Vejnavne
Aagade, som ligger mellem Aaen og Vestergade, blev anlagti 1915 af Etatsraad Alfr. Sørensen paa et Vænge, som tidligere hørte til Køge Jernstøberi.
Aashøjvej er den oprindelige og naturlige Betegnelse af Vejen mellem Ringstedvej og Aashøj By (Herfølge Sogn).
Aastræderne, af hvilke der var 3 mellem Torvets søndre Sideog Aaen, blev nedlagt i sidste Halvdel af det 18. Aarhundrede.
Det ene, som i Middelalderen kaldtes Badstuestræde, laa, hvor Torvet og Vestergade mødes,
det andet mellem Torvet Nr. 17 og Nr. 19,
og det tredie gennem Porten til Torvet Nr. 13. Borgmester Lucas Arff købte i 1782 den søndre Ende af det sidstnævnte Stræde, som blev lagt til hans Gaard i Brogade, nuv. Nr. 16. Ved Opmaalingen viste det
sig, at Strækningen, som Borgmesteren købte, var 75lf 2 Alen lang, hvoraf 48 Alen var 5% Alen bred, og de øvrige 27lf 2 Alen ned mod Aaen 2112 Alen bred.
Aavænget betegnede oprindelig .Vænget mellem Aaen og Strandvejen, og da dette blev udstykket til Byggegrunde, fik den nye Villavej i 1922 det tidligere Navn. Allegade, mellem Nørregade og Nyportstræde, er en Del af
Alleen, som forlængst blev anlagt paa det gamle Befæstningsterrain mellem Nørreport og Vesterport.
Allegade, mellem Nørregade og Nyportstræde, er en Del af
Alleen, som forlængst blev anlagt paa det gamle Befæstningsterrain
mellem Nørreport og Vesterport.
Antoniestræde, som gennem Svogers Gaard forbinder Torvet og Bag Haverne, hører trods Beliggenheden til Byens yngre Færdselsaarer. Den er anlagt i 1924 paa Foranledning af Ejendommens daværende Ejer, Etatsraad Alfr. Sørensen, efter hvis Datter, Fru Antonie Weber Gram, Strædet har faaet Navn.
Badstuestræde, se under Aastræderne.
Badstuestræde, se under Aastræderne.
Bag Haverne har man gennem Aarhundreder kaldt Vejen mellem Fændediget og Bygaardsstræde, fordi Haverne til
Gaardene i Brogades østre Side vendte ud til Vejen, og det var derfor naturligt, at Navnet i 1913 blev officielt vedtaget.
Becksvej, mellem Vordingborgvej og Egøjevej, hører til Kvarterets yngre Veje og er opkaldt efter Godsforvalter paa
Gammelkjøgegaard Poul August Beck (t 1868).
Bjerggade, som tidligere laa mellem Jernbanegade og Tværvej, men som for nogle Aar siden blev "drejet" mere mod øst, saa at den nu ligger mellem S.tationspladsen og Niels Juelsgade, hører til Byens ældste Gader og var allerede i Middelalderen bebygget med Smaahuse (Vaaninger). De fleste af disse var dog allerede forsvundet ved det 19. Aarhundredes Begyndelse, og lidt efter lidt blev Gaden reduceret til en Sti, hvoraf der endnu er en lille Rest tilbage. Gadenavnets Oprindelse (ogsaa kaldet Strædet paa Bjerget og Paa Bjerget)skyldes sikkert Middelalderens Folkevid, da Bjerggade ligesom Byens andre Gader er uden Terrainstigning.
Blegdammen eller Blegdamsstien, mellem Vordingborgvej og Ringstedvej, har Navn efter Byens sidste Blegdam, som laa Syd for Stien. Den ældste Blegdam laa Vest for Klosterkirkegaarden, mellem Aaen og Vestergade.
Blumesvej, mellem Glæisersvej og Sygehusvej, er anlagt i 1936 og opkaldt efter Køge Borger- og Haandværkerforenings Stifter, Tømrermester Jens Willadsen Blume (1809-1879).
Borrestræde, nævnes i 1598.
Brochmandsvej, mellem Quistgaardsvej og Københavnsvej, blev anlagt i 1918 og opkaldt efter Biskop, Dr. theo!. Jesper Brochmand, som fødtes 1585 i Køge, hvor Faderen, Rasmus Sørensen B., var Borgmester og ejede Gaarden paa Hjørnet af Torvet og Kirkestræde (nu: Torvet 14).
Brogade (oprindelig Brostræde), hvis Navn skyldes Broen over Aaen, er Byens Hovedgade mod Syd. Den hører til
Byens ældste Gader og præges i særlig Grad af de store, gamle Købmandsgaarde, hvor der i svundne Tider herskede
Travlhed fra tidlig Morgen til sen Aften, hvor de gyldne Korndynger hobede sig op i Magasinerne, og hvor Velstanden
voksede, saa at Købmændenes Magt og Indflydelse blev større og større. Bevis for Datidens Velstand har man stadig
i Bygningernes gedigne Udsmykning, t. Eks. Ejendommen Nr. 16, som er opført i 1636, og som med sine 18 Fag vistnok har Byens længste Facade.
