Retur

I 1429 solgte Kristine enke efter Ove Steg en gård i Vestergade ved Vesterport til Kong Erik af Pommeren den omtales som "konings gardh" i 1484 skænkede kongen hus og bygninger til gråbrødre kloster.

Dette er den eneste ejendom som kongen have ejet i middelalderen i Køge.

Gråbrødre Kloster Vestergade 1484, St. Maria de Consolatione.
Beliggenhed ved vester port
1509 Kirken indvies                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                               1523 Fattigstiftelsen Stenboder Nordsiden af klosteret

Hjalp fattige og syge
Franciskanernes Dragt Kjortel (tunika) med el. uden hætte, benklæder, rebbælte, skulderkrave el. kappe af ufarvet uld.
De var barfodede og gik om sommeren i sandaler. Dragtfarven brun / grå, men ikke beskrevet i reglerne.
Dragten var oprindeligt grå, men efterhånden blev den brun og mørkebrun. Den har et hvidt bælte med en rosenkrans med syv dekader.

Gråbrødreklosteret  overgår til byen i 1532 efter anmodning fra byens borgere (tiggeri) til Kong Hans
I Klosterets bygninger indrettes et hospital.  

Dette er historien om de køgebrødres udjagelse i al korthed.  År 1530 efter mange forargelige optrin,
hvoraf de fleste hændtes i broder Laurens Hansens tid, han, der tidligere var vikar og minister, bad munkene selv,
som var meget besværede af kætterne og led mangel på levnedsmidler,  om udsættelse af fordrivelsen af dem.
Ministeren Hans Brun var til stede. Borgerne hjalp  dem da på det vilkår, at når den fastsatte frist var forløben, skulle de forlade deres kloster,
hvis de ikke kunne skaffe yderligere hjælp, og overlade stedet til borgerne.
Det gjorde de da også, skønt ministeren påstod, at der ikke var fastsat nogen sådan frist for dem.
Skønt der således blev anvendt megen list og svig af guardianen og brødrene, blev de dog tvunget til at forlade klostret

Dagligdagen i klostret

Dagligdagen i klostret var helt fastlagt. For munkene bestod den af 6 timers søvn, 6 timers praktisk arbejde, fem timers læsning og 7 timers kortjeneste i kirken.

Vigtigst var de 8 tidebønner:

Det var dog kun munkene, der deltog i alle bønnerne. Lægbrødrene kunne efter primbønnen gå direkte til arbejde og nøjes med kortere bønner i løbet af dagen, der blev holdt, der hvor de arbejdede.

Munkene levede et simpelt liv og det var vigtigt, at de var ydmyge i alt. Dette gjalt også deres kost. Men nogle gange om året var der særlige lejligheder, hvor de fik ekstra god mad. Sådanne særlige måltider var ofte betalt af velgørere.

Link til

Klosteropbygningen i middelalderen

Gavebrev til Sørø Kloster

14. april. 1315. Sorø

Teksten er i uddrag

Hertug Kristoffer vælger Sorø kirke til gravsted for sig og sin hustru Eufemia.

”…Hertug Kristoffer, af Guds nåde hertug af Halland og Samsø, til alle, der ser dette brev, hilsen evindelig med Gud…

Herefter følger lang indledning

… på frelsebringende måde at sørge for såvel vor egen som vor elskede hustru Eufemias sjælefred. Vi gør derfor vitterligt til evig ihukommelse herom for alle, såvel nulevende som tilkommende, at alt vort fædrene gods i Sundby (Frederikssund)(…) aldeles intet undtaget, nemlig agre, enge, græsgange, skove, også fiskevand og mølle med frit vandløb, også frit fiskeri, såvel i saltvand som i ferskvand, med alle friheder, indsigelser og rettigheder, hver og én, intet fradraget og undtaget, sådan som vi hidtil frit har ejet og besiddet fornævnte gods, har vi til vor sjæls frelse givet, skødet og givet i hænde til Vor Frue kloster i Sorø og brødrene der, sammesteds tjener Gud, hos hvilken også såvel vi som vor højtelskede hustru, fornævnte Eufemia, med fuldt overlæg vælger, når vi forlader dette liv, at stedes til hvile, - at besidde med rette evindelig på nedenfor anførte betingelser, som fornævnte abbed og brødre af Sorø har lovet og af fri vilje har godtaget i deres åbne brev nemlig for det første, at de, uanset hvor vi dør, det være sig inden for Danmarks rige eller udenfor, med æresbevisninger skal føre og bringe os til deres fornævnte kloster på deres egen udgift og bekostning og med tilbørlig ære sted os til hvile i deres kor foran deres kirkes højalter hos vor broder junker Valdemar, salig ihukommelse. Fremdeles forpligter de sig til at lade gøre to store og smukke vokslys af indtægterne fra fornævnte gods, nemlig af tolv mark voks, af hvilke de skal lade det ene brænde i ærbødighed for Herrens højhellige legeme og blod og det andet til værdigt minde om jomfru Maria, dag og nat…

…Fremdeles forpligter de sig til for indtægterne af samme gods ved en af disse brødres forsorg, som de særligt vælger hertil som egnet og omhyggelig, hvert år til evig tid i fire dage nemlig to gange vinter og om sommeren (…) at lade foranstalte en fin og fornem bespisning, som kaldes pitantia, ved hvilken alle ældre og yngre, gejstlige og verdslige, skal trakteres rigeligt og godt med mad og passende drikkevare, nemlig med hvedebrød og rigeligt traveøl og mjød, med seks retter til frokost nemlig smør, klipfisk, galrej (sylte/gele), ris, krydret fisk og andet, som er tilberedt med peber, og til middag fem retter af det, som ovenfor er nævnt…

… Med det, der bliver tilovers af de nævnte afgifter, voks og fornævnte udgifter, skal fordeles mellem de fattige af dem, der bestyre det nævnte gods, idet man dog skal give en særlig almisse til de fattige ved deres port hvert år evindelig altid fra årtiddagen for vor og vor fornævnte hustrus dødsdag …

…Givet og forhandlet i Sorø i det herrens år 1315 på de hellige martyrer Tiburtius’ og Valerianus’ dag i vor nærværelse…”

Afskrift i det kongelige bibliotek.