Retur

I Danmark fandtes i de ældste tider intet egentligt politi. Opretholdelse af fred og orden, pågribelse af forbrydere og fuldbyrdelse af domme var overladt til borgerne selv. Senere var det byfogden, der i samarbejde med "Borgemester och Raad skulle holde god Skik och Politie", d.v.s. fred og orden. Det var byfogden og hans svende, der udøvede politiets funktioner. Først hen imod slutningen af det 17. århundrede finder man begyndelse til et egentligt politikorps.


Byfogden og herredsfogden

Byfogden i købstaden og herredsfogden på landet var den tids politimestre. De havde kongelig fuldmagt til at varetage kronens interesser og dømme på tinget. .

 

Byfoged Kjøge

Niels Holm                                ca 1400

Jens Skytte                                1416-1423

Sune Jespersen                          1429-1431

Jep Andersen                            1432-1434

Jens Nielsen                              1436

Jep Andersen                            1437

Laurens Rode                           1442

Jens Pedersen                           1445

Gert Jensen                               1446

Mogens Bertelsen                     1448

Laurens Rode                           1450

Jens Siersen                              1450

Mogens Madsen                        1450-1454

Hemming Pedersen                    1461

Laurens Rode                            1466

Jep Jepsen                                 1473-1482

Mogens Berthelsen                    1483-1486

Lars Olsen                                 1492

Hans Jacobsen                           1499

Niels Olsen                                1500-1506

Peder Nielsen                            1520-1523

Jesper Skincke                          1533-1538

Hans Thygesen                          1545-1554

Jørgen Lauritsen                        1562-1570

Peder Nielsen                            1570-1587

Jens Nielsen                               1588-1594

Jens Kristensen                          1594-1602

Balthasar Ottesen                       1603

Niels Ibsen                                 1603-1618

Dines Kristensen                        1618-1621

Hans Siersen                              1621-1627

Kristen Jutesen Booch                1627-1635

Jacob Børgensen                        1635-1636

Rasmus Jensen                           1637

Jacob Hansen                             1638-1641

Peder Sonnesen                          1641-1657

Knud Jespersen Bruun                1657-1682

Peder Hansen Marup                  1682-1709

Anders Nielsen Biering                1709-1710

Jesper Knudsen Bruun                 1710-1711

Ebbe Jacobsen                            1711-1743

Christian Larsen                           1743-1749

 

Navn: Embeds periode Byfoged By og rådhus  Borgmester Herresfoged Bjæverskov  Birkedommer Birkedommer
Skriver Køge Herred Gl køgegård Birk Vallø Birk

 

Frederich Ehlers 1749 - 1781 X X X X X
Lucas Arff 1780 - 1798 X X X X
Christian Crell 1798 - 1814 X X X X
David Gottwald Reimer Bentley 1815 - 1822 X X X X X
Matthias Frederichsen  1822 - 1833 X X X X X
Broder Serverin Brorson 1833 - 1849 X X X
Jens Johan Gether 1849 - 1872 X X X
William Carl Frederik Lipke 1872 - 1889 X X X X X
Andreas Cosmus Brædstrup 1889 - 1897 X X X X X
Holger Ludvig Olrik 1897 - 1908 X X X X X
Christian Vittusen Ferslev 1908 - 1919 X X X

Bysvenden

Hine tiders byfogder havde som omtalt en medhjælp i det daglige politiarbejde, nemlig bysvenden. Han var den tids kommunale tjenestemand, datidens

politibetjent med vagttjeneste om dagen. Foruden at være ordenshåndhæver var han rådstuetjener, bud for rådet, pantefoged, arrestforvarer m.v. En

bysvend -eller "Byens Tjener" som han også benævnes - aflønnedes i begyndelsen af det 17. århundrede med en løn på "12 Mark og 2 Par Skoe om

Aaret, en Vadmelsklædning hvert tredie Aar..

Vægterne

Vægterne, der i samme århundrede gjorde tjeneste i  købstaden, patruljerede om natten sammen med borgere, der af rådet udpegedes til dette

hverv på skift. de havde vagttjeneste fra "Klokkn 9 slet Aften til Klokken 4 om Sommeren og 5 om Vineren". de var uniformerede med mørkeblå kappe med

gule knapper, en kabuds, senere kasket, på kappen et ovalt messingskilt med byens våben og omkring 1680 udstyret med den bekendte morgenstjerne. endvidere

havde de signalhorn, hvormed de kunne tilkalde hinanden. En stor arbejdsbyrde var de mange betlere og løsgænger som blev lagt i lænker, sat i gabestokken på

torvet, og herefter bortvist fra byen.

I Køge var der i 1856, ialt ansat 3  vægtere samt 1 reservevægter.

Vægtergerningen ophørte i Køge år 1911.