Brorsonsvej hører til Strandvejskvarterets yngre Villaveje og er opkaldt efter Salmedigteren, Biskop Hans Adolf Brorson (1694-1764).
Brusestræde, nævnes 1481.
Byesgaard, som omtales paa Middelalderen og langt ind i det 17. Aarhundrede, var den vestre Ende af
Bygaardsstræde og den dengang aabne og temmelig store Plads, Syd for Gaden, bag Raadhuset (Byens Gaard).·
Bygaardsstræde, som gennem Raadhusporten forbinder Torvet og Bag Haverne, er en af Byens oprindelige Gader. De smaa, borgerlige Beboelseshuse, som tidligere gav Gaden et hyggeligt Præg af Provinsidyl, maatte omkring 1920 vige til Fordel for en Række Institutioner - Bibliotek, Elektricitetsværk, Politistation o. s. v. -, som fuldstændig ændrede Gadebilledet.
Raadhuset (Byens Gaard), der er opført i Midten af det 16. Aarhundrede, dominerer stadig Gadens vestre
Ende og er Aarsag til Gadenavnet, baade det nuværende og det tidligere, Raadhusstræde. Carlsensvej, mellem Strandvejen og Strandpromenaden, er opkaldt efter Gammelkjøgegaards sidste mandlige Ejer, Kammerherre,
Hofjægermester Hans Rasmussen Carlsen (1810 -1887).
Carlsensvej, mellem Strandvejen og Strandpromenaden, er opkaldt efter Gammelkjøgegaards sidste mandlige Ejer, Kammerherre, Hofjægermester Hans Rasmussen Carlsen (1810 -1887).
Clara Frijsvej, som i 1946 blev anlagt paa den gamle Dyrskueplads ved Ølbyvej, er opkaldt efter Comtesse Clara Sophie Krag-Juel-Vind-Frijs, der var gift med Kammerherre, Hofjægermester Hans Rasmussen Carlsen til Gammelkjøgegaard. Hun døde i 1852 og blev efter eget Ønske begravet paa Aasen, hvor den lille, yndige Gravplads, som i den Anledning blev anlagt, nu er kendt som "Claras Kirkegaard".
Codanvej, mellem Carlsensvej og Sveåsvej, har Navn efter de saakaldte Codanbygninger, der blev opført til Bolig for
Arbejderne paa Codanværftet, som i 1919 begyndte Bygningen af Cementskibe, men som allerede standsede i 1921.
Danasvej, mellem Carlsensvej og Sveasvej, er anlagt i 1920'erne og er navngivet med Henblik paa Parallelvejen: Codanvej.
Dorotheavej, Sidevej til Dyrlundsvej, er anlagt omkring Aarhundredeskiftet og opkaldt efter Frk. Dorothea Juliane Petersen (t 1904), som i mange Aar var Husbestyrerinde hos fhv. Forpagter af Uranienborg Christen Carlsen Dyrlund (1810 -1894).
Dyrlundsvej, mellem Nørregade og Sygehusevej, er anlagt omkring Aarhundredeskiftet og opkaldt efter Brændevinsbrænder Folmer Nielsen Dyrlund (1761-1822).
Egøjevej er den oprindelige og naturlige Betegnelse af Vejen mellem Strandvej og Egøje By (Herfølge Sogn).
Elisevej, mellem Tværvej og Niels Juelsgade, blev anlagt omkring 1890, men blev for nogle Aar siden ved Bjerggades
"Drejning" indlemmet i denne.
Ellemosevej, Sidevej til Egøjevej, har faaet Navn efter en lille Mose - Ellemosen - mellem Egøjevej og Vordingborgvej.
Elmevænget, mellem Blegdamsstien og Skovvænget, blev anlagt i 1946. Den 10. April s. A. vedtog Byraadet at kalde Vejen
Elmevej, men den 6. Mai s. A. ændredes Navnet til Elmevænget.
Emilievej, mellem Nørregade og Gløerfeltsvej, er opkaldt efter Sagfører Hans Sattrups Kone, Fru Emilie Sattrup
Engsvinget, mellem Græsmarksvej og Tangmosevej. blev anlagt i 1943. Den 2. November s. A. vedtog Byraadet at kalde Vejen Engvej, men den 5. Januar 1944 blev Navnet ændret til Engsvinget.
Ernasvej, som er den sidste Sidevej til Strandvejen, er anlagt først i 1920'erne og opkaldt efter Frk. Erna Jørgensen, hvis Far, Frugthandler Jens Jørgensen, var den første, som byggede paa Vejen.
Esthersvej, som er den 4. sidste Sidevej til Strandvejen, er anlagt i 1920'erne, og Navnet har ikke Relation til nogen
bestemt Person.
F. C. Hansensvej, som udgaar fra Aagade, er opkaldt efter Jernstøber Frederik Carl Hansen, som indtil 1913 ejede Køge Jernstøberi og Vænget, hvorpaa Vejen er anlagt.
