Forside


Ristriktioner


1700 - 1800 Kongens besøg i Købstaden medførte følgende arbejdsopgaver

Gennemgang af regnskaber mv.

Mønstring af tropper

Bese kirker Pengeuddeling til fattige

Samtale med embedsmænd

Bese forsvarsværker - volde & fæstninger

Gudstjenester

(Natur)katastrofer og krisesituationer

Bese havne, toldboder

Bese borgervæbninger

Indvie biskopper mv.

Bese skoler, sygehuse, sindssygeanstalter

Bese sprøjtehuse og lignende

Officerers rapportaflæggelser

Gejstliges rapportaflæggelser

Bese mindesmærker og historiske steder

Bese arrester/fængsler

Overvære øvelser

Bese fattiggårde

Interesse for indbyggeres daglige liv

Udnævnelser Udnævnelser Udnævnelser Kultivering af naturen

I 1700-tallet bør kongens følge ikke kun ses som praktisk foranstaltning for at opretholde kongens vante levestandard. Majestætens eskorte må også ses som iscenesættelse, hvor hoffet og følget var med til at forøge kongens prestige overfor den brede befolkning. Dette var en fortsættelse af den middelalderlige ide, hvor størrelsen på følget direkte afspejlede herskerens status, og demonstrerede hans autoritet over andre Med andre ord har det store følge forøget majestætens Herrschaft. Antallet af personer i kongens følge svingede mellem 160 og 250. Alene antallet af mennesker – og sikkert også længden af kolonnen af vogne - understregede, at det var landets højeste person, der kom på besøg.

Ligeledes må antallet af personer til kongens opvartning og følgets forplejning have imponeret; hofslagtere, hofkonditorer, mundskænk, vinkælder og køkken fulgte alle med på rejsen. Ud over det imponerende antal, som i en mellemstor dansk købstad lagde mellem 8 % og 16 % til byens indbyggertal, betød det også, at byens indbyggere efter stand kom i direkte kontakt med kongens følge, idet alle disse mennesker havde brug for indkvartering. Hoffet blev dermed mennesker frem for et fjernt begreb.

Indkvarteringen

Kongens store følge skulle have husly på rejserne. Dette blev klaret ved lokal indkvartering i de besøgte byer, hvis byen ikke havde et kongeligt slot som f.eks. Koldinghus. Hoffets hierarki blev afspejlet i købstadens, således at de fornemste personer i købstaden husede kongen og hans nærmeste rådgivere. Men der blev også sørget for et vist mål af fællesskab, idet hofbageren naturligvis skulle bo hos bageren.

Købstaden kom også i forbindelse med kongens følge på anden vis, idet købstaden skulle stille et vist antal heste og vogne til rådighed til turens næste etape. Langt det største antal kilder i overhofmarskallatets samlinger drejer sig netop om koordineringen af vogne og heste, og disse lægger streng vægt på de lokales pålidelighed. I hvert eneste brev til købstæderne bliver det præciseret, at

… Magistraten udi kiøbstæderne (…) haver ufortrødent at foranstalte at de derudi anførte

Forspands Heste samt Borger og Bønder Vogne til de Tiider og paa de Steder (…) præciise og

ufeylbarlig vist og sikker møder for dend kongelige Suite fra Station til anden vel og upaaklagelig

at befordre.

Hoffets formaninger var åbenbart nødvendige for at sikre en problemfri rejse. Med andre ord kan det argumenteres, at hoffet fungerede som en civiliserende instans. Denne tese, fremført af Norbert Elias, går i korthed ud på, at hoffet satte sociale normer for god opførsel, men at disse begrænsninger hurtigt blev internaliseret hos hoffolket. Derefter havde hoffet samme funktion for resten af befolkningen.