I 1865 blev morgenstjerne erstattet af en svær stok og hornet af en signalpibe. I 1860`erne var lønnen 75 rigsdaler årligt samt 16 rigsdaler hvert 3. år til en

kappe og 8 rigsdaler til et par støvler.

Der hver fulde time afsunget et vers, her gengives  vægterversene.

Klokken 8.
Naar Mørket Jorden blinder,
Og Dagen tager af,
Den Tid os da paaminder
Om Dødens mørke Grav,
Lys for os Jesu sød!
Ved hvert et Fjed
Til Gravens Sted,
Og giv en salig Død!

Klokken 9.
Nu skrider Dagen under
Og Natten vælter ud;
Forlad for Jesu Vunder
Vor Synd, o milde Gud!
Bevare Kongens Huus,
Samt alle Mand
I disse Land
Fra Fjendens Vold og Knuus.

Klokken 10.
Om I vil Tiden vide,
Huusbonde, Pige og Dreng,
Da er det paa de Tide
Man føier sig til Seng!
Befaler Eder Herren frie;
Vær klog og snild,
Vogter Lys og Ild,
Vor Klokke er slagen Ti.

Klokken 11.
Gud Fader os bevare,
De Store med de Smaae,
Hans hellige Engleskare
En Skandse om os slaae!
Selv vogte han Byen vel:
Vort Huus og Hjem
Hav Gud i Gjem,
Vort ganske Liv og Sjæl.

Klokken 12.
Det var ved Midnatstide
Vor Frelser han blev født
Til Trøst for Verden vide,
Som ellers var forødt;
Vor Klokke er slagen Tolv.
Med Tunge og Mund
Af Hjertens Grund
Befaler Eder Gud i Vold.

Klokken 1.
Hjælp os, o Jesu kjære!
Vort Kors i Verden her
Taalmodeligt at bære,
Der er ei Frelser fleer;
Vor Klokke er slagen Et.
Ræk os Din Haand,
O Trøstermand!
Saa vorder Byrden let.

Klokken 2.
Du milde Jesu lille,
Som havde os saa kjær,
I Mørket fødtes vilde,
Dig skee Lov, Priis og Ær'!
Du værdig Helligaand,
Oplyse os
Evindelig,
At vi Dig skue kan.

Klokken 3.
Nu skrider Natten sorte
Og Dagen stunder til,
Gud lad dem blive borte,
Som os bedrøve vil;
Vor Klokke er slagen Tre.
O Fader from,
Til Hjælp os kom,
Din Naade os betee!

Klokken 4.
Du evig Gud skee Ære
I høie Himmelchor,
Som Vægter vilde være
For os paa Jorden boer.
Det ringer nu af Vagt;
For en god Nat
Siig Herren Tak;
Tag Tiden vel iagt.

Klokken 5.
O Jesu, Morgenstjerne!
Vor Konge i Din Vold
Befale vi saa gjerne,
Vær Du hans Sol og Skjold!
Vor Klokke er slagen Fem.
Kom blide Sol
Fra Naadens Pol,
Oplys vort Huus og Hjem.

 

Borgervæbningen

Frederik VI oprettede i 1802 et borgerkorps, senere benævnt borgervæbningen. der var 2 afdelinger, hvoraf den ene var en slags hjemmeværn og den anden et korps til støtte for byens brandvæsen og politi.

Kilde: Politi.dk

Brandvæsen og ligbærerlavet i Kjøge

1633 Oprettes et brandlaug på 24 mand
1701 Brandlauget har privilegium som ligbærer.
1730 Anskaffes en sprøjte (frivillig bidrag)
1755 Konflikt med byens myndigheder, de nægtede at bære en selvmorder,
 liget blev fjernet 14 dage senere af byens 3 vægter og 2 stodderkonger under protest.
1820 Byen har 1 stor og 2 mindre sprøjter, der var en Brandkaptajn med 45 mand.

Større Brande i Køge

1870 nedbrændte Spanager, 1875 Køge Papirfabrik, 1893 Vallø Slot,  1909 Travarerfabrikken , 1929 Oliemøllen.

1800 Sprøjtehuset lå i Raadhusgaarden rummede 4 sprøjter, 4 vandkar,4 Vandvogne.

De 4 sprøjter, Nr 1: Sugrværket, Nr 2:Værtshusholderssprøjten, Nr 3:Svendesprøjten, Nr 4: Jagtsprøjten.             Bemanding:Ved hver sprøjte: 1 løjtnant, 3 underofficerer,36 menige sprøjtesvende. 2 Strålemester og 2 assistenter.           Ved vandforsyningen var ansat 1 Vandinspektør, 8 underofficerer og 50 menige vandbærer.

