrige Mands negligence gandske var kommet i decadence, og desuden var Kiøbenhafn saa nær, at ventelig de meeste vilde forsyne sig med Medicamenter derfra, som de nu vare komne i Vane med, hvorfor ieg i Guds Navn resolverede at abandonnere dette Forslag og at reyse med uforrettet sag hiem igien.

Udi Octobr: Maaned i dette Åar 1728 indfaldt Kiøbenhafnsulyckelige Ilde Brand, hvorved min Kiære Fader tog 3 til 4000 Rdls Skade; Min Lære Patron Hr: Hoff ApoteckerBecker og Hr: Apotecker Winther mistede og begge deres Huuse og Apotecker; Herr Becker forlangte da ved skrivelse af min K: Fader og mig at ieg vilde komme over til ham og hielpe ham med de vasts han hafde reddet at faae i hast et Apotecke igien oprettet i et huus paa Amager Torv, som kaldtes dend blaae haand, indtil hand selv igien kunde opbygge sin Gaard, paa det hand nogenledes kunde komme i Næring igien, hvilcken hands Begiæring ieg og med min K: Faders villie efterkom; men da ieg ankom hos ham, kunde hand icke logere mig, saa ieg maatte udbedemig logiment hos min K: Farbroder, hvor ieg var om Natten og om Dagen hos Fir: Becker, og assisterede ham saaledes indtil i April 1729, fick og i een hast et Apoteckeoprettet, saadan som det kunde blive, dog saaledes at hand igien kunde betiene Hoffet og Byen, thi hand

Side 366

liafde reddet een heel deel vasa, Materialier og Aledicamenteri sine gevælbte Kieldere, som med jerndøre vare forvarede; Ur: Apotecker Winther blev ved denne ulycke saaledes nedslagen, at hand i dend tiid sendte mig een dag Bud, og lod bede ieg vilde besøge ham, og da ieg kom proponerede hand mig, at hand vilde overlade mig sin afbrændte Plads og Privilegium, naar min Fader derimodvilde overlade ham Nyekiøbings Apotecke saaledes som de derom kunde foreenes eftersom hand nu var for gammel til at bygge, udi hvileken accord min SI: Fader for min skyld vel icke vegrede sig ved at entrere, endskiøntdet hafde sine vanskeligheder, men band bctænckte sig dog noget længe, og da hands resolution endelig indløbhafde Ur: Winther igien betænkt sig, saa at dette Forslag elter Guds behagelige Villie icke heller flck nogen fremgang.

Min K: SI: Fader var delte Foraar igien bleven meget svag af podagra, som hand i sine sidste leve aar aarlig hafde anstød af, ieg var og i denne tiid bleven angrebet af een ond Tertian Feber, som Liv Medicus Etats Raad Laub snart icke formaaede at curere, endskiønt ieg brugte China, og da min K: Faders Sygdom tog over haand, saa mand ventede icke hand levede, kom min Salig Farbroder op paa mit Cammer een Fredag aften dend 26 April, som var min onde dag efter at Paroxysmus var ovre, og sagde til mig, Kiære Seidelvn! her er Brev at Eders Fader icke kand leve, og hand længes hiertelig efter at tale med Eder, Tør I resolvere til at tage hiem, saa vil ieg følge med Eder, og tage mine heste og Vogn, thi ieg vilde dog gierne tale med min K: Broder førend hand døde? ieg svarede da ja dersom Kiære Farbroder vil have dend Godhed at tage med, da resolverer ieg i Guds Navn dertil;

Side 367

hvorpaa hand strax. tog op i Cancelliet for at bede om Forlov, og om Morgenen derpaa begav vi os paa lleysen, men kom dend dag icke længer end til Windbye holt, her hafde de intet at give os at dricke uden meget brancket 011, hvoraf ieg drack vel siden ieg hafde stor tørst, og ieg troer det curerede min Feber, thi da vi om morgenen gav os paa reysen igien, og tiden var at min Feber skulde komme, blev dend ude, saa vi Søndag Aften lyckelig kom til Nyekiøhing, og fandt min Kiære Fader endnu levende, men hand overgav mig slrax sit Huus og Apotecke med alle Nøgler og tilhørende for 2200 lldlr, hvormed min Stif Moder og mine Brødre vare fornøyede, og min K: Farbroderforfattede alting ordentlig i pennen, saa ieg ved Guds direction og saa vel min SI: Faders som alle Venners ønske ligesom blev nødt til at være min K: Faders Successor,skiønt ieg dend gang icke hafde nogen særdeles Lyst dertil; Mandagen derpaa d: 29 April behagede det Gud ved een Salig Død herfra at bortkalde min Kiære Fader til sit himmelske Riges herlighed udi hands 63de Aars alder.

Efter at min SI: Faders Liigfærd hæderlig var besørget reyste ieg til Kiøbenhafn igien for at lade mig efter Kongl: Forordning examinere, som skeedte af Decano Facidtatis Medicce, Dr: Georgio Frederico Franco de Franckenau, Etats llaad Dr: og Professore Medicinæ Johanne de Buchvaldt,og Kongl: Privilegeret Apotecker Andreas Winther, af hvilcke ieg erholdt et berømmeligt Testimonium, og siden derpaa af hands Kungl: Majestet Kong Fnderich 4de Bestalningmed Privilegio at være allene Apotecker udi Nyekiøbingi Falster] Mine Examinatores viiste sig meget artig imod mig, thi da begge Professorerne hafde endet deres qvæstioner beærede Decanus mig med et temmelig

Side 368

langt og herlig Elogio, og da lir: Apotecker Winther endnu icke hafde expederet mig, og ieg derover sagde til ham, Tir: Winther Touren er nu til dem, og ieg venter at de og beærer mig med nogle qvæstioner, svarede hand Ky min k. Seidelin vi kiender hinanden vel, Gid vi hafde mange saadanne Apotechere i Dannemarc som De! ieg har intet mere at spørge; Dagen derefter beærede begge Professorerne mig med een gratulations visite i min K: Farbroders huus, hvilcket ieg icke hafde ventet, siden ieg ved Examen icke hafde tracteret med Confect og llinsk viin efter indførte sædvane, og ieg offererede hver af dem ey meere end een Rosenobel.

Da ieg var retoumeret fra Kiøbenhafn vare min Stif Moder, mine Brødre og ieg occuperede med at Skifte efter min SI: Fader, alle som Myndige, thi min yngste K: Brodér hafde faaet Myndigheds Brev, og ved sammes Udfald blev min deel for Møderne Arv som stod i Boet, for Fæderne Arv, for Arv efter 2de Søstre med Renter, og endelig for 1 gave af min SI: Far Moder, i alt tilsammen ohngefehr dend summa 3700 Rdlr, for hvilcken Velsignelse ieg tackede Gud og mine K: Forældre i deres Grav, thi det var got at der efter dend lidte Skade ved Kiøhenhafns Ilde brand endnu kunde være saa meget til overs; Men ieg indsaae dog nock at dermed icke kunde giøres nogen figures, heldst da mit levebrød var. kun maadeligt, og Apoteckets Gaard udfordrede stor reparation, ieg og icke endnu kunde vide, om Gud mig ved Giltermaal noget meere vilde beskiære, saa at een god Oeconomie var høylig fornøden, hvilcken ieg da og besluttede at beflitte mig paa, Gud har og Naadigst velsignet denne min Fliid, saa at min tilstand tiid efter anden er bleven forbedret.

Udi dette Aar 1729 ved Sommertiid var Kong Friderich

Side 369

dend 4de sidste gang her paa Nykiøbings Slot, tillige med sin Dronning Anna Sophia og Gros Cantzleren, Grev Holst, Grev Laurvig og andre med deres Damer, Efter HoR Fourerensanstalter vilde Herskabet komme hertil een Mandag, men da det Løverdagen tilforn var kommet til Wordingborg,og fandt Vinden meget favorabel til Falster, resolveredeKongen strax at tage over, men forefandt da og ved sin uformodentlige ankomst hvercken høye eller lave Betientere for sig, icke heller Befordring for suiten, og de Kongl: Vogne kunde ey heller saa hastig komme over, saa at Kongen og Dronningen maatte betiene sig af FærgemandensThiellesens Chaise, og Ministerne kom drattendes paa ordinaire Bønder Vogne, som i een hast kunde blive samlede; Vore Præster Proust Flindt og Hr: Busch prædickedefor Kongen om Søndagen, og efter at Kongen hafde mynstret Cavailleriet tog hand igien tilbage.

Nesten 1 Aars tiid efter at ieg hafde antaget mit Apotecke og egen huusholdning resolverede ieg i Guds Navn til at begive mig i Ægtestanden, og blev efter inderlig Guds paakaldelse mit hierte bøyet til at elske Velædle Hr: Berthel Wichmand, Proprietair til Engestofte Gaard i Lolland og Negotiant i Nyehiøbing, hands ældst levende Datter, .Jomfrue Elisabeth Catharina Wichmand, som da ickun var 16Aar gammel, og da min Begiering om hende af^hendes Forældre og hende selv med aid kiærlighed og fornøyelse blev imodtaget, stod vores Bryllup udi Deres huus heri Nyehiøbing d: 18 lulij 1730, og det i een lycksalig time, thi dend da ved Guds Forsyn sluttede kiærlige Forbindelse i mellem os vedvarer ved Hands Naade endnu da ieg skriver dette, og under Gud os fremdeles Livet indtil d: 18 Julij i dette Aar 1780, saa have vi levet i Ægteskab tilsammen udi 50 Aar.

1730.

Side 370

Min Salig Farbroder vilde gierne haft at ieg skulde været Borgemester i Nyekiøbing til min Bryllupsdag, thi hånd skrev mig i dend tiid til at hånds Søn, som hafde gratial Contoiret i Cancelliet, hafde fortalt ham at BorgemesterFlindt i Nyekiøbing hafde begiert sin dimission, og at Stifts Amtmand Beichou recommenderede een ved Navn Niels Hammer, men dersom ieg hafde lyst til at være det, da bad hånd ieg vilde lade ham det vide, da hånd i saa fald haabede at kunde skaffe mig det, men ieg betackede mig og svarede at det skulde være mig kiært dersom hånd kunde skaffe mig det med et tillæg af2OORdlr aarlig Løn, hvis icke, saa kunde det icke være mig tienligtat bebyrdes dermed.

(Der) indløb Brev til mig fra Hr: Etats Raad Laub, hvorudi band inviterede mig at komme over til Kiøbenhafn for at afhandle ham og de andre ScharffenbergiskeArvinger deres SI: Moders efterladte Apotecke, band berettede derved at Arvingerne efter deres SI: Moders ønske gierne hafde overladt Apoteclcet til den der værende Provisor Air: Hagen, dersom hånd enten hafde haft Raad til at betale noget derpaa eller kunde stille antagelig cautionmen det lod som begge deele feylede, saat at Laub icke saae, at de med sickerhed for de umyndige vel kunde entrere med ham, hvorfor hund heller ønskede at ieg vilde kiøbe deres Apotecke og overlade Mr: Hagen mit igien, hvortil da vel blev Raad ; Jeg resolverede da strax at reyse der over i det fulde Forsæt at kiøbe, men da ieg kom der, og mand merckede det blev alvor, intercederede Mr: Hagens Patron Herr Etats Raad Eicliel saa sterckt for ham hos arvingerne, ja tilbød sig at udbetale een anseelig summa paa Apotechet paa det arvingerne kunde være i

Side 371

sikkerhed, saa at handelen med mig derover blev reent til side sadt, og Mr: Hagen fick Apotecket, dog tabte arvingerne derved 1000 RdIr, thi hand fick Apotecket for 1000 ringere end ieg hafde faaet det, og hand hafde vel faaet det endnu 1000 ringere dersom ieg icke var kommet imellem; Imidlertiidmaatte ieg med uforrettet sag reyse hiem igien, og kand ieg icke negte at ieg herved blev noget fortabt, dog søgte ieg at sætte mit Sind i Rolighed igien ved eftertanckeom at intet skeer uden efter Guds allviise direction, hvormed ieg burde være fornøyet, sluttede og at det maatte være Hands behagelige Yillie at ieg skulde være og blive min SI: Faders Successor, og at hand ved Nyelciøbings Apotkecke ligesaa vel kunde opholde mig som hand hafde opholdet min SI: Fader derved, item at Guds Frygt med Nøysomhed var een stor Vinding, dog fattede ieg derover een temmelig degout for Kiøbenhafn, saa at ieg icke hafde lyst til at komme der i 15 Aar derefter, ja da min Salig Farbroder, som var een Directeur for Weissen huuset, sidst i dette samme Aar lod mig underhaanden vide at der skulde oprettes et Apotecke, og at mand dertil søgte een dygtig Apotecker imod 300 RdIr aarlig Løn foruden Løn for Svendene og Kostpenge for de behøvende Svenne og drenge samt andre fornødne Folck, og derfor forespurdtc sig om ieg hafde lyst dertil, da hand vilde stræbe og haabedeat kunne skaffe mig det, refuserede ieg det aldelesr og ta-ckede allene for hands gode omsorg for mig.

