Retur

Svenske krigen

1658 Køge blev besat af svenske styrker, efter at general Trampe trak de danske tropper væk fra Køgeegnen på grund af de langt talrigere truende styrker.
Den 22. September blev den svenske oberst Stahl udnævnt til bykommandant.
1659 Det viste sig at den svenske besættelse indtil da havde kostet byen ca. 32.000 rdl. samt 9.000 rdl. proviant. Dertil kom hvad de svenske soldater, og ikke mindst officererne havde røvet fra indbyggerne.

Hjælp fra Sjællandske byer
Store Heddinge blev pålagt at yde hjælp til fæstningsarbejde i Køge: 185 skovle og spader, 195 hjulbører, en mængde hakker og økser, foruden at man i 14 måneder måtte holde 15 gravekarle i arbejde.
Ringsted 16-22 mænd, Næstved 50-120 mænd, og Roskilde 50  graver på stedet.
Svend Gynge Poulsen måtte efter et angreb hvor 3 kvartermestre og 11 menige svenske soldater blev dræbt i Lyderslev ,
flygte fordi 300 svenske soldater fra Køge og Store Heddinge som jagtede ham.
Laurids Hemmingsen af Lyderslev (væbner Ib) henrettet ved Thurbyholm foråret 1660.
I 1676 blev Svend Gønge Poulsen udnævnt til Vagtmester ved Stevns Klint.

Køge Befæstning
En 20 m bred vold til bysiden, foran i et par meters afstand, stod et godt 3 m højt plankeværk, foran dette igen en godt 20 m bred og 3 m dyb grav, og endelig yderst en 22 m bred, 3 m høj forvold ud mod det åbne land, en samlet bredde på ca 70 m.
I 1693 var der  endnu reminiscenser syd for åen.
Præstegårdsstien i Lovparken er  det eneste spor som er tilbage fra den gamle voldkrone
Køges Udgifter
16 hovedgårde blev ødelagt
26 gårde lå ødet hen (14 helt nedrevet)
90 boliger og 7 huse i ruiner.
Ravnsborg nedrives og bruges til bygning af bastionerne
I Vestergade blev de 6 vestlige lejligheder af Steens Boder revet ned for at give plads til bastionerne.
Skaderne opgjordes til 116.779 daler

bast

Svenske krigen
Det blev gjort så hårdhændet, så knogler og kister flere steder stak 1659 Klosterkirken i Vestergade blev ødelagt og nedrevet af svenskerne.
Materialet blev brugt til bastionerne, og pladsen blev brugt til del af fæstningsvolden ud af fæstningsvolden.
Fæstningsværket bestod af volde og voldgrave samt 11 bastioner, der fuldstændig omkransede byen.

1660 De svenske besættelsestropper blev trukket væk fra Køge, men først efter at de overordnede officerer havde tømt byens kasse så totalt,
at magistraten måtte forgribe sig på rådmand Riebers bo, og senere måtte udstede obligationer til Riebers arvinger
1660 Under den stærke kulde, der indtraf i besættelsesårene, har det været nødvendigt at tage alle indkvarteringsmuligheder i brug for at klare den store soldaterindkvartering. Herunder har besættelsesstyrkerne taget kirken i brug til rytterne og deres heste. Bænkestaderne blev brugt til hestebåse,
og nogle af svenskerne siges at have moret sig med at hugge næserne af de engle, der pryder stolestaderne.

Svenskerne havde store planer med Køge, og de gik i gang med at realisere dem. Først lod de Eric Dahlberg,
deres store befæstningsekspert, tegne en plan over en fæstning med høje jordvolde og bastioner. Den ses her. Dernæst indkaldte
de arbejdsmandskab fra oplandet - herunder Roskilde - for at grave og køre med jordlæs. De puklede krigen ud,
blev halvt færdige, hvorpå den danske regering beordrede omegnens bønder ind påny. Denne gang for at køre voldene væk igen.
Voldplanen respekterer stort set middelalderbyen. Det helt anderledes er, at man har planlagt at lade åen gå ind gennem volden
og dermed byen. Ellers var åen byens sydgrænse.

gustav  Kong Carl Gustav



Svenske krigen udgifter Roskildefreden
Roskilde husede de endelige fredsforhandlinger fra den 19. februar.  1658 Det var imidlertid ikke gratis for Roskilde at være i den europæiske storpolitik,
selvom det kun varede en uge:
Indkvartering af soldater, som holdt vagt her i byen,  mens gesandterne var her   422 rdl.
De svenske generalkommissærer, greverne Ulfeldt og Sten Bielke, deres tjenere og heste  samt hvad den franske gesandt, Terlon, bekom til traktement 18/2-17/3 1560 rdl.
Oberst Peiter Kussels regiments traktement 459 rdl.
Kongen af Sveriges »Durchzug« og natteleje med s in store "Commitat", da han rejste til mødet på Frederiksborg 320 rdl.
Betalt apotekeren for hvad Ulfeldt og Bielke fik hos ham* 64 rdl
I alt under fredsforhandiingerne 2825 rdl.


