Christen Caspersen Schøller
Født 18 okt. 1609, Trondhjem., ved 3 Slet om Morgenen..
Død 10 dec. 1677, København., begravet 22 mar. 1678, Vor Frue kirke i København..
9 Aar gammel kom han paa Grund af Pesten i Trondhjem til Jon Robbertsøn, Foged i Nummedal, hvor han var 2 Aar, var saa et Aar hjemme, indtil han i 3 Aar opholdt sig hos Mag. Lambert Balckenberg i Sundalen, hvorpaa han i 1624 kom til Flensborg til Giert Mølman for at uddannes i Regning og Bogholderi; her var han 1½ Aar, kom da til Hamburg til Achateus Hager, hvor han ligeledes var 1½ Aar. 1628 kom han til Kjbhv. i det danske Cancelli til 1630; fra 1630-33 hjalp han Faderen i hans Embede
Han aflagde Ed som Borger i Kjøge 19. dec. 1636, blev Raadmand 20. april 1641, Borgmester 28. okt. 1654. Assessor i Høiesteret 2. juli 1670. 1661 var han Commissair i Kai Lykkes Bo og gjorde som saadan Indførsel paa Gisselfeld.; 1668 faar han af Kongen Skjøde paa Gaarden Lossen i Melhus Sogn, Trondh. Amt for 75 Rdr.; 29. aug. 1670 Confirmation paa Odelsgods i Trondh. Amt, som er tilfaldet ham efter Faderen efter rigtig Likvidation af 28. febr. 1663.; 1667 klager han over, at Commissairene i hans Faders Bo uden hans Tilladelse have mageskiftet 11 Gaarde, som vare tilfaldne ham. Ved Udskrivningen til Krigsstyret 1677 sættes han i 1ste Kl., som daglig svarer 2 Rdr. Ved sin Død betænkte han de Fattige i Kjøge med 500 sldl., Kirken med 300 sldl. og Skolen med 300 sldl.
30. jan. 1677 reiste han i Forretninger til Kjbhv. hvor han døde 10. dec., Formid. Kl. 10, Liget blev nedsat i Vor Frue Kirke 22. mar. for senere at flyttes til Kjøge, hvor Hustruen var bleven bisat.
De hvilede i et Familiecapel indtil en Restauration af Kirken 1866-68, da Kisterne sænkedes under Gulvet; i et Sideskib, der nu benyttes til Vaabenhus, hænger et Epitaphium med et Maleri af ham og hans Hustru.
Borgmester Mads Ravn
1635 Mads Ravn blev ført til Blåtårn i København af sin tidligere byfoged og meddirektør i "Det spanske Kompagni",
Cresten Jostsen. Mads Ravn mistænktes for at have været igangsætteren for mordet på sin 15 årige datter for at få hendes mødrende arv.
1635 Mads Ravns kone, Alhed Bagger og ammen Maren Andersdatter blev kendt skyldige og halshugget på Slotspladsen i København.
1636 Rådmand Mads Ravn blev fundet død i Blåtårn før dommen over ham blev afsagt. Dødsårsagen var ukendt.
Det blev besluttet, at han skulle begraves i uindviet jord.
1617 Mads Ravn, skriver hos Frederik d. II's enke, Sofie af Mechlenburg, på Nykøbing Slot, fik bestalling som kongelig tolder i Køge.
Han blev senere rådmand og senere borgmester. Stillingen som kongelig tolder beklædte han til 20. Juni 1632
1624 Mads Ravns kone, Alhed - datter af tidligere borgmester Claus Bagger,
samt ammen Maren Andersdatter, blev ført til Blåtårn i København, mistænkt for meddelagtighed i mordet på Mads Ravns datter af første ægteskab,
Margrethe
1634 På et ekstraordinært møde i magistraten blev tidligere borgmester, daværende rådmand Mads Ravn fjernet fra posten på grund af den skandale,
der var om ham og hans familie.
Mekanikus og opfinder Redaktør Niels Nielsen
Historien om Niels
Født i Svansbjerg 1 - 5 1848 af Husmand Niels Hansens kvinde.
