Retur

 

Havnen
1411  De første bolværker, som betegnes havn, beliggende i den yderste del af åmundingen ved den nuværende havn, blev nævnt

1552 Kongen giver tilladelse at nedrivningsmaterialer fra Graabrødrekloster kan bruges til Havnen og det nye Rådhus.

1578 blev byen fritaget for Byskat, mod at pengene anvendtes til reparation af havnen

1601 Byen må låne 1000 daler af hospitalkassen til havnes reparation og vedligeholdelse.

1618 Kongen giver tilladelse til at der skal opkræves Vare- og havneafgifter, beløbet skal bruges til vedligeholdelse af havnen.

1619 Ansættelse af havnefoged Niels Jørgensen

1641 Den gamle havnebom, der spærrede havnen for sejlads, med mindre der blev betalt havnebompenge,
blev fjernet og den nye havnebom blev placeret længere ude, omtrent hvor det nuværende havnekontor ligger.
Træstammerne til havnebommen, pæleværksadskillelsen samt til havnebomhuset, blev skovet i "Havneskoven", hvor Skovparken nu ligger.

1692 Havnen er atter udsat for store ødelæggelser og tilsanding efter voldsomme østenstorme.
Havnen var fyldt med sand og tang. Ved daglig vande var der tørt 2 m ud fra bolværket. I sejlrenden var dybden ca. 2 m.

1807 Udbygningen af nordre mole blev færdig. Den strakte sig til "Knæet", (der blev fjernet i 1985). Arbejdet blev udført af brødrene Trane.

1827 Havneudløbet blev forlænget med en stenmole på 115 alen (71,5 m) mod nord

1872 Køge havn anskaffede en dampmuddermaskine med tilhørende pramme til uddybning og vedligeholdelse af havnen

1887 I anledning af havnens muddermaskine, som sank den 20. December 1886, udbetalte havnekassen kr. 151 og 47 øre til udgifter ved hævning og reparation af muddermaskinen

1893  Køge's havneudvalg mageskiftede Havneskovvænget med Gammelkjøgegaard ,med et tilsvarende areal på Søndre Lyng, med en eventuel havneudvidelse for øje.

 


Foto: Køge By Arkiv

Køge i 1700-tallet – mod den rene elendighed

1700-tallet blev én lang maritim nedtur for Køge. Fra tid til anden var der kun ét hjemmehørende skib i købstaden. Umiddelbart inden Den Store Nordiske Krig (1709-20) talte byens handelsflåde ellers elleve skibe med en samlet drægtighed på 92½ læster. Krigen og den efterfølgende økonomiske lavkonjunktur satte dog sit tydelige præg på byen, som i 1733 var at finde blandt provinsens absolut mindste søkøbstæder målt i samlet tonnage. Denne position beholdt byen 1700-tallet ud. Køge fik med andre ord ikke andel i den kolossale tonnagetilvækst, som karakteriserede særligt de sidste årtier af 1700-tallet, hvor Danmark havde stort held til at udnytte sin neutralitet. Køge tabte således gennem hele 1700-tallet relativt set maritime markedsandele.

De væsentligste faktorer til Køges nedtur skal dels søges i nærheden til København, dels i de vanskelige besejlings- og havneforhold, der i 1700-tallet red Køge som en mare. Køge fungerede ikke som stabelplads, og selv om den nok lå på en hovedrute, blev byen totalt overskygget af København og Helsingør. Mens søfarten mistrivedes i Køge, blev byen dog fortsat besejlet af skibe, der ikke var hjemmehørende i købstaden. Udskibningen og eksporten fra Køge foregik som regel på udenbys køl.

 

Handelsveje og -varer – på udenbys køl

Fartøjer fra Køge var i kontakt med Norge, København, Aalborg, Århus og Lübeck.

Et øjebliksbillede fra 1733 beskriver søfartens træk i Køge. Byens eneste hjemmehørende fartøj, en krejert på 25 læster, foretog dette år to rejser til Bergen, hvortil den medbragte kornvarer. Returvarerne bestod derimod af tørret og saltet fisk. I 1733 eksporterede Køge tolddistrikt i alt 665 tdr. byg og 2.430 tdr. malt til Norge. 60 pct. af de skibe, som afgik fra Køge, havde imidlertid kurs mod hovedstaden. Dragør-skipperne førte an i denne sejlads. Fra København indkom salt, jern, stenkul og tjære til Køge.

Købstaden stod dog også i forbindelse med byer som Aalborg og Århus. På vegne af lokale købmænd sejlede fire dragør-skippere i 1733 ligeledes til Lübeck efter hør, hamp og andre kramvarer. Besejlingen af Køge foregik således hovedsageligt på udenbys køl. Det var særligt skippere fra Dragør, men også københavnerne fandt vej til Køge.


Hen over århundredeskiftet

Samme år, som Englandskrigen (1807-14) brød ud, var der kun ét skib på fem læster hjemmehørende i Køge. Handelsflåden var så godt som ikke eksisterende. Byens maritime sektor kom da hverken bedre eller ringere ud af krigen. I 1810’erne og 1820’erne fandtes der fortsat kun et par skibe i byen, selv om såvel havne- som besejlingsforholdene var blevet væsentligt forbedret i 1800-tallets begyndelse. De forbedrede forhold, som byens købmænd ikke var sene til at udnytte, smittede ikke af på byens søfart.

Havnesagen i Køge

I løbet af 1700-tallet forfaldt havnen i Køge totalt. Flere gange søgte man regeringen om hjælp, men hver gang forgæves. Indtægterne fra havnen var så små, at de ikke forslog til hverken vedligeholdelse eller reparation. Resultatet var, at færre skibe besejlede Køge, hvorved havnens indtægter blev endnu mindre. Et andet væsentligt problem var den gentagne tilsanding af indsejlingen til Køge. I 1700-tallet forfaldt byen med havnen. Der var derfor en udbredt forståelse for nødvendigheden af havnens udbedring. I 1798 nedsattes i Køge en havnekommission bestående af tre medlemmer, som ikke var sene til at ansøge om statslån til om- og udbygning af havnen. Denne gang var staten mere imødekommende. I perioden 1799-1807 blev der med lån fra Creditkassen bygget en havnedæmning på nordsiden af åens udmunding for derigennem at undgå fremtidige tilsandinger. Selve havneanlægget blev også udvidet med opførelsen af et bolværk syd for det gamle. Siden foretog man flere forbedringer og udvidelser, og i 1838 var havnens dybde på ni til ti fod.


Kort over Havnens udvikling 1659 - 1920

Erik Dalbergs kort fra 1659 gengivet som stik i Puffendorfs værk fra 1696 om Karl X Gustavs krige.

..........................

Udsnit af Reesens kort (gengivet i Kiøge Coagium, 1677)

...................................

Søkortdirektør Jens Sørensens kort over Køge fra 1693

.....................................

 

Kort fra Trap, Danmark 1859

..........................................

Kort fra Trap, Danmark 1895

................................................

Kort fra Trap, Danmark 1920

...........................................

1930'erne blev Køge Havn etableret som en egentlig handelshavn med en kraftig udvidelse og etablering af et nyt svajebassin, en bredere indsejling til Køge Havn, en 250 meter lange cementmole, en 86 meter lange tværmole og en 50 meter lange tværmole, kaldet Djævleøen. De endelige udgifter beløb sig til ca. kr. 1.000.000 - en stor sum i 1930'erne.