Fennediget, mellem Brogade og Bag Haverne, er engang i Middelalderen anlagt paa en sumpet Strækning langs Aaens
nordre Side, og Gadenavnet skyldes saaledes det olddanske Fen, d. v. s. Sump eller Mose, eller det dermed beslægtede Ord Fenne, d. v. s. en indgrøftet Eng.
Flindtsvej, mellem Nørregade og Pedersvej, er opkaldt efter Købmand Charles Flindt (1853-1934).
Flindts Vænge, mellem Zoffmannsvej og Frihedsvej, er anlagt i 1947 i Vænget, som tidligere tilhørte Købmand Charles
Flindt (1853-1934), og Byraadet vedtog derfor den 3. Juni s. A. at bevare Vængets Navn som Gadenavn.
Frihedsvej, mellem Zoffmannsvej og Flindts Vænge, er anlagt i 1947 og den 3. Juni s. A. blev Navnet vedtaget til Erindring om Besættelsens Ophør.
Fuglsangsstien ligger mellem Københavnsvej og Ølby Skel. Navnet blev vedtaget 18. Mai 1937.
Glentevej, der er den første Sidevej til Grønningen, fik Navn 18. Mai 1937.
Glæisersstien, mellem Pedersvej og Præstegaardsstien, er opkaldt efter Købmand, Justitsraad Jørgen Henrik Glæiser
(1805-1894).
Glæisersvej, mellem Skt. Gertrudsstræde og Pedersvej, er anlagt i Glæisers Vænge og blev 23. Febr. 1929 opkaldt efter Vængets tidligere Ejer, Købmand, Justitsraad Jørgen Henrik Glæiser (1805-1894). I Begyndelsen strakte Vejen sig i en Bue fra Pedersvej til Pedersvej, men paa et senere Tidspunkt er den over den nu opfyldte Bryggereng ført igennem til Skt. Gertrudsstræde.
Gløerfeltsvej, mellem Nørregade og Quistgaardsvej, blev anlagt omkring Aarhundredeskiftet og er opkaldt efter Sekondløjtnant Peter Frederik Quaade Gløerfelt, - Søn af Byens daværende Sognepræst -, der faldt i Dybbøl Skanser den 16. Marts 1864.
Grundtvigsvej, mellem Strandvej og Ingemannsvej, er opkaldt efter Salmedigteren, Biskop Nicolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1872), som ved sit Ægteskab med Fru Marie Toft, der var Søster til Godsejer Hans Rasmussen Carlsen til Gammelkjøgegaard, blev nær knyttet til Egnen og ligger begravet paa "Claras Kirkegaard" paa Aasen.
Græsmarksvej, mellem Københavnsvej og Tangmosevej, er anlagt paa en af Byens tidligere Græsmarker
og fik Navn i 1913.
Grønningen ligger mellem Københavnsvej og Ølby Skel. Navnet blev vedtaget 18. Mai 1937.
Gudrunsvej, mellem Sygehusvej og Louisevej, er anlagt i 1923 og opkaldt efter Fru Gudrun Steffensen født Nielsen, hvis Bedstefar, Gæstgiver Hans Andersen, ejede Vænget øst for Sygehusvej.
Havnen har i Tidens Løb haft mange Navne, nemlig Bolværksstræde, Ved Stranden, Strandgade, Ved Havnen og Havnegade. Den ældste af disse Betegnelser er Bolværksstræde, som opstod, da Havneindløbet - de oprindelige Aabredder - i 1411 blev befæstet med Bolværk.
Havestræde, nævnes i 1597. Havnen har i Tidens Løb haft mange Navne, nemlig Bolværksstræde,
Ved Stranden, Strandgade, Ved Havnen og Havnegade. Den ældste af disse Betegnelser er Bolværksstræde,
som opstod, da Havneindløbet - de oprindelige Aabredder - i 1411 blev befæstet med Bolværk.
H. C. Andersensgade, mellem Allegade og Tøxensvej, er anlagt omkring Aarhundredeskiftet og opkaldt efter Digteren H. C. Andersen (1805-1875), der undertiden gjorde Ophold her i Byen paa Rejserne fra København til Nysø. I 1836 skrev H. C. Andersen til Fru Signe Læssøe: "Først gik Turen over Kjøge, hvor der jo paa Ruden (i Gæstgivergaarden "Norske Løve") efter en af "Hverdagshistorierne" skal staa: O Gud! O Gud! i Kjøge! Jeg kunde ikke finde det og for at ikke andre ligesom jeg skulde søge forgæves, saa skrev jeg det der, og nu staar det meget tydeligt".
De paagældende Ruder findes nu paa Køge Museum.
Hestemøllestræde, se under Rebslagergade.
Idasvej, som er den 3. sidste Sidevej til Strandvejen, er anlagt omkring 1930, og Navnet har ikke Relation til nogen bestemt Person.
Ingemannsvej, mellem Egøjevej og Banelinien, hører til Strandvejskvarterets yngre Villaveje og er opkaldt efter Digteren Bernhard Severin Ingemann (1789-1862).
