Norske Løve (Niels Juelsgade 1, Køge)
General Wellesley havde efter slaget (29.– 30. august) sit hovedkvarter her. “I et ”vinhus” beliggende et stykke forbi skydebaneselskabets gildeshus
på højre hånd når man ad Nørregade gik nordpå”. Det var sandsynligvis Norske Løve denne samtidige kilde taler om.
Byen blev gennemsøgt for landkort og alle bragt til generalen
Herberger Carl Hansen led skade for 167 rdl. i forbindelse med Wellesleys indkvartering på stedet.
Nørregade (den tidl. præstegård)
Her blev i 1808 indrettet Borgerskole. I dag ligger Skitsesamlingen her. Brændevinshandler Mads Mortensen stod for befordring af soldater samt indkvartering af 30 mand samt 2 officerer.
Nørregade,
3, Brændevinsbrænder Johan Fischer: Regning for indkvartering og drikkevarer, i alt 28 rdl.
5-7, Købmand Lars Olsen: En ny jagt blev borttaget af de to engelske brigger på Køge Red. Fik desuden afbrændt to pramme.
Spolerede døre, vinduer og karme på to af hans huse.
8, Lodsen Crilles Asmussen: Fik afbrændt en båd på to læster 60 rdl. + mindre båd, 40 rdl. Desuden en fladbundet pram som tilhørte byen,
som brugtes til stene (8 læster) kostede 420 rdl.
22, Købmand Hans Chr. Hansen: Havde en specificeret regning og måtte indkvartere 50 soldater og 2 officerer.
24, Brændevinshandler Thanning: Mistede en sort hoppe værdi 40 rdl.,1 tønde brændevin 75 rdl. og 2 tønder øl
31, Købmand Knud Thronsen: Han kunne fremlægge en regning på 26 rdl. for det afkrævede. Desuden var 20 infantarister indkvarteret,
hvilket løb op i 17 rdl. En englænders hustru forlangte kaffe og sukker. Tobak og tørklæder blev afleveret til andre soldater, alt uden afregning.
Brogade
21-23, Købmand Hans Olufsen: Matroserne brændte 2 pramme til en værdi af 190 rdl.
Torvet
6-8, Købmand Peter Schiøtt: Indkvartering og befordring 10 rdl.
17, Brændevinsbrænder Folmer Dyrlund: Leverede på byens vegne 6 tønder havre og 300 pund oksekød.
19, Jomfru Elisabeth Højelse: Engelske tropper borttog varer uden regning 69 rdl.
20, Købmand Jacob Fich: - Varer for 150 rdl.
Vestergade
10, Brændevinsbrænder Jens Sørensen: Måtte befordre for de engelske den 31/8 samt have 12 mand indkvarteret 29-30/8.
16, Købmand Frederik Lund: 1 tønde brændevin, 1 gås og 4 tønder smør.
22-24, Prokurator Bendix Kamphøvener: Engelske tropper kom ind i hans hus og ødelagde og stjal for 208 rdl.
34, Lotterikollektør Johan Thiede: En overdyne og et hørgarnslagen som tilhørte ham, var udlånt til en engelsk officer,
der døde hos værtshusholder Hans Sonne (Vestergade 30)
Vinhandler Olsen: Drikkevarer, 12 gæs, flasker, syltetøj mm. I alt 166 rdl. fra den 29-30 august.
Om ødelæggelserne i Vestergade skrev Frederik Agre i 1807:
“I den heele Gade, vi passerede fra Bommen af og til Torvet lige for, var ikke et eeneste Huses Vinduer, som med Blye og alt var hugget ind,
skaanede, eller nogen hel Rude at see, ikke een af de forfærdede Indvaanere at see paa Gaden; men ængstelig bag deres Døre
og sønderhuggede ruder kiggede efter os, som de formodentlig ansaae for opfanget Husar-bytte eller Mistænkelige”.
Havnepladsen
35. Prammændene Jens Hansen og Isak Madsen mistede to både værdi 100 rdl. + gæs og ænder for 8 rdl.
Atellerikorps1807
Organisation
Korpset blev oprettet efter det engelske angreb i 1807. Det fik til opgave at bemande en kanonstilling med to trepundskanoner,
der blev udleveret fra det militære arsenal. Korpset talte i 1807 (måske 1808) 1 kaptajn, 1 løjtnant, 6 underofficerer og 62 mand.
I indberetning til Danske Kancelli 1803 blev det oplyst, at i året 1802 havde hen ved 8 mand meldt sig til tjeneste, men da ingen af disse ville
være officerer, blev der ikke oprettet noget korps på det tidspunkt. Kongen tog flere gange artilleriet i øjesyn og udtrykte sin tilfredshed med dets eksercits,
og 19. juni 1811 blev korpsets uniform reglementeret. I 1824 havde korpset 56 mand foruden 4 faste musikere, 6 underofficerer og 3 officerer.