Dend 8 November udi dette samme 1731te aar velsignede Gud mig og min Kiære Hustrue udi vores Ægteskab med een ung Datter, som ved hendes hellige Daab blev kaldet Karen efter min fromme SI: Moder; Denne vores liden Datter blev baaren til Daaben af hendes Besle Moder Mad: Bodel Catharina Wichmands, Min Kones K:

Side 372

Faster Mad: Fritzger holdt Christen huen, og ellers vare Faddere Jomfrue Catharina Malene Smidt, Hr: Borgemester Claus Flindt, min K: Hroder Hr: lians Seidelin og min Kones K: Uroder Mr: Hans Wichmand.

Udi Sommeren anno 1732 besøgte Kong Christian dend Siette Falster tillige med sin Dronning Sophia Magdalena, samt Princesse Sophie Hedevig og een deel høye Herrer og Damer, dette var og dend sidste gang vort Nyekiøbings Slot hafde dend ære at logere een Dansk Dronning, som mand dog dend gang icke tænckte det skulde blive; Til det Kongl: Herskabs ankomst hafde nogen af Nyekiøbings Indbyggere, hvori blant og ieg var, ladet een liden smuckt udziret ære-Port oprette ved enden af Dammens attee, hvor igiennem det Kongl: Herskab passerede, og ved Porten stode 6 Mønne unge drenge, hvoraf Conferentz ftaad Flindt var dend eene, som dend gang frequenterede Nyekiøbings Latinske Schole, hvilcke min SI: Svieger Moder alle efter mit forslag hafde udvalgt og udpyntet med hvide Skiorter, røde Baandsløyfer og Krandse paa hovedet, og de hafde hver een srnuck Kurv under armen med blomster, hvoraf de, idet de løb for Kongens Vogn fra æreporten til dend inderste Slotsgaard, immer bestrøede Veyen, og da Herskabetsteeg ud af Vognen, posterede sig 3 af dem paa hver side, hvor de med et udvæltede alle de blomster de hafde tilovers i deres Kurver, som det Kongl: Herskab fandt allernaadigst Behag udi; Om Aftenen sildig hafde Amtmanden Etats Kaad Landorpli ladet forsamle 50 smaae Baade een miil Veys neder i Fiorden lige for prospecten af de Kongl: Gernacker, hvilcke Baade i et par timer immer maatte roe imellem hinanden hid og did, og bestandig blusse med halm, som saae gandske artig ud, og giorde saa god efect, at det Kongl: Herskab selv syntes at det

Side 373

i blant præsenterede Deres Navne, Herskabet blev her icke længer end 3 paa 4de Dag og efter at Kongen hafde mynstret Cavaillertet, retournerede de igien til Hirschholms Slot.

Samme Aar i Octohr: Maaned fick det BrocJcenhushke Cavaillerie Regiment, som laae her i de 2de Kiøbstæder og paa de Kongl: Gaarde i Falster ordre at flytte til Fy en, og de Kongl: Gaarder bleve igien bortforpagtede, hvorved ieg tabte een anseelig deel af min Næring, dog blev det icke derved, thi denne Forandring gav og anledning at ieg mistede min K: Svieger Fader, som ieg haabede at have Raad og Daad af endnu i mange Aar; Hand blev brouilleret med Major Linstou over een Afreigning de hafde sammen, og ærgrede sig saaledes over Majorens urimelighed, at band faldt i een heftig Galde Feber, som tog ham bort i hans 55tyvende Aar fra Hustrue og 8 Børn, nemlig 6 Sønner og 2de Døttre, og endnu een Datter, som min Svieger Moder blev forløst med da de pickede hands Liigkiiste til; Dette var et Sørgeligt og beklageligt Døds Fald, i sær for hands egne efterladte, men hands død blev og i almindelig høyt beklaget af alle, thi alle elskede ham formedelst hans ChristeUge og oprigtige omgiengelse med alle; Megen Besværlighed foraarsagede dette Døds Fald og mig og min K: Svoger Mr: Hans Wtchmand, thi ingen af Børnene uden vi allene kunde synderlig gaae min K: Svieger Moder til haande, og der var temmelig Vidtløftighed i Boen formedelst uden og Indenlands Gield, skiønt der og var Valuta dertil, og temmelig vel til overs, som dog formedelst Børnenes Antall, da min Svieger Moder et par Aar derefter skiftede med dem ved Sam Frender, icke kunde strecke sig videre end at een Søn fick i Arv 1000 Rdlr, €g een Datter 500 RdIr.

Side 374

1733 1734 I . :¦'. Anno 1733 d: 13 April nodkom min K: Ilustrue igiere lyckelig og vel med een Søn i Barsel Seng, som i denhellige Daab efter min K: Salig Fader blev kaldet Fr ide rich-, haml blev baaren til Daaben al' min K: Stif iModer Maren Hov SI: Friderich Seidelins, Christen huen blev holden af min ældste K: Hroders Kiæreste Mad: Sophia Dorothea Seidelin og min Kiærestes Søster Jomfru o Mette Christina Wichmand, Ellers vare Faddere lir: Jens Winther Sogne Præst i Nysted, lir: Ilendrich Smidt og iVlr: Lars Poulsen Mariner; Denne Søns Fødsel var os glædelig, men hand persede siden mange taare af vore Øyne inden band døde.

Anno 1734 d: 12 Maij velsignede Gud os atter i voresÆgteskab med een Datter, som ved hendes hellige Daab blev kaldet efter min Kiærestes K: iModer Bodel Catharina, og var hun vores første Datter af det Navn; Ritmester Kllermanns Frue Gristine Ellermann bar hende til Daaben, Madame Dorothea Catharina SI: Huusfoged Wæbes holdt Christen huen tillige med Jomfrue Elisabeth Catharina Fugl, Ellers vare Faddere lir: Ober-Førster Conrad Runge, Kongl: lluusfoget og Tolder Thomas Wilradt og Kongl: IWgmester i Falster Christian Fritzger, Men denne vores liden Datter glædte os icke længe ved sin nærværelse, thi an: 1736 d: 20 April behagede det Gud at bortkalde hende fra os til sit himmelske Hige.

Anno 1735 d: 1 Junij blev ieg og min K: Hustrue atter af Gud velsignede med een ung Datter, som ved Daaben efter min K: Stif Moder og min SI: Far-Moder blev kaldet Maren Sophia; Hun blev frem baaren til Daaben af Iløy Ædle og Velbaavne Frue Dorothea von Harstall, Si: Ur: Obrist ZitføousEfterladte, som hafde været HoiVmesterinde ved det Kongl: Hoff, Christen huen blev holdet af Proustinde Charlotta Sophia Flindt og Jomfrue Anna Mette Flindt.

Side 375

Frue Majorinde Ellermans Datter, Ellers vare Faddere Hr:
Baron de Friisen, Ur: JustitzUd&å Sein og min Kiærestes
Søsters Mand Sr: Knud Pedersen Sølling.

Udi dette samme Aar resolverte min K: Svieger Moder at indtræde udi Nyt Ægteskab med tir: Justitz Raad, Lehns Secretaire og Assessor i Høyeste Rætt Rasmus Rasmussen, og holdt Rryllup med ham paa Engestofte Gaard, af hvilcken Mariage ingen anden Fordeel hende og hendes Familie kunde flyde end at hun blev Frue, men paadrog sig tillige megen Sorrig og Rekymring, hvorfor ieg og af aid magt raadte hende derfra, men ieg merckede nock underhaanden at hendes Brødre Hr: Proust og Rorgemester Flindt icke vare derimod; Vel gick det meget glædelig til i Bryllups Tiden, men efterveerne fulgte snart paa, thi hun maatte strax sælge sit beste Sølv, og videre skaffe penge til hands Gieids Retaining, indtil af de 7,500 Rdlr, som hende ved Skiftet efter hendes SI: Mand var tilfalden, og stod i Engestofte Gaard, icke var meere tilovers end 1000 Rdlr, samt Besætningen og Meubleme paa Gaarden, hvilket lidet det nu var høy tiid at holde paa, hvorfor hun ved dend bekiendte Mad: Wulff fick udrettet hos Geheime Raad Holstein at Rasmussen efter Kongl: Befaling maatte foreene sig med sin Frue saaledes at hand afstod aid prætention paa Engestofte Gaard og de 1000 Rdlr som derudi endnu vare i Behold, saa vel som paa Besætningen og Meubleme for sig og sine til sin Frue og hendes Børn allene, paa det de deraf kunde have nogen slags ophold, hvilcken afstaaelseblevaf Kongen confirmeret og siden læst ved alle Rotter; Det var og sandelig een stor lycke at dette saaledesblevbragt i rigtighed, thi da Kornet i de Aaringer begyndte at komme i nogen bedre priis, og Landgodserne derved i meere anseelse og Værdie, saa sad hun ved

Side 376

Gaarden, og opfødte, skiønt kummerlig nock, alle sine umyndige Børn, som alle ere komne anseeligt og honnet frem i Verden, idet 2de af Sønnerne bleve Sogne Præster og een Doctor Medicinæ, hvilcke alle 3 nu ere døde, og af de 3de øvrige Sønner er een Capitain i Søe Etaten, den anden Major ved Land Etaten og dend yngste er nu Etats Raad, Lands Dommer og Proprietair til 3de Herre Gaarder; Dend yngste Datter giftede hun og med Proust Suhr i Kiøheløv som nu begge ere døde; Selv blev hun ved hendes Mands avancement Conferentz Raadinde inden hun døde, og da Gud bortkaldede hende herfra levede endnu alle hendes 9 Børn, som fick til Arv efter hende een Søn 800 Ildlr og een Datter 400 Rdlr, dog fick dend yngste Søn dend beste Arv, thi hun hafde nogle Aar tilfornmedhendes andre Børns approbation sluttet een Leye og Kiøbe Contract med ham om Engestofte Gaard, som efter hendes Død skulde skiødes ham for 15000 RdIr, hvilcken efter nu værende priis er dobbelt saa meget værdt, og vel var det at dette var skeedt, thi det er altiid got, at een i een familie kand hielpe de andre trængende naar samme ellers og har Villie dertil, hvilcket hand viser hand haver, thi hand vigilerer for sine trængende Sødskendeogderes Børn , og stræber at hielpe og befordre dem af alle kræfter; Førend min SI: Svieger Moder fick den ommelde Foreening med hendes Mand i Rigtighed, anmodede baade hand og hun mig saa vel som Svoger Soiling ofte at vi vilde tage imod Engestofte Gaard for 12000 Rdlr, og det hafde bleven profitabelt for os, om nogen af os hafde resolveret dertil, men skadeligt for de andre Børn, Saa mand maae sige at dend gode Gud, hvilcken hun som et oprigtigt Guds Barn allene forlod sig

Side 377

paa, bestyrede ved alle hendes Viderværdigheder alting
for hende til hendes og hendes Børns beste.