Iver Huitfeldtsvej, mellem Bygaardsstræde og Jernbanegade, er anlagt omkring Aarhundredeskiftet og opkaldt efter Søhelten Iver Huitfeldt (1665-1710). I Træfningen den 4. Oktober 1710 i Køge Bugt mellem den danske og den svenske Flaade førte Huitfeldt Kommandoen paa Linieskibet "Dannebroge" , der laa nærmest Fjenden. Skibet kom i Brand, og da det ikke lykkedes at slukke Ilden, var den eneste Mulighed for Redning at lade Skibet drive ind i Bugten, men da de der liggende Skibe vilde blive udsat for Antændelse, fortsatte Huitfeldt Kampen, indtil Skibet sprang i Luften med hele Besætningen.
Jens Johansensvej, mellem Københavnsvej og Stormøllevej, blev anlagt i 1918 og er opkaldt efter Legatstifteren, Møller Jens Johansen.
Jernbanegade, mellem Nørregade og Jernbanestationen, er en af Byens oprindelige Gader, hvis ældste Navn var Lovportstræde efter Byporten ved Gadens østre Ende, men da denne blev fjernet, ændredes Gadenavnet lidt efter lidt til Møller- gade efter de mange Hestemøller, som tidligere fandtes i Kvarteret. Efter Jernbanens Anlæggelse i 1870 kaldes Gaden Jernbanegade.
Jernstøbervænget, mellem Ølbyvej og Peder Carls Bro, var tidligere en Del af Ringstedvej, men den 18. Oktober 1940 vedtog Byraadet det nuværende Navn, der tidligere betegnede Vænget øst for Vejen, fordi det i en længere Aarrække hørte til Køge Jernstøberi.
Johannevej, mellem Strandvejen og Banelinien, er opkaldt efter Fru Johanne Kindberg (1862- 1947), hvis Mand, Murermester C. Kindberg, var Deltager i det Konsortium, som forestod Udstykningen.
Katekismusgade, mellem Kirkestræde og Nørregade, er en af Byens oprindelige Gader. Navnet stammer dog fra nyere Tid, og det er ganske givet denne Gade, som i 1589 kaldes Taarngade - paa Grund af Beliggenheden ved Kirketaarnet -, skønt den i Resens Atlas ca. 1670 og i Frederik V's Atlas ca. 1750 blot kaldes "Strædet bag Kirken". Navnet Katekismusgade er sandsynligvis først opstaaet omkring 1800, maaske i Forbindelse med Oprettelsen af Køge Borgerskole i 1808, i hvilken Terpningen af Luthers Katekismus var et vigtigt Led i Undervisningen.
Kindbergsvej, mellem Københavnsvej og Stormøllevej, er anlagt i 1913 og er opkaldt efter Murermester C. Kindberg (1861 -1933).
Kingosvej, mellem Strandvejen og Ingemannsvej, er opkaldt efter Salmedigteren,
Biskop Thomas Kingo (1634- 1703).
Kirkestræde, mellem Torvet og Allegade, er en af Byens ældste Gader og har Navn efter Kirken, som fuldstændig dominerer Gadebilledet. De mange gamle Huse giver Gaden en særpræget stemningsfuld Skønhed og danner tilsammen en harmonisk Helhed, skønt de spænder over saa vidt forskellige Stilarter som Gotik og Empire. Det er her vanskeligt at fremhæve enkelte Huse, men to bør dog nævnes, Nr. 20, som med Aarstallet 1527 er Danmarks ældste daterede Bindingsværkshus, og Nr. 13, den gulkalkede Gaard med de gotiske Bislagsten, som ligger i Skygge af to store Lindetræer. Oprindelig strakte Kirkestræde sig kun til Krydset Katekismusgade-Laugshusgade, og Gadens nordre Ende var, indtil Allegade blev anlagt, en lukket Gade, som hed Nosseportstræde. Korsvej er omkring Aarhundredeskiftet anlagt for Enden af Taarnvej.
Korsvej er omkring Aarhundredeskiftet anlagt for Enden af Taarnvej.
Kræmmerholm nævnes i 1596.
Københavnsvej er den oprindelige og naturlige Betegnelse af Hovedlandevejen fra Køge til København.
Langesvej, som i 1946 blev anlagt paa den gamle Dyrskueplads ved Ølbyvej, er opkaldt efter Godsejer Rasmus Carlsen Lange (1739-1789), som købte Gammelkjøgegaard den 29. Nov. 1775.