 

Kilde: http://byhistorie.dk/bibliografi/dokumenter/nina_seirup_kongebesoeg.pdf

Kongerækken under etablering af Kjøge By

Knud den 6  (1163-1202)
Valdemar 2 Sejr (1202-1241)
Erik den 4 (1241 – 1250)
Abel (1250 – 1252)
Christoffer den 1 (1252 – 1259)
Erik Klipping (1259 – 1286)
Erik Menved (1286 – 1319)

Kongerækken 1481 - 1906


chr02                      Christian II    1481-1559    

1514 Første apoteker bevilling i Danmark.
1515 Tallerkener indføres ved hoffet i København
1516 Mor Sigbrit overtager ledelsen af af toldvæsen og finanser i Danmark.
1516 Der indkaldes ca. 200 hollandske familier til Amager.
1521 I København prædikes Luthers lære i St. Nikolaj Kirke.



chr03                     Christian III 1503-1559

1534 - 36 Borgerkrig i Danmark (Grevens Fejde)
1536 Reformationen i Danmark. Skipper Clemens henrettes i Viborg.
1540 To kvinder brændt som hekse på Møn. Heksebrændinger fortsætter i ca 200 år.
1543 Sukker kendes i Danmark.
1546 Pest i København.
1547 Som protest mod tortur i retsplejen myrder Skælskør-borgere byens bøddel.
1550 Christian III´s danske bibel udkommer.
1553 Ny pest epedimi i København.
1558 Fattiglovgivning, der betales over kirketiende, skal overtage klostrenes hjælpefunktion for syge og fattige.



fr02                             Frederik II 1534-1588

1560 ca. Danskerne begynder at tage bad.
1560 Der opstilles fyr på Skagen, Anholt og Kullen.
1572 Tycho Brahe opdager en ny stjerne i Cassiopeia.
1576 Forbud mod at holde svin i København Overholdes ikke.
1580 Drikkevandledning ind til København
1583 Pest i landet

chr04                          Christian IV 1577-1648

1590 I København brændes 13 kvinder som hekse.
1596 Ved kroningen bærer kongen den nye kongekrone.
1616 Danmark får kolonien Trankebar i Indien. Danmarks første aktieselskab stiftes, Det Ostindiske Kompagni stiftes.
1623 Sølvfund ved Kongsberg i Norge, minedrift fra 1624.
1629 Teologisk embedseksamen indføres ved universitetet.
1639 Det første af guldhornene findes ved Gallehus.
1645 Brømsebrofreden: Vi må afstå Jämtland, Härjedalen, Gotland og Øsel til svenskerne.


fr03                         Frederik III 1609-1670


1649 Forsvarsalliance med Holland, hvis skibe slipper for øresundstold, mod at staten betaler en fast årlig afgift.
1650 "Moms" på øl og brændevin for første gang, dog ikke for adel og gejstlighed.
1651 Corfits Ulfeldt anklages for underslæb. Han og Eleonora Christine flygter, Corfits går i svensk tjeneste.
1654 Pest i København, 9.000 døde.
1659 Stormen på København, svenskerne slås tilbage. Sven Gønge opererer i Sydsjælland.
1660 Enevælden indføres i Danmark.
1665 Peder Schumacher (Griffenfeldt) udarbejder Kongeloven.
1666 St. Thomas i Vestindien bliver dansk koloni.


chr05                             Christian V 1646-1699


1671 Dannebrogsordenen indstiftes. - Greve- og baronstanden oprettes i Danmark.
1673 Nu skal kvinder have eksamen for at blive jordemoder. - Griffenfeld udnævnes til rigskansler. Dansk slaveskib sendes til Vestindien.
1675 Ole Rømer opdager lysets hastighed.
1677 Niels Juel sejrer i Køge Bugt.
1681 Gadebelysning indføres i København.
1683 Standardiserer mål og vægt i Danmark. Der opstilles milepæle langs landevejene. - Danske Lov indføres, teoretisk lighed for loven for alle.
1688 Ny matrikel;, jordværdi angives nu i tdr. hartkorn. Træhest og hundehul anvendes mere og mere som afstraffelse af bønder.
1693 Hvaler betragtes nu som pattedyr og ikke fisk. De sidste hekse brændes i Danmark.



fr04                          Frederik IV 1671-1730
.
1711 Byldepesten hærger i Danmark, af Københavns 70.000 indbyggere dør ca 21.000. Hoffet flytter til Koldinghus.
Kongen møder Anne Sofie Rewentlow til et maskebal på Koldinghus og forelsker sig.
1720 Kirketvang indføres. Tordenskjold dræbes i duel. Krinolinen moderne. Der indføres afgift på kareter (datidens vægtafgift ?)
1721 Den gottorpske del af Slesvig indlemmes, efter en strid med hertug Karl Frederik, i kongeriget.
Rytterskolerne oprettes, begyndelse til almen skoleuddannelse også for almuen. Hans Egede grundlægger Godthåb. "Den politiske kandestøber" af Holberg har premiere.
1725 Offentlige onsdags-audienser indføres.
1727 Det Kongelige Vajsenhus oprettes.
1728 Storbrand i København, 1670 huse ødelægges. Kongen lader de såkaldte "ildebrandhuse" opføre som erstatning.



