I Danmark fandtes i de ældste tider intet egentligt politi. Opretholdelse af fred og orden, pågribelse af forbrydere og fuldbyrdelse af domme var overladt til borgerne selv. Senere var det byfogden, der i samarbejde med "Borgemester och Raad skulle holde god Skik och Politie", d.v.s. fred og orden. Det var byfogden og hans svende, der udøvede politiets funktioner. Først hen imod slutningen af det 17. århundrede finder man begyndelse til et egentligt politikorps.
Byfogden og herredsfogden
Byfogden i købstaden og herredsfogden på landet var den tids politimestre. De havde kongelig fuldmagt til at varetage kronens interesser og dømme på tinget. .
Byfoged Kjøge
Niels Holm ca 1400
Jens Skytte 1416-1423
Sune Jespersen 1429-1431
Jep Andersen 1432-1434
Jens Nielsen 1436
Jep Andersen 1437
Laurens Rode 1442
Jens Pedersen 1445
Gert Jensen 1446
Mogens Bertelsen 1448
Laurens Rode 1450
Jens Siersen 1450
Mogens Madsen 1450-1454
Hemming Pedersen 1461
Laurens Rode 1466
Jep Jepsen 1473-1482
Mogens Berthelsen 1483-1486
Lars Olsen 1492
Hans Jacobsen 1499
Niels Olsen 1500-1506
Peder Nielsen 1520-1523
Jesper Skincke 1533-1538
Hans Thygesen 1545-1554
Jørgen Lauritsen 1562-1570
Peder Nielsen 1570-1587
Jens Nielsen 1588-1594
Jens Kristensen 1594-1602
Balthasar Ottesen 1603
Niels Ibsen 1603-1618
Dines Kristensen 1618-1621
Hans Siersen 1621-1627
Kristen Jutesen Booch 1627-1635
Jacob Børgensen 1635-1636
Rasmus Jensen 1637
Jacob Hansen 1638-1641
Peder Sonnesen 1641-1657
Knud Jespersen Bruun 1657-1682
Peder Hansen Marup 1682-1709
Anders Nielsen Biering 1709-1710
Jesper Knudsen Bruun 1710-1711
Ebbe Jacobsen 1711-1743
Christian Larsen 1743-1749
Navn: | Embeds periode | Byfoged | By og rådhus | Borgmester | Herresfoged Bjæverskov | Birkedommer | Birkedommer | |||||||
Skriver | Køge | Herred | Gl køgegård Birk | Vallø Birk | ||||||||||
|
||||||||||||||
Frederich Ehlers | 1749 - 1781 | X | X | X | X | X | ||||||||
Lucas Arff | 1780 - 1798 | X | X | X | X | |||||||||
Christian Crell | 1798 - 1814 | X | X | X | X | |||||||||
David Gottwald Reimer Bentley | 1815 - 1822 | X | X | X | X | X | ||||||||
Matthias Frederichsen | 1822 - 1833 | X | X | X | X | X | ||||||||
Broder Serverin Brorson | 1833 - 1849 | X | X | X | ||||||||||
Jens Johan Gether | 1849 - 1872 | X | X | X | ||||||||||
William Carl Frederik Lipke | 1872 - 1889 | X | X | X | X | X | ||||||||
Andreas Cosmus Brædstrup | 1889 - 1897 | X | X | X | X | X | ||||||||
Holger Ludvig Olrik | 1897 - 1908 | X | X | X | X | X | ||||||||
Christian Vittusen Ferslev | 1908 - 1919 | X | X | X | ||||||||||
Hine tiders byfogder havde som omtalt en medhjælp i det daglige politiarbejde, nemlig bysvenden. Han var den tids kommunale tjenestemand, datidens
politibetjent med vagttjeneste om dagen. Foruden at være ordenshåndhæver var han rådstuetjener, bud for rådet, pantefoged, arrestforvarer m.v. En
bysvend -eller "Byens Tjener" som han også benævnes - aflønnedes i begyndelsen af det 17. århundrede med en løn på "12 Mark og 2 Par Skoe om
Aaret, en Vadmelsklædning hvert tredie Aar..
Vægterne
Vægterne, der i samme århundrede gjorde tjeneste i købstaden, patruljerede om natten sammen med borgere, der af rådet udpegedes til dette
hverv på skift. de havde vagttjeneste fra "Klokkn 9 slet Aften til Klokken 4 om Sommeren og 5 om Vineren". de var uniformerede med mørkeblå kappe med
gule knapper, en kabuds, senere kasket, på kappen et ovalt messingskilt med byens våben og omkring 1680 udstyret med den bekendte morgenstjerne. endvidere
havde de signalhorn, hvormed de kunne tilkalde hinanden. En stor arbejdsbyrde var de mange betlere og løsgænger som blev lagt i lænker, sat i gabestokken på
torvet, og herefter bortvist fra byen.
