Torstenson Krigen
Baggrunden for krigen
Sverige var trådt ind i den europæiske trediveårskrig og havde militær
succes i bl.a. Tyskland og Baltikum, og nu var blikket rettet mod
Danmark.
Sveriges mål var at erobre de danske provinser Skåne, Halland og
Blekinge for derved at svække den danske kontrol over Øresund og det
danske søherredømme i regionen. Det var nødvendigt for, at
forbindelserne mellem Sverige og kontinentet kunne styrkes. I praksis
ønskede Sverige at få bedre adgang til Østersøen, Øresund og Nordsøen.
Siden Sverige var trådt ud af Kalmarunionen
(1397-1523) i 1523, havde landet ligget klemt af
Danmark-Norge og havde kun adgang til Nordsøen via udmundingen af
Götaelven ved det nuværende Gøteborg
(svensk: Göteborg).
Svensk angreb på tre fronter
I 1643 besluttede det svenske Riksråd at foretage et angreb på Danmark.
Angrebet skulle ske på tre fronter:
- Den svenske hær i Nordtyskland under ledelse af general Torstensson
skulle gå op gennem Jylland.
- En svensk armé på 11.000 mand skulle angribe den danske landsdel
Skåne.
- Der skulle landsættes svenske tropper på Sjælland.
Angrebet på Jylland
I december 1643 rykkede den svenske general Torstensson ind i
Slesvig-Holsten og videre op i Jylland, som blev erobret i januar 1644.
Angrebet på den danske landsdel Skåne
I starten af 1644 erobrede den svenske hær Helsingborg,
Lund og . , som blev forsvaret af
den stærke fæstning Malmøhus Slot,
turde svenskene ikke angribe.
En dansk hær blev landsat i det nordlige Halland for at tage kampen op.
I Skåne organiserede den danske hærledelse et angreb mod svenskerne med
deltagelse af bl.a. Snaphaner.
Men den svenske overmagt var for stor.
Angrebet på Sjælland
Det danske forsvar var brudt sammen, og der var fare for at også
Sjælland, Fyn og de øvrige øer ville falde. Fra Stockholm var en stor
svensk flåde sejlet mod Sjælland for at landsætte tropper. For at
afværge angrebet sejlede Christian 4. svenskerne i møde med 40 skibe.
Kongen var med om bord på sit skib Trefoldigheden. Det var her, at han
under et søslag i juli 1644 "stod ved højen mast i røg og damp" og
dirigerede kampen mod svenskerne. Kongen blev såret og mistede et øje.
Søslaget endte uafgjort.
Tre måneder senere, i oktober 1644, mødte en svensk-hollandsk alliance
en dansk flåde i farvandet mellem Lolland og Femern. Den danske flåde
blev stort set tilintetgjort og svenskerne havde opnået fuld herredømme
i Østersøen. Men fra international side ønskede man ikke svensk
dominans i regionen, og der blev presset på for en fredsaftale mellem
Sverige og Danmark.
Freden 1645
Ved Freden i Brömsebro (1645)
måtte Danmark afstå store landområder til Sverige.
Kilder
- bl.a.: Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie (2003). Bind 8: Ved
afgrundens rand 1600-1700, af Benito Scocozza.