chr06                        Christian VI  1699-1746

1731 Kbh's Brandforsikringsselskab stiftes.
1733 Stavnsbåndet indføres for karle mellem 18 og 36 år. Slaveoprør på Sct Jan. København næsten genrejst efter branden i 1728.
1735 Skuespil, julestuer, maskerader osv. forbydes på søn- og helligdage og aftenen før.
1736 Der indføres juridisk embedseksamen og eksamen i kirurgi. Kongen indfører tvungen konfirmation.
1742 Stavnsbåndet udvides til at gælde karle mellem 9 og 40 år.
1745 Kvægpest hærger landet.
1748 Kvægpesten ebber ud, ca 300.000 stykker kvæg var døde. Selv efter udstået militærtjeneste
måtte en bonde ikke "rejse eller fæste gård andetsteds end på det gods, hvorfra han var udskrevet".


fr05                       Frederik V  1723-1766

Der blev indgået handelstraktater med Algier, Marokko Tunis, Tripolis, den tyrkiske Sultan Genua og Neapel og danske handelsskibe sås ofte i Middelhavet.
1748 Det Kgl. Teater på Kgs Nytorv åbner.
1749 Tre hundrede år med det oldenborgske kongehus.
1750 Økonomisk fremgang begynder, handel med de krigsførende lande giver gode penge.
1756 Højrekørsel indføres i København.
1759 Slaveopstand på de Vestindiske Øer.
1764 Stavnsbåndet skærpes yderligere gældende fra det fyldte 4. år til det 35. år. Skal sikre at herremændene kan udskrive soldater.
1765 Et dansk handelsfirma med speciale i slavehandel grundlægges.


chr07                        Christian VII   1749-1808

1766 Aalborg Stiftstidende udkommer.
1769 Første danske folketælling, der er ca 800.000 indbyggere i landet.
1784 Kronprinsens "kup".
1786 De første dødsannoncer i aviserne.
1788 Stavnsbåndet ophæves. Selvejerbonden begynder at afløse fæstebonden. Man må ikke længere tømme latrinspande i rendestenen i København.
1790 Danmarks første dampmaskine i Holmens Ankersmedie.
1792 Handel med negerslaver i de danske kolonier forbydes, dog først med virkning fra 1802. Der indføres arveafgift.
1794 Kongefamilien flytter ind på Amalienborg efter Christiansborgs brand. 2.000 tømrersvende strejker, formentlig Danmarks første strejke.
1795 Storbrand i København 941 gårde og huse brænder.
1800 Der er ca 315 brændevinsbrænderier i København.
1801 København har ca 101.000 indbyggere. Slaget på Rheden.
1803 Forbuddet mod handel med negerslaver i de danske kolonier overtrædes groft.
1805 H C Andersen fødes i Odense.
1807 Englænderne bombarderer København og tager den danske flåde.



fr06                       Frederik VI   1768-1839
Som kronprinseregent, er det ham der bøjer sig for englænderne efter Slaget på reden 2. april 1801.
1808 Stadig krig med England. - Spanske hjælpetropper sætter ved et uheld Koldinghus slot i brand, der fyres for voldsomt i kaminerne.
1810 "Kaperkrig" mod England.
1811 Det første juletræ tændes i København.
1813 Danmark går bankerot.
1814, men Sverige forlanger aftalen overholdt, og i november bliver den svenske konge også konge af Norge. - 1814 Jøderne får fuld borgerret i Danmark.
1815 Tjenestetiden for landsoldater er 2 år.
1816 - 20 ca 50 handelshuse går fallit pr. år.
1818 Den nyoprettede Nationalbank overtager seddel udstedelsen.
1818 - 28 Landbrugskrise.
1819 Jødeforfølgelser i København. Charlotte Amalie på Sct. Thomas er rigets 6. største by med 14.000 indb.
 Landets første dampskib, Caledonia, indsættes mellem København og Kiel.
1820 H.C. Ørsted opdager elektromagnetismen. 
1822 Oprør i kolonien Trankebar.
1834 Nu 1,2 mill. indbyggere i Danmark.
1836 De Rådgivende Stænderforsamlinger træder sammen. Ca. 2,8% af befolkningen har stemmeret.
1837 Forhør under tortur forbydes i Danmark.
1838 Lægeeksamen indføres.

