Mål og vægt
Fra middelalderen til begyndelsen af af det tyvende århundrede er det stort set de samme betegnelser for mål og vægt der bliver brugt, men med en del justeringer op gennem tiden.
Før 1683 er der store forskelle på vægt og mål fra egn til egn selv om man brugte de samme betegnelser. Først med reformen i 1683 blev der gennemført en fælles standart for hele landet, dog med visse undtagelse i Slesvig.
Mål for hartkorn: (jordværdienhed)
Da hartkorn er en jordværdienhed og ikke en areal enhed, findes der ikke noget omregningsforhold mellem tønde hartkorn og areal mål.
Jo bedre (frugtbar) jorden er, jo færre tønder land går der på en tønde hartkorn og omvendt.
Agerjorden op måltes i tønder land a' 14.000 kvadratalen. Heraf gik der alt efter kvalitet fra 2 til 20 på en tønde hartkorn.
En tønde hartkorn opdeles i;
1 td. = 8 skæpper, 1 Skp. = 4 fjerdingkar, 1 Fdk. = 3 albums, 1 Alb. = 4 penninger
Flademål
1 kvadratalen = 3945,60 cm². (efter 1835 = 3940,07 cm².)
1 penning land var 36 11/24 kvadratalen
1 td.ld. = 8 Skp. = 32 Fdk. = 96 Alb. = 384 Pn
1 td.ld. = 14.000 kvadratalen
1 td.ld. = 5516 m²
1 fjerdingkar i markmål = 1723,75 m²
1 skæppe var i markmål 6895 m²
Rummål:
1 tønde er afhængig af hvilken varer den skulle anvendes til.
1 korntønde = 144 potter = 139,1 liter
1 korntønde = 8 skæpper af 4 fjerdingkar eller 2 ottingkar. Et ottingkar = 2 halvotting
1 øltønde = 136 potter = 131,39 liter
1 øltønde deles i halvtønder, kvarte tønder og ottendedel tønder
1 tønde vægt = 14 lispund = 224 pund = 111,1kg.
Den norske tjæretønde fastsattes i 1698 til 120 potter = 115,9 liter
1 salttønde = 176 potter = 170,01 liter
1 sildetønde = 112 potter = 108,21 liter
1 tønde smør = 4 fjerdinge = 3 dritler = 224 pund
1 læst korn = 22 tønder brødkorn
1 læst stenkul = 18 tønder
1 læst salt = 12 tønder dansk salt eller 18 tønder spansk, fransk og skotsk salt
1 fjerdingkar = 1/4 skæppe = 4,348 liter
1 skæppe var i rummål 17,388 liter
1 skæppe deltes i 4 fjerdingkar eller 8 ottingkar
1 stob = 4 potter = 3,864 liter
1 pot = 0,966 liter
1 pægl = 1/4 pot = 0,2415 liter
1 bimpel = 1/2 anker.
1 anker = 40 potter = 38,64 liter
1 ahm = 4 anker
1 oksehoved = 6 anker
1 rumenhed for vin (spansk eller portugisisk) = 480 potter = 463,68 liter
Længdemål
1 Mil = 12.000 alen = 7,5338 km.
1 Fjerdingvej = 1/4 mil = 3000 alen = 1883 m
1 favn = 3 alen
1 alen = 62,814 cm.(efter 1835 = 62,77 cm.)
1 alen = 4 kvarter = 2 fod2
1 fod = 31,407 cm. (efter 1835 = 31,385 cm.)
1 fod = 12 tommer. (ved landmåling anvendtes dog den specielle geometriske fod inddelt i 10 tommer af 10 linier af 10 skrupler 1 skrupel = 1,82 mm.)
1 tomme = 1/24 alen = 2,617 cm.
1 tomme = 12 linier eller strå der hver deles i 12 skrupel.
1 bygkorn = 1/128 alen = 0,49 cm.
1 fag i bygninger (murstykket mellem to bærende stolper i bindingsværk) er ca. 2 - 2 1/2 alen, ca. 1,2 til 1,5 m.
Metersystemet indførtes ved lov 4. maj 1907 i Danmark
Vægt
1 tønde vægt = 14 lispund = 224 pund = 111,1kg.
1 kors = 6 pund = 12 mark = 2,976 kilogram
1 pund = 1/62 kubikfod vand = 496 gram.(efter 1839 er 1 pund = 500g.)
1 pund deles i 2 mark eller 16 unser eller 32 lod eller 128 kvint eller 512 ort. Der gik altså 4 ort på en kvint, 4 kvint på en lod, 2 lod på
en unse, 8 unse på en mark og to mark på et pund. Efter 1861 under inddeles et pund i 100 kvint af 10 ort.
1 bismerpund = 12 pund = 5,952 kg.
1 lispund = 16 pund
1 skippund = 320 pund
1 apoteker pund = 357,85 gram.(efter 1858 = 375 g.)
1 apoteker pund deles i 12 unser a' 8 drachmer a' 3 skruples a' 20 gram.
1 kølner pund (brugt til ædelmetal), 17 kølnerpund = 16 almindelige danske pund.
1 lødemark = 1/2 kølnerpund = 234 gram
1 gren = 1/12 karat = 0,817 gram
1 sten (afhængig af varetype) = 10 - 30 pund
Varer, som tælles
1 ring = 4 skok = 240 stk.
1 gros = 12 dusin
1 dusin = 12 stykker
1 tylt = 12 stykker
1 snes = 20 stykker
1 skok = 3 snese
1 ol = 4 snese
1 zimmer = 4 deger
1 deger = 10 skind
1 balle = 10 ris
1 ris = 20 bøger
1 bog = 24 ark skrivepapir
1 bog = 25 ark trykpapir
1 kiste (vinduesglas) = 120 stk.
Penge:
1 Specie = 12 mark. ("speciedaler")
1 Rigsdaler = 6 mark, 1 mark = 16 skilling
1 Rigsdaler = 96 skilling
1 Skilling = 3 Hvid
1 Skilling = 12 Penninge
1 Sletdaler = 4 mark
1 Daler er en tokrone
1 Yrtug = 10 penninge eller 1/24 mark
Efter 5. januar 1813 og statsbankerotten kaldtes pengene Rigsbankdaler, og de deltes tilsvarende, dog udgik hvid og penninge.
Ved en lov i 1873 indførtes 1. januar 1875 kroner og ører.
1 daler sattes da til 2 kroner, 1 mark til 33 1/3 øre og 1 skilling til 2 øre.
Lødighed:
Kvalitetsenhed for sølv. Lødemarken deles i 16 lod. Rent sølv = 16-lødig = 1000/1000.
16-lødig = 1000
15-lødig = 938
14-lødig = 875
13-lødig = 813
12-lødig = 750
11-lødig = 688
10-lødig = 625
9-lødig = 563
8-lødig = 500