1880 startede et blad ”jagtforeningens vejviser”Nattens Nyheder et blad for krybskytter 1880 - 1885
Redaktør for Illustreret Hønseavlertidende 1890 - 1892
Assuranceforening for Krybskytter Sædder
Slogan
”Vildtet er for alle,
lad bare bøssen knalde”
Byggede selv en hurtigpresse, tiggede typerne hos byens aviser.
Annoncerede efter en jomfru som er typograf, og som kjender til dansk Vask og madlavning.
Opfindelser: Sikkerhedsjernbanevogn,
loppeknusemaskine,
pande-kagemaskine,
ildure,
paraplyer til høstakke,
en sikkerhedsbrudeseng.
Søren Kræmmer Jensen
1600 Bygger Nørregade 4
Lidt for smart forretningsmand
Bygger ind over naboens grund
Snyder sin egen søn for løn, sønnen klager til kongen som må henstille til byen at forlige far og søn.
Lægger sig ud med Toldvæsenet, giver forkerte oplysninger om fragt til Norge (som er en del af Danmark) men skibene sejler til Holland ! 1619 Der var en omfattende korneksport fra købmandsgården, som iflg. handelsmonopolet i det dansk-norske rige skulle ske til Norge. Søren Jensen skibe for dog ofte "vild" i Skagerrak og endte i Amsterdam, hvor de udrustet med falske eksport-dokumenter fra tolderen i Køge opnåede meget bedre kornpriser end i Norge. Tolderen blev hårdt straffet. Søren Jensen fik en klækkelig bøde, men tjente en formue.
Urmager Jens Hansen 1853 - 1927
Han var den første mand med de sidste nye tiltag
Denførste cykel i Køge
Den første i Køge der havde en bil
Byggede sin egen lille dampbåd som sejlede på åen
Drev elektriker virksomhed
Byggede elektricitetsværket drift 1891 gasgenerator
1884 Den første telefonlinie i Køge
Oprettede telefoncentralen.
Byens embedsfolk modarbejder elektrificeringen, p.g.a. konkurrence til byens gasværk.
1886 rejse han stangrækker til Valby og Ringsted
1907 Motorsagkyndig for Køge Politi
1907 Køge får den første bil i Byen: 1 ford A1010, en encylindret amarikansk vogn med styrepind. Naturligvis med Direktør Jens Hansen ved styrepinden.
Jesper Rasmussen Brochmand 1585 - 1652
Født i Køge 5 august
Skolegang og uddannelse: Køge, Herlufsholm,Holland
Lærergerning og professorat ved Københavns Universitet (1610-1638)
Privatlærer for Kongehuset på Kronborg
1639 Biskop i København
I en bog fra 1761, beskriver kgl. kobberstikker, Jonas Haas, 15 biskopper fraSjællands stift, “Hvilke have levet siden Reformationen og indtil værende Tider.”
Han skriver om Jesper Rasmussen Brochmand (biskop 1638-1652), at han øjensynlig var en effektiv biskop. “Adskillig Uorden, som i hans Tid fandtes, saavel i Kirken, sorn blant Præsteskabet,fik han afskaffet, særdeles Ødselhed og Pragt i Klædedragt.” I 1640 afskaffede Brochmand den latinske korsang og efter den tid foregik hele gudstjenesten på dansk. Han påbød, at kun de salmer, som menigheden havde lært, skulle synges, og at kvinderne skulle synge med. Formentlig var det Brochmand, der ansatte folk til at gå rundt og prikke til dem, der var faldet i søvn under gudstjenesten.
Kilde: Roskildehistorie.dk
Rentier Christian Reinhardt
1900
Original Bopæl Fattiggården, hjuldrejer på en af byens reberbaner.Han var en svagt begavet.
Mente at han var af fornem byrd havde for vane at udgive sig både Admiral og Marineminister
Besøgte ofte Holmen for at inspicere Marinen.