Dette år blev kanonerne hentet tilbage til militæret, og artilleristerne måtte herefter klare sig med eksercits, der intet havde med artilleritjeneste at gøre.
Der var derfor stærke ønsker blandt korpsets medlemmer om at omdanne det til et politi- og brandkorps.
Nedlægges i 1838
Københavns bombardement og flådens ran, 1807
I slutningen af 1806 udstedte Napoleon dekretet om fastlandsspærringen, der fordrede, at al handel med England blev forbudt for franskmænd og deres allierede. England svarede igen med at forbyde neutral handel mellem fjendtlige havne, hvilket skabte vanskeligheder for de tilbageværende neutrale lande, heriblandt Danmark. Ved freden i Tilsit i juli 1807 kom Napoleon overens med Czar Alexander I, således at Danmark efterhånden var det eneste neutrale land på det europæiske fastland.
England sendte i juli 1807 en større invasionsflåde til Østersøen med det formål at kræve den danske flåde udleveret, af frygt for at den skulle falde i Napoleons hænder. Den danske flåde var dette år ikke genstand for større udrustning, og de fleste skibe lå aftaklede i flådens leje.
Den engelske flåde bestod af 24 linieskibe, 22 mindre skibe samt transportfartøjer med sammenlagt 30.000 mand. Med denne styrke i baghånden forhandlede den engelske Francis Jackson, men opnåede ikke en ønsket traktat.
Målet var klart for enhver, englænderne planlagde at tiltvinge sig flåden med magt. København rustede sig mod en kommende belejring. Københavns kommandant Ernst Peymann blev øverstbefalende for landforsvaret, og kommandør Steen Bille blev chef for søforsvaret.
Den 16. august gjorde englænderne invasion ved Vedbæk uden modstand fra dansk side. De engelske tropper blev derefter placeret i en halvkreds rundt om København fra Svanemøllen til Kalveboderne.
Den 1. og 2. september fremsendte englænderne en opfordring til general Peymann om overgivelse og udlevering af flåden uden resultat. Bombardementet begyndte kl. halv otte om aftenen den 2. september. Englænderne bombarderede byen uden at tage hensyn til civile og offentlige bygninger. Man brugte bl.a. brandraketter af den nyopfundne Congrevske type, som vises i Orlogsmuseets samlinger.
Den bevægende stund, da skibene forlader havnen for sidste gang. Maleri af Chr. Mølsted fra 1902.
I 12 timer vedvarede bombardementet, der forvoldte stor skade. Ved 6-tiden den næste aften genoptoges bombardementet, der atter varede til kl. 8 næste morgen. Efterhånden blev husene tømt for beboere og dermed forsvandt også mulighederne for at opretholde det lokale brandforsvar. Den 4. september kl. 7 begyndte atter bombardementet, og indbyggernes modstandskraft syntes at ebbe ud.
Vor Frue Kirkes spir blev ramt og styrtede brændende ned over kirken, der antændtes og udbrændte totalt. En storbrand bredte sig nu omkring universitetet, og slukningsarbejdet var på grund af overbelastning næsten gået i stå. Rundetårn med Trinitatis kirke, der rummede universitetsbiblioteket på loftet, blev reddet ved en ekstraordinær indsats af bl.a. soldater og folk fra Holmen. Bombardementet fortsatte den 5. september, og der var nu stemning for kapitulation. Der blev sendt en parlamentær afsted til den engelske general, der klart svarede, at bombardementet fortsatte, hvis man ikke kunne acceptere flådens udlevering.
Den 6. september formuleredes kapitulationen: Udlevering af flåden, besættelse af Kastellet og flådens anlæg indtil flåden var ekviperet og kunne afgå ved egen hjælp.
Brandraketter af den Congrevske type. Orlogsmuseet.
Englænderne invaderede København og holdt sig i den efterfølgende måned indenfor ovennævnte område, medens de udrustede flåden, således at det ikke kom til sammenstød med befolkningen. I slutningen af oktober afsejlede englænderne atter med hele den danske flåde. 80 krigsskibe og 243 transportskibe sejlede nordud gennem Sundet.
Det engelske krigsbytte omfattede 17 linieskibe, 17 fregatter og 16 mindre skibe samt 26 kanonbåde. Englænderne fjernede iøvrigt næsten al udrustning fra flådens etablissementer og ødelagde de på stabel stående nybygninger.
Danmark mistede herved forudsætningerne for at beskytte sin søhandel og hævde herredømmet i søterritoriet. Det var definitivt slut på den florissante periode, der havde gjort København til en af de vigtigste byer i Østersøområdet. Desuden var man tvunget ud af neutraliteten og havde valgt side for Frankrig.
Kilde:orlogsmuseet Statens Forsvarshistoriske Museum