Retur

Å de tider !!

Øl i stedet for vand
I gamle dage drak man øl, som vi drikker vand, kaffe
og te. Det var svært at opdrive rent drikkevand, og
da øl blev kogt under brygningen, var der ingen fare
ved at slukke sin tørst i et krus øl. Omkring år 1525
var dagsrationen i flåden og hæren på 10 liter øl
10 liter kan lyde af meget, men dengang indeholdt
øllet ikke ret meget alkohol

Væske Øl: Gamle enheder
1 Pægl   0,24 liter
1 Pot 4 pægle 0,97 liter
1 Kande 2 potter 1,93 liter
1 Viertel 8 potter ¼ kubikfod 7,73 liter
1 Otting 17 potter 16,42 liter
1 Bimpel ½ anker 18,83 liter
1 Kubikfod 32 potter 30,90 liter
1 Fjerding   32,85 liter
1 Anker 39 potter 37,66 liter
1 Tønde 136 potter 131,40 liter
1 Oksehoved 6 ankre 225,96 liter
1 Fad øl 2 tønder 262,78 liter

Brændevins skat
Ved demokratiets indførelse i 1848 ville regeringen forøge brændevinsskatten i hele landet til 4 skilling pr. pot.
Dette gav selvsagt anledning til at man fra Bornholm`s side henviste til privilegierne og de uhyrlige konsekvenser en sådan skat ville få.
At fritagelsen for brændevinsskat betød rigtig meget for Bornholm, forstår man, når forbruget omkring
1850 udgjorde ikke mindre end ca. 800.000 potter om året.

Lokal Øl og Snaps

Bygmalt var bl.a. en stor artikel for flere købmandsgårde i Køge. Støbekarret til udblødning af byggen i købmandsgården, Nørregade 4,
nu Køge Museum, var på 13.271 liter. En anseelig størrelse, som har været karakteristisk for de større købmandsgårde i Køge.
Maltkøllerne til tørring har været af tilsvarende kapacitet
Med bygmalt i huset var det en helt normal foreteelse i Køge med ølbrygning, videre destillation til brændevin
og eget værtshus til at fremme afsætningen.


Det er forbudt at destillere sin egen brændevin i Danmark ifølge Lov om afgift på spiritus m.m.  Derfor skal det understreges,
at personer der vil følge nedenstående vejledning i at destillere brændevin må rejse til lande som ikke har noget forbud.

Alkohol fremstilles ved gæring af kulhydratiske stoffer, men kan også fremstilles syntetisk.
Der forekommer 4 forskelige hovedformer for alkohol (methanol, glykol, ethanol og glycerol), hvor ethanol anvendes indenfor nydelsesmidler.
Methanol (træsprit) er en særlig giftig form for alkohol  Når mæsken  er færdiggæret skal den destilleres. Mæsken hældes i en beholder
og varmes op til kogepunktet for alkohol.
Alkoholdampene ledes fra beholderen gennem et kolonnerør, der fjerner en del urenheder.
Dampene ledes videre gennem et afkølingssystem, hvor de fortættes til væske.

desti1
http://echo.mpiwg-berlin.mpg.de

Illustration af destillationsapparat fra Hieronymus Brunschwigs Liber de arte distillandi, den første bog om emnet, der blev publiceret ca. år 1512. I bogen fremhæves bl.a. følgende egenskaber ved destilleret alkohol: ”Det giver personen en fin kulør. Det helbreder skaldethed….dræber lus og lopper…..Det indgyder mod i personen, og styrker hans hukommelse.”


I en verden, hvor drikkevandet var forurenet og farlig at indtage, fortjente alkohol så sandelig den titel, den erhvervede i Middelalderen: Aqua vitae, ”livets vand”. I dette lys af usikker og farlig vandforsyning er det ikkepåfaldende,
at alkohol så at sige fik status som ”moders mælk” for den gryende vestlige civilisation. Øl og vin
er fri for sygdomsfremkaldende mikroorganismer, og alkohol vides desuden at have en bakteriehæmmende virkning, der forstærkes af vin og øls naturlige syrlighed. Alkohol ville derfor kunne hæmme eller dræbe mange af de bakterier, som de tidlige bønder blev udsat for på anden vis.


Vandet blev ved ølbrygning kogt, og dermed blev bakterier slået ihjel.
Da maden var særdeles salt eller tørret, og da langt de fleste personer havde hårdt fysisk arbejde i landbruget, drak man ca. fire liter øl om dagen!


Dette kvantum blev langsom forøget indtil Christian IV’s tid, hvor alle ung som gammel drak ca. seks liter om dagen. Naturligvis var det meste hjemmebrygget øl som: svendeøl eller udspiseøl,
hvilket havde meget lavt alkohol indhold og havde kun ca. 0,5 alkoholprocent og kan bedst beskrives som en slags bygsuppe!

Ølbrygning var svært og de kvinder, som var gode bryggere, blev der derfor ofte set skævt til -
Måske havde de kontakt til skjulte kræfter?
Stærkere øl, var svær at lave - og forbeholdt de rige.

Først blev den gode øl og vin serveret - og når selskabet var godt lystigt - kom den tyndere øl på bordet.

En øl brygmester kunne genbruge selve grundmaterialet til at brygge øl med op til 5 gange:

Brændevin og Mælk

Alle brænderier havde malkekvæg som en ekstra indtægt.

Køerne havde konisk tynd mave, deres eneste foder var den lunke marsk, der er et rest produkt efter brændingen

En klæbrig, sukkerholdig væske, med et mindre indhold af alkohol. Mælke produktionen blev opbevaret i den varme stald, og solgt ved stalddøren.

Det gav naturligvis store problemer med kogødningen, der var en afgift på to skilling for hver læs kogødning der blev kørt ud af byen. Lugten i byen var mærkbart, og synligt for enhver. Mange snød og blandede kogødningen op med det hede kølevand fra produktionen, og denne vælling løb ud i rendestenen.

..............................

Hurtigt blev brændevinsfremstillingen til en vigtig næringsvej, ifgl. gamle optegnelser bleb der brugt 1500 brænde(1 favn = 2,23 M3) fra skovene til denne industri. for at producerer ca 285000 potter brændevin.

Kilde: Store Heddinge 550 aars købstadsjubilæums skrift

..............................

Lyrikken!
Som en stjerne sendt fra himlen funkler snapsen i sit glas.
Løft den højt og føl en svimlen der hvor hjertet har sin plads.
Se, den lyser for os alle.
Se, den blinker kåd og kælen.
Lad den stige - lad den falde
som et stjerneskud i sjælen.
Halfdan Rasmussen