Gik rundt i byen i høj hat, hvid vest og en frakke påsat ordener og bånd, i hånden sin sølvknappede stok
Hatten blev jævnligt børstet af bundtmageren. Det hvide hår, og skæg tog barber Kønig sig af
På havnen blev han kælenavn Fregatkaptajnen
H C Andersen 6 juli 1875
Til Charlotte Melchior i Køge:
En lille Lærke Qviddrende kom
Henover Kjøge den sang;
I Hønsegaarden en Høne løb om
Den sagde: "Nei hør dog engang:
Den bilder sig ind efter eget Skjøn
At ingen sligt hørte og saae,
Just jeg kan Klukke og Triller slaae
Og saa er jeg en af de Kjøge-Høns,
Man han lave Suppe paa."
Norske Løve
I et Brev til Fru Signe Læssøe skrev H. C. Andersen i Juli 1836: »Først gik Turen over Kjøge, hvor der jo paa Væggen efter en af »Hverdagshistorierne« skal staa: O Gud! O Gud! i Kjøge! Jeg kunde ikke finde det og for at ikke andre ligesom jeg skulde søge forgæves, saa skrev jeg det der, og nu staar det meget tydeligt.« De to Ruder var senere kommet i Privateje og tilhørte Overlærer Kr. Pedersen, som skreven Artikel herom i Kjøge Avis for 11. November 1890".
Finansminister Storsvindler Alberti
Opstillet for Venstre i Køge kredsen og valgt i 1892
Adler Alberti, der blev finansminister og i 1908 meldte sig til politiet for bedrageri for 9,5 mio. kroner (det blev nu til 15 mio. med tiden). Det var jo i sandhed ikke småpenge i de dage, hvor en faglært arbejder i København havde en timeløn på 50 øre og en ufaglært på 37 øre
Den 23. februar 1910 og den
17. december samme år faldt dommen på 8 års tugthus
maksimumsstraf uden formildende omstændigheder
Redaktør Søren Christian Opffer
1857 Kjøge og Omegns Nyheds- og Avertissementstidende
Han var en meget munter og farverig person, der havde tilbragt 16 - 17 år af sit liv i udlandet, blev indrullet i den pavelige hær i 8 år.Efter et mytteri blandt hans kammerater i Schweitzergarden blev han arresteret, og efter en tid i fængsel blev han dømt til døden ved skydning. Blev benået i 1846 af pave Pius den 9., Og blev bortvist. Døde i 1879 i Køge.
Borgmester Brædstrup
1889
Borgmesterembedet blev besat af herredsfoged Andreas Cosmus Brædstrup fra Bjerge ved Horsens. Borgmesteren beklædte desuden følgende embeder: Byfoged, by- og rådhusskriver, herredsfoged, skriver i Bjæverskov herred, skriver samt birkedommer i Vallø birk.
Samledigter Peder Nielsen
fødeår og sted ukendt; antagelig er det Køge). 1648 udnævntes K. til tingskriver for Baag Herred v. Assens, 1686 tillige skriver for Vends herredsting. 1655-60 nævnes han som byskriver i Assens, men han mistede sin ejendom pga. Svenskekrigen og boede fra 1662 på Mygindgård i Holevad sogn. Året efter købte han en gård i Turup, men fl. 1668 tilbage t. Assens, hvor han s.å. blev rådmand. Fra 1682 til sin død i maj 1695 var han byfoged i Assens.
Fra hans boskifte ved man at han ejede flere bøger. Han lånte også litteratur af andre. Selv skrev han vers, endda i tingbogen, og udgav: Vandre-Bog udi Riim: Indeholdende Morgen og Aften-Bønner/ med Morgen og Aften-Sange Til Hver Dag i Ugen/ særdelis og andre adskillige Bønner og Sange/ Paa alle Fæst-Dage/ saa og udi alle haande anliggende at læse og siunge/ Forfattet og dictet enhver Gudelskende til Tieniste af Peder Nielsen Kiøge Byefoged udi Assens/ saa og Herridtz-Skriver udi Baagvetz Herrid udi Fyen 1693. Hans forbilleder var Sthen og Kingo, og det mærkes; men der er også originale livs- og naturbilleder. Nogle af K.’s salmer gik ind i J. Laverentsens salmebog 1709, og en enkelt er gået videre til i dag: „De hellig tre Konger lystig og glad“.
