Nordiske korstog mod
baltiske egne
I begyndelsen af 1200-tallet var turen
kommet til de baltiske lande, bl.a. med danske korstog mod Estland.
Korsfarerne drog ofte af sted af personlige grunde, og først og
fremmest af religiøs overbevisning, men også ønsket om at markere sig
som ridder,
opnå anerkendelse eller finde store rigdomme i det mystiske østen har
formentlig gjort sig gældende.
Allerede ved midten af
1100-tallet opfordrede paven de danske
konger til at føre korstog mod hedningene ved Østersøens
sydkyst og de baltiske egne. Fra 1158 førte den danske ledingsflåde
under ledelse af kong Valdemar den Store
og den indflydelsesrige biskop Absalon krig mod de hedenske
vendere for i 1169 at undertvinge disse, og lægge øen Rügen under dansk
indflydelsessfære. Den stærke danske kongemagt medførte i de følgende
50 år til større og større erobringer, for i 1219 at fuldbyrde
korstogsmissionen ved at tvangskristne esterne. Esterne havde ellers
forsvaret deres land med næb og klør, men måtte bøje sig for den danske
overmagt i slaget ved Lyndanisse