Forside

BY porte


Køge var godt befæstet i middelalderen, og havde derfor gode porte.
Alle fire porte var forsynet med låse, men Nørreport og Vesterport havde desuden slagbomme.
Louporten og Møllegades port var kun med låse, da de ikke lå ved 'indfaldsveje’.

Alle porte i Køge skulle holdes lukket om natten, men efter kongelig befaling 1719 skulle Broport holdes åben, så syge kunne komme ind fra landet til byens barber.    

Bolværksstræde/Jernbanegade omtales 1593 som Lowportegade, så der har formentlig været en port her og på fændediget i middelalderen.

I 1639 fik hyrdens hus i Louporten et nyt ildsted. I 1655 fik boligen i Louporten nye vinduer. Denne bolig skulle benyttes til byens skarpretter, når han var i byen i embeds medfør, idet ingen ville huse ham.

1639 blev portstuen i Nørreport istandsat til en tidligere bytjener. I 1655 boede hyrden i Nørreport, hvorom kæmnerregnskaberne kan fortælle om en istandsættelse.

1657 anføres det, at Louporten blev færdiggjort, både med skillerum, tvende lofter, tvende luger og døre,
et underlag lagt under bjælkerne, som alt er gjort af nyt.


Soldaternes vigtigste tjenesteopgave var vagttjeneste. Fæstningsbyerne var omgivet af volde og grave, og hver aften blev byportene låst. De almindelige garnisonsbyer var købstæder og dermed omgivet af stakitter og plankeværk for at beskytte den privilegerede handel. Ved byportene stod garnisonens soldater vagt ved siden af told- og konsumtionsbetjentene, som opkrævede told og afgift af de varer, der blev indført i byen. Soldaterne skulle blandt andet efterse folks pas og føre lister over, hvem der gik ud og ind. De var således statsmagtens redskab og pådrog sig dermed de civile borgeres modvilje.



porte

1851
Køges tre acciseboder, én ved Broport, én ved Vesterport og én ved Nørreport, blev lukket som følge af grundlovens paragraf om erhvervsfrihed.

København i Kristian den Ottendes og Frederik den Syvendes tid 1840-1857

Passage til og fra Byen maatte foregaa gennem de mørke og snævre Porte, De holdtes lukkede nogle Timer hver Nat, fra Kl. 12 til hen ad Morgenstunden, hvilket om Sommeren betød tidligst Kl. 3 1/2, om Vinteren Kl. 7, Foraar og Efteraar forskellige Tidspunkter der imellem. For de tre Portes Vedkommende blev Lukningen udført bogstaveligt;.

I Vintermaanederne, naar Portene først aabnedes Kl. 7, kunde man paa Torvedagene, hver Onsdag og Lørdag, se det ejendommelige Syn af de lange Rækker af Bøndervogne, der med Dagens Forraad af Torvevarer holdt uden for Portene og ventede paa, at Konsumtionskontoret skulde lukke op. Det gjaldt om at møde i god Tid, - det kunde endda vare længe nok, inden man blev ekspederet ved Acciseboden og Bommen og slap ind i Byen. 

Ved hver af Adgangene til Byen laa Acciseboden eller Konsumtionskontoret, og uden for dette maatte enhver belæsset Vogn - naar det forlangtes ogsaa enhver ridende eller gaaende - gøre holdt. Konsumtionen var en Afgift, der fra gammel Tid maatte erlægges af snart sagt alt, hvad der af indenlandske Produkter kunde indføres til Købstaden: Af Brød og Mel, Gryn, Kartofler, Smør, Mælk og Ost, Kød og Flæsk, Hornkvæg, Høns, Faar og Lam, Frugt, Vildt og Fisk, Brændevin og Øl, Halm, Hø og Havre, Huder og Skind, Tømmer, Kalk og Mursten, Tørv og Brænde, Voks, Lys, Trækul o. m. m.

Konsumtionsafgiften var en Statsskat, i hvilken dog Kommunen var interesseret med en Tiendedel. Opkrævningen besørgedes af Toldvæsenet, der ved hver Byport var repræsenteret af en Konsumtionsskriver, der udstedte et Bevis for, hvilke konsumtionspligtige Varer der var angivet og betalt Afgift af, og af en Række underordnede Betjente, som derefter undersøgte Vognens Indhold for at forvisse sig om, at dette stemmede med det paa Kon- sumtionssedlen anførte. 

Fritagne for disse Afgifter var: Alle kongelige Vogne samt kongelige og fyrstelige Personer med Følge til Hest; Generaler og Generalstabsofficerer med deres Ordonnanser og Rideknægte; Kurerer og Stafetter, kørende og ridende Poster, Vogne, der kørte med Vildt, Fisk, Frugt og Brænde til Kongehusets Hofetater, eller med Havre, Hø og Halm til Staldetaten og til de militære; alle militære Transporter, alle Husarofficerer i Uniform og Vogne i Fadeburs- eller Kongerejser. Endvidere Sprøjter med Karrer og Sluffer i Ildebrandstilfælde, Ligvogne, Dag- og Natterenovationsvogne.

kilde: Uddrag
Kbh., G.E.C. Gad, 1912

Villads Christensen (1864-1922)