Jens Sørensen
1646-1723, dansk søkortdirektør. Sørensen, der oprindelig var skibsfører, vidste af egen erfaring, hvor ringe de hidtil benyttede hollandske søkortover danske farvande var, og han fik efter ansøgning bevilling til at kortlægge farvandene og blev i 1695 udnævnt til søkortdirektør. Gennem de følgende år foretog han meget omfattende og samvittighedsfulde opmålinger fra skib og på land. Han udarbejdede gennem årene mere end 100 forbavsende gode søkort over danske farvande og ansøgte gentagne gange forgæves om at få dem trykt, måske fordi man frygtede, at de kunne bruges af landets fjender. Mange af hans tegninger eksisterer endnu.
Hans Peter Prior - Køge
25.2.1866-27.9.1936, dansk erhvervsmand og politiker, barnebarn af skibsreder H.P. Prior. Prior var stifter af NKT-koncernenog 1910-11 den første formand for Industrirådet, Industriforeningens efterfølger. Han var april-maj 1920 handelsminister i M.P. Friis' forretningsministerium. Da han i 1923 sammen med bl.a. direktør Emil Glückstadt fra Landmandsbanken blev anklaget for forskellige ulovlige spekulationsforretninger, forlod han direktørposten i NKT. Samme år blev han idømt 120 dages fængsel. I 1925 etablerede Prior Dansk Galoche- og Gummifabrik i Køge.
Mesterbryderen og cirkuskongen Magnus Bech Olsen (1866-1932)
1900 Bech Olsen var på højden af sin bryder karriere. Bech Olsens historie handler om drengen fra Køge, der rejste ud i verden og blev folkehelt som verdensmester i sværvægtsbrydning og senere med sit eget cirkus.
Magnus Bech Olsen blev født i 1866 og voksede op i Knapmagerhuset, som lå på den nuværende Knapmagervej fra Egøjevej til Billesborg. Hans far var murersvend Jacob Bech Olsen. Som det sædvanligvis gik, blev sønnen også murer. Som udlært forlod han Køge, og så rejste han til Tyskland for at arbejde. Han slog sig ned i Hamborg, hvor han stiftede familie. I sin fritid lærte Bech Olsen brydning hos en tidligere verdensmester. Det førte til en professionel karriere som bryder, da det var svære tider for byggefaget. Under navnet ”den uovervindelige dansker” rejste han rundt og kæmpede i de store europæiske byer. Han rejste også til Amerika omkring 1900. Sporten manifesterede sig som cirkuskampe med et stort begejstret publikum. Da han overvandt ”den frygtelige Græker” Antonie Pierri blev han verdensmester og folkehelt.
Bech Olsen var en populær vært i Cafe Bræddehytten i Helgolandsgade i København, hvor han var kendt og afholdt af stampublikum bestående af slagtere, kreaturhandlere og repræsentanter for datidens åndsliv. Men efter sit nederlag til Jes Pedersen – ”Stærke Jes fra Odder”, stoppede hans bryderkarriere, selvom han vedblev med at optræde i varieteer og cirkus.
Senere fik han sit eget omrejsende cirkus, hvor han selv optrådte og med sin popularitet tiltrak et stort publikum. Èn gang om året besøgte hans cirkus Køge. I 1918 bragte Østsjællands Folkeblad en artikel om Bech Olsen med overskriften ”Verdens Berømte Køgenser”. I artiklen fortæller han levende om sit spændende liv, og sin imponerende skikkelse – han vejede 281 pund.
Efter næsten 25 år som cirkusdirektør dødede han i 1932 på sin gård i Nørresundby i Jylland.
Af arkivar Mette Henriksen, Lokalarkiverne i Køge Kommune