Laugshusgade (1593: Skomager Laugshusstræde), mellem Kirkestræde og Nyportstræde, hører til Byens ældste Gader og har faaet Navn efter Skomagernes Laugshus (Nr. 4 i Gaden), som blev erhvervet paa en ejendommelig Maade. Skomagerlauget ejede nemlig Skt. Johannes og Apostlen Jacobs Altre i Køge Kirke, og da Præsterne Jens Ebbesen og Mads Ebbesen skænkede et Hus til disse Altre, overtog Lauget Huset, men Mikkel Jepsen i Strøby paastod, at det tilhørte hans Kone. Sagen kom for Roskildebispens Officialis, som i 1476 tildømte Skomagerlauget Huset. Derefter verserede Sagen ved Køge Byting, og kom til sidst for Kongens Retterting, hvis Kansler, Evert Grubbe, i 1478 udstedte et Tingsvidne, hvorved Mikkel Jepsen skænkede Huset til Skomagerlauget
til evig Arv og Eje. Huset var derefter Laugshus, indtil Skomagerne i 1810 solgte Ejendommen, der trods en Ombygning i forige Aarhundredes Begyndelse stadig er meget karakteristisk og giver Gaden et vist Særpræg.
Lille Græsmarksvej, mellem Græsmarksvej og Græsmarkshuset, fik Navn 1. Juni 1948.
Lille Kirkestræde, mellem Kirkestræde og Nyportstræde, er en af .Byens oprindelige Gader, hvis Navn skyldes Beliggenheden ved Kirken.
Lille Sandmarksvej, mellem Egøjevej og Vordingborgvej, har som de øvrige Sandmarksveje en vis Relation til de sandede Markjorder, der omgiver Byen.
Lindevænget, mellem Blegdamsstien og Skovvænget, blev anlagt i 1946. Den 10. April s. A. vedtog Byraadet at kalde
Vejen Lindevej, men den 6. Mai s. A. ændredes N avnet til Lindevænget. .
Loulsevei, mellem Tøxensvej og Tordenskjoldsgade, er opkaldt efter Grosserer Alfred A. Nielsens Kone, Fru Marie Louise Nielsen, hvis Far, Gæstgiver Hans Andersen, ejede Vænget øst for Sygehusvej.
Lovportstræde. se under Jernbanegade. Maagevej. der er den anden Sidevej til Grønningen, fik Navn
18. Mai 1937.
Maagevej. der er den anden Sidevej til Grønningen, fik Navn 18. Mai 1937.
Margrethevej, mellem Slagterivej og Gløerfeltsvej, er anlagt omkring Aarhundredeskiftet og er opkaldt efter Tømrermester Jens W . Blumes Kone, Fru Margrethe Blume født Sattrup.
Marievej, mellem Strandvej og Johannevej, er anlagt omkring "1920 og er opkaldt efter Fru Marie Pedersen, Vindsebæk, hvis Mand, Gaardejer Lars Pedersen, var Deltager i det Konsortium, som forestod Udstykningen.
Marie Toftsvej, som i 1946 blev anlagt paa den gamle Dyrskueplads ved 0lbyvej, er opkaldt efter Fru Marie Toft
(1813-1854), - Søster til Kammerherre, Hofjægermester Hans Rasmussen Carlsen - , som første Gang var gift med
Godsejer. cand. jur. Harald Toft til Rønnebæksholm og anden Gang med Biskop Nicolai Frederik Severin Grundtvig.
Møllergade, se under Jernbanegade.
Nicolajvej, mellem Vordingborgvej og Egøjevej, hører til Kvarterets yngre Veje og er opkaldt efter Forpagter Hans Nicolajsen (1847-1929), hvis Gaards Jord er udparcelleret til denne og omliggende Villaveje.
Niels ]uelsgade, mellem Nørregade og Banelinien, er anlagt omkring Aarhundredeskiftet og er opkaldt efter Søhelten,
Generaladmiralløjtnant Niels Juel (1629-1697), som i Krigen mellem Danmark og Sverige vandt den største Sejr i vor
Sømagts Historie. Om Morgenen den l. Juli 1677 mødtes den svenske Flaade paa 25 Linieskibe, 11 Fregatter og en Række mindre Skibe med den danske paa 20 Linieskibe og 5 Fregatter ud for Stevns. Det lykkedes straks Juel at lokke Fjenden ind i det vanskelige Farvand i Køge Bugt, hvor han trods den betydelige Overmagt og uden at miste et eneste Skib fuldstændig tilintetgjorde den fjendtlige Flaade og tog 2-3000 Fanger, hvorved Carl XI'~ Planer om at komme den betrængte svenske Hær i Pommern til Hjælp bristede, hvilket i væsentlig Grad afgjorde Krigens Udfald.
Nordre Havnevej omfatter Strækningen mellem Værftsvej og Bolværket, øst for Køge Kulforretning.
Nordre Kajgade strækker sig mellem Havnen og Nordre Mole.
Nordre Sandmarksvej, se under Zoffmannsvej.
Nosseportstræde, mellem Laugshusgade og Allegade, er nu en Del af Kirkestræde. Strædet eksisterede allerede i Middelalderen og havde Navn efter Nosseporten, som Borgmester Gregers Hansen lod spærre i 1640, efter at den i umind"elig Tid havde været benyttet til Kreaturtransport mellem Byen og Græsmarkerne mod N ord. Saavel Strædets som Portens Navn skyldes utvivlsomt en Misforstaaelse, da Strædet i de ældste Arkivalier kaldes Nasepeststræde, hvilket var meget træffende, da de Gødningsmængder, som paa Grund af Datidens mangelfulde Renovation opfyldte Strædet, sikkert bevirkede, at Vejen var en "Pest for Næsen". Nyportstræde, mellem Torvet og Sygehusvej, er en af Byens oprindelige Gader og har Navn efter den tidligere Byport - Nyport - ved Gadens nordre Ende, som efter Navnet at dømme sikkert var den yngste af Byportene. Af Gadens ældre, uensartede Bebyggelse lægger man Mærke til Nr. 41, i hvis mishandlede Ydre man finder Rester af en Renaissaneegaard fra 1631.
