Denne Byes Districts Handel og Negocie bestaar fornemmelig af Søefart og lidet Kiøbmandskab baade med Kornkiøb og Bonden /: saavel til Udskibning som til Consumering ved Brøggen og Brændevinsbrenden at afsætte i Byen og til omliggende District:/ og igien at debitere adskillige faa Kiøbmandsvarer til Landmanden og Byens Indvaanere. Dernest den Haandtering og Næring, som de herværende Haandverkere have, enhver i sit Brug, baade inden og uden Byen.
Byen har ikke tiltaget men aftaget, særlig paa en Tid af 40 Aar blevet jo ringere og ringere, hvortil haver været Aarsag:
1. Dels Havnens slette Tilstand.
2. Dels at Handel og Vandel blev tvungen, idet Kiøbstedmanden ei noget kan erholde for den Gield, en Bonde gør, førend Proprietairerne først er sked fuldkommen Fornøjelse, dels den Misbrug, som her gaar i Svang paa Landet med Brøggen og Brenden paa Landet, adskillige Kiøbmandsvarers Falholdelse udi Landsbyerne, saavel af de der boesiddende som omløbende Bissekræmmere og andre, item de Haandverksfolk /: andre end dem, hans Kongl. May.ts allernaadigste Lov tillader:/ som paa Landet sig har nedsat og bruger deres Haandverk, hvilke allene Kiøbstæderne efter allernaadigste givne Privilegier skulde subsistere ved. Thi blev deslige Haandverksfolk, om de vil bruge deris Haandverk, imponerede at indfløtte udi Kiøbstæderne, kunde mange Gaarde og Huse, som staar ledige, vorde beboed, og Ejendommene igien komme nogenledes til sin Pris. - Endel store Gaarde beboes nu af dem, som ei nær til deres Brug behøvede saadanne, hvilket sker, fordi de vorder solgt for ringe Kiøb, da dog Kiøberen til Dels ikke i Længden er god for at holde samt i 16 Okt. 1733 Viceborgmester; virkelig B, 25. Juni 1742. - Rådmand Poul Nielsen Opleuf, Raadmand 2. Jan. 1728, d. 1. Juni 1739. -- Jons M.Borrebye 26. Nov. 1728 Raadmand og 14. Okt 1735 By- og Raadstueskriver, d. 17. Marts 1743. samme vedlige, hvoraf da Følgen bliver denne, at de Tid efter anden bryder ned indvendig enten til at afhænde for Penge eller og til at forbedre og istandholde den Bygning ud til Gaden, som ei maa nedbrydes.
3. Dels af de Haandverksfolk paa Landet, item og andre, som ei ere Borgere, reiser omkring til Markeder med hvis de har forarbejdet og andet, som falholdes, hvilket meget betager Kiøbstædernes Beboere deres liden Fortieneste, som allerunderdanigst menes, de burde have - -.
Over alt haver denne Bye /: saavelsom alle andre smaa Kiøbstæder, Kiøbenhafnnermest beliggende:/ taget af ved det, Kiøbenhafn udi Trafiqve har taget til, hvor der er formuende Kiøbmænd, som kan anskaffe sig deres Varer fra første Haand, hvilket de i de smaa Kiøbstæder ei formaar. derfor ikke heller, uden i de Tider, Bonden ei kan føre sit Korn og andre Varer til Kiøbenhafn, noget til Landmanden kan afsætte, siden [de] ei af benevnte Aarsag kan holde et Kiøb med Kiøbenhafn.
Tillige falder og Udgifterne af denne liden Bye temmelig store, thi foruden Told, Accise og Consumption beløber de ordinaire Skatter og Paalæg /: til Byens Udgifter endel geistlige og andre Betienteres Lønninger, det Kongl. Vildts Befordring og andre fri Reiser samt Fattiges Underholdning :/ sig aarlig over 800 til 1000 Rdlr. Byen har og foruden Stenbroer Halvparten af tvende andre Broer, som gaar over Aaen, at vedligeholde, hvilke for faa Aar har kostet omtrent 400 Rdlr., som Byen endnu er i Gield for. Slige store Udgifter de bedste Borgere mest maa udrede, skiønt de flestes Evne og Kræfter ikkun er maadelig; de næst dem skal af yderste Flid stræbe, og de skal have daglig Udkomme. Resten af Borgere og Indbyggere ere Daglønnere og fattige Folk, der kuns lidet eller intet i Udgifter kan svare.