Anno 1736 Døde Borgemester Flindt, som efter Cavatllenetsbortflyttelse hafde tbrpagtet dend Kongl: Gaard Cortzelitze paa 8 Aar, hvoraf de 4re Aar ickun vare forløbne; Og som ieg een tiid lang maatte fornemme at ApotecJcets Indtægt aftog deels formedelst Rytteriets Bortgang,deels ved det at Folck efter haanden lagde sig efter at destillere Aquaviter af Korn brendeviin, og selv at bage Sucker brød og Macroner, og at sylte alle slags Frugter etc., som mine Svenne vare saa utroe at lære dem, paa hvilcket alt Apotecket forhen hafde haft temmelig afgang, deels og fordie ieg paa dend tiid, saa vel som aid min tiid derefter fick een sterck antagonist udi Apotecker Hoffmani Mariæboe, som var først min SI: Faders Svend, og derefter blev Provisor i Mariæboe hos Regiments Feldsker Hollænders Encke, hvis Mand hafde faaet Kongl: tilladelse at kiøbe og vedligeholde det Apotecke i Mariæboe, som afg: Dr: Fischer hafde oprettet, og da Hoffman som Provisor var kommet Enken for nær, maatte de ægte hinandenog hand fiek derpaa Kongl: Confirmation at være Apotecker i Mariæboe, hvorefter hand med aid magt stræbte at trycke saa vel Nyekiøbings som Nackscovs Apotecker og at locke deres Kunder til sig, i det hand idelig giorde præsentér rundt omkring af gode aquaviter, Morseller, Røgelser etc:, endskiønt ieg icke troer band udrettede andet derved end at giøre andre og sig selv skade, thi Tilstanden efter ham var ickun gandske maadelig; Doctorerne,een efter anden, vidste hand og at bringe paa sin side, saa ieg icke saae een Recept fra dem. Formedelst disse og andre Aarsager blev ieg anlediget at Speculere paa om ieg ved nogen anden Vey foruden Apotecket kunde

Side 378

paa een ærlig maade erhverve noget meere til min og min tilvoxende families Subsistence, og derfor tillige med Sr. Jacob Lind paatog mig at prosequere de øvrige i Aar af afg: Borgemester Flindts Forpagtning, Men det vilde icke saaledes lyckes at ieg fandt nogen Fordeel derved, thi ingen af os forstod ret avlingen, Gaarden var fraliggende,bønderne pløyede slet for os saa vi iick lidet Korn, og desuden var Kornet i de Aar i saa slet priis at ieg anno 1738 solgte min andeel af Hvede, Hug og Byg, 50 Tønder af hvert slags over hovedet for 1 lUllr B[Å tønden, saa at ieg i de første 3 Aar tabte paa min halve andeel 800 Ildlr. Men sidst i an: 1739 merckede ieg at Kornet vilde stige , hvorfor ieg tog min deel af det Aars Grøde, som dog kun var ringe, til mig selv, og derpaa indfaldt dend haarde Vinter 1740, hvorefter ieg i Foraaret solgte min part af Kornet saa vel, at ieg fick aid min forrige Skade oprettet, saa ieg hvercken vandt eller tabte ved denne Forpagtning, hvilken ieg, da nu Aarene vare ude, quiterede.

Udi delte Aar hafde ieg igien een Fristelse om at være Borgemester i Nyehiøbing af Ur: Stifts-Amt Mand Neve; hand gav mig i dend henseende een visits, og proponerede, at som Borgemester Hammer daglig blev skrøbeligere og meere forfalden, saa at mand nock saae hand icke længer kunde leve, saa ønskede hand gierne at kunde udsee sig i tide een brav, reedelig og svfficant Mand til Embedet igien efter Hammers død, og vilde hand derfor forespørge sig om ieg icke ved faldende vacance vilde paatage mig dette Embede, lovede og derhos at soutenere mig i alle muelige maader derved, men ieg betackede mig rbødigst refuserede det aldeles.

Etats Ilaad Landorph blev i dette Aar angrebet af
sine Creditorer, hvortil vel deels een slet huusholdning

Side 379

var Aarsag, deels og dend slette Tilstand Proprietair erne i de Åaringer bleve bragte udi ved Kornets vedvarende ringe priis, Pnncesse Charlotta Amalia tog ved Hætten bands store Gods Baades Gaard til sig, og andre Creditorerbands Meubler, Men det værste var at band i sin Nød hafde udgivet een falsk Obligation til Nyeldobings Latinske Schole, som gav anledning at Kongen lod ham ved General Fiscalen tiltale for een Commission i Kioben- Jiafn, hvor band blev dømt fra Embede, ære og Værdigbed,Dog erhvervede band sig efter et par Aars Forløb opreisning i henseende til ære og Værdighed; Men at ieg her melder derom er Aarsagen at band og efter Pandte Obligation var bleven mig 533 IldIr 2% skyldig, og herom kom ieg i dispyte med Regiments Skriver Buchalff, som giorde prætension paa een deel af Pandtet, hvorover ieg for at undgaae proces maatte forlige mig med barn og nøyes med 300 lldlr, saa ieg tabte 233 Kdlr 2%, dog fick ieg endnu herfor af Landorph det Engelske Stue uhr som staaer i min Stue, saa ieg kand sige at dette uhr koster mig 233 Rdlr 2 $„ som er vel Dyrt.

Gud velsignede i dette Aar atter mig og min K: Hustrue d: 25 Septembr: med een ung Søn som blev baaren til dend bellige Daab af sin Mor-Moder nu Frue Etats.Raadinde Rasmussen, og kaldet Berthel efter sin SI: Mor Fader, Christen buen blev holdet af min Kones K: Søster Mad: Mette Christina Selling og Jomfrue Sara Margretha Holm, Ellers vare Faddere Ur: Jørgen Busch Residerende Cayelan i Nyekiøbing, lir: Raadmand Edvard Hincheldey og Hr: Hans Hendrich Hincheldey.

Da ieg forrige Aar efter lir: Stifts Amtmand Neves
lilbud icke vilde tage imod Borgemester Embedet, har det

Side 380

1737 1738 i dette 1737te Aar og siden icke feylet paa persuasioner og tilskyndelser af gode Venner som Conferentz Raad Rosenørn og Etats Raad Scheffer etc: til at ieg skulde søge een Rang, især paa dend tiid da alle Apoteclcere i Kiøbenliofnfick Rang, og een deel Apoteckere i Provincerne i Dannemarc og Norge nød samme Kongl: Naade, thi disse gode Venner undte os saa vel at de gierne vilde haft os ud af Borgerstanden i Bang Selskabet; Men dertil har ieg icke kundet fatte nogen inclination, og det formedelst adskillige Aarsager, thi 1) har ieg altiid ringe agtet aid Rang som icke fulgte med Embedet, og med. Apotecker Slanden kunde ingen synderlig Rang accordere. 2) hafde mine temmelig mange Børn, som levede dend tiid, til hvis fremdragelse i Rang Standen udfordrcdes saa meget meere, afholdet mig derfra, og 3) har ieg altid holdet for at een honnet BorgerligStand var dend roligste og beste stand af alle, hvorforieg bestandig er blevet i min Circul, heldst da Gud hafde givet mig een fornuftig Kone, som billigede mine raisons, og ligesaa vel som ieg elskede meere at kaldes ærlig end velbyrdig.

Anno 1738 d: 9 Januar: glædede Gud igien mig og min K: Iluslrue med een ung Søns Fødsel, som efter min SI: Far Fader, min K: Farbroder, og min egen Broder blev kaldet Hans; band blev baaren til dend hellige Daab af Frue Stifts Amtmandinde Neves, Christen huen blev holden af Frøcken /Sophia Hedevig v: Lii'zou, og ellers vare Faddere lir: Proust Flindt, Rector scholæ Mag: Peder Ivensen, Regiments Skriver Peder Ilenninsen Buchhalff og Stifts Amtmand Neves Fuldmægtig Ur: Friederich Green.

Samme Aar d: 9 Maij hensov min SI: Stif Moder
Maren Hov SI: Friderich Seidelins Salig i Herren, efter at
hun hafde levet 55 Aar og 3 Maaneder, og blev hendes

Side 381

Legeme meget hæderligen begravet og nedsat i NyekiøbwgsKirckes Chor hos hendes SI: Mands; hendes Liig Prædicken forrettede Velærværdige Hr: Johannes Burserus i Hr: Proust Flindts Svaghed etter hendes Begiering. Udi hendes Ægtestand med min SI: Fader gav hun ham formedelsthendes Guds Frygt, Flittighed Sparsommelighed og omsorg for hands Børn, samt for hendes kierlige Omgiengelseog bistand udi bands mange Svagheder ofte anledningtil at tacke Gud, som udi hende hafde beskiæret ham een Troefast Ægte Fælle og hands Børn een kiærlig Moder; Hendes Encke Stand fremdrog hun meget kummerlig,thi hun hafde et tungt Sind og et svagt Legeme, hvorfor hun og itide beskickede sit huus, og efter Kongl: erholdet Facultatem Testandi legerede af sine Midler til Gudelig Brug 1000 Rdlr, nemlig til Nyehiøbings Kircke 200 R.dlr, til dend Latinske Scole 200 RdIr, og til fattige Encker 600 Rdlr, hernæst og til sine Søstre og Søstres Børn 1000 Rdlr, Til sin Søster Datter Sara Margretha Holm, som hun selv hafde opdraget, i Besynderlighed 1000 Rdlr foruden Linnet, Senge og Sengeklæder, Guld, Sølv, Gangklæderog andet af ligesaa høy Værdie, fremdeles til min K* Brodér Hr: Hans Seidelin 1000 RdIr, til min K: Broder Hr: David Seidelin 1000 Rdlr, og endelig til min og mine Børn efter min Død det øvrige, der beløb sig til 4,300 Rdlr, Til hvilcket at fuldbyrde hun udnævnte mig som TestamentetsExecutor, Hun hafde selv halt med min SI: Fader 2de Sønner og 1 Datter, men de vare forhen alle døde af Smaae Kopper.

Anno 1739 d: 6 April blev rnin K: Hustrue atter iyckelig forløst med een ung Søn, som ved hands hellige Daab efter min SI: Farmoders Fader og min K: Broder blev kaldet David; han blev baaren til Daaben af Mad:

Side 382

1740, Anna Catharina SI: Fluus Foged Wilradts, Christen huen blev holdet af Mad: Lars Puulsen Mariners, oi? JonilVue Mette Christina I'lindt7 Kilers vare Faddere lir: Huns FogedWilhelm JS'ol/e, Sr: Jacob Lind og Mi: Hans Christian Frifzyer;

Da vore Børn efter haandea nu begyndte at voxe til, og beliøvede een god Skolemester, sendte vor Herre os een Student ved navn Rasmus Kleinholdt hertil Byen, som var dimitter et her fra Scolen, og var ret oplagt til det Arbeyd, ham toge Regiments Skriver Buchlialff, Raadmand Hinckeldey samt hands Broder og ieg først an til vore Børn allene imod aarlig solarium) Vel blev band et Aars tiid derefter tillige Første lectie hører i dend latinske Scole, men blev dog ved fremdeles at informere vore Børn i de frie timer fra Scolen, det varede ey heller længe førend band forlod hører Embedet igien, giftede sig med lir: Busches Broder Datter, og gav sig til at holde offentlig Danske Scole her i Nyekiøhing, hvorved band og blev til sin Døds dag, skiønt hand tilsidst og blev, Regne Mester ved dend Latinske Scole] band var een meget nyttig Mand for Byen; thi band lærte Børn at læse, skrive, Re^jie Christendommun og Latinitefen, udi hvileket alt band var saa arbeydsom og beqvem som ønskes kunde; Mine Børn bleve derfor alle bestandig under hands information indtil de ældste 2de Sønner Friderich og Berthel bleve sadte i dend yublicque Latinske Scole, hvor dend første kom i 3die og dend anden i 2den Lectie , og ligeledes de andre vore Børn indtil de kom til Confirmation.

