Forside

Tegninger

Gravmæler

Helgeninde

Borgmester Hans Christensen Humble

Tyske Menighed


Kirken
Kirken: Magt over, hvad folk tænkte
Kongen: Magt over, hvad folk skulle gøre
 
1104 – 1134 indføres betaling for dåb og begravelser, og betaling af tiende ,
1/3 til præsten,
1/3 til at vedligeholde kirken, 
1/3 til biskoppen blev ydet i form af korn, kvæg og fjerkræ )
Kirken bliver rig, og opkøber store landarealer.
Større arealer er = flere penge (afgifter til kirken) for at dyrke kirkens jord.
Kirken   contra     kongen
Forholdet mellem kongen og kirken blev imidlertid stadig forværret.
Ærkebiskop Jakob Erlandsen, der med pavens velsignelse blev indsat på bispesædet i Lund, var tilhænger af en stærk og uafhængig kirke,
og kom i strid med kongen om bl.a. gejstliges ledingspligt og skattepligt.
Jakob Erlandsen var på mødrene side af Hvideslægten, der var tilhængere af Abel.
Det kom til udtryk, da Jakob Erlandsen nægtede at krone Christoffers søn, Erik, til medkonge og tronfølger.

Danmarks Riges  Breve

15 april 1407 S Pietro Rom Pave Gregor 12. eftergiver alle, der besøger sankt Nikolaj kirke samt sankt Gertuds kapel i Køge
på en række hellige dage eet år og 40 dage samt på ottendedagene 100 dage af den dem pålagte kirkebod

4 juli 1408 Roskilde Broder Peder, fordum biskop af Holum, eftergiver alle, der besøger sankt Gertruds kapel i Køge
og bidrager til dets udsmykning, 40 dage af den dem pålagte kirkebod. .

20 november 1408 Roskilde Biskop Peder af Roskilde giver værgerne for sankt Gertruds kapel i Køge
tilladelse til at indsamle almisser i Stevns-, Bjæverskov-, Ramsø- og Tune herreder samt i fogediet Dragør til forbedring af kapellet.

Gejstlige ejendomme i Køge

Sorø Kloster

1408 1 gård  placering ?    

1412 1 gård i Brogade

1422 1 Mølle på aralet Nord

1494 1 gård i Brogade

Næstved Sankt Peders Kloster

141X 1 gård placering ?

1486 1 gård på Bjerget

1488 1 gård Kirkestræde

1506 1 gård Bolværkestræde

1512 1 gård Nørregade

Antvorskov Kloster

1452 2 gårde placering ?

Præstø Sankt Antonii Kloster

1482 1 gård på Bjerget

Roskilde Domkirke

1400 3 gårde placering ?

1500 1 ejendom på torvet   

1507 ejendom Kirkestræde

Køge Kirke

34 ejendomme i Byen, fordelt fra 1380 til 1480

Sankt Gertruds Kapel

7 ejendomme

Helligkors Kapel

1 ejendom

Lovgivning

1. februar - 1557 Der indføres bøder for drukkenskab i Danmark; Samtidig ophæves straffen for ikke at gå til alters.


Afladsbrev Den katolske kirke år 1400 - 1500





Kirke dragt


kirkegang
Epitafium i Køge kirke over sognepræst Charisten Luridsen Glob med familie, ca. 1630'erne.  

Aabenbar skifte


I løbet af året havde 34 personer stået til "Aabenbar Skrifte i Kirken" for usædelig vandel. Byen havde da 1650 indbygger


Grundplan Køge Kirke





Kongen trodser Paven

Den danske Kong Frederik d. 1 af Gottorp spiste med fryd kød en fredag i juni 1526 på Københavns Slot.
Til stor foragt for bispen der rapporterede det til Paven. Den fredag hvor stegen var over ilden i køkkenet på Københavns Slot blev Pavens middelalderlige kirke herredømme i Danmark afsluttet.

Selve reformationen kom først godt 10 år senere i 1536 til Danmark.
Kirkens ejendom bliver overdraget til statenDen danske konge gjorde med et slag den katolske kirke i Danmark ugyldig - det var nu kun den reformerte
Kirke som var den rigtige kirke - og godkendt af Kongen.
Dermed kunne kongen i et hug overtage alle ejendomme og jordbesidelser i hele Danmark - og det var næsten 30% af al jord i Danmark
der var ejet af Pavekirken

Er dette en skrøne eller ?

Fra Tordenskjolds erindringer 

I det herrens år 1719 var den danske flåde under anførelse af søhelten Peder Wessel (1690-1720) i folkemunde kaldet "Tordenskjold" på vej fra Marstrand mod Kjøge for at proviantere med bl.a. den på den tid så gode og mangfoldige danske sild.

Flåden nåede ud for den lille flække ved Hundige og måtte her ankre op på grund af hårdt vejr og ligge for svaj i tvende dage. Da stormen havde lagt sig, hidkaldte Tordenskjold sin bedste kanonér, som han befalede at melde præsten i Kjøge by sin snarlige ankomst.

"Om du gør dit arbejde vel, da ere disse 4 rigsdaler dine" sagde Tordenskjold. Kanoneren som ej fattedes råd, lagde en kugle i en af de trepundige styrbords kanoner - sigtede på klokketårnet og fyrede. Braget tordnede ud over bugten og fortonede sig i det fjerne, mens den brave kanonér spændt lyttede efter, om han havde oppebåret sine 4 rigsdaler. En svag metallisk klang inde fra land vederkvægede hans spændte forhåbninger.

I præstegårdshaven sad den ærværdige pastor tålmodigt og ventede på sin fornemme gæst, da stilheden med et flængedes af et øredøvende spektakel fra kirkeklokken. I næste øjeblik fandt pastoren sit smukke ornat aldeles over-dænget og tilsmudset af ituslået porcelæn. Midt på bordet blandt de knuste skår lå en bronzeflig fra tårnets klokke.

Trods det fæle postyr glædede den gamle præst sig i sit inderste, thi da vidste han, at han om føje tid skulle gense sin gode ven.

Da Tordenskjold kort efter gjorde sin opvartning i præstegården, blev han modtaget af præsten med ordene: Om I end kommer silde min gode Peder Wessel, er I ventet med stor glæde. Og om I ej så højenlydt haver Jer ankomst angemeldt, da være I buden en "lille sort!"

Tordenskjold svarede da: "Hvo intet vover - intet vinder! Haver I end kun en under- kop, min gode pastor, så varer drikken desto længere!"

I følge troværdig kilde skulle præsten derefter have beskænket sin gæst i bemeldte underkop, som Tordenskjold siden bevarede som et kjært minde.

Denne beretning er overleveret "Søforklaring" af en af de lokalt boende og absolut troværdige skippere, som vi takker for denne interessante tilføjelse til Kjøge Bugt`s lokalhistorie.

Søforklarings lokale folkeminde samling.

...............................................