Nørregade (oprindelig Nørrestræde) er Byens Hovedgade mod Nord. Den hører til Byens ældste Gader, og indtil Midten af forige Aarhundrede naaede den kun til Krydset AllegadeTværvej, hvor Byporten, Nørreport, afsluttede Gaden. Der fandtes dog allerede i tidligere Tid en Række Ejendomme langs Landevejen uden for Nørreport, bl. a. Gæstgivergaarden "Norske Løve", men en decideret gademæssig Bebyggelse begyndte først, da "Det borgerlige Velgørenhedssel' skab" i 1847 opførte Stiftelsen, og da man i 1859 opførte "Tøxens Skole". Gadens Længde er siden dengang blevet mere end fordoblet og naar nu til Zoffmannsvej. De fleste af de gamle Gaarde har efter Aarhundredeskiftet maattet vige for en mere tidssvarende Bebyggelse, men enkelte er dog tilbage, bl. a. den sammenbyggede Renaissancegaard fra 1619, hvor der tidligere var Spindegaard, men hvor Køge Museum
nu har til Huse, desuden Renaissancegaardene Nr. 5 og Nr. 22, som stammer fra første Halvdel af det 17. Aarhundrede, og Byens eneste Rococoejendom, Gaarden Nr. 24, eller" Ulfeldts Gaard", som den ogsaa kaldes efter en af de tidligere Ejere, Schoutbynacht Lauritz Ulfeldt.
Pedersvej, mellem Vestergade og Zoffmannsvej, blev i 1922 anlagt i "Hr. Peders Vænge", og Navnet blev vedtaget den 8. Aug. s. A. Hr. Peders Vænge hørte oprindelig til Byens Kapellanembede og er opkaldt efter Kapellanen, Hr. Peder Christensen Skivholm, som solgte Vænget til Vallø - sandsynligvis i 1646 eller 1647, i hvilke Aar han førte Forhandlinger med Rigsraad Christen Skeelom Salget, i hvert Fald viser en Vurderingsforretning af 5. Nov. 1660 over den Skade, Hr. Peder Christensens Vænge ved Vesterport havde lidt i Krigsaarene, at Vallø paa daværende Tidspunkt ejede Vænget. Ved Mageskifte mellem Vallø Stift og Gammelkjøgegaard den 19. Aug. 1778 erhvervede Gammelkjøgegaard Vænget, som senere solgtes til Køge By.
Præstegaardsstien, mellem Nyportstræde og Pedersvej, ligger paa det gamle Befæstningsterrain og har faaet Navn efter den gamle Præstegaard.
Quistgaardsvej, mellem Niels Juelsgade og Slagterivej, er anlagt omkring Aarhundredeskiftet og opkaldt efter Kaptajn
P. C. Quistgaard, som faldt i Træfningen mellem Englænderne og Landeværnet den 29. August 1807 - efter Traditionen, hvor Vejen nu ligger.
Rasmussensvej, mellem Lille Sandmarksvej og Becksvej, er opkaldt efter Murermester i Borup Niels Chr. Rasmussen (1877 -1942), som byggede de fleste af Husene.
Rebslagergade, mellem Vestergade og Skt. Gertrudsstræde, er en af Byens oprindelige Gader. Saavel i Resens Atlas (ca. 1670) som i Frederik V's Atlas (ca. 1750) kaldes Gaden Skt. Gertrudsstræde, - altsaa en Del af det nuværende Skt. Gertrudsstræde, men det oprindelige Navn er dog Hestemøllestræde, hvilken Betegnelse anvendes i Skøde- og Panteprotokollerne fra 1589 til det 18. Aarhundredes Begyndelse. Det nuværende Gadenavn stammer sandsynligvis fra sidste Halvdel af det 18. Aarhundrede.
Ringstedvej er den oprindelige og naturlige Betegnelse af Hovedlandevejen fra Køge til Ringsted.
Robenheje, en af Søndre Køges yngste Villaveje, har Navn efter en mindre Skovstrækning, som tidligere hørte under
Gammelkjøgegaard.
Salbyvej er den oprindelige og naturlige Betegnelse af Vejen mellem 0lbyvej og Lille Salby (Højelse Sogn).
Sandmarksvej strakte sig tidligere mellem Ringstedvej og Vordingborgvej, men efter Ringvejens Anlæggelse er der mod 0st nedlagt et Stykke af Sandmarksvejen, saa at den nu ligger mellem Ringstedvej og Ringvej.