Anno 1740 d: 1 Junij velsignede Gud os atter med
een ung Datter, som i dend hellige Daab efter min K:
Svieger Moder blev kaldet Bodel Catharina, og er dend

Side 383

anden Halter af dette Navn; hun blev baaren til Daaben af Provstinde Flindt, Christen huen blev holden af Mad: Edvard Hinckeldeys og Mad: lians Hendrich Hinckeldeys, Ellers vare Faddere lir: Controleur Mulvad, Sr: Hans Mariner og Mr: Abraham From

Til Nyldohings Apotecke, som et lloff Apotecke for Encke Dronningerne naar De i forrige tider opholdt sig her, var af Dronningerne bleven tillagt aarlig iO Skovlæs Brende til Kuli, hvilcket mine untecessorer Apotecher JELartman, D. Bolone og min SI: Fader i ald deres tiid hafde nydet og ieg ligeledes indtil dette Aar 1740, da der ved Rente Cammeret blev foretaget een reduction udi Falstets Skov Rulle,

Dend fordervelige Qvæg Sygdom yttrede sig første gang her i Falster udi dette Aar 1740, og grasserede meget sterckt, 3 & 4 Aar efter at den hafde cesseret, kom dend igien, og atter een 4 Aars tiid derefter indfandt dend sig 3die gang, alt med lige heftighed, ieg mistede hver gang alt mit Qvæg paa min stald paa 1 å 2 stycker nær, saa ieg og har haft min deel af denne plage og dends Virkninger ved anden sygdom og malheur har ieg og forliist adskillige stycker, saa ieg nock kand reigne tallet af det ieg efter haanden har mistet til hen imod 50 stycker; Siden bemeldte 3de første gange er vel denne Syge udbrudt hid og did her i Landet, men Gud skee lov icke taget saadan overhaand.

Ved det Qvæg Sygen i delte Aar saaledes som meldt er tog over haand her i Landet, og ieg fornam at Tællen steg til 14 %¦ Ltt i Kiøhenhafn, faldt ieg paa dend speculationatindkiøbe een qvantitet af det døde Qvægs Tæile, hvoraf her var nock at bekomme, i dend tancke at profiterenogetderpaa,

Side 384

terenogetderpaa,saa ieg virckelig fick indkiøbt for 300 RdIr deraf, Men det varede icke længe førend Tællen ved tilførseltilKi&benhafn fra Irland og andre stæder kom i forrige priis igien, saa ieg intet kunde afsætte, men rnaatte forbruge dend altsarnmen selv udi mit eget huns i een deel Aar efter hinanden, hvorved og Rotterne tick deres deel; og saaledes er det immer gaaet mig med alt hvad ie^ udenfor mit Apotecke har vildet foretage mig. Een gang prøvede ieg og at være Med interressent i ConsumtionsForpagtningenher i Nyelciobing, men derved var og intet at hente. Endelig faldt ieg paa at blive Interessent udi de Kiobenhafnske Compognier, og kiøbte derfor ved Auction 2^4 Actie i det forrige Westindiske Compagnie, men det varede icke */<> Aar, førend Kongen tog ComyagnietogColonieme til sig, og saa tabte ieg 250 Rdlr derved,-skiøntKongenintet profiterede derpaa. Da det almindeligehandelsCompagnie 1747 blev oprettet, stormede alle dertil, og ieg tænckte ieg var bleven lyekelig, at ieg derudi og flck 2de Actier, men dette var det ulyckeligste Interessentskab,thidette Compagnies handel blev megel daarligen eller uredeligen administreret, De udredede aaiiigen over 30 store Skibe til handelen, og dog flck mand i nogle og Tyve Aar aldrig een skilling til udbytte , saa at da Kong Chistian 7de endelig tog Compagniet til sig, hafde ieg i det mindste tabt 2200 Rdlr derved. Siden fick ieg 2de Actier i dend Kongl: Bancque, og det var det beste af alt det andet, men Kongen tog og snart Bancquen til sig selv, og saa hafde dend fordeel ende, dog profiterede ieg noek 300 Rdlr derved. Jeg kiøbte og ved Auction efter min Cousin Conferentz Raad Seidelin 1 Actie i det forrige Asiatiske Compagnie for 2,800 Rdlr, for hvilcken ieg nu har 3de Actier i dette Asiatiske Compagnie, beregnet til 500 RdIr

Side 385

hver, men disse Jetter har nu paa nogen tiid gieldet 800 Rdlr, ieg har og forhen oppebaaret meere udbytte heraf end dend ordinaire Rente kand være, saa ieg hervedingenskade har lidt, men profilen bliver vel icke heller stor, som Tiden vil lære og viise om Actierne vil stige eller falde, der alt dependerer af Skibenes lyckelige eller ulyckelige Reyser; udi de 2de sidste Aar har det icke tegnet til lyeke for dette Compagnie, formedelst adskillige indløbne fataliteter og ulyeker, som Gud i Naade fremdelesafvende!

Anno 1741 velsignede Gud os atter i vort Ægteskab med een liden Datter d. 7 August, som i dend hellige Daab efter min K: Hustrues og min Mor Moder blev kaldet Anna Meddele, hun blev baaren til Daaben af Hr: Etats Raad Rosenørns Frue Eva Margaretha Qriiner, Christen huen blev holden af Hr: Jørgen Busches Kiæreste Madame Anna Henrietta Flindt og hendes Søster Jomfrue Joliana Claudia Blindt, Ellers vare Faddere Hr: Peder Lottharius Molir v: Waldt Sognepræst for Iderstrup Meenighed, Hr: Johannes Burserus Sognepræst for Weggerløse Meenighed og Herr Raadmand -Wilhelm Kruuse.

Anno 1743 Saae det ud til Kriig med Sverrig, men Gud afvendte det naadelig, skiønt excessives summer af Dannewarc paa præparatorierne dertil vare anvendte; SverrigsKongeFriderich lsf, som og var Land Graeve af Hessen, døde uden Arvinger, og vor Minister i Sverrig General Orilner var ved kostbare Negotiationer blevet Eenig med de fleeste af de Svenske Stænder om at udvælge vores Cron Printz til deres Konge, til hvilcken Sag at poussere, og ventelig tillige at faae Regieringen i Syerrig forandret, 40000 Mand Danske Troupper camperede ved Kiøbenhafn og skulde transporteres til Syerrig, Men da det kom til

Side 386

Valget, prævalerede Adel Standon, og de andre Troeløse Stænder faldt fra igien, saa at Tronfølgeren i Rusland først blev udvalgt, og da hand ieke vilde imodtage Cronen udvalgte de /Svenske hands Fetter Biskopen af Eutin, saa at mange Tønder Guld, om icke Millioner, som vi paa denne Sag hafde anvendt, bleve unyttigt spildte, thi Sverrig som dend tiid var i Kriig med Rusland, giorde hastig Fred med dem, og fick Rusland til at mediere Fred imellem os og Sverrig, saa at alting kom i Bolighed igien, og vi med stort Tab og uforrettet Sag maatte lade vore Troupper marchere i deres quarterer igien. Ved denne leylighed kunde de Norske Folck, som vare komne herned at formeereArmeenved Kiøhenliafn, icke for Vinteren blive transporterede til Norge igien, hvorfor vi i Octobr: fick her i Nyekiøbing 000 Mand deraf i Garnison tillige med deres Obrist Segelcke og Regiments quarteer Mester Schnell, hvilekfi begge logerte hos mig, dog for betalning, og til Soldaterne giorde ieg leverance af Medicamenter for 120 Rdlr, saa denne indquartering icke just var mig til skade. Een årlig Samtale hafde ieg med denne Obrisl Segelcke ved hands ankomst at logere i mit huns, thi hand spurdte mig om ieg hafde Kone og Børn, og da ieg svarede ham at ieg hafde Kone og 7 levende Børn, og ventede det ottende med første, sagde band Nu Nu det er icke saa mange, hvorfor ieg maatte spørge ham om band hafde meere, og da band svarede mig at hand med egne og Stifbørn hafde 18, som alle vare hiemme paa hands Gaard i Norge undtageneensom seylede paa lange Revser, og dend band her hafde med sig, maatte ieg videre spørge, om band med saa stor een familie kunde subsistere af sin Gage, hvortil band svarede, Naar ieg er hiemme paa min Gaard kand ieg med mine Børn leve af 200 Rdlr om Aaret, hvilcket

Side 387

forundrede mig saa ieg sagde da priiser ieg mig lyckelig at ieg har faaet Ur Obristen i mit huns, og ieg skal icke slippe dem førend De lærer mig ret denne huushoklnings Konst; Men liands Oeconomie var ey for mig practiquable.

Anno 1746, Efter at ieg nu i 15 Aar icke hafde været i Kiøbenliafn, resolverede ieg at see dend een gang igien, og at tage min K: Kone med mig for at* viise hende allevegneomkring, saa vel i som uden om Kiøbenhafn, dernæstog at tage til Fyen for at besøge vore Brødre, heldst da vi hafde lovet min K: Broder i Oamtqfte at min Kone skulde komme og bære det Barn til Daaben, som bands Kone ventede sig i Barsel Seng med, saa fremt vi saaledeskunde passe tiden at det kunde lade sig giøre; Reysen blev da herefter anstillet, og vort dessein lyekedes; Vi tog da først til Kiøhenhafn med een Chaise, som vi hertil hafde ladet komme fra Kiøbenliafn til Wordingborg, og bleve i Kiøbenliafn 10 a 11 dage. Et par dage-efter vor ankomst kom bøist Salig Kong Christian 6te Ridende over høybroe til Slottet med Husarer for sig og Cavaillerer samt Gardes til hest efter sig, men Selv saae hand ud som Dødens Billede, hvilcket vi af vort Logiments Vindever, som var ud til Stranden godt kunde see. Alle gode Venner beviiste os. da megen Artighed, Min Kones Stif Fader lustitz Raad Rasmussen sendte hende hver dag sin Stats- Karet at betiene sig af, hand var og selv een dag med hende paa Kiøbenhafns Nye Slot for at besee nogle af Gemackerne endskiøndt det Kongl: Herskab var paa Slottet, og ved dend leylighed fick hun at see Kongen med sin Dronning Sophia Magdalena og Princessen af Culmbak at stige til Vogns ved dend store Slots Trappe. Hun var ellers omkring at besee Rosenborg Slot, med Guld

Side 388

Taffelet og alle andre der værende Rariteter og antiquiteter saa vel Citadellet, Floden, Docquen, samt Stadens skiønne Kircker, Gader, Torver og andet meere; Til Giest bleve vi indbudne og vel tracterte af Justitz Raad Rasmussen, Justitz Raad Seidelin, Justitz Raad Fischer, Hegimenfs quarteer mester Schroder, lloll' Apotecker Decker etc: Frue Miihlenphordt tog og meget kiærlig imod os. Hige maacle leyede vi os paa nogle Dage een Chaise for at besee Ilirschholms Slot, Friderichshorgs Slot, Fredensborgs Slot og Helsingør med Cronborg Slot og Fæstning, hvor CommendantenUr: General Brockenluius selv førdte min Kone omkring at besee alting efter at vi først hafde spiist hos ham til Middag. Derpaa reyste vi da til Fyen, med een Jjeye-chaise til Corsøer, og passerede først Roseild, hvor vi besaae Kircken og de Kongl: Begravelser, siden Ringsted,Slagelse, Corsør og Beltet, paa hvilcket et meget haardt Veyr med Lynet og Torden overfaldt os, til Nyborg og endelig til Odense, hvor vi logerte hos Hr: Biskop Christian Ramus og bleve vel modtagne, og af Hr: Agent v. Westen een dag med een skiøn Concert og een prægtig soupe tillige med een deel andre fornemme Folck regalerede.Men vi vare icke saa snart komne til Odense, førend der kom Bud fra min K: Broder med relation at hands Kone hafde giort Barsel, og med ordre jA. forhøre om vi icke vare ankomne, saa vi passede Tiden meget lyckeligen, hvorpaa min K: Broders Vogn afhændtede os og min Kone bar Barnet, hvorefter vi i een uges tiid diverteredeos hos begge vores K: Brødre, og begav os saa paa Hiemreysen igien over Faaborg, Svendborg, Tossinge Rudkiøbing og videre til Lolland og Falster, hvor vi fandt alting vel, og hafde aarsag at tacke Gud, at os paa denne temmelig lange Reyse intet særdeles ont var vederfaret.

