Retur

1618
Fattiglemmerne i Steens Boder fik udbetalt 1 mark hver fjortende dag, dog blev de forbigået ,hvis de kom i uenighed med hinanden. Desuden fik de 6 alen (3,75 m) vadmel eller lærred årligt og 6 læs tørv til hver våning. Der var 12 våninger og de bestod af en kombineret forstue, lagerrum og køkken på 3 gange 3 meter. En stue eller soverum på 3 gange 3 meter, hvoraf sengen optog 2 gange 2 meter. Loftshøjden var 180 cm.

1787

Optegnelse hospitalet i Vestergade 68

1855
Ved et byrådsmøde, hvor der blev behandlet forskellige mindre sager, foreslog Hans C. Ritzau, fattigvæsenets formand, at man valgte en ny pålidelig mand til at opkøbe fattigvæsenets brænde, da Hans Hintz, som ellers havde overtaget Carl Steinmetz's funktion som opkøber, ikke havde lange støvler.

Dagligdagen på fattiggården

Alle fattiggårde skulle have et approberet (godkendt) regulativ med detaljerede bestemmelser for de
fattiges liv og færden. Det var helt almindeligt, at kommunerne kopierede fra hinanden sådan at
såvel arbejdsplaner som madplaner var identiske.
Dagen for de fattige startede allerede kl. 5.30 i sommerhalvåret – en halv time senere om vinteren.
Herefter blev der spist morgenmad og så blev der arbejdet frem til kl. 12 kun afbrudt af en ½ times
mellemmåltidspause. Middagsmaden varede frem til kl. 13.30, hvorfra der så blev arbejdet igen
frem til kl. 19 (igen med en ½ times mellemmåltidspause). Så var der aftensmad og kl. 21 skulle
alle fattiglemmer ligge i deres seng.

Kostplanerne på fattiggårdene blev skrevet af embedslægen og som nævnt blev planerne ofte
kopieret fra kommune til kommune.

Morgenmaden bestod af øllebrød. Middagen var et varmt måltid bestående af flæsk kombineret med
enten grød, kål, ærter eller bollemælk. Aftensmaden var brød med enten smør eller fedt.
Man drak mælk eller svag øl til alle måltider uanset alder næsten. Den salte mad frembragte tørst og
vandet i brøndene var ofte alt for snavset til at man kunne drikke det.
Det kan lyde overraskende, men nutidige ernæringseksperter regner faktisk ovenstående gourmetmåltider
som værende en tilstrækkelig ernæring!

1832 Skudsmålsbogen indført ved lov. Den var en mellemting mellem en karakterbog og et pas, uden hvilken et tyende ikke kunne flytte udenfor fødesognet

1837 Der bliver indført lov om valg til byrådene, dog sådan at kun de velstillede har stemmeret. overfor gifte husmænd
ophæves
1854 Den  første danske tyendelov bliver vedtaget

Folketælling 1850 Nørregade Arbejds/sygehus

Hendrik Olsen 54 Ugift Skomagermester Køge
Karen Marie Olsen 58 Enke Hans søster Køge
Christoffer Birch 59 Gift Opsynsmand Nykøbing Sjælland
Ane Magdalene Sørensen 57 Gift Hans hustru Slagelse
Jensine Birch 30 Ugift Deres datter Slagelse
Ane Marie Christiansdatter 40 Ugift Fattiglem Køge
Nicoline Hjorth 25 Ugift Fattiglem Køge
Ane Christine Andersdatter 83 Enke Fattiglem København
Christian Pedersen 44 Ugift Fattiglem København
Hans Højelse 61 Ugift Fattiglem Lolland
Johan Jørgensen 70 Enkemand Fattiglem Bavelse Sogn, Sorø Amt
Jeppe Nielsen 77 Enkemand Fattiglem Terslev Sogn, Sorø Amt
Jens Pedersen 64 Ugift Fattiglem Holbæk Amt
Hans Peder Scherhardt 42 Ugift Fattiglem København
Christen Olsen 60 Ugift Fattiglem Præstø Amt
Peder Hansen 66 Ugift Fattiglem Valsølille Sogn, Sorø Amt
Hans Christian Engler 29 Ugift Fattiglem Køge
Isak Jeppesen 66 Enkemand Fattiglem Sverige
Ole Christian Johansen 14 Ugift Fattiglem Præstø Amt
Virginius Carl Hansen 9 Ugift Fattiglem Køge
Carl Nielsen 7 Ugift Fattiglem Køge
Frederik Trane 3 Ugift Fattiglem Hellested Sogn, Præstø Amt
Carl Albrechtsen 1 Ugift Fattiglem Køge
Maren Albrechtsen 1 Ugift Fattiglem Køge
Grethe Andersdatter 7 Ugift Fattiglem Køge
Susanne Pedersdatter 79 Enke Fattiglem Ølsemagle Sogn, Roskilde Amt
Hans Hansen 58 Enkemand Fattiglem Ishøj Sogn, Kbh. Amt
Ane Christine Abejulius 71 Enke Fattiglem København
Ingerline Veiby 30 Ugift Fattiglem Køge
Peder Olsen 42 Ugift Rebslager Køge
Jens August Køhler 24 Ugift Skomagersvend Præstø Amt