Gl Kjøge Kirke
Straks ved byens grundlæggelse er man gået i gang med at opføre en kirke, der nu er næsten helt forsvundet. Mur rester mellem den nuværende kirkes tårn og skib, der dateres til 1250-1300, stammer formentlig fra denne første kirke. Af fundamentrester ses at den har været 7 m bred, 17 m lang og med et kor på mindst 8 m. Omkring år 1400 begyndte man på en ny udvidelse af kirken som i løbet af begyndelsen af dette århundrede stort set fik det udseende den har i dag. Man byggede først det nye kor ud mod Nørregade og rev derefter den gamle kirke ned og byggede den nye treskibede kirke frem til tårnet. Ved udvidelsen øgedes kirkens areal fra 175 kvadratmeter til ca. 1400 kvadratmeter. Køge Kirke Bygningsår 1300-1325-1400-1450-1794 Hovedskibet bæres af 14 ottekantet piller der er 15 m til overkant af murkronen
Tegninger
1300
1325
1400
1450
1794
5 klokker 1470-1500-1553-1571-1571
Hovedorglet rummer 2.370 piber af tin og kobber. Stemmerne er fordelt med 10 på hovedværket, 10
på overværket, 8 på brystværket og 10 i pedalet -ialt 38 stemmer. 7 af stemmerne er taget med fra
det gamle orgel og genanvendt.
Byggeår er 1968. Orgelbygger er Marcussen & Søn, og arkitekt er Rolf Graae.
Kororglet stod færdigt januar 1999. Orgelbygger er
også Marcussen & Søn, og arkitekt er Karsten Vibild.
Tårnur 1912, Danmarks største (Vor frue kirke 1828 - 1903)
Tårnet er kirkens ældst bevarede bygningsdel, som i 1325 blev opført i fire stokværk og i 1400- tallet
tilføjedes et femte stokværk, det nuværende klokkekammer. Med klokkestokværket er
tårnet 43 m højt.i grundareal ca 11 * 11 meter.
Tårnet har fungeret både som fæstningsværk og fyrtårn. Østsiden af tårnets øverste stokværk er
forsynet med en muret karnap, en fyrlygte fra 1450.
I tårnets klokkekammer hænger fem klokker fra 1400- og 1500-tallet.
Prædikestolen med den imponerende to-etagers lydhimmel er skåret i egetræ, udført af Hans Holst 1624
Årstallet kan sammen med Chr.IVs kronede navnetræk ses på rygskjoldet, der findes mellem
selve stolen og dens himmel, dér hvor præsten står.
Døren til prædikestolen vender ud mod nordre sideskib. I topfeltet findes kirkens embedssymbol,
den trearmede lysestage. På frisen er skrevet "Soli Deo Gloria" dvs. "Gud alene æren".
Altertavlen er lavet i 1652 i Lorentz Jørgensens værksted i Holbæk.
Af kirkeregnskaberne fra 1652-53 kan man se, at man på det tidspunkt skred til en meget stor
nyanskaffelse. Der opførtes en række udgifter "på den nye altertavle at føre fra Holbæk og hid til
kirken" - især for 10 vogne, som kørte altertavlen
Døbefonten er af sort marmor og rød porfyr, skænket af borgmester Claus Olufsen Bager
og hustru Bodil Pedersdatter 1613.
- Dåbsfadet af sølv er fra 1635 og skænket af borgmester Hans Christensen Humble og
hustru Karen Hansdatter.
1867
Kirkens søndre våbenhus, som lå tæt på kirketårnet, blev nedrevet. Det eksisterede kun i 73 år.
1900 Elektrisk lys taget i brug første gang juleaften bidragsyder Etatsraad A.A. Hasselbach
Køge Kirke Var den dominerende stiftelse med 34 ejendomme fordelt over hele byen. 1385 - 1470
Kirkegaarde
Sct.Nicolai gl. kirkegaard planeret og nedlagt i 1864
Assistentkiekegaardens ældste del taget i brug 1835, udvidet 1864
Sct.Nicolai nye. kirkegaard blev anlagt 1890 v/københavnsvejen
Gamle Klosterkirkegaard Vestergade
Gl Kjøge Kirke
Den mindst hundrede år ældre landsby beliggende længere inde i landet, kom med tiden til at hedde Gammel Køge,
mens købstaden en periode hed "Ny Køge". Landsbyen betalte i 1300-årene fortsat afgifter til bispen i Roskilde
og besad en kirke (ved den nuværende Gammel Køgegård) i 1400-tallet.
På det tidspunkt var Køge og Gammel Køge selvstændige sogne.
SB 19 Køge sogn, Ramsø herred, Københavns amt Status Lokaliteten er færdigregistreret Kulturhistorisk stedfæstet punkt
Henvisning Lokaliteten er en formodet del af 020107-53 Fredningsnr.:34282. Fredningsstatus: B (1982)
Kort 4cm kort: 1513 II SV MB: 3428 UTM: 700233 / 6150839 Zone: 32 Afsat af museumsmedarbejder Ejerlav 2000253 Gl. Køgegård Hgd., Køge Jorder, matr.nr.: 1an (1982)
Stednavne Gl.Køgegrd. (1982) Gl. Køge kirkeruin (2002) Gl. Køgegård kirketomt (2002)
Anlæg 1 TRO OG TRADITION, KIRKE. Antal: 1 Middelalder Svært beskadiget (1982) Svært beskadiget (2002) Ikke truet (2002)
15-01-2002 2 BEGRAVELSE, KIRKEGÅRD. Antal: 1 Middelalder Beskadiget i uvist omfang (2002)
Begivenheder 1 BESIGTIGELSE FORESTÅET AF MUSEUM 1982 Ansvarlig: Høgsbro,K.-E. Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning. Journalnr: F53-1852 Tinglyst tekst.: Ruinen fremtræder som ca. 1 m høje fundamenter af en korrunding, hvis indvendige diameter er ca. 6 m, hvortil der i vest slutter sig fundamenter af en rektangulær tilbygning, der måler ca. 2 x 3 m. Det fredede areal hvorpå kirkegården ligger måler ca. 75 x 50 m med størst udstrækning i øst-vestlig retning. Det afgrænses i nord af en markvej, og i øst af et bækleje, i syd og vest af linjer, der forløber parallelt med disse i en afstand af henholdsvis 50 m fra markvejen og 75 m fra bæklejet. Det fredede areal ligger i den gamle frugthave. Ovennævnte mindesmærke, må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller beskadiges på nogen måde ved gravning, pløjning, bebyggelse, henlæggelse af jord, sten og affald eller på nogen anden måde forstyrres. Det er tilladt at anvende arealet på samme måde som hidtil, dog må nyplantning kun ske efter aftale med fredningsstyrelsen. 2 TINGLYSNING AF AREAL ELLER PUNKT 1982 Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning. Journalnr: F53-1852 3 REGISTRERING AF ØDEKIRKER 15. januar 2002 Ansvarlig: Rasmussen,U.F. Køge Museum Forkortet originaltekst og resumé: Kirkegård med kirkeruin findes i en mindre, privat skovbevoksning umiddelbart nord for herregården Gl. Køgegård. 93 NYBEREJSNING AF FREDEDE LOKALITETER 11. oktober 1982 Berejser: Bekmose,M. Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
Litteratur 1980 Fraes Rasmussen,U.: Historisk årbog for Roskilde Amt.
Titel: Udgravninger ved Gl. Køgegård..
Kilde: Fund og fortidsminder
Kirken var bygget af kridtsten fra 1100-årerne, og kirkegården blev benyttet til år 1500 - 1550