Restriktioner 1400
at ingen måtte søge havn i Stevns Herred. I slutningen af
1400-tallet overtog Køge et privilegium fra København ord
for ord,
og heri skærpedes tonen over for dem, der drev ulovlig handel. I
samme periode var det også nødvendig at stramme tonen
over for både tyske, skotske og danske købmand.
Et andet eksempel er, at bystyret i 1639 besluttede, at enhver, der
købte ulovligt,
skulle sættes i halsjernet, uanset om det var gejstlige, borgere
eller 'folk'.
Privilegier og bestemmelser 1422
1422 25. februar Kong Erik 7. af Pommern dikterer borgerne i København
bestemmelser vedrørende købstæderne
som reaktion på de klager, kongen er blevet præsenteret for. Det
præciseres, at håndværkerne og embedsmænd
skal ernære sig af deres fag og handel overlades til borgerne. Landkøb
forbydes, og al handel skal foregå i købstæderne
og på markeder og torve. Gæsters ret til at købe på torvedage begrænses
til efter klokken ti. Det antages,
at forordningen kun omfattede Sjælland.
Restriktioner 1450
1450 25. november Kong Christian 1. stadfæster gældende privilegier og
præciserer,
at ingen må søge ulovlige havne i Stevns Herred, da det kan komme til
forprang og være til skade for Køge.
1472 25. februar Kong Christian 1. forbyder bønderne på Sjælland at
drive købmandskab og håndværk samt at opkøbe kvæg og andet.
Det præciseres endvidere, at bønderne ikke må slagte og føre flået kød
til byen, men skal sælge levende kvæg.
1477 27. august -1486 Kong Christian 1.s privilegium til København af
27.august 1477 overføres til Køge.
Heri ligger en kraftig skærpelse af kampen imod forprang og ulovlig
handel i øvrigt.
Restriktioner 1516
1516 23. marts (omk.) Kong Christian 2. forbyder bønderne på Sjælland,
Lolland, Falster og Møn at sejle til Tyskland med
eget skib og varer.
Privilegierne over for bissekræmmere og landkøbere skal overholdes, og
hverken gejstelige eller adelige må opkøbe for fremmedes
penge.
Det præciseres, at der for fremtiden kun må afholdes marked i Roskilde
og Ringsted, og at andre markeder er ulovlige at besøge.
Derudover indskærpes, at byens håndværkere skal ernære sig af deres fag
og ikke må drive købmandskab
Restriktioner 1521
1521 10. februar Kong Christian 2. forbyder handel på landet og
henlægger således både markederne og handelen generelt til købstæderne.
Markeder i landsbyerne forbydes, og i købstæderne er markederne kun
tilladt med privilegium.
Det præciseres, at borgerne skal ernære sig af deres fag og ikke må
drive købmandskab.
Handel og udskibning ved ulovlige havne forbydes. Havde kun kort
levetid.
1528 28. juli Kong Frederik 1. bestemmer, at der på Sjælland kun må
afholdes markeder i Køge og Roskilde.
Restriktioner 1528
At kongerne generelt har været positive over for Køge, ses eksempelvis
ved, at byen i 1528 sammen med Roskilde fik eneret på at afholde
markeder på hele Sjælland. Samme tendens ses i 1575, hvor
et marked, som Ringsted tidligere havde haft, nu skulle være i Køge.
I slutningen af 1500-tallet måtte magistraten endvidere præcisere, at
heller ikke borgerne måtte købe varer uden for købstaden
I 1735 fik borgerne tilladelse til at undersøge, om der inden for en
omkreds på to mil fra byen blev handlet med salt, tjære,
tobak, humle m.m.
Meget tyder således på, at Køge havde et handelsopland på to mil, som
var det normale opland for købstæderne.
Restriktioner 1562
1562 20. november Til Lensmand Frantz Brockenhus. Da borgmestre og råd
i Køge har klaget over, at der bruges handel og landkøb
af fremmede og andre i ulovlige havne i Faxe og Stevns herreder,
befales det ham at passe på, at sådant ikke sker.
1562 21. november Kong Frederik 2. stadfæster gældende privilegier.
1575 21. juni Åbent brev til provster, præster og bønder om, at stald-
eller græsokser kun må sælges på markeder i købstæderne
Restriktioner 1575
1575 8. september Kong Frederik 2. afskaffer det marked, som
oprindeligt blev afholdt i Snekkerup og siden i Ringsted,
og beslutter, at det fremover skal afholdes i Køge.
1596 oktober Køge Magistrat indskærper, at borgerne ikke måtte købe
varer uden for købstaden.
1608 8. maj Kong Christian 4. stadfæster gældende privilegier.
1681 16. april Forordning om kommerciens og navigationens befordring. I
1. kapitel §9 bliver det bestemt,
at alle kroer, der ligger tættere end to mil på den nærmeste købstad,
skal købe øl i denne købstad.
Restriktioner 1689
1689 4. juni Om unyttig krohold samt destileer-pander og
brændevins-hattes afskaffelse på landet.
Kroer på landet der ikke er privilegerede forbydes og skal afskaffes.
Det samme skal ske med destileer-pander og brændevins-hatte på landet.
1692 13. december Forbud for enhver proprietær mod at opkøbe korn på
landet for at sælge det videre.
Han må kun købe korn til anvendelse i sin egen husholdning og sin egen
gårds avl. Begrundelsen er, at det ellers ødelægger købstadmandens
næring.
1700 18. maj Kong Frederik 4. stadfæster gældende privilegier.
Restriktioner 1731
Tilbagegangen varede fra 1660 til omkring 1787, hvorefter det gik støt
fremad. Køge har modsat andre købstæder konsekvent fået stadfæstet
sine privilegier også af de senere konger, hvilket bekræfter, at
kongerne generelt har betragtet Køge som en betydelig købstad.
Privilegierne er stadfæstet sidste gang af kong Christian 6. i 1731.
Restriktioner 1734
1734 30. april Forbud mod utilladelige krohold på landet. Da ulovligt
krohold på landet skader købstædernes handel og konsumtion,
gentages og skærpes reglerne for krohold på landet. Alle kroer skal
optælles i amterne, og de uprivilegerede kroer skal lukkes og
gives bøde.
De lovlige kroer får frataget deres ret til at brygge øl og brænde
brændevin og må ikke eje udstyr til destillering
1851 9. december Ophævelse af forbud fra tidligere forordning mod at
anlægge bryggerier på købstadens jorder.
Det bliver herefter tilladt for bryggerierne på landet at indføre og
afsætte øl både i København og i de andre købstæder.