Skt. Gertrudsstræde, mellem Nyportstræde og Glæisersvej, hører til Byens oprindelige Gader og har Navn efter den
nederlandske Helgeninde, Skt. Gertrud, som nævnes første Gang i Køge i 1394, da Væbneren Bjørn Olufsen skænkede en Gaard til Skt. Gertrud og Vor Frues Alter. Skt. Gertruds Kapel og Kloster laa ved Gadens søndre Side, - og ikke paa Glasbankevænget, som anført af Byens tidligere Historieskrivere
og Skt. Gertruds Kirkegaard ved Gadens nordre Side. Efter Reformationens Indførelse laa Kapellet og Klosteret
øde, indtil Kongen i 1552 gav Tilladelse til, at Bygningerne maatte nedrives, og Materialerne anvendes til Raadhusets
og Havnens Forbedring. Kirkegaarden anvendtes dog til Midten af det 17. Aarhundrede. I omtrent 50 Aar blev
Gaden kaldt Rebslagergade, fordi der i en Aarrække var Reberbane, men i 1913 vedtog Byraadet, at Gaden fremtidig
skulde have det oprindelige Navn.
Skeels Stræde, se under 0lbyvej.
Skovvænget, mellem Vordingborgvej og Blegdamsstien, er anlagt for omtrent 15 Aar siden i Vænget mellem Sandmarksskoven og Blegdamsstien.
Slagterivej, mellem Nørregade og Køge Andelssvineslagteri, er anlagt i Aarene efter Slagteriets Grundlæggelse - 17. Juli 1889 - og har meget naturligt faaet Navn efter Beliggenheden.
Sofievej, som er den 2. sidste Sidevej til Strandvejen, er anlagt i 1920 og opkaldt efter Svellearbejder Frederik Henriksens Søster, Fru Sofie Sørensen (1870-1947), som er født i det gamle Hus paa Vejen.
Solsortvej, der er den tredie Sidevej til Grønningen, fik Navn 18. Mai 1937.
Steensvej, mellem Københavnsvej og . Stormøllevej, er anlagt i 1931 og opkaldt efter Raadmand Mogens Steen, der ved Fundats af 5. Mai 1523 oprettede Fattigstiftelsen "Steens Boder", som tidligere laa ved Klosterkirkegaardens nordre Side, men som i 1856 blev flyttet til Fændediget.
Storehedingevejen er den tidligere Betegnelse af Strandvejen.
Stormøllevej, mellem Københavnsvej og østre Sandmarksvej, er anlagt ved Stormøllen, som blev bygget i 1858, og som er den sidste af de 7 Vindmøller, Nord for Byen. Gadenavnet blev vedtaget i 1913.
Strandpromenaden, fra Carlsensvej over Lyngen, har gennem flere Generationer været en yndet Spaseresti
Strandvejen var oprindelig 'en Del af Landevejen til Storehedinge og kaldtes Storehedingevejen, men den 9. Juni 1921
blev Navnet ændret til Strandvejen for Strækningen fra Køge Bro til Bygrænsen.
"Suder- eller Skomagertorvet, se under Torvet.
Sveasvej, mellem Strandvejen og Strandpromenaden, blev anlagt i 1928, og Navnet blev vedtaget den 6. September s. A. med Henblik paa de tilstødende Gaders Navne: Codanvej og Danasvej.
Sygehusvej, mellem Nyportstræde og Zoffmannsvej, var tidligere en navnløs Markvej gennem Vængerne, men efter at
det nye kommunale Sygehus i 1907 var taget i Brug, fik Vejen en vis trafikal Betydning, og meget naturligt vedtog
Byraadet i 1913 Vejens nuværende Navn.
Søndre Havnevej strækker sig fra Havnepladsen til Dansk Andels Kulforretning.
Søndre Kajgade strækker sig langs søndre Kaj.
Søndre Molevej, mellem Havnepladsen og Søndre Mole, er anlagt for mange Aar siden, men har først for nylig faaet
Navn.
Taarngade, se under Katekismusgade.
Taarnvej, mellem Quistgaardsvej og Korsvej, er anlagt omkring Aarhundredeskiftet, og Navnet stammer fra Beliggenheden ved det gamle Vandtaarn, der blev opført i 1892 i Forbindelse med Vandværket, hvis Drift begyndte 26. November 1892.
Tangmosevej, mellem Slagterivej og Københavnsvej, er anlagt i 1913 og opkaldt efter en Mose, øst for Vejen. Oprindelig naaede Tangmosevej kun til de saakaldte Sandpladser, men den 25. Marts 1924 vedtog Byraadet, at Vejens Forlængelse over Sandpladserne skulde have samme Navn.
Toldbodvej, mellem Havnen og Strandvej, blev anlagt i 1943, og Byraadet vedtog Navnet den 2. Nov. s. A. med Henblik paa den projekterede Toldkammerbygning.
Tordenskjoldsgade, mellem Nørregade og Glæisersvej. er opkaldt efter Søhelten, Schoutbynacht Peder Tordenskjold
(1690-1720). Tidligere naaede Gaden kun fra Nørregade til Sygehusvej, men Byraadet vedtog 23. Febr. 1929, at Tordenskjoldsgades Fortsættelse fra Sygehusvej til Glæisersvej skulde have samme Navn.