Saa, efterdi her igiennem Byen og i Særdeleshed over den ene Broe, som er muret, gaar en Landevej for hele Landet paa den Kandt synden Byen, item for dem paa Møen, Falsterog Laaland, som vil til Kiøbenhafn, om da ikke af hans Kongl. Mayt. Allernaadigst maatte bevilges, at af alle Vogne, som kiører igiennem Byen, noget lidet kunde betales, nemlig af en Bondevogn l Sk. og af en beslagen Vogn, Chaise eller Careet 2 Sk. danske, som udi Broeport til bem.te Broes Vedligeholdelse kunde betales - -.
Til denne Bye er og ingen Jorder enten til Høebiergning eller Sædeland, som dog alle andre Kiøbstæder haver til nogen Subsistence, men allene 6 à 7 smaa Ejendomsvenger, som forhen til Tobaksplantagie haver været brugte. Samme nu, formedelst Tobaken paa et Par Aar ikke har været at afsætte, med snart ingen Fordel bruges til Kornland, eftersom dessen særlige Indhegning og Lukke giver en stor Bekostning, item at de dertil brugende Heste baade Sommer og Vinter inaa holdes paa Stald, fordi ingen Jord eller Græsning haves til Byen.
Hvad lidet som her ind- eller udskibes sker med egne og indenrigs Skibe, uden sielden det kan hæende sig, at nogle smaa Fartøyer fra Sverrig med Kalk og Tømmer ankommer. Og dependerer Skibsfartens Beskaffenhed til Dels af nest forestaaende Postes Besvaring, foruden at Handelen temmelig blev nedlagt i de Aar, Forbuddet varede paa de 4 Species Indførsel udi de smaa Kiøbstæder, der endnu ikke er eller saa hastig igien kan vorde oprettet.
2de Skiberomme er her til Byen, et paa 25 Læster, det andet paa 4 ½ Læst. Deres Fragt gaar mest paa "sted">Norgeat føre Kornvarer did og igien hidbringe Sild, salt (Salt?) og tør Fisk, Tran og Tømmerlast med andet, som der falder. For det øvrige betiener de Handlende sig af "sted">Dragøes-Jagter, som løber imellem "sted">Kiøbenhafnog dette med Varer, som derfra kiøbes, nemlig Salt, Jern, Tiære, Stenkul og deslige. Ved samme Fartøyer de og lader hente Sild fra Aalborg og hvis de behøver at Hør, Homle, Specerie og anden Smaakram fra "sted">Lübech, som der tages paa Credit.
Andet end ommeldt er føres her ikke ind eller ud til at giøre nogen Negocie med, hvilket Aar efter Aar aftager, saasom snart ingen Fremmede eller Norskenu hidsøger. Det, som anlediger Kiøbmændene mest at betiene sig af Dragøes Fartøyer, sker for samme er letgaaende og ved Høivande med en liden Part af Lasten kan flyde ind. Thi Indløbet - formedelst Bolverkets Forfaldenhed - er saaledes tilskiøllet, at ved maadelig Vande intet Fartøy kan flyde ind dybere end paa 4 à 5 Foed.
Angaaende Fabriqver og Manufacturer da haver her i Byen været et meget godt Seigldugsmanufactur
En Urtekræmmer boende i Kiøbenhafn, navnlig Christian Feddersen, har og her begyndt Fabriqve af Ulmerdug og Bommeside. Men hvorvidt samme strækker sig, eller om han derved finder sin Reigning eller ikke, er os ubevidst, efterdi Principalen bor i Kiøbenhafn; og fra hans Broder, som er Farver her i Byen, har man ikke nogen Efterretning kunnet bekomme, skiønt han er bleven anmodet /: helst til bem.te Fabriqve 2de Gaarder haves i Brug:/ at tilkiendegive, hvad derved maatte være at erindre.
Her er ellers god Leilighed til adskillige Manufacturers Indrettelse samt Kiøbmandskabsbrug, særdeles paa den synden Side, hvor Aaen omzirkler Byen. Aarsagen, som sligt holder tilbage, vide vi ei andet at foregive, end at Middel og Formue til Forskud samt behøvende Privilegie mangler.