Side 389

Anno 1747 blev Nyekiøbings Kirckes store Gang, som min SI: Fader forhen an: 1715 hafde ladet renovere, paa nye igien efter min Begiering hvittet og malet, hvelvingen udbedret, det nærmeste Epitaphium ved Choret, som var nedfaldet, igien oprettet, samt Altar Tavlen, Gitter vercket for Choret og Daaben saa vel som de andre epitaphia rensede og affeyede, saa og Knæfalds Bencken for Alteret beqvemmeligen indrettet, hvilcken reparation med Stellage efter Kircke Værgens Sr: Jørgen Thuesens Reigning og qvitering, som findes i mit Chatoll, kostede 100 Rdlr, som ieg og min K: Oustrue til Guds Ære med Glæde udgave og anvendte.

Udi dette samme Aar bragte ieg min K: Datter Maren Sophia til Kiøbenhafn, og sadte hende hos een brav Kone, dend bekiendte Mad: Svenborg for at oplæres i aid slags Syening, stickning, brodering, opsætning og andre Fruentimmer Artigheder, hvorudi hun og got tiltog, thi. hun var af naturen vittig, og hun forblev der paa 3die Aar; ieg lod hende og imidlertid informere i Musicquen nemlig paa Claveer af Organisten Musæus, og i det tydske og Franske Sprog af dend berømte gamle Sprogmester La Foret, samt i Dantzen af Mr: Brinckman, og profiterede hun meget got i Musicquen, thi dertil havde hun stor inclination, men i Sproggene ickun saa vidt at hun vel temmelig got forstod dem, men icke færdig kunde tale dem. Dette hendes ophold i Kiøbenhafn kostede mig een skickelig og anseelig Summa nemlig over 600 RdIr.

Paa dend samme tiid ieg førte denne min Datter til Kiøbenhafn forefaldt Høyst Salige Kong Friderich ste og hands Dronning Lovise deres Salving udi Friderichsborgs Slots Kircke, hvorfor ieg tog derhen at see denne Høytiid, og det var i sandhed et charmant Syn; Vel var ieg icke

Side 390

i Kircken ved Salvingen, endskiøndt ieg kunde kommet der dersom ieg hafde pusset paa at følge med lIofT PrædickantenHerrBang,men for trængsels skyld skiøttede ieg icke heller meget derom, Men ieg var i dend inderste Slots Gaard, og stod imellem 2de af-\Å\-Garderne til hest, som nu her til fods under GeneralPlesses Commando paa begge sider indsluttede dend Vey det Kongl: Flerskab passeredeoverSlotsGaarden lil Kircken, og der kunde ieg meget nøye see Kongen og Dronningen at komme ned af dend aabne store Trappe, og passere mig til fods tæt forbie, hver med sin suite baade til Kircken og tilbage igien, hvilcken Vey var belagt med rødt klæde; Alting var meget prægtigt og tillige comyendieux. Alle Ridderne af begge Ordener vare tilsagte at møde udi deres Ordens Habiterr som var een lang Talar af Purpur Fløyel for de blaae Riddere, og aurora Fløyel for de hviide Riddere, alle foredemedHermelin,og een hver hafde sin Guld Ordens Kiæde heftet uden paa Talaren, Deres inderste Klæder var Romani Dragt af Guld og Sølv moer med een hcel deel tresser og dusker belagt, og deres hatte som de hafde og holdt paa hovedet med store Feder buske udpyntede. Hertugerne af Sønderborg, GliicJcsborg og Ploen, vare som Princer af Kongl: Blod og inviterede at bievaane denne Fæst, og de mødte og i megen herlig ecquipage. Hoff Cavaillererne og høye Betienter hafde og paa det kostbaresteudmonderetsig,saa intet fattedes. Først kom Kongens suite, som aabnedes ved 2de Kongl: Herolder og nogle Hoff Fourerer, dernæst kom 2de Marchaller som anførteeenlangsuite af de Kongl: Hoff og andre Cavaillerer, derefter igien 2de andre Marchaller som anførte alle DannebrogsRidderne,hvorpaaKongen kom under een rød FløyelsmedGuldbroderethimmel baaren af 4 Geheime Conferentz

Side 391

Raader med deres assistenter, Kongen var klædt i sin Gronings Kappe, og inden til Romansk Dragt af Drap d'or, Kronen hafde hand paa hovedet, Sværdet ved Siden, Septeretidendhøyre og Æblet i venstre haand, Strax efter ham fulgte de 2de Hertuger af OlycTcsborg og Plb'n, og siden de blaae Riddere, hvoraf nogle bare Gronings KappensSlæb.VedKircke porten blev Kongen modtaget af de 3de Biskoper som forrettede Salvingen. Et quarteers tiid derefter kom Dronningen med sin suite, nemlig først en deel Cavaillerer parviis, Dernæst Dronningen med Cronenpaahovedetunder ligesaadan een himmel som Kongens, og blev hun ledsaget ved haanden af Hertugen af Sønderborgsomvardeyligt at see, thi Hertugen var een meget anseelig og kiøn Herre, og Dronningen een deylig Dame, hvorpaa fulgte alle EJoff og Riddernes Damer parviis herligenudsmyekede,og nogle af de Fornemste i blant dem bar Dronningens Slæb. At fortælle videre hvorledes de K ongl: Regalia briller te di juveler, item hvorledes det vrimledederafde Kongl: Hertugelige, og andre store Herrers prægtig ecquiperede Pager, Lacquayer, Løbere og andre livree Betienter er baade ufornødent og for vidtløftigt, thi det forstaaer sig selv. De Kongl: Trompelter hafde deres stæd paa altanen over Porten til dend inderste Slots gaard, og lode sig høre naar Herskabet passerede forbie, og paa Ganonade feylede det ey heller. Efter at det Kongl: Herskabvarkommettilbage fra Kircken paa Slottet, slap ieg ind i Kircken, og saae endnu de 3de Bisper i deres sorte Fløyels habit for alteret, saa vel som Thronerne og de andre anstalter derudi, men ieg hafde derover nær blevet tryeket ihiel, saa at Raadmand Place og ieg kom i et sterckt Mundhuggerie tilsammen fordie vi tryekede hinanden,iegvildederfor icke give mig ind i dend store

Side 392

trængsel som der siden blev for at see Herskaberne ved Taflerne, men gick i dend stæd til Fiskmester ScJwerman, og spiiste mit gode Maaltiid med andre gode Venner, som der vare samlede. Efter Taffelet blev dend stegte Oxe med sin fylding af alle slags andre og mindre Creatur givet til priis, og Kød og hviid Viin spranck af een net bygget Stellag e, som oven til var ziiret med een høy Pyramide,ogsammemed mange Lamper illumineret, men i denne trængsel for at see dette vilde ieg ey heller melere mig, men da det var forbie førdte Ur Schverman mig igiennem een af Slottets Kieldere ud i een liden have bag ved Slottet mod Søen, hvor mand meget vel og roelig kunde staae og beskue det kostbare Fyrverck, som da ligeoverforpaadend anden Side af Søen skulde præsenteres; Dette maae ieg tilstaae var værdt at see, det var baade meget prægtigt, og tillige ret grusom at ansee, og maatte ieg tilstaae at ieg endnu ikke hafde seet dets lige.

Dette samme Aars 3 Novembr: kom min Kiære Hustrue sidste Gang vel ned i Barselseng med een ung Datter, Men skiøht Gud var saa god at skiencke os Barnet levendes, saa behagede det ham dog efter sit allviise Raad ved Døden igien at bortkalde det efter nogle timers forløb, og det saa uformodentlig og hastig at det icke kunde bekomme dend hellige Daab, hvilcket vel gick os nær til hierte, men vi tvifler dog aldeles icke at Christus hendes Frelsere jo i sit himmelske Rige kiærligen har annammet hendes Sjæl, som hand saa dyre ved sin hellige Død og Blod frvfeSathans Rige har forløst. Hendes jordiske Levninger ere af os nedsadte i hendes For Fædres Grav udi Nyekiøbings Kirckes Cohr. Herren gav, Herren tog, Herrens Navn være lovet!

Side 393

saa vil ieg og melde noget om
mine egne Svagheder, paa det dend materie kand være
samlet; Da har ieg ald min levetiid været een Skranting,
og ieg har ofte været Dødens -porte meget nær, ved mange
anfald af heftige Catharral og andre Febre, Et svagt Bryst
har ieg stedse haft at drages med, og nogle Aar var ieg
ilde plaget med et Tilfælde paa min Tunge, at papillulæ
nerveæ paa begge sider af tungen langt ned i Munden
vare stedse svolne og saarede, hvorimod ieg selv først
brugte adskilligt som mig best syntes og siden consulerede
T): Hahn, samt nogle berømte Doctorer og Chyrurger i
Kiøbenhafn soai Wohlert og Schonheiter, Men alt hvad
ieg efter deres Raad interne og exteme brugte var forgieves,
indlil det omsider af sig selv efterhaanden meere
og meere begyndte at aftage; Men Guds almægtige haand
har hidtil immer reddet mig og holdet mig ved live indtil
denne min høye Alder; dog har ieg i mine sidste lOLeveaar
bestandig været meget svagelig, og plaget med mange
smertefulde tilfælde,
saa ieg nu hvercken kand taale at
gaae eller kiøre, ja neppe at ligge, men maa næsten sidde
bestandig, uden at tale om at alle Sindets og Legemets
kræfter nu ere reent forsvæckede; Dog behager dend gode
Gud endnu at opholde mig ved live, og er saa naadig i
blant at forunde mig nogen lindring, Iland legge endnu
denne Naade til alle de andre, at min K: Hustrue maae
fremdeles leve med mig og lucke mine Øine, og samle os
siden for sin Stoel og Throne, der at love og prise ham
med alle udvalde for ald hans Barmhiertighed og Troefasthed
i dend Salige Evighed!

Ved det at min K: Datter Maren Sophia, da hun opholdt
sig i 'Kiølenhafn hos Mad: Svendborg, ofte kom til Hoff-1750

Side 394

Prædickanten Hr: Bang, faldt hun een gang af sig selv paa at bede ham, at hand vilde Iteviise hende dend godhedat antage hende til Confirmation, hvilcket hand, efter at hand hafde prøvet hendes Kundskab, icke afslog hende, men skrev mig til at min Datter hafde begiert dette af ham, og tilbød sig at det gierne kunde skee om det var med min Villie; ieg vidste tilforn slet intet deraf, men da ieg fick dette tilbud, tog ieg med tacknemmelighed derimod,og altsaa gick det i Guds Navn for sig i dette Aar 1750, og da det var overstaaet, berettede Hr: Bang mig det, og meldte tillige, at hand i det Kongl: Herskabs høye Nærværelse hafde lagt sig ære ind med min Datter; Men ved hendes hiemkomst fornam ieg nock at SI: Proust Flindt fortrød derpaa.