Torvet har altid været Byens Centrum, hvor Borgerne mødtes, naar en eller anden Begivenhed fandt Sted. Her blev de
fleste Henrettelser foretaget, her - foran Raadhuset - stod indtil 1799 den berømte Køge Kag, som var frygtet over
hele Landet, her havde Skomagerne deres Boder, hvorfor Torvets vestre Del tidligere kaldtes Suder- eller Skomager-
. torvet, her stod Byens 2 Vandposte, hvor Tjenestepiger og Sladrekællinger udvekslede Nyheder, og her gik Bølgerne højt omkring Valgtribunen i Hørups og Albertis Dage. Dette hører nu Fortiden til, og den eneste Reminiscens fra svundne Dage er Kong Frederik VII's Broncestatue - modelleret af Professor H. V. Bisson -, som blev rejst af Byens og Omegnens Beboere den 5. Juni 1869. De fleste Ejendomme omkring Torvet har en ærværdig Alder bag sig, som skjules af de ombyggede Facader, selv Raadhuset blev tildels ombygget i 1803.
Tværvej, mellem Nørregade og Bjerggade, eksisterede allerede i Midten af forige Aarhundrede som en navnløs Markvej eller Sti, og den fik først en vis Berettigelse, da Foreningen af 2. April 1876 opførte Stiftelsen "Niels Hansens Minde" i 1893.
Tøxensvej, mellem Nørregade og Ringvej, er anlagt omkring Aarhundredeskiftet og er opkaldt efter Legatstifteren, Købmand Thomas Tøxen (1766-1849), som skænkede Midlerne til Opførelsen af Realskolen "Tøxens Skole", der blev indviet i 1859. Tøxensvej naaede tidligere kun fra Nørregade til Sygehusvej, men 23. Febr. 1929 vedtog Byraadet, at Vejens Forlængelse fik samme Navn.
Vestergade (oprindelig Vesterstræde) er Byens Hovedgade mod Vest. Den hører til Byens ældste Gader, og Husenes
mange forskellige Stilarter giver Gadebilledet en særlig Patina. Det er dog især Renaissancegaardene Nr. 6 og Nr. 7
fra sidste Halvdel af det 16. Aarhundrede og Gaarden Nr. 16 fra 1644 med Bruskbarokkens frodige Slyngværk, som
tiltrækker Opmærksomheden. En Reminiscens fra Middelalderen er Klosterkirkegaarden ved Gadens søndre Side.
Den hørte oprindelig til Graabrødreklosteret, som blev opført i 1484-85, - vistnok paa den anden Side af Gaden -,
men som efter Reformationens Indførelse blev nedrevet.
Vibevej, der er den fjerde Sidevej til Grønningen, fik Navn 18. Mai 1937.
Vinkelvej var Navnet paa den nu nedlagte, vinkelformede Sti fra Niels Juelsgade, langs Banelinien til Bjerggade. Navnet blev vedtaget i 1913.
Vordingborgvej er den oprindelige og naturlige Betegnelse af Hovedlandevejen fra Køge til Vordingborg.
Værftsvej, mellem Havnen og Tangmosevej, blev anlagt i 1946 og den 10. April s. A. fik Vejen Navn efter Køge Værft, som blev grundlagt i 1918 og nedlagt i 1923. Værftets Bygninger og Grund, der strækker sig langs hele Vejens nord·østre Side, ejes nu af A/S Junckers Savværk.
Zo/fmannsvej, mellem Københavnsvej og 0lbyvej, var oprindelig en gammel Markvej, som kaldtes Sandmarksvejen eller Nordre Sandmarksvej - til Forskel fra de øvrige Sand· marksveje -, men i 1921 blev Navnet ændret til Zoffmannsvej, opkaldt efter Konsul O. H. Zoffmann, som i 1848 anlagde en Papirfabrik tæt ved Vejen.
Østre Sandmarksvej, mellem Københavnsvej og Stranden, er anlagt paa en af de gamle Sandmarker og fik Navn i
1913. I 1919 begyndte Køge Værft her Opførelsen af den store Boligkarre "Værftsgaarden", som nu dominerer Vejen.
Ølbyvej er den naturlige Betegnelse af Landevejen mellem Køge og 0lby (Højelse Sogn), men indtil Slutningen af
forige Aarhundrede kaldtes Vejen lige saa ofte Skeels Stræde efter Rigsraad Christen Skeel (1603-1659), som den 10. Mai 1641 ved Ramsø Herredsting lod aflyse de mange Veje, som Bønderne fra 0lby og de nærliggende Landsbyer havde tilkørt over Gammelkjøgegaards Hovmarker. Da Bønderne gjorde Indvendinger, fik Christen Skeel den 7. Mai 1647 Kommissionsdom paa, at Vejen maatte gaa over Nørremarken, og at de øvrige Veje kendtes ulovlige.
Kilde: Køge Fonden 1951, Wilhelm Von Anton Ewitz