Retur

gl køgegaard


Gammel Køgegård

Gården nævnes første gang omkring 1430 og har igennem tiden været i mange adelsslægters
besiddelse. I 1775 blev Gl. Køgegård købt af Rasmus Carlsen, hvis barnebarn blev gift med N.F.S.
Grundtvig. Digterpræsten ligger begravet i Gl. Køgegårds park.

Gammelkjøgegaard var allerede i senmiddelalderen kendt som hovedgård og har igennem tiderne været ejet af flere danske adelsslægter, Krumpen, Basse, Bille m. fl. Godset voksede sig dog først stort under slægten Skeels ejerskab i 1600-tallet, da jordtilliggendet blev kraftigt udvidet.

Efter i en årrække at have været på svenske hænder, blev godset igen dansk ejet, da det i 1776 blev købt af Rasmus Carlsen, en lokal landmand, forpagter og handelsmand, hvis søn Christen Rasmussen Carlsen i 1817 blev adlet med Langernes våben: Tre røde roser i sølvfelt.

Christen Carlsen Langes søn, Hans Carlsen (1810-1887) overtog i 1833 godset fra sin mor. Han blev i 1841 udnævnt til hofjægermester, og samme år blev han gift med en datter fra Frijsenborg, Clara Sophie Krag-Juel-Vind-Frijs (1822-1852). Clara fødte tre børn i 1840`erne. Datteren Emmy blev født den 4. juni 1842. Året efter fulgte endnu en datter, Anna Caroline, der dog døde knapt et år gammel. I 1845 ophøjede Hans og Clara Gammelkjøgegaard til et stamhus for slægten Carlsen-Lange og året efter fødtes sønnen Jens Christen.

Hans Carlsens hustru Clara døde i 1852, og sønnen Jens Christen døde 19 år gammel i 1865. Datteren Emmy overtog godset efter faderens død i 1887.

Ved Emmy Carlsens død i 1912 overgik hele godset med 1000 tdr skov, 950 tdr landbrug til den samtidigt oprettede Carlsen-Langes Legatstiftelse. Fundatsen stadfæstedes af kongen i 1913 og med få ændringer af 1957, 1986 og 1998 og 2003 gælder den fortsat.

Da familien, der tilhørte kredsen omkring N.F.S. Grundtvig, var meget religiøs og historisk interesseret, blev det i fundatsen bestemt, at legatstiftelsens afkast - efter en god, men ikke overdreven vedligeholdelse af godset som helhed - blandt andet skulle tilgodese disse interesser.

En af hovedtankerne bag Emmy Carlsens oprettelse af Legatstiftelsen var at bevare Gammelkjøgegaard for eftertiden.

Dette skulle vise sig at blive mere og mere vanskeligt på grund af godsets bynære beliggenhed, og den daværende direktion tog derfor initiativet til rejsning af en fredningssag, der resulterede i, at Legatstiftelsen i 1964 fik gennemført den første frivillige fredning af et helt gods.

Fredningen blev gennemført på trods af en modsatrettet interesse hos Køge Kommune, hvis bymæssige udvidelse hermed blev vanskelig at gennemføre, men der er i dag næppe nogen i Køge, der er kede af Legatstiftelsens fremsynede beslutning.

Hovedbygningen med røde sten og rødt tag er opført i 1791. De to lave fløje har fået deres nuværende udseende ved en ombygning i 1856. En sidefløj i bindingsværk er den eneste tilbageværende del af den tidligere hovedbygning fra 1603.

Hovedbygningen, der rummer en glimrende portrætsamling af gårdens ejere fra det 16. til det 20. årh., er ikke offentlig tilgængelig.

Legatstiftelsen ledes af en direktion på 3 medlemmer.

2009
Driften omfatter 625 ha. skovbrug, 350 ha. landbrug med avlsgård og kornbehandlingsanlæg og lager til 2 gange egen avl samt 2000 m2 tidligere landbrugsbygninger.

Ejere af Gammel Køgegård

Det mens at gården oprindeligt tilhørte kronen.