De små arbejdsheste, træk- og ridedyr, var i størrelse og type meget lig den islandske hest. Men arkæologiske fund har også dokumenteret tilstedeværelsen af store heste, beregnet til krigsbrug og turneringer.
Friserne var meget populære som turneringsheste. De blev i sen middelalder importeret til Danmark, for at gøre de lokale heste større og stærkere og dermed bedre i stand til at bære de stadig tungere rustninger ridderne brugte. Til krig brugtes altid hingste. Udstyr til hestene, strigler, hovedtøj, sadler m.v. er kopier af middelalderligt hesteudstyr.
Når hestene ikke var i brug gik de i indhegnede hestehaver, som regel en hingst med et stod avlshopper. Danske heste var eftertragtede og heste var landets næststørste eksportvare, efter skånesilden.
Der var grise overalt, også i byerne. De gik tit frit omkring og åd det affald, der blev kastet ud på gaden. Derfor hegnede man haver og marker (og kirkegårde!) ind, så grisene ikke kunne rode jorden op og ødelægge det hele.
Ved juletid slagtede man de grise, man ikke ville beholde til året efter og saltede eller røg kødet, så det kunne holde sig.
De leverer æg hver dag, dog ikke om vinteren, og i modsætning til grise, får og køer, som kun slagtes i november, kan hønsene levere frisk kød året rundt.
Hanerne bruges som "vækkeur" og nogle steder har man hanekampe, hvor to haner slås på liv og død, og folk vædder om, hvem, der vinder.
De fine fjer og dun fra gæssene bruges til pudefyld og til fine fjermadrasser, som kun rige folk har råd til.
Købmanden ligger på en flot stoppet fjermadras, fyldt med gåse fjer og -dun, de fleste andre i byen har kun madrasser med halmfyld.
Gæssene er kloge dyr, som også er gode "vagthunde", de skræpper op, når fremmede nærmer sig.
Får og geder
Fåret var i Middelalderen et vigtigt husdyr. Både på grund af ulden, der blev brugt til garn og i filt, og som leverandør af fødevarer, som mælk, ost og kød. Alt kunne bruges, også knogler, horn og klove.
Middelaldercentrets får er af racen finsk finuldsfår, der er en meget gammel nordisk fårerace. De er små og hårdføre, og kan klare sig under selv meget barske forhold. Hunnerne er undertiden gedehornede, et træk der var almindeligt for middelalderens får.
Gederne er nøjsomme, de giver god mælk og deres kød smager udmærket. Deres uld er ikke så god som fårets, men kan bruges til grovere klæde, bl.a. et vandafvisende stof som bruges til "regntøj", til kapper til rejsebrug.
Klove fra geder og får samt muler og andet bruges til at koge en meget stærk lim: hudlim.
("Gederne var imidlertid et problem. De var så altædende, at de ofte ødelagde mere, end de gavnede. De forgreb sig ikke mindst på hegn og ungskov, hvilket var et stort problem. Vi finder derfor adskellige bestemmelser i lovgivningen, som viser, at ejerne kunne sagsøges, hvis ikke de vogtede deres geder. På Fyn og Bornholm forbydes gedehold ganske enkelt i slutningen af 1400-tallet. På Fyn første gang i 1473 og på Bornholm i 1499. Arkæologiske fund af gedeknogler på voldsteder tyder på, at bisper og stormænd har holdt geder. Deres mælk var særdeles velegnet til fremstilling af god, fed ost."Bien var en lille, men vigtig del af tilværelsen i middelalderen.Honningen blev brugt som sødemiddel i madlavningen og honning var en væsentlig ingrediens i bl.a. kryddervin.
Sukker var kendt i 1300-tallet herhjemme, men det skulle importeres og var derfor meget dyrt.
Bivoks blev brugt til lys og kærter, til overfladebehandling af læder og hørtråd og til mange andre formål.
Bier blev i middelalderen opfattet som bittesmå fugle, ikke som insekter.
Kilde: http://www.middelaldercentret.dk