1618
Fattiglemmerne i Steens Boder fik udbetalt 1 mark hver fjortende dag, dog blev de forbigået ,hvis de kom i uenighed med hinanden. Desuden fik de 6 alen (3,75 m) vadmel eller lærred årligt og 6 læs tørv til hver våning. Der var 12 våninger og de bestod af en kombineret forstue, lagerrum og køkken på 3 gange 3 meter. En stue eller soverum på 3 gange 3 meter, hvoraf sengen optog 2 gange 2 meter. Loftshøjden var 180 cm.
1787
Optegnelse hospitalet i Vestergade 68
1855
Ved et byrådsmøde, hvor der blev behandlet forskellige mindre sager, foreslog Hans C. Ritzau, fattigvæsenets formand, at man valgte en ny pålidelig mand til at opkøbe fattigvæsenets brænde, da Hans Hintz, som ellers havde overtaget Carl Steinmetz's funktion som opkøber, ikke havde lange støvler.
Dagligdagen på fattiggården
Alle fattiggårde skulle have et approberet (godkendt) regulativ med detaljerede bestemmelser for de
fattiges liv og færden. Det var helt almindeligt, at kommunerne kopierede fra hinanden sådan at
såvel arbejdsplaner som madplaner var identiske.
Dagen for de fattige startede allerede kl. 5.30 i sommerhalvåret – en halv time senere om vinteren.
Herefter blev der spist morgenmad og så blev der arbejdet frem til kl. 12 kun afbrudt af en ½ times
mellemmåltidspause. Middagsmaden varede frem til kl. 13.30, hvorfra der så blev arbejdet igen
frem til kl. 19 (igen med en ½ times mellemmåltidspause). Så var der aftensmad og kl. 21 skulle
alle fattiglemmer ligge i deres seng.
Kostplanerne på fattiggårdene blev skrevet af embedslægen og som nævnt blev planerne ofte
kopieret fra kommune til kommune.
Morgenmaden bestod af øllebrød. Middagen var et varmt måltid bestående af flæsk kombineret med
enten grød, kål, ærter eller bollemælk. Aftensmaden var brød med enten smør eller fedt.
Man drak mælk eller svag øl til alle måltider uanset alder næsten. Den salte mad frembragte tørst og
vandet i brøndene var ofte alt for snavset til at man kunne drikke det.
Det kan lyde overraskende, men nutidige ernæringseksperter regner faktisk ovenstående gourmetmåltider
som værende en tilstrækkelig ernæring!
1832 Skudsmålsbogen indført ved lov. Den var en mellemting mellem en karakterbog og et pas, uden hvilken et tyende ikke kunne flytte udenfor fødesognet
1837 Der bliver indført lov om valg til byrådene, dog sådan at kun de velstillede har stemmeret. overfor gifte husmænd
ophæves
1854 Den første danske tyendelov bliver vedtaget