chr08                       Christian VIII   1786-1848

1841 Statsregnskab fremlægges offentligt. Første juleudstillinger i butikker i København.
1842 Hiort Lorenzen taler dansk i den slesvigske stænderforsamling. Han nægtes derefter taleret. Protester i Danmark.
1844 Kongen tillader, at personer der ikke kan tale tysk, må tale dansk i stænderforsamlingen i Slesvig.
 Louise Rasmussen (senere Grevinde Danner) laver den første vinduesudstilling i København.
1845 Kolonierne Trankebar og Serampore (dansk siden 1616) sælges til East India Co. i London.
Folketællingen registrerer 1.350.000 indbyggere i Danmark.
1846 Orla Lehmann gentager kravet om en fri forfatning.
1847 Gammel Carlsberg begynder at brygge øl.
Straffeekspedition sendes til Guldkysten for at hjælpe danske handelsstationer.
Jernbanedrift indledes mellem København og Roskilde.


fr07                      Frederik VII   1808-1863

1848 Kongen opgiver sin enevældige status efter folketoget til Christiansborg den 22/3 og udnævner det såkaldte martsministerium,
der skulle stå for udarbejdelse af en fri forfatning, og opgav dermed sin enevældige magt.
Den såkaldte "grundlovgivende forsamling" trådte første gang sammen den 23. oktober.
Martsministeriet afløstes 15/11 af novemberministeriet, da man ikke kunne blive enige om, hvor meget af Sønderjylland forfatningen skulle omfatte.
1848-50 Treårskrigen raser.
1849 Danmarks riges første grundlov af 5. juni underskrives og landet får en fri forfatning. Den almindelige værnepligt indføres.
1851 det første danske frimærke udkommer.
1853 Koleraepidemi raser i København.
1856 Der er stadig kohold i København, 1.300 malkekøer.
1857. Danmark accepterer at ophæve Øresundstolden, vi får en erstatning én gang for alle.
1859 Der indføres husnumre i København og man diskuterer kraftigt Darwins "Arternes Oprindelse".
Darwin hævder, at mennesket har fælles stamfader med aberne.
1862 Næringsfrihed indføres, så enhver frit kan starte egen virksomhed.


chr09                      Christian IX   1818-1906

1867 Københavns volde sælges til kommunen. Befæstningen nedlægges.
1871 Første børnehaver indrettes i København. Første socialistiske blade udkommer.
Tobaksarbejderne starter fagforening. Voksende industrialisering i Danmark.
1872 Sammenstød mellem politi og arbejdere, "Slaget på Fælleden".
1875 Man starter med at anlægge Esbjerg Havn, H.C. Andersen dør.
Økonomisk krise i landet til ind i 80'erne. Kvinder får adgang til Universitetet.
1877 Estrups første provisoriske finanslov.
1879 Tyskland og Østrig ophæver §5, om mulighed for folkeafstemning i Slesvig. Harme i Danmark.
1880 Danske Statsbaner (DSB) oprettes. København har ca. 235.000 indbyggere.
1881 Første telefoncentral oprettes i Kbh. med 22 abonnenter.
1882 Andelsbevægelsen startes i Hjedding ved Ølgod ,med det første andelsmejeri.
1884 To socialdemokrater indvælges i Folketinget. Christiansborg brænder.
1885 Mislykket attentat mod Estrup, som fortsætter med at styre via provisoriske love.
1886 Nybyggeri af Københavns befæstning.
1887 De første kolonihaver opstår.
1889 Den første kvindelige læge Nielsine Nielsen åbner praksis i København.
1890 Folketællingen registrerer 313.000 danskere.
1892 Lov om Sygekasser. El-gadebelysning i København.
1894 Provisorietiden slutter, der samarbejdes i Rigsdagen. De første vandskyllende toiletter kommer til Danmark.
1897 ØK oprettes.