Den nordiske syvårskrig
(1563-1570)
Gensidig mistro skaber krig
Tiden i midten af 1500-tallet var fuld af mistro mellem Sverige og
Danmark. Det var Sveriges opfattelse, at den danske konge Frederik 2.
forsøgte at genoprette Kalmarunionen
(1397-1523). Resultatet blev en svensk oprustning for at
komme danskerne i forkøbet. En oprustning, som skabte dansk mistro til
den svenske konges hensigter. Det skabte en spændt situation mellem
landene.
Frederik 2. erklærer Sverige krig
I 1563 erklærede Frederik 2. Sverige krig. De danske styrker bestod af
udenlandske lejetropper, i alt 25.000 mand, og planen var et hurtigt
fremstød mod Stockholm. Det lykkedes ikke. Forsyningerne til tropperne
svigtede, og det blev en umulig opgave for kongen at finansiere krigen.
Soldaterne skulle have løn, som måtte skaffes via øgede skatter m.v.
I syv år var Danmark og Sverige i krig, og det gik hårdt ud over
befolkningen i de danske grænseområder Skåne, Blekinge og Halland.
En af de værste krigshandlinger var blodbadet i Ronneby
i 1564, hvor en stor
svensk hærstyrke drog hærgende gennem byen og dræbte alle våbenføre
mænd, omkring 2.000 i alt.
Freden i 1570
I 1570 var det ikke længere muligt for den danske konge at finansiere
krigen. Der blev indgået fred i slutningen af 1570. Fæstningen
Elfsborg, som danskerne havde erobret, skulle leveres tilbage til
Sverige. Omvendt skulle Sverige betale krigsskadeerstatning. Krigen
ændrede ikke ved grænserne mellem de to lande.
Kilder
- bl.a.: Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie (2003). Bind 7: På
Guds og Herskabs nåde 1500-1600, af Alex Wittendorff