1927 Aftale med FalckZonen om slukningsarbejde i Køge


Politi

I 1500 – 1600 årene blev det forestået af byfogeden, som havde bysvende og vægtere til sin assistance.
1800 blev politivæsnet lagt sammen med brandvæsnet. Bysvendene fungerede både som politi og som fangevogter,
vægterne løste opgaver af politi mæssigt art. Stodderfogederne førte opsyn med de tiggere.
Bødlen blev indkaldt fra Næstved eller Roskilde.
Natmanden fjernede rester af bødlens arbejde, samt at fjerne døde kreaturer.
1858 Politibetjent Hansen og reservebetjent Frandsen tilbydes en lønforhøjelse på 40 og 30 Rigsdaler. Betingelsen var at de ikke må modtage gaver.

Kriminalpolitiet

Kriminalpolitiet var der selvfølgelig ikke tænkt på i ældre tid. Opklaring af forbrydelser var som tidligere nævnt overladt til borgerne selv, senere til

byfogden og hans folk og på landet til herredsfogden. Vi skal helt frem til 1863, før København som den første by i landet får sit første opdagelsespoliti.

Provinsen måtte vente til 1911, hvor et statsligt opdagelsespoliti på 36 mand blev oprettet og fordelt over hele landet.  Dette blev begyndelsen til det

nuværende kriminalpoliti.

Kystpoliti

Oprettet i 1817 og nedlagt i 1865, styrken var underlagt borgmesteren, og beskæftiget med at kontrollere personer som rejste ind og ud af landet.Samt stoppe ind og ud smuglering.


Fra politiets bødekasse:

1905 "Natten mellem 1 og 2 ds. passerede et større Automobil Vejen mellem Kjøge og Kjøbenhavn.
Da det ikke er tilladt at befare Landevejene med Automobiler om Natten, har Ejeren nu erlagt en Bøde på 25 Kr. til Kjøge Politi".

1908 Geheimekonferensraad, tidl. justitsminister Alberti, som var indvalgt i Køgekredsen , meldte sig selv til politiet, som skyldig i falsk og bedrageri over for Finansbanken, Nationalbanken, Privatbanken m.fl. til et beløb på ca. 15 millioner kroner.

Konsumtionsbetjentene. 

Konsumtionen var en afgift til staten på indenlandske forbrugsvarer, bl.a. korn, drikkevarer og kød. Den blev opkrævet ved indkørslerne til byerne.

Utugt en politisag fra Kjøbenhavn

Kjøbenhavns Politi d. 2. December 1899

Til Herr Politiinspektør Steffensen

Her!

Nærværende for at bede Dem lade Frederikke Gottschalck Nørrebrogade 92 1sal o.g. 4. Opg.* Undersøge, da hun for det første trækker ude paa Nørrebro hver aften og Undertegnede X har været sammen med hende i Aftes og nu mærker eller rettere mener at være blevet smittet, med Sikkerhed ved jeg ej endnu.

Til hendes Forhold ved jeg ikke andet end baade om Dagen og Aftenen ser jeg hende gaa paa Gaden med forskellige Herrer.

Haabende at Herr Inspektør vil tage sig af Sagen.

Ærb

Med megen Agtelse

Deres X (ønsker ikke gerne at opgive Navn)

* Bopælen ved jeg kun efter at have fulgt hende hjem og forudser da at samme er rigtig

Theodora Frederikke Gottschalck er født i august 1880 i København. Forældrene bor på samme adresse, som den anonyme angiver nævner i sit brev.

Theodora har allerede den 3. august 1899 været til afhøring hos politiet for løsgængeri og mistanke om utugt. Hun blev anholdt i sit hjem "liggende afklædt paa Sengen sammen med en Mandsperson, der saa ud til at være Soutenør."2 Hun er da smittet med kønssygdom og bliver indlagt på Vestre Hospital. Først den 23. oktober 1899 bliver hun udskrevet.

Theodora fortæller, at hun var blevet forført som 17½ år af en typograf, hun havde mødt ved en offentlig maskerade. Hun har en datter med barber Theodor Milder, der bor hos hendes forældre. Datteren er født i januar 1899. Theodora erkender, at hun efter barnets fødsel og især efter hun var flyttet hjemmefra havde haft samleje med forskellige mandspersoner og havde modtaget mellem 1-3 kr. for det.

Det fremgår ikke, om Theodora bliver indhentet til afhøring og undersøgelse efter den anonyme anmeldelse.

Theodora bor i perioder hos forældrene. I august 1900 klager beboerne i opgangen over at familiens 2 døtre lever af prostitution.

Den 1. juli 1901 blev hun indskrevet som offentligt fruentimmer.

Sager vedr. indskrivning af offentlige fruentimmere 1901. Københavns Politi, 3. politiinspektorat. Landsarkivet for Sjælland mv.

Kilde:http://prostitution.e-museum.dk/