Udi dette samme Aar giorde Høyst Salig Kong Friderich ste ved Sommers tiid en Tour igiennem alle Rigets smaae Provincer, og kom altsaa og hertil paa Nyekiøbings Slot. Allevegne blev hand med allerunderdanigst Ærbødighed i modtaget, og følgelig belavede vi os og her derpaa, 12 Interressenter meest af Civiles Kongl: Betiente, hvoribiantogieg, bleve eenige om at lade oprette een report,ogdette kostede een hver af os 24 Kdlr. Æreporten bestod af 3 Portaler, dend Mitterste var høy, og de 2de andre ved Siderne lavere, uden til var dend malet som hugne Kampe steen med Ziratér paa sine stæder, over dend middelste Portal var Kongens Vaaben paa begge Sider anbragt med Vild Mænd om udhugget af Bredder smuck malet og forgyldet, ved ind og udkiørselen fandtes ved hver af siderne et stort Billede i Niche, som begge •præsenterede Kongens Symbolum, oven paa denne Portal var een Altan med smuckt Gallerie omgiven og zieret med Vaser og urtepotter, hvorpaa fandtes vore beste Musici,overde

Side 395

sici,overde2de mindre portaler vare ved alle sider Medaillonsopsadte,malede og forgyldte, og tegnede med under danernes ønske vivat Kong Bridericli dend Femte, vivat Dronning Lovise! Inden til var dend mittelste portal vel beklædt med Enebær Riis, og een Chrystall Lyse Crone hængte midt under portalens himmel, de 2de mindre portalervareog inden til med andet grønt beklædte. Ved Kongens ankomst præsenterede Nyehiøbings Borgerskab uden for Æreporten paa begge sider deres Gevær, og inden for porten stod paa høyre Side Falsters Præsteskab, og paa venstre Side alle Giviles Kongl: Retienter, hvoriblant og ieg var, som alle ved Kongens ankomst med dybt nedbøyedehovederudviiste deres allerunderdanigste reverence, og af Kongen igien fick een allernaadigst helsen. Canoner vare plantede paa Nyekiøbings gamle Voldes nærmeste Havelin saa og uden for Slottet, hvilcke til rette tiid lode sig høre. Kongen hafde ieke sin Dronning med sig, men i blant de medfølgende Herrer vare Geheime Raad Grev Adam Moltke, Geheime Raad Råben, Geheime Raad von Osten, Grev Knudt og Admiral Schindel som dend gang førte Kongens jagt Chalouppe som Capitain i mellem Provincerne.IlandsMajestet var ellers meget Naadig, Hand tillod alle og een hver af skickelige Folck at see ham spiise, og mand kunde observere at hands skarpe dog milde Øye Syn igiennem løb alle tilskuerne, Hand lod og ved Geheime Raad Råben Nyekiøbings Magistrat og Ind"vaaneretackefor deres udviiste allerunderdanigste attention. Een dag da der vare mange tilskuere ved Taffelet, talede Geheime Raad von Osten til dem fra Taffelet saaledes, Nu ere I vel meget fornøyede over at I har dend glæde at see Eders aliernaadigste Konge nærværende hos Eder? men ingen hafde dend hardiesse at svare derpaa, hvorfor

Side 396

1752 von Osten igien blev ved og sagde, Er der ingen i blant Eder som kand svare, Flører I icke ieg spørger om I icke ere glade ved Eders allernaadigsto Kongts Nærværelse, Ønsker I icke at Gud vilda velsigne ham og lade ham leve i mange Aar med Eder? hvortil een Degn i On sløv, ved INavn Svisserp med sin ordinaire Degne Tone svarede Amen! hvorpaa strax underhaanden blev efterspurgt hvem det var som svarede, og da Kongen og Herrerne fornam det var en Degn, diverterede de sig icke lidet derover. Ved Kongens afreyse til Lolland kom een Matros, som agerede Constabel ved de Canoner som vare piantede ved Stranden, til skade, saa hand mistede sin eene haand. Da Kongen ved sin ankomst hafde beseet Nyekiøbings Slot skal hand have sagt, Det er dog een artig gammeldags Uygning, Vi -ville holde dend ved lige, men hands Sen og Successor' blev anderledes til Sinds. Siden dend tiid har Nyehiøbing ingen visite haft af sine allernaadigste Konger*

Anno 1752 blev min ældste Søn Friderich dimitter et fra Nyekiøbings Schole til Academiet i Kiøbenhafn af RectoreMag: Peder Ivensen med et berømmeligt Testimonio7 og som det Ehlersian&ke Collegium, som i nogle Aar hafde været ophævet, paa dend tiid kom istand igien og blev besadt med alumnis, kom denne min Søn og derind som alumnus, skiønt hand var ickun et halv Aars gammel Student,og hands Contubernal blev dend nu værende lustitz Raad Professor og Doctor Friis Rohtbøll, men delte skeedte efter Conferentz Raad Seidelins paastand formedelst det imellem dend Fhler&ke og vores familie værende Slægtskab,men det varede ickun I»Aar, da det Fhlerske Reyse Stipendium blev vacant, hvilckel Hr: Doctor og Professor Theologiæ Holm som Ephorus for Slægtskabs skyld tilbød min Søn, som ieg, efter at ieg hafde consuleret min Sønsgode,ærlige

Side 397

gode,ærligegamle Rector Mag: Ivensen, der kiendte ham som sin discipel, resolverede til at lade ham imodtage, og sendte ieg ham da til Gb'ttingen der at studere Medicinen under dend berømte Professor Hr: von Haller, til hvilcken hånd blev recommenderet, og forblev hånd der i 3 Aar, lagde sig og imidlertiid efter det Franske Sprog, og excoleredevidere sin Musicque som hånd var een stor Elskere af, men det hafde været at ønske, at det icke var skeedt, thi ieg maatte siden fornemme at min Søn endnu icke forstod at gouvernere sig selv, hvorom siden videre bliver at melde.

Udi dette samme Aar blev min Kiære Datter Maren Sophia efter Guds Forsyn forlovet med Hr: Apotecker Georg lessen i Nachschou, hun blev meget lionnet udstyret, og deres Bryllup blev d: 16 Octobr: i vort huns høytideligst celebreret, thi intet blev sparet, hvercken penge eller umage, for at anskaffe alt hvad produceres kunde, saa der var Forraadpaa Vildt, Fugle Vildt, Kalve Kiød paa 2 Lit fierdingen, Kalkuner, Hamborger Oxebryster, Westphcei\s>\e Skincker, Karper, Carutzer, Østers, Negen øjen, Flamske Sild, Spanske antjovet, samt skiønne have Gevexter og Frugter, og af Viine Rinsk og Moseler, Rød Viin, Champagne og Bourgogne,foruden Citroner, Apelciner, Confecter og hvad videredertil kunde høre; saa fattedes det og icke paa Opvartning,decorationer, illumination, god Musicque, Dantzr canonade og hvad videre til Brudeparrets honneur og Giæsternesfornøyelse kunde oplænckes; Ved Brudeparrets Bord vare 57 Giæster og ved et andet Bord 16; Giæsterne bleve og anden dagen efter til Middags Maaltid og Danlz paa nye inviterede. Med denne sin Kiære Mand avlede min DattT 4 Sønner og 2 Døttre, hvoraf 1 Søn og 1 Datter

Side 398

1759
snart af Gud bleve bort kaldede. Saadant et Bryllup kosler
een haaben embarras, men det var og det første og sidste
Bryllup ieg giorde med een Daiter, thi de andre døde for mig.

Anno 1759 gick min K: Søn Hans Seidelin til I'aasken i Condition paa det Fursti. Wolff enbuttelska Iloff Apotecke, hvor hand I'geledes forblev 1 Aar, og var det just paa dend li id, da udi dend store alliance og Krig mod Kongen af Preussen dend Franske armee under Hertugen af Bichelieux spillede Mester i de Brunsvigske, Halberstadtske og Hannoverske Lande lige indtil Hamborg.

Samme Aar ved Paaske sadte min Søn Friderich sin Tour til Paris, som dend rette høye Schole for de Medicinske Videnskaber, og dog blev hånd der icke over et par Maaneder, men foretog sig i mod mit Vidende og Villie een forvildet Vandring til fods, først tilbage til Basel i Schweitz, dernæst til Bern, hvor hånd besøgte sin forrige Lærere Hr: v: Haller, siden over Alperne til Milano i Italien og videre indtil Venedig og Padua, hvorfra hånd, efterat jeg i */<> Aar icke hafde haft Brev fra ham eller nogen efterretning om ham, med samme slags voiture retournerede over de T^/rø/iske Bierge til Tydskland, og endelig opvognede i Nihmberg, og derfra lod hånd mig sin ankomst viide, saa at ieg paanye maatte udmondere ham med alle ting og sende ham Reysepenge med ordre strax at forføye sig hiem hviicket og af ham blev efterkommet, at hånd dog blev Vinteren over i Nilrnberg: og i Foraaret 1760 over Ilolsteen og Lolland arriverede i sit Fæderue-Land igien.

Min Søn Friderich, som i Foraaret var kommet hiein
fra sin udenlandske Keyse, drog i efteraaret til Kiøbenhafn

Side 399

for at præparere sig til sin forehavende Promotion, men hånd forhalede tiden saa længe at et par Aar bortløb inden dend gik for sig, des imidlertiid hånd og var reyst til Aalborgat besøge sin K: Morbroder Doctor og Land Physicus Berthel Wiclimand

Udi dette 1762de Aar blev min Søn Friderich ved Kiøbenliafns universitet paa Dronning Julianæ Mariæ Geburts Dag d: 4 Septembr: efter erholdet Examen Medicum, og holden Inaugural Disputatz de Incontinentia urinæ ex rupto collo vesicæ instante et peracto Partu, paa det store auditorio af Ur: Etats Raad og Professor Buchvaldt til Doctor Medicinæ legitime promoveret. Efter Promotionen tog ieg ham hiem, at hånd her et Aars tiid kunde øve sig in praxi, og tillige være under min tilsyn og llaadførelse, men hånd applicerede sig icke til sin praxia med saadan fliid at det kunde være ham til nogen honneur eller mig til nogen fornøyelse, tvert i mod merckede ieg desverr at band for meget var hengiven til sterck Drick, hvorved hånd og tabte ald lyst til sine studia og sin praxia, og da ieg og hånds Moder derfor sadte ham til rette, viiste hånd sig aabenbar som een ulydig Søn, idet hånd uden vores Vidende og Villie gick ud af vort huus, og gav sig paa Veyen til Kiøbenhafn uden Cqffre, Klæder og Bøger etc:, ligesom band stod og gick, men hånd er og siden icke meere kommet for vore Øven, skiønt band levede endnu 12 Aar derefter, icke desmindre har hånd kostet mig nock alligevel

Da min ulydige Søn Friderich 1764 os uvidende gick
bort af vort huus og kom til Kiøbenhafn, addresserede
hand sig til dend liderlige afsadte Præst Mag: Kaalund,

Side 400

som veyledede og raadførte ham saa vel at band inden kort tiid blev af med sine klæder, Bøger og aid det hand hafde, hvilcket var ham herfra blevet oversendt, og da ieg nu var blevet keed af længere at foumere penge til bands excessive og unjttige depenser saa rigelig som band forlangte,vandrede hand endelig til fods fra Kiøbenhafn igiennem Sielland, Fyen og Jylland til det Slesvigske, hvor hand engagerede sig ved Grev Moltkes Dragoner Regiment til hands egen lyckes og Velfærds totale spilde og os bands Forældre til største Vana^re og hierte Sorrig.

Udi dette Aars Martij Manned faldt vores K: Datter Maren Sophia, Ur: Apotecher lessens Kiæreste i Nachschov, udi een hidsig Feber, og det behagede Gud efter sit all\iise Raad udi denne Sygdorn ved een Salig Død at bortkalde hende herfra d: 30 Martij, hendes K: Mand og os hendes Forældre til største Bedrøvelse, ligesom og hendes Tidlige Død snart i almindelighed blev ¦beklaget af alle baade Høve og Lave som havde kiendt hende, og hvis yndest hun ved sin ChristeUge, fornuftige og yndige Vandel hafde erhvervet sig; Selv viiste hun sig med Dødens Bud fornøyet efter Guds Behag, idet hun imodtog det i Troens Frimodighed med Davids Ord: om ieg end skal vandre igiennem Dødens mørcke Dale, da frygter ieg dog ingen ulycke, thi Du min Gud! est med mig, Din Kiep og Stav trøster mig. hun efterlod 3 Sønner og 1 Datter, men een af Sønnerne ved Navn Simon døde icke længe derefter af Smaae Kopper, og hendes egne levninger hviler i Nackschovs Kireke hos hendes K: Mands Forfædres, hun var i live een stor elskere af god Musicque, og hun tracterte selv sit Claveer med saadan Færdigbed og Ziirlighed som meget faae af hendes kiøn opnaaer.