I Køge var der i 1856, ialt ansat 3 vægtere samt 1 reservevægter.
Vægtergerningen ophørte i Køge år 1911.
I 1865 blev morgenstjerne erstattet af en svær stok og hornet af en signalpibe. I 1860`erne var lønnen 75 rigsdaler årligt samt 16 rigsdaler hvert 3. år til en
kappe og 8 rigsdaler til et par støvler.
Der hver fulde time afsunget et vers, her gengives vægterversene.
Klokken 8.
Naar Mørket Jorden blinder,
Og Dagen tager af,
Den Tid os da paaminder
Om Dødens mørke Grav,
Lys for os Jesu sød!
Ved hvert et Fjed
Til Gravens Sted,
Og giv en salig Død!
Klokken 9.
Nu skrider Dagen under
Og Natten vælter ud;
Forlad for Jesu Vunder
Vor Synd, o milde Gud!
Bevare Kongens Huus,
Samt alle Mand
I disse Land
Fra Fjendens Vold og Knuus.
Klokken 10.
Om I vil Tiden vide,
Huusbonde, Pige og Dreng,
Da er det paa de Tide
Man føier sig til Seng!
Befaler Eder Herren frie;
Vær klog og snild,
Vogter Lys og Ild,
Vor Klokke er slagen Ti.
Klokken 11.
Gud Fader os bevare,
De Store med de Smaae,
Hans hellige Engleskare
En Skandse om os slaae!
Selv vogte han Byen vel:
Vort Huus og Hjem
Hav Gud i Gjem,
Vort ganske Liv og Sjæl.
Klokken 12.
Det var ved Midnatstide
Vor Frelser han blev født
Til Trøst for Verden vide,
Som ellers var forødt;
Vor Klokke er slagen Tolv.
Med Tunge og Mund
Af Hjertens Grund
Befaler Eder Gud i Vold.
Klokken 1.
Hjælp os, o Jesu kjære!
Vort Kors i Verden her
Taalmodeligt at bære,
Der er ei Frelser fleer;
Vor Klokke er slagen Et.
Ræk os Din Haand,
O Trøstermand!
Saa vorder Byrden let.
Klokken 2.
Du milde Jesu lille,
Som havde os saa kjær,
I Mørket fødtes vilde,
Dig skee Lov, Priis og Ær'!
Du værdig Helligaand,
Oplyse os
Evindelig,
At vi Dig skue kan.
Klokken 3.
Nu skrider Natten sorte
Og Dagen stunder til,
Gud lad dem blive borte,
Som os bedrøve vil;
Vor Klokke er slagen Tre.
O Fader from,
Til Hjælp os kom,
Din Naade os betee!
Klokken 4.
Du evig Gud skee Ære
I høie Himmelchor,
Som Vægter vilde være
For os paa Jorden boer.
Det ringer nu af Vagt;
For en god Nat
Siig Herren Tak;
Tag Tiden vel iagt.
Klokken 5.
O Jesu, Morgenstjerne!
Vor Konge i Din Vold
Befale vi saa gjerne,
Vær Du hans Sol og Skjold!
Vor Klokke er slagen Fem.
Kom blide Sol
Fra Naadens Pol,
Oplys vort Huus og Hjem.
Borgervæbningen
Frederik VI oprettede i 1802 et borgerkorps, senere benævnt borgervæbningen. der var 2 afdelinger, hvoraf den ene var en slags hjemmeværn og den anden et korps til støtte for byens brandvæsen og politi.
Kilde: Politi.dk
Brandvæsen og ligbærerlavet i Kjøge
1633 Oprettes et brandlaug på 24 mand
1701 Brandlauget har privilegium som ligbærer.
1730 Anskaffes en sprøjte (frivillig bidrag)
1755 Konflikt med byens myndigheder, de nægtede at bære en selvmorder,
liget blev fjernet 14 dage senere af byens 3 vægter og 2 stodderkonger under protest.
1820 Byen har 1 stor og 2 mindre sprøjter, der var en Brandkaptajn med 45 mand.
Større Brande i Køge
1870 nedbrændte Spanager, 1875 Køge Papirfabrik, 1893 Vallø Slot, 1909 Travarerfabrikken , 1929 Oliemøllen.
1800 Sprøjtehuset lå i Raadhusgaarden rummede 4 sprøjter, 4 vandkar,4 Vandvogne.
De 4 sprøjter, Nr 1: Sugrværket, Nr 2:Værtshusholderssprøjten, Nr 3:Svendesprøjten, Nr 4: Jagtsprøjten. Bemanding:Ved hver sprøjte: 1 løjtnant, 3 underofficerer,36 menige sprøjtesvende. 2 Strålemester og 2 assistenter. Ved vandforsyningen var ansat 1 Vandinspektør, 8 underofficerer og 50 menige vandbærer.
