......................................................
Brolagt i 1824
Gæstgiveriet Morianen - 1620 Tyskølsføreren (importør af tysk øl) Jens Jensen fik bevilling til at drive herberget og gæstgiveriet "Morianen" på Torvet nr. 21.
Gæstgiveriet Oxehovedet - 1620 Gæstgiveriet "Oxehovedet", Torvet nr. 13 ( hvor Åkiosken nu ligger) nævnes i rådstuebogen
Ildebrand - 1633 Køge blev hærget af en storbrand. Ilden opstod formentlig hos Marine Jens Lolliks i Vestergade. Størstedelen af Brogades vestlige side samt den sydlige og vestlige del af Torvet og næsten hele Vestergade nedbrændte. I alt brændte ca. 10% af byen.
Forbud mod oplagring på Torvet - 1641 Magistraten vedtog at forbyde, at Torvet stadig blev brugt som oplagsplads, og det bestemtes at de træskure, der var opført på Torvet, skulle fjernes.
Forestående kongebesøg - 1650 I anledning den nye konge frederik d III's forestående besøg fik magistraten bortfjernet 26 læs møg der beliggende ved på hjørnet nørregade torvet gården var beboet og ejedes af rådmand jacob
Vagthuset Kortegaarden - 1660 Vagthuset "Kortegaarden" (Corps du Garde), der lå midt på Torvet var blevet færdigrepareret. Der manglede blandt andet 1.230 tagsten.
Gabestokken - 1701 Som erstatning for den efterhånden forfaldne gabestok ved byens kag, opførtes en ny på muret fundament. Gabestokken på kagen var hævet ca. 2 m over Torvet og indeholdt et rum nedenunder med en indvendig trappe, der førte op til platformen med gabestokken. Den var beliggende i den østlige ende af Torvet.
Hjørnet af Torvet og Nørregade - 1715 Diderik Knudsen Bruun fik bevilling til at drive privilegeret herberg og værtshus i den gård, der ligger på hjørnet af Torvet og Nørregade. (Det store værtshus, senere Hotel Prinsen).
Sejldugsvæveriet - 1734 Driften af sejldugsvæveriet, der lå på Torvet nr. 21, blev indstillet og fabrikationen blev overført til Vordroffsgaard ved København. I Køge blev 226 personer arbejdsløse.
Kagen på Torvet - 1799 Ved en auktion over fjernelsen af den forfaldne kag på Torvet fik brændevinsbrænder, brandinspektør, overformynder Folmer Nielsen Dyrlund arbejdet. Kagen skulle fjernes inden 8 dage, og pladsen skulle være brolagt i lige linie med det øvrige Torv inden 14 dage.
Vagthuset Kortegaarden - 1820 Vagthuset "Kortegaarden" (Corps de Garde) på Torvet blev nedrevet og blev genopført på grunden mellem Rådhuset og Museet
Torvet blev ændret - 1824 På borgmester Mathias Friederichsens initiativ blev de dybe grøfter, der omkrandsede Torvet, opfyldt og planeret med ca. 1.000 læs grus. Dette blev foræret byen af Gammelkjøgegaard, hvorefter Torvet blev brolagt. Arbejdet blev udført ved frivilligt arbejde og helt uden udgift for kommunen.
Brøndene på Torvet - 1838 De to åbne brønde på Torvet, som forsynede store dele af byen med vand, blev forsynet med vandpumper
Ildebrand på Torvet - 1865 Fra Kjøge Avis den 24. Marts: Klokken 3 1/2 i Morges opstod der Storbrand i Købmand Schmellings Brændevinsbrænderi paa Torvet. (Nr. 9) Baade For- og Bagbygninger nedbrændte til Grunden. Kreaturbestanden reddedes. 60 Pund Krudt, der laa paa Loftet eksploderede uden at anrette nogen Skade". Telegrafstationen flyttede - 1866 Telegrafstationen flyttede fra Norske Løve til købmand Daniel Schmellings nyopførte ejendom på Torvet nr. 9.