Udi dette Aars Junij Maaned resolverede ieg formedelst

Side 401

tiltagende Alder og Skrøbelighed at overlade mit Huns og dpotecke, som ieg i 35 Aar selv hafde forestaaet, til min K: Søn Hans Seiddin for een imellem os accorderet summa, hvoraf hånd aarlig skulde betale mig Renten, da Capitalen siden efter min Død ved Arv kunde tilfalde ham, naar Gud fremdeles Naadigst bevarede alting fra ulycke, Jeg indgav derfor min allerunderdanigste ansøgning i Cancelliet, om Kongi: allernaadigst Confirmation paa min Afstaaelse, hvorefterhånd og erholdt Kongl: Bestalning at være allene ApotecJcer i Nyekiøbing med samme Privilegio og Friehed som ieg det hafde haft;

Anno 1765 løste ieg min Søn Friderich fra Krigs Tienesten igien efter min Kiaere Broders Proust Seidelins raad, skiønt ieg maa skee hafde giort bedre dersom ieg hafde ladet min Søn poenitere længere derved, Min K: Broder formaaede og Er: Doctor og Land Physicus Eiehel i Fy en til at tage min Søn i sit huus med løfte at manuducere in praxi og tage ham med til sine Patienter, hvilcket og saa vidt blev sadt i verck, at ieg lod min Søn opholde sig i Odense deels i deels uden Eichels huus, men skiønt det saaledes varede i 3 Aar, blev det dog til ingen Nytte* thi Friderich vilde være independent, og elskede ickun Drick, Ødselhed og ledig Gang.

Det var nock Anno 1766 at min K: Søn Berthel giorde een Reyse til Kiøbenhafn for at lade sig giøre nogle Klæder, og ved dend leylighed blev hand af Geheime Raad Grev Rantzou recommenderet at være Hoffmester hos dend unge Grev Skack, hvilcken Station hand og kort derefter maatte tiltræde og reyse med dend unge Herre til Skackenborg,dog blev hand der icke længere end et halvt Aar, skiønt Faderen Grev Skack gierne vildet beholdet ham,

Side 402

1767 men hand hafde under haanden forlovet sig med sin nu værende Kiæreste, da Jomfrue Karen Green, og derfor kunde hands fraværelse icke længe taales; Nu hai'de ieg vel paa dend Forlovelse aldeles intet videre at udsætte end at min Søn endnu icke hafde Brød at forsyne hende, men just denne mangel Ibraarsagede at samme blev langvarig og bekymmerlig, thi Jomfruens Moder Frue Green vilde endelig have dem et Stæd i Nærheden, og Mr: Iliort i Slemminge, som min Søn haabede at succedere, levede længe, og vilde icke imod anseelig pension afstaae Kaldet; Min Søn søgte og tiid efter anden adskillige Kald i Falster Lolland og Møen, men var icke saa lyekelig at obtinere nogen deraf, og maae ieg sige at det var et særdeles fatum for mig og mit huus, at ieg, som var af een gammel indfødt honnet Dansk Familie, og hafde 11 Børn, icke skulde see een af dem ved Kongelig Naade employeret og befordret.

Anno 1767 var del fatale Aar, da Kongen resolverede at bortsælge Falsters Land til alle og een hver som vilde kiøbe noget deraf, tillige med det Kongl: Slot og alle andre Kongl: Bygninger, men der fandtes ickun faae her i Landet og Stæderne som hafde Mod paa at kiøbe noget, undtagen Cammer Ilaad Kehlet og begge l)hr: Hinckeldeyer; Det' var besynderligtatder paa dend tiid var ligesom faldet een Taage for alles Øyen her i Landet, endog dem sorn forstod Landvæsenet,atingen uden de forbenævnte torde slaae sig til noget Landgods, da her dog var een og anden, sorn Etats Raad Scheffer, Justitz Raad Green og andre, som baade hafde Evne og Indsigt, og lod dog Fremmede komme ind og tage denne anseelige Fordeel bort fra dem; Kongens Commissarier maatte ligesom nøde de kiøbende Godserne paa, og hvad een hver blev høystbydende paa blev strax.

Side 403

antaget og confirmeret, da der dog var ingen som kiøbte der jo profiterede anseelig derpaa, Men efter Auctionen bleve Folckes Øyen først opladte, og da fandtes Liebhabere nock, skiønt for sildig, Saa at dersom Kongen icke hafde approberet dend første, men ladet komme til anden Auction,hafdehand uden tvifl vundet et par tønder Guld meere. Der var vel de som meente at ieg og kunde regnes blant dem, som kunde have giort sig tancke om at kiøbe et Gods, hvilcket ieg vil lade staae ved sit værdtT Men først forstod ieg icke synderlig noget af Landvæsenet, og dernæst var ieg imod 70 Aar gammel, saa ieg daglig rnaatte vente paa min afskeeds tiid, hvorledes skulde ieg da belade mig med saa mange verdslige Bekymringer og uroeligheder, der følger med et Gods, som ieg formedelst alder og skrøbelighed selv icke kunde have tilsyn med, men maatte lade ankomme paa een Foged, der vel selv tog piojiten, og overlod mig dend medfølgende Chagrin og fortred, Tilmed hafde ieg og dend tiid 2de Børn meere levende, og maatte tæncke, at Godset, naar Gud bortkaldedemig,mueligt enten igien med Tab maatte afhændes,ellerog vel kunde give anledning til Misforstaaelse mellem mine Arvinger; Dog fortryder det mig nu at ieg icke kiøbte nogen Tiender, thi de kunde have været mig og mine tienlige, men ieg forstod da icke ret hvad der var ved Tiender at giøre, og ingen Ven fandtes der vilde oplyse mig derom af frygt for at præjudicere sig selv. Ellers var denne Landets Borsælgelse særdeles fatal for NyekiøZing og dends Indbyggere; thi Byen mistede først derved een temmelig stor part i overdrevene paa Klodshov, som var de Fattige især til stor hielp, at de der i mangel paa Græsning, som her til Byen er utilstreckelig, kunde udsætte een deel høveder, og denne* andeel hørte Byen.

Side 404

1768 rigtig nock til, thi de skattede aarlig deraf til Kongen, men da hvercken Borgemesteren eller nogen anden vilde paataleByensHætt, borttog de Kongl: Commissarier dend og lagde dend til Proprietair Godset. Dernest søger Proprietairerneogpaa mange maader nu at tvinge Byen, deels ved at optage Byens Qvæg og Creatur saa snart det kommerderesGrændser nær, deels ved at dæmme for Slots Søen at Vandmøllen længe kand gaae, og Vandet derved oversvemmer Byens Marck, deels at de icke \il unde nogen af Byens' Indvaanere Græsning til noget Creatur for Betalning,deelsog at de i Høe-høsten forbyder deres Bønder at sælge noget Fløe til Byen etc. Men det alter besværligsteendnufor Byen er dend høye priis de har sadt paa Brendet, som nu maae betales 2 a 3 gange saa høyt som forhen, og skal endda agtes for een Velgierning at de noget vil overlade. Endelig har og Nyekiøbings Bye ved det skiønne Kongl: Slots nedrivelse, tabt dend store Zieraht og Anseelse som dette gav Byen til dends egne Indvaaneressaavel som Fremmedes Fornøyelse; Alle disse omstændighedertryckernu Byen, tillige med de tiid efter anden paalagte mange nye Skatter, og de gamles forøgelse, samt Renternes nedsættelse-, Saa at Nyekiøbing i Falster, som mand tilforn kaldte Canaans Land, nu er saa dyrt et stæd at leve udi, som noget andet stæd kand være, hvilcket ieg, som nu ingen levebrød har, i mange Aar har forsøgt.

Anno 1768 fick ieg det ved min SI: Svoger lir. Doctor og Land Physicus Berthel Wichmand i Aalborg saaledes maget at Thye Land, som icke hørte under bands Physicat,begierte min Søn Fridericli til deres Land Medicus, og nogle af de fornemste Landets Indbyggere lovede at skyde aarlig tilsammen een liden pension paa 130 Rdlr,

Side 405

livor for min Søn maatte begive sig fra Odense til Thisted, hvor hand og blev vel imodtaget, men her opførdte han sig ved fylderie saa overmaade slet, at haud spildte aid sin credit, og Stinde icke meere ophielpes, som hand og ved saadan opførsel intet fick af dend belovede pension, men hand laae der dog paa 3die Aar paa min Bekostning.

Anno 1770 behagede det Gud ved een Salig Død at bortkalde vores ældste K: Datter Karen Seidelin fra dette jordiske til det himmelske; hun hafde i hendes heeie lives tiid efter Guds alviise Raad været een stor Korsdragere; udi hendes ote Aar beskadigede hun ved et meget ulyckeligtFald sit høyre Øye, hvorom forhen er meldet, Siden forvoxte hun saa sterckt ved hendes opvæxt, at Legemet •ey allene blev uanseeligt, men endog Katurens Veye til legemets og helbredens Vedligeholdelse bleve svæckede og til deels hemmede, saa at hendes Liv blev een kiæde af iidelige Sygdomme og utallige Tilfælde, og mand neppe skulde have troet, at hun hafde naaet een Alder af 39 Aar. Men i dette usle Legeme boede een ædel og Dydig Siæl; hun var opkaldet efter sin meget Fromme og Gudfrygtige Far Moder Karen Claus Datter, og hun var selv en ægte Karen Claus Datter i Navnet og gavnet. Gud hafde vel ikke begavet hende med besynderlig Vittighed og Forsiand,men hun fattedes dog icke paa sundt begreb, eller paa god oplysning i hendes Christendom, som hun meget vel hafde fattet, og hvorefter hun i hiertets Eenfoldighedog Oprigtighed Frygtede, ærede, troede og forlodsig paa sin Gud, og ved hands Aand og Naade beflittedesig paa at efterfølge sin Frelsere i Kiærlighed, Fromhed, ydmyghed, Sagtmodighed og andre ChristeMge Dyder, i sær udi een besynderlig Taalmodighed i alle hendes Lidelser og Sygdomme, hvoraf hun i hendes 2de

Side 406

1771 sidste leve Aar overvandt mange haarde anstød, indtil defc sidste anstød d: 12 Septembr: med magt nedbrød denå falde færdige hytte, og paa nogle timer giorde ende paa; hendes kummerlige Liv, hvilcket mand dog dend dag ick.ehafdeventet, thi hun var samme dag meget fornøyet over hendes K: Morbroders nærværelse, spiiste med stor appetit og viiste sig meget munter frem for hun pleyede, men om Eftermiddagen Kl: 5 blev hun syg, og smerterne tiltogemed saadan heftighed^at mand maatte forestille sig og hende dend ventelig forestaaende Forandring, som det Salige Guds Barn efter Guds Villie var vel fornøyet medr tackede os som hendes Forældre for aid Kiærlighed, og overgav sin Sjæl i Guds haand, hvorpaa hun kort efter i de heftigste smerter begyndte med et at sagtes, og lidt over Midnat udslucktes som et Lys. Denne hendes hastige fraskillelsebedrøvede os, thi vi elskede hende, efter som hun i aid sin uselhed var elskværdig, men vi indsaae tillige vor pligt at tacke Gud, som hafde giort vel imod hender og giemt hende paa det hun til aid sin anden Nød icke og skulde blive Fader og Moderløs i denne Verden. hendesjordiskeLevninger hviiler hos hendes Forfædres udi NyehiøbingsKirckes CJwr, hvorhen de hæderlig bleve bestædte.