Skat opgravet på hjørnet af Torvet og Nørregade, Langkildes gård
300 sølvmønter i alt 9 kg, den ældste fra 1548 og den yngste fra 1658.
Langkilde s gård Ved nedgravning til et elkabel på gårdspladsen fandtes en stor sølvskat, bestående af ca. 2.200 sølvmønter fra 1600-tallet.
De yngste mønter hidrører fra 1670'erne, og skatten er formentlig nedlagt i denne urolige periode (slaget i Køge bugt).
Måske er deponeringen foretaget af den rige købmand Jens
Falchs hustru, Anna Andersdatter. Hun døde i barselsseng i 1676. En udgravning viste, at skatten var
gemt i en træbeholder, der var anbragt under et lergulv i en nu nedrevet bygning.



Københavner Freden
Freden i København eller Københavnsfreden er den fredsaftale, der blev indgået mellem Sverige og Danmark 27. maj 1660.
Efter freden i Roskilde 26. februar 1658 var krigen brudt ud igen i juni 1658.
I københavnsfreden bekræftedes fredsaftalen fra 1658 med den undtagelse, at Sverige skulle tilbagelevere Trondhjems len og Bornholm mod at 18 godser i Skåne, de såkaldte Bornholms vederlagsgodser, skulle overleveres til den svenske krone. De nuværende grænser mellem rigerne var dermed fastlagt.
Sverige blev desuden tvunget til at acceptere, at fremmede flådefartøjer fik adgang til Østersøen.

Historisk årstalsliste

Listen med årstal har især fokus på forholdet mellem de tre nordiske kongeriger Norge, Sverige og Danmark i perioden fra Kalmarunionens indgåelse 1397 og til dens 600 år. Som det klart bemærkes er det især Danmark-Norge og Sverige-Finland som strides.

 

1397 - 1523   Kalmarunionen mellem de tre kongeriger Norge, Sverige og Danmark.

Sverige frigør sig flere gange med krig og uro mellem Danmark-Norge som følge.

 

1471              Nederlag til Danmark ved Brunkeborg udenfor Stockholm i forsøg på at fastholde svenskerne i trestatsunionen.

 

1520              Christian 2. angriber Sverige – sejrer og hyldes 4. november som arvekonge

Gennemfører Det Stockholmske Blodbad 7. november.

 

1523              Sveriges endelige brud med Kalmarunionen.

Gustav 1. Eriksson Vasa krones til Sveriges konge.

 

1563 - 70       Den Nordiske Syvårskrig, sluttes med freden i Stettin.

 

1611 – 13      Kalmarkrigen mellem Sverige og Danmark, afsluttes med freden i Knærød.

 

1643 – 45      Torstenssonfejden, slutter med freden i Brömsebro.

 

1656              Frederik 3. får opbakning af rigsrådet til at forberede en krig mod Sverige.

 

1657 – 1660  Karl Gustav-krigene.       

 

1657              Efter rigsrådets tilladelse erklærer Frederik 3. Sverige krig 1. juni.

Sverige sidder fast i en krig i Polen og ser derfor krigserklæringen som en oplagt chance for at trække sig ud af krigen med Polen og tropperne marcherer mod Danmarks sydlige grænse.

Svenskerne besætter hele Jylland i efteråret.

 

1658              Hårdfrost får bælterne til at fryse til.

Svenskerne går over isen til Fyn, og via Langeland og Lolland når de Sjælland.

15. februar står svenskerne 20 km fra København.

 

- Roskildefreden den 26. februar betyder Danmarks afståelse af Skåne, Halland, Blekinge, Bornholm og Bohus len og Trondhjem len til Sverige.

 

7. august går svenske tropper i land i Korsør - Karl Gustav vil erobre København og altså knuse Danmark.

I stedet for at storme København belejrer Karl Gustav byen som har forskanset sig til tænderne.

Nederlandene griber ind i krigen på dansk side – Jylland besættes af tropper fra Brandenburg og Polen.

 

1659              Det svenske erobringsforsøg 11. februar mislykkes.

Det store slag ved Nyborg 14. november                     

 

1660              I Haag har England, Frankrig og Nederlandene forhandlet og er blevet enige om at standse krigen på grundlag af Roskildefreden – Danmark mister alle østlige landområde bortset fra Bornholm, som i krigens sidste fase smed svenskerne på porten, lige som Tronhjem len forbliver norsk.

 

                      Regningen skal betales og de danske stænder indkaldes til møde på København Slot

                      Adelen mister sin magt og styrke – adelsvældet afløses af enevælden.

 

1675 - 79       Skånske Krig mellem Danmark og Sverige – første dansk forsøg på revanche.

                      Med 8000 dræbte i et enkelt slag blev slaget ved Lund 4. december 1676 det blodigste i Nordens historie.

 

1700 - 20       Store Nordiske Krig

Andet (1700) og tredje(1709) revanche forsøg fra dansk side.

I årene 1716, 1717 og 1718 angreb Sverige Norge.

Freden på Frederiksborg i 1720 gav Danmark hertugdømmet Slesvig

Herefter følger den længste fredsperiode i dansk historie.

 

1788              Krig med Sverige.

Norge angriber Bohus len – tabt til svenskerne i Karl Gustav-krigene.

 

1805 – 1815  Napoleonskrigene.

 

1814              Danmark afstår Norge til Sverige ved freden i Kiel.

Danmark beholder Island, Grønland og Færøerne.

Den svensk-norske union dannes.

 

1906              Norge bliver selvstændigt land ved opløsningen af den svensk-norske union.