Statuen på Torvet blev afsløret - 1869 På tyveårsdagen for grundlovens vedtagelse blev statuen på Torvet af kong Fredrik d. VII, grundlovens giver, afsløret. Statuen er udført af billedhugger Bissen. Ved den efterfølgende fest om aftenen hos gæstgiver Hansen på Norske Løve, deltog 800 personer i spisningen.
Byfogedkontoret - 1872 Byfogedkontoret flyttede fra Kirkestræde nr. 21 (hjørnet af Kirkestræde og Lille Kirkestræde) til Torvet nr. 22. (Hvor diskotek Ritz ligger).
Stormflod - 1872 Den 13. November blev Køge midtpunkt for den voldsomme stormflod, der ramte Østdanmark. Størstedelen af byen blev oversvømmet, der var kun en ø omkring Torvet, Nørregade ud til Zoffmannsvej. Øen var ca. 300 m bred.
Flere mennesker i Køge var i fare for at drukne, og undgik det kun på grund af modige folk i robåde. Flere blev roet ud til Hastrup. I bugten strandede 30 skibe, deraf 10 indenfor bygrænsen. To jagter blev kastet op på jernbanelinien, den ene hvor jernbanen skærer fodgængerovergangen ved Strandvejen. Flere huse styrtede sammen, og ca. 5 km af jernbanesporene blev skyllet væk eller ødelagt.
"Kjøge Avis" berettede, at i Vestergade fangede en mand en stor strandkarpe, så der var mad til flere måltider.
Hjørneejendommen Brogade/Torvet - 1874 Den nyopførte hjørneejendom Brogade/Torvet blev taget i brug blandt andet af manufakturhandler Tvermoes.
Ildebrand hos bagermester Arnesen - 1874 Den 29. Maj udbrød en heftig ildebrand i hjørneejendommen Torvet og Brogade hos bagermester Arnesen. Bygningen udbrændte totalt. P <
Dannevirke - 1876 Jørgen Jensen Sattrup åbnede gæstgiveriet Dannevirke på Torvet nr. 6 - 8.
Telefonstationen - 1884 Telefonstationen, som ejedes af urmager Jens Hansen, startede i Brogade nr. 8. Den første abonnent var manufakturhandler Schmidt i Hotel Prinsens ejendom på Torvet nr. 2.
Elektrisk ur - 1885 På hjørnet af Torvet og Brogade blev der anbragt et elektrisk ur, det var fabrikeret af urmager Jens Hansen i Brogade nr. 8. Ledningerne udgik fra ejendommens etablissement, hvor værket var opstillet.
Snedkerlavet blev opløst - 1885 Snedkerlavet, der var oprettet i 1621, blev opløst. Den sidste oldermand var snedkermester J.C. Petersen, som havde møbelsnedkeri og ligkistemagasin på Torvet nr. 22.
Vandpumperne blev fjernet fra Torvet - 1905 Efter bro- og vejudvalgets forslag vedtog byrådet, at de to vandpumper på Torvet skulle fjernes, da de henstod til ingen nytte. Det blev samtidig vedtaget med 8 stemmer mod 1, at lade lokalerne på rådhuset indrette til offentlige lokaler og kontorer, selv om byrådet så mistede indtægten for udleje af lokalerne.
Bindingsværksgården Svogers Gård - 1907 Den gamle bindingsværksgård Svogers Gård på Torvet nr. 3, som var fra 1600 tallet, blev nedrevet.
Biografteateret flyttede til Torvet nr. 3 - 1908 Biografteateret flyttede fra Industrihotellet i Nyportstræde til nyindrettede lokaler i Svogers Gård, Torvet nr. 3.
Kødkontrol - 1908 Der indførtes kødkontrol, det vil sige, at intet kød måtte sælges hverken på Torvet eller i forretningerne, uden at være stemplet. Stemplet viste, at kødet var trikinfrit. Kødkontrollen havde til huse på Quistgårdsvej.
Daldorphs hus, fra Torvet 18 , blev genopført i museumsgården ved hjælp af økonomisk bistand fra etatsråd Alfred Sørensen. Tømrermester Blume og murermester Kindberg forestod genopførelsen .
(Kilde: Køge Byhistoriske Arkiv)
.........................................................