Køge Rådhus
(Foto: Køge Byhistoriske Arkiv)
Opført 1552 – 1567 materialer fra bla. klosteret i Vestergade (bygget i 1484)
Kælder indrettet til Vin-ølstue (tolder) leje var ½ ahme=77 liter god rhinsvin til borgmesteren, og 1 ankre=38 liter af samme vin til rådmænd.
Nordlig kælder arrest, mest kendt som troldkonekælderen .
Erklæret usund i 1798 nedlagt 1856
1870 kælderen udlejes til hørkammer
Stue etagen indrettes til kongen
Første salen til borgerskabets baller og teater
Loftet til hø og halm til kongens heste
1553 - Kong Christian den 3. eftergiver Køge den årlige byskat, efter et bønskrift fra byen. Køge havde finansielle problemer på grund af et nyt rådhus
(der endnu ikke var færdigt).
Dels er der i første fjerdedel af 1600-tallet flere poster i regnskaberne for istandsættelse af rådhuset.
Derudover findes der i arkivet oplysninger om en kamin, der formentlig er lavet på Statius van Dürens værksted i Lübeck mellem 1551-1561.
Over døren ses portrætter af Christian den III (1503-59) og hans dronning Dorothea af Sachsen-Lauenburg
Desuden anmodede byen ca. 1552-53 kongen om lov til at slippe for den årlige byskat og borgeleje.
Det blev bevilliget og kongen skænkede desuden byen fire læster korn.
Det er sandsynligt - og et velkendt fænomen - at byerne blev fritaget for skat i en periode, hvor de havde store ekstraordinære udgifter,
for eksempel til opførelsen af et rådhus.
Kongebesøg
1634 blev der indrettet en stue, der blev kaldt Prinsens stue
1650 I anledning af den nye konge, Frederik d. III's forestående besøg, fik magistraten bortfjernet 26 læs møg,
der var beliggende ved gården på hjørnet af Nørregade og Torvet. Gården var beboet og ejedes af rådmand Jacob Pomeyer
Kong Christian den 5 overnattede i Nørregade 10 senere fik kongehuset en lejlighed på Rådhuset
1803 Rådhuset skulle gennemgå en omfangsrig ombygning. Ved licitationen den 20. April fik brændevinsbrænder,
brandinspektør, overformynder Folmer Nielsen Dyrlund og købmand Lars Olsen arbejdet.
Udgifterne beløb sig til 3.995 rdl.
1836 Den 25. Juni oprettedes Sparekassen for Kjøge og Omegn. Den havde lokaler på Rådhuset,
og åbningstiden var 2 timer hver lørdag eftermiddag.
1864 Konditor Hans Marup nedlagde sit sukkerkogeri og konditor ovn på rådhuset
1870 Vinkælderen i søndre ende nedlægges, og flyttes til stueetagen, kælderen udlejes til hørkræmmer.
Foto: Køge Bys historie
Ved en opmåling 1905 fandt man signifikante tegn på renæssancestil i rådhusets murværk. Dette er et forsøg på at rekonstruere torvefacadens udseende før 1803, fx gavlene og vinduerne.
(Foto: Køge Byhistoriske Arkiv)
Billedet viser gudinderne på rådhusets facaderelief, som omkranser rådhus uret. Der er sikkert mange, der har passeret rådhuset uden at bemærke gudinderne højt til vejrs, og relieffet er da heller ikke nævnt i litteraturen om Køges historie.