Anno 1771- l>a min ulydige Søn Friderichmontinueredemed sin slette opførsel, og ieg unødig vilde sætte ham paa et Tugthuus, icke heller gierne vilde sende ham til Westindien, thi det var kun at lade ham dricke sig ihiel, resolverede ieg til nogen poenitence for ham at sende ham til Bornholm udi een Præsles huus ved Navn Ur: Monrad, og under hands inspection, hvor ieg betalte hands, ophold og hvad hand ellers behøvede, hand forblev og der i 3 Aar, men ligesom allesteds til ingen Nytte hvercken for sig eller andre, thi vel kom det i forslag at hand

Side 407

skulde søge at blive Land Physicus der i Landet, saa vel som og at naae een aarlig pension for at underviiseJorde Mødre der, men hånd tog sig hvercken praxin eller Jordemødrenes information alvorlig an, icke heller kunde hånd erhverve sig Landets øvrigheds og Præsteskabs recommendation dertil, saa det forslag gick overstyr. Mand foreslog mig og at gifte ham der med et skickeligt Fruentimmer,og at kiøbe een Eyendoms Gaard til dem paa landet, men der var og saadanne conditioner ved som ieg icke kunde indgaae.

Anno 1774 Indkom min Søn Friden'ch til mig med een instændig Begiering, at ieg dog vilde forbarme mig over ham, og tage ham fra Bornholm, hvor det var ham utaaleligt længer at være, og var hånds ansøgning herom meget bevægelig, og tilsyne saa fuld af Christellge sentiments og rette omvendelses tegn, at mig syntes ieg icke burde tvifle meere om een god Forandring hos ham, og derfor icke burde negte ham hånds begiering, ieg fick derfor hånds Svoger Hr: Apoteclcer Jessen i Nachschov overtalt til at tage imod ham i sit huus imod hånds opholds Detalning og min Svieger Søn lovede mig at have nøye inspection med ham, og forsøge sin Konst, om hånd icke ved een kiærlig omgang, gode Raad og tienlige forestilninger kunde bringe Friderich igien til rette; Min Søn blev derfor overbragt fra Bornholm til Nachschov, og var der næsten 2 Aar, Men kand og een Mohr omskifte sin huud og een Parder sine pletter? Det var skarn og blev skarn, saa jeg maatte bortkaste alt haab om nogen sand Forbedring hos ham meere.

Anno 1775 behagede Gud at giøre een ende paa vores

Side 408

langvarige hierte Sorrig og Gremmelse over vor Søn Friderich,idet hand 25 august ved een hidsig Feber i NachschovvedDøden blev bortkaldet, og bleve hands levninger ved een hæderlig Liig Begiengelse begravne i Nachschovs Kircke. Dend Barmhjertige Gud give at Døden og maae have giort een god Ende paa hans egen jammer og elendighed,ogat hand i sin Sygdom med een sand poenitence og Troe maa have overgivet sin Siæl til sin Koi\sfa>stede Frelseres udstrackte hænder til Redning og Frelse \ed hands Dyre Død og Fortieneste! Det var langt fra mine Tancker at denne Forlorne Søn saaledes skulde Vanslegte, thi hand var i sine unge Aar et haabefuldt Barn; ved hands Confirmation hafde ieg Aarsag at glæde mig, og hands Lagere gave ham stedse een god Berømmelse, Gud hafde givet ham fornøden Forstand, Nemme og Begreb til Studeringer, saa vel som et Fromt Gemyt og gode Gaver til at vinde Folckes yndest, ieg har og icke efterladt at anvende aid Faderlig Kiærlighed, Raadførelse, Formaninger, Forbønner, og uendelige Bekostninger til at befordre hands Timelige og ævige Velfærd, men saa snart hand kom i Friehed og fremmede Lande blev hand forandret, Mueligt hand er kommet der for tiilig, ieg var og i dend henseendetviflraadigom hand skulde imodtage det ffliler&ke Reyse Stipendium, som ham saa tiilig blev tilbuden, og consulerede ieg derfor hands forrige Troe Lærere og Rector,dendGudfrygtige, Redelige og Fornuftige Mag: lvensen, som raadte mig icke at udslaae leyligheden, siden band kiendte og vidste at Friderich var et skickeligt, stille og flittigt ungt Menniske, hvorover ieg i Guds Navn resolverte til at lade ham Reyse, heldst da ieg selv var ligesaa ung kommet ud i blant Fremmede, og dog ved Guds Naade hafde vel begaaet mig, Men det lyckedes icke efter ønske;

Side 409

Venteligt har hands Gemyt været for svagt til at imodstaae onde Menniskers lockelser og forførelser, som de Unge des vær nu i denne fordervede Verdens tiid alle vegne ere under kastede; thi som ieg siden fornam varede det icke længe førend hand geraadede i Vildfarelse, og slog sig til Drick, Ødselhed og Lediggang, og forsømte sine Studia, saa at hand siden paa ingen maade med onde eller gode kunde bringes af denne onde Vane i god Orden igien; Andre Laster, som Letfærdighed og Spill etc:, har ieg icke mercket hand har inclineret til, Men Drickelysten allene var nock til reent at forspilde hands reputation og Velfærd, og at giøre ham übeqvem til at tiene Gud og sin Næste i sit loulige Kald, og derved at fortiene sit Eget Brød, samt til at paaføre os som hands Forældre een übeskrivelighierteSorrig som varede i nogle og Tyve Aar, saa ieg endnu skelver, naar ieg tæncker paa alt det ieg har igiennemgaaet med ham, og har lidt under denne Guds haarde skiønt, som ieg er forsickret, Faderlige Tugtelseveddenne ulydige Søn, indtil dend Troefaste Gud, som dog Naadeligen opholdt mig under Fristelsen, giorde een ende derpaa ved at kalde ham fra Verden, hvor hand var blevet aldeles unyttig. Gid ieg kun med nogen god Grund kunde giørea mig noget got Haab om hands sidste Endeligt, saa stræbte ieg gierne at glemme aid min Møye, Sorrig og excessive Bekostninger, som paa ham unyttigt ere anvendte. Ingen kiærlig og omhyggelig Fader kand giøre meere til een Søns beste end ieg har giort for Denne, Ved denne gode Samvittighed faaer ieg at trøste mig, saa vel som ved Guds uendelige Barmhjertighed, udi hvilcken ieg i mine daglige bønner og indtil Enden icke har efterladt at anbefale ham.

Side 410

1779 Adskillige temmelig store Ulycker ere nu i et par Aars tiid indfaldne i Kiøbenhafn; udi forrige Aar 1779 spranck et af Krudt Taarnene, hvorved nogle Mennisker bleve ynckelig dræbte, og meget stor skade paa huuse og Bygninger i Staden foraarsaget. Ligeledes afbrændte samme Aar Kongens Gryn Mølle, som var et stort og kostbart Verck, hvorved og nogle Mennisker bleve dræbte og lemlæstede, og een deel tusind Tønder Byg bleve tillige opbrændte. Nu igien i dette begyndte Aar 1780 er og et stort ostindisk Skib, Dend gode hensigt kaldet, som med Cargaison og alt laae færdig paa Rheden at gaae til Indien, blevet ved Skiødesløshed anstucket og opbrændt og da der gick ild i Krufc Gammer splittet ad, hvorved een deel af tilskuerne paa Isen hvorudi Skibet var indfrosset, mistede livet, og Skaden kand vel regnes paa 3 a 4 tønder Guld, der og vil strecke sig til mig for dend liden deel ieg haver i Gompagniet. Gud afvende dog fremdeles i Naade fleere saadanne ulyckelige hændelser fra os!

Det asiatiske Compagnie i Kiøbenhafn giorde i dette Aar et Laan hos Compagniets Inter res senter selv a 200 Rdlr par Actie, som udgiør dend summa 964,000 Rdlr og for at faae Interessenterne des villigere til dette Laan, sadte Directeurerne de 64000 Rdlr af denne summa paa et Lotterie Spill, med Gevinster paa 1, 2, 3, 5 a 10000 Rdlr, foruden mange andre mindre Gevinster, udi hvilcken Lyckepotte ieg og hafde Rætt lil at gribe, men ieg fick slet intet, ventede det icke heller, thi nogen saadan extraordinair Lycke er aldrig falden i min Lod.

Førend ieg slutter denne min Fortælling maae ieg endnu anmercke dette, at ieg for een deel Aar siden har i Guds Navn udlovet 1000 Rdlr til Gudelig Brug, nemlig 00 Rdlr til Nyekiøbings Kircke, 1100 Rdlr til Nyekiøbings

Side 411

Hospital, 200 Rdlr til NyeM&bings Latinske, Schole, og £00 Rdlr til det af min K: Hustrues Salige Forældre opbygteEncke huus, men heraf har ieg endnu icke faaet udreedet meere end det 100 Rdlr til Kircken, som forhen i dette udkast er ommeldet, thi mine mange Børn voxte efter haanden til, hvis opdragelse, Reyser og Etablissementsudfordrede store udgifter, Mangen anseelig Tab og Skade indfaldt mellemstunder, Min nærværende Boligs indretningfor mig og min K: Hustrue til et Eneke-Sæde har og kostet een deel, Iligemaade har Skatternes formeerelse og Renters Nedsættelse icke lidet trycket mig, som nu deraf allene skal leve, alt dette, siger ieg har immer .giort hindring, og desuden er indfaldet mange andre uformodentlfgeForhindringer, at ieg icke har faaet meere af det udlovede udreedet

Endnu falder mig ind til sidst at tilføye følgende liden anmerckning, at ieg aid min tiid har været een stor hadere af Processer, og derfor heller har taget dend første end dend sidste Skade; Til nogle, faae er ieg bleven trackt Hgesom ved hals og haar saa vidt at de ere gaaet til Lands Tinget, men til Beyeste Rætt har ieg dog varet mig for at komme.

Saaledes har ieg da med een løbende pen, saa vidt Hukommelsen og andre Sinds og legems svæckede kræfter har vildet staae mig bie, forfattet dette Udkast over mit Levnets Løb indtil nærværende Tiid; Naar ieg videre efteriænckersamme seer ieg deraf at alle de Aandelige og LegemligeVelgierninger, som dend Barmhiertige Gud i den tiid har beviist mig, ere Utallige og at deri blant følgende vel maa regnes for de største, Nemlig først at Gud har ladet mig fødes her til Verden af Gudfrygtige og honnettes Ægte Forældre, som efter at de hafde befordret mig til dend

Side 412

hellige Daab, har haft ald muelig omsorg for min opdragelse,og
fra Barns Leen indprentet een sand Guds
Frygt i mit hierte. Hernæst, at Gud i min Ungdom, da
ieg forlod min Faders huns, saa vel i mine Lære Aar i
Kjøbenhafn, som da ieg derefter i 6 Aar serverte og reyste
i Fremmede Lande, stedse har regieret mig med sin gode
Aan'd, viist mig Veyen ieg skulde vandre, og Leylighed til
at profitere i min Profession, ledsaget mig ved sin almagtshaand
og ved sine hellige Engle, og bevaret mig
fra Forførelse, store Sygdomme, samt ald anden Fare og
Ulycke, tilvendet mig alles yndest hvor ieg har opholdet,
mig, og endelig ført mig lyckelig tilbage til mit Fædernelandigien

. . . . Fremdeles at Gud beskiærede mig eefn Gudfrygtig,Dydig,
Tugtig, yndig, munter og huuslig Egtefelle,.
og ved hende Velsignede mig med saa mange kiære Børn,
hvoraf hånd dog har behaget at bortkalde de fleeste igien,
ja at Hånd har ladet os leve i et Chn'steligt og Kiærligt
Egteskab til sammen næsten 50 Aar; og ieg haaber Iland
endnu cv saa Naadig at lade hende fremdeles leve med
mig, og lukke mine Øyne

Efterat SeideJin paa denne Maade har fremhævet ogsaa hvad anden Medgang han har havt i sit Liv, gaaer han over til at omtale de- Ulykker, der have rammet ham; men her afhrydes Fremstillingen pludselig, da det sidste Blad af Haandskriftet, som i Indledningen bemærket, er gaaet tabt.

kilde:http://www.tidsskrift.dk/index.php/historisktidsskrift/article/view/35178/67556