1927 Aftale med FalckZonen om slukningsarbejde i Køge
Politi
I 1500 – 1600 årene blev det forestået af byfogeden, som havde bysvende og vægtere til sin assistance.
1800 blev politivæsnet lagt sammen med brandvæsnet. Bysvendene fungerede både som politi og som fangevogter,
vægterne løste opgaver af politi mæssigt art. Stodderfogederne førte opsyn med de tiggere.
Bødlen blev indkaldt fra Næstved eller Roskilde.
Natmanden fjernede rester af bødlens arbejde, samt at fjerne døde kreaturer.
1858 Politibetjent Hansen og reservebetjent Frandsen tilbydes en lønforhøjelse på 40 og 30 Rigsdaler. Betingelsen var at de ikke må modtage gaver.
Kriminalpolitiet
Kriminalpolitiet var der selvfølgelig ikke tænkt på i ældre tid. Opklaring af forbrydelser var som tidligere nævnt overladt til borgerne selv, senere til
byfogden og hans folk og på landet til herredsfogden. Vi skal helt frem til 1863, før København som den første by i landet får sit første opdagelsespoliti.
Provinsen måtte vente til 1911, hvor et statsligt opdagelsespoliti på 36 mand blev oprettet og fordelt over hele landet. Dette blev begyndelsen til det
nuværende kriminalpoliti.
Kystpoliti
Oprettet i 1817 og nedlagt i 1865, styrken var underlagt borgmesteren, og beskæftiget med at kontrollere personer som rejste ind og ud af landet.Samt stoppe ind og ud smuglering.
Fra politiets bødekasse:
1905 "Natten mellem 1 og 2 ds. passerede et større Automobil Vejen mellem Kjøge og Kjøbenhavn.
Da det ikke er tilladt at befare Landevejene med Automobiler om Natten, har Ejeren nu erlagt en Bøde på 25 Kr. til Kjøge Politi".
1908 Geheimekonferensraad, tidl. justitsminister Alberti, som var indvalgt i Køgekredsen , meldte sig selv til politiet, som skyldig i falsk og bedrageri over for Finansbanken, Nationalbanken, Privatbanken m.fl. til et beløb på ca. 15 millioner kroner.
Konsumtionsbetjentene.
Konsumtionen var en afgift til staten på indenlandske forbrugsvarer, bl.a. korn, drikkevarer og kød. Den blev opkrævet ved indkørslerne til byerne.
Utugt en politisag fra Kjøbenhavn
Kjøbenhavns Politi d. 2. December 1899
Til Herr Politiinspektør Steffensen
Her!
Nærværende for at bede Dem lade Frederikke Gottschalck Nørrebrogade 92 1sal o.g. 4. Opg.* Undersøge, da hun for det første trækker ude paa Nørrebro hver aften og Undertegnede
X har været sammen med hende i Aftes og nu mærker eller rettere mener at være blevet smittet, med Sikkerhed ved jeg ej endnu.Til hendes Forhold ved jeg ikke andet end baade om Dagen og Aftenen ser jeg hende gaa paa Gaden med forskellige Herrer.
Haabende at Herr Inspektør vil tage sig af Sagen.
Ærb
Med megen Agtelse
Deres
* Bopælen ved jeg kun efter at have fulgt hende hjem og forudser da at samme er rigtig
Theodora Frederikke Gottschalck er født i august 1880 i København. Forældrene bor på samme adresse, som den anonyme angiver nævner i sit brev.
Theodora har allerede den 3. august 1899 været til afhøring hos politiet for løsgængeri og mistanke om utugt. Hun blev anholdt i sit hjem
"liggende afklædt paa Sengen sammen med en Mandsperson, der saa ud til at være Soutenør."2 Hun er da smittet med kønssygdom og bliver indlagt på Vestre Hospital. Først den 23. oktober 1899 bliver hun udskrevet.Theodora fortæller, at hun var blevet forført som 17½ år af en typograf, hun havde mødt ved en offentlig maskerade. Hun har en datter med barber Theodor Milder, der bor hos hendes forældre. Datteren er født i januar 1899. Theodora erkender, at hun efter barnets fødsel og især efter hun var flyttet hjemmefra havde haft samleje med forskellige mandspersoner og havde modtaget mellem 1-3 kr. for det.
Det fremgår ikke, om Theodora bliver indhentet til afhøring og undersøgelse efter den anonyme anmeldelse.
Theodora bor i perioder hos forældrene. I august 1900 klager beboerne i opgangen over at familiens 2 døtre lever af prostitution.
Den 1. juli 1901 blev hun indskrevet som offentligt fruentimmer.
Sager vedr. indskrivning af offentlige fruentimmere 1901. Københavns Politi, 3. politiinspektorat. Landsarkivet for Sjælland mv.
Kilde:http://prostitution.e-museum.dk/