De to gudinder forestiller til venstre: den romerske gudinde Justitia – som var gudinde for retfærdigheden. Hun er her afbilledet med bind for øjnene med vægtskålene i hånden, som symbol på, at hun uvildigt søger at bringe vægtskålene i balance og dermed lade retfærdigheden ske fyldest. Ofte afbilledes Justitia med et sværd i den anden hånd som symbol på, at hun udøver retfærdighedens dom, men sværdet er udeladt i relieffet på rådhuset. Til højre er det: den romerske gudinde Minerva – som var gudinde for visdommen. På rådhuset er hun afbilledet med en bog i hånden som symbol på visdom. Ofte afbilledes hun ligeledes med en ugle, men ikke her i denne udgave. Minerva blev dyrket som håndværkernes beskytter og ses ligeledes som beskytter for købstæderne. Over de to gudinder sender solen sine stråler ned over gudinderne - og byen.
Valget af de to gudinder - som symboler på byens ånd og beskyttere for byen – synes som et fint valg til Køge.
kilde: Mette Henriksen Køge Byarkiv
(Foto: Køge Byhistoriske Arkiv)
Køges 500 år gamle klokke slår igen - maj 2002
Af arkivar Mette Henriksen, Lokalarkiverne i Køge kommune
Billedet viser Køges næsten 500 år gamle klokke, der oprindeligt hang på Gråbrødreklosteret i Vestergade, - ved den nuværende Klosterkirkegård. På klokken ses et billede af den hellige Frans af Assisi (1182-1226), stifteren af Gråbrødremunkenes orden. Han er iført munkedragt og står med sine oprakte hænder for at fremvise stigmata – det vil sige, at han har sår af samme art, som dem Jesus fik på korset. På den anden side af klokken ses et relief af Jomfru Maria med Jesusbarnet i strålekrans. Klosteret er indviet til Jomfru Maria. Øverst på klokken anes en inskription:
”naar jeg lyder, iler de guddommelige Frants’ Brødre med at opsende Løfter og Bønner til Gud. Johannes Fastenowe støbte mig, da Broder Bernhard var Guardian i Herrens Aar 1522, for den hellige Marie, Trøsterindens, Kloster af ”de smaa Brødres” Orden i Køge By. O Ærens Konge, kom med Fred”.
Som indskriften omtaler, blev den gamle klokke brugt til at kalde Gråbrødremunkene sammen til bøn her i Køge i middelalderen. I 1484 havde Kong Hans givet en kongsgård til Gråbrødremunkene til oprettelsen af et franciskanerkloster i Køge. I starten af 1500-tallet stod klosteret færdigt. Bygningen fungerede dog kun i kort tid som kloster, da begivenheder omkring Reformationen i 1531 sendte munkene på flugt, og landets klostre blev nedlagte.
Klosteret blev derefter skænket til Køges borgere. Klosteret forfaldt, og i midten af 1500-tallet fik borgerne i Køge lov til at genanvende byggematerialerne til bygningen af Køge rådhus. Denne form for genbrug var tidligere meget almindelig. Klosterklokken blev ligeledes bragt til Rådhuset, hvor den har levet et hengemt liv i mange år. Redaktør af Køge Avis Frederik Opffer skriver dog i en avisartikel fra omkring 1900, at klokken også blev brugt til at ringe til valg her i Køge.
Klokken er støbt af klokkestøber Johannes Fastenowe. I perioden 1511-22 støbte han omkring 30 kirkeklokker, hvoraf klokken i Køge er én af dem. Hans klokker hører efter sigende til de bedste af sin art.
Klosterklokken er nu atter kommet til ære og værdighed i forbindelse med renoveringen af loftet på Køge Rådhus. Klokken er nu ophængt – i det originale ophæng – i en ny kvist over rådhusuret. Klokken er forbundet med rådhusuret, og slår et slag en gang i timen, - så Køges borgere kan følge tidens gang.
Klokken er ikke synlig udefra, men indefra Rådhuset kan den imponerende klokke betragtes. For interesserede er det muligt at se gipsafstøbninger af de to motivet med den hellige Frans af Assisi og Jomfru Maria i strålekrans på kirkemuseet i Køge Skt. Nikolaj Kirke. Gipsafstøbningerne tilhører Køge Museum. (Kilde: Køge Byhistoriske Arkiv.)