Ellers er her ved Byen i de faa Eiendomsvenger og Hauger, som findes, samt fremmet Fæste- og Leieiord, Byen nærmest beliggende, paa en 12 à 14 Aarstid blevet plantet et anseelig Qvantum af Tobak, som mest har opholdet nogle Familier og givet Anledning til at en stor Mengde af Arbeide, og fattige Folk derved har haft Levebrød. Ja, dersom bem.te Plantagie ikke her var bleven anlagt, havde Byen endnu været i meget slettere Tilstand, end den findes. Men nu begynder ermeldte Plantagie merkelig at aftage, fordi Tobakken paa et Par Aars Tid ikke som forhen har været at debitere til Kiøbenhafnog andensteds her i Landet, hvorfor nogen i dette Aar alt har ophævet Plantagien. Forunderligt er det, at siden hans Kongel. May.ts allern. Forbud skete paa den ordinaire Tobaks Indførsel, som er det Slags, her plantes, har Tobakken ei været saa begiærlig som tilforn, ihvorvel man sikkerlig giorte sig de Tanker, at berørte allern. Forbud skulde effektueret saa meget, at Tobakken derefter mere skulde blive søgt, og det i Kiøbenhafn værende store Forraad af den Sort Tobak engang taget Ende.
Her findes i Byen priviligeret:
Alle fornevnte Priviligier lyder paa Livstid, saalænge enhver sig vedbørlig forholder, dog Barbeerens med dette Tillæg, at ingen flere af den Profession sig her maa nedsætte.
Af Kiøbmænd og Kræmmere /: men i Henseende til Næring og Evnes Slethed for de fleste kan rettere siges Smaakræmmere. efterdi de, som bruger Kiøbmandskab og holder Krambod, haver tillige grove Varer, Specerie og andre Smaakram, item brygger Øl og brender Brændevin og samme falholder, saasom Handelens Ringhed bringer med sig, at i denne liden Bye maa de bruge alle Slags:/ er i Tallet 16 à 17, hvoriblandt findes 6 à 7, som kan regnes for Kiøbmænd og er af nogenledes Vilkaar. De øvrige lever mest ved Credit og er dels af maadelig og dels af ringe Tilstand. Haver ikke noget Laug eller Societet. Haandverkere findes efterskrevne, der nærer sig nogenledes og de fleste af maadelig Tilstand:
De. som ingen Laug haver: Tømmermænd, Slagtere, Murmestere /: af Murmester haves Mangel og kunde nok en god Mand leve her, som havde Evne tii at holde Folk:/, Bødkere, Pottemagere og Hiulmænd. Dels af disse sidste har lært deres Haandværk og dels ved det, de har været Haandlangere siden paataget sig at arbeide som Mestere, hvorfor de ikke har søgt Laugsoprettelse (!).
Endnu er endel Borgere, som kiøber lidet Korn, giør det i Malt, brøgger og brender samme og det igien udsælger, nogle af maadelig og nogen af ringe Evne. Resten af Indbyggerne ere Daglønnere og fattige Folk, som udgiør et ligeså stort Tal som alle de andre.
Betreffer allene Landvæsenet.
Sluttelig insinueres underdanigst herved de os fra Borgerskabet tilstillede Forslage og Betænkninger - -, som vi med dem kan attestere at være i Sandhed og rettelig foredraget - -.
(dvs: De nævnte Bilag bestaar af Indberetninger fra de forskellige Haanrdværkere samt en Beretning fra Byens Købmænd. Af de første meddeler vi kun korte Uddrag, da Klagerne over Landprang og Fuskere er i Overensstemmelse med de under Roskilde anførte. Maaske er dog Køge Borgeres Klageraab lidt mindre højlydt, hvad sikker; skyldes, at Byen ikke som Roskilde var hærget af svære Ildebrande. Vedlagt er ligeledes i Afskrift en af Køge Magistrat til Stiftamtmand J L. v. Holsteini 1731 indsendt Redegørelse for Borgerskabets økonomiske Tilstand som Svar paa Stiftamtmandens Forespørgsel af 9. Okt. s. A. Denne udelades her, da Indholdet omtrent falder sammen med Relationerne af 1735 og Stoffet desuden er meddelt i Uddrag af A. Petersen (Køge Byes Historie. Aktstykke Nr. 91 og p. 127-8))
Indberetning 1735, dateret 1. September
W. Pedersøn, E. Jacobsen, P. N. Opleuf I. Borrebye.