RÅDETS OPGAVER
1441 Kristoffer af Baierns Stadsret giver Kongen formel ret til at indsætte borgmester
I 1500- og første halvdel af 1600-tallet havde borgmestre og råd en næsten ubegrænset magt. Borgmestre og råd kaldtes i forening magistraten.
Borgmestre og råd havde som deres væsentligste opgaver at styre byens fællesanliggender og at repræsentere byen udadtil, at forsvare borgerne i byen, at sikre fornyelse af privilegierne, at sørge for, at byskatten til kongen og de skatter, som byen udskrev til egne formål, blev opkrævet, at kongens forordninger blev overholdt, og at byen stillede
med mandskab og materiel, når det krævedes. Opgavernes omfang
fremgår af købstadsregnskaberne.
Byens indtægter var:
Skatter opkrævet af byens borgere.
Leje af byens jord og lejligheder og indfæstningspenge for fæstere af
byens jord.
Penge for erhvervelse af borgerskab.
Stadepenge for stadepladser på markedsdagene.
Afgifter betalt af fremmede købmænd.
Bøder.
Stormklokkepenge (ringning ved begravelser).
Byens udgifter var:
Statsskatter, den årlige byskat, ekstraskatter til kongen i krigstid.
Udgifter til byens administration, lønninger, betaling af rejser til
København eller Viborg (landsretten), forplejning af fanger.
Udgifter til “stadens bygning” – renovering/nybyggeri af byens huse,
broer, grave og volde.
Udgifter til udrustning af krigsskibe, herunder mandskab og dets forplejning.
En anden væsentlig opgave for magistraten var at dømme i rådstueretten. Denne ret opstod ved siden af bytinget, formentlig i begyndelsen af
1500-tallet som en særlig retsinstans, hvor rådet var dommere sammen med byfogeden. Forskellen mellen bytinget og rådstueretten var, at bytinget dømte i kriminalsager, rådstueretten i civile sager og i sager,der gjaldt “ære, liv og gods”.
Det kunne være en ømtålelig opgave for borgmestre og rådmænd at dømme i rådstueretten.
Fra 1551 var det påbudt at føre bytings- og rådstueprotokoller.
Borgerskab
Siden middelalderen har der været et ønske om at regulere handel og erhverv. Dette skyldtes at myndighederne gennem denne regulering kunne:
Reguleringen bestod bl.a. i
Med en øget befolkning og dennes efterhånden større økonomiske formåen blev det sværere at kontrollere sig ud af problemerne, og man indså, at en lettere og friere tilgang til markedet var vejen frem.
I slutningen af 1700-tallet blev der givet adgang til næring uden om lavene, og med Næringsloven af 1857 ophævede man helt lavenes kontrol. Dette gav mulighed for at få en næringsvej uden at være medlem af et lav.
Hovedparten af de, der ville drive næring, fik borgerskab. Oprindelig skulle alle fastboende frie mænd have borgerskab, og sværge troskab for byens øvrighed, dvs. bispen og senere kongen, men senere blev det en status, man opnåede, og med denne, retten til at drive næring i byen. Denne status indebar, at man blev ”herre i sit eget hus” eller med et andet ord husbond. Man fik dermed nogle rettigheder, men også nogle forpligtelser over for egen husstand og for byens liv i almindelighed. I borgerskabsprotokollerne bruges udtrykket ”Ole Hansen aflagde ed og blev skrædder i lavet og vandt borgerskab”. At aflægge ed indebar at man påtog sig nogle forpligtelser som at forsvare byen (brandvæsen eller borgervæbning) eller påtog sig et borgerligt ombud såsom fattigforstander, kirkeværge eller nævning. ”At vinde borgerskab” betød, at borgerskabet blev tilkendt en. Efter 1858 blev borgerskab en rettighed, som man kunne få til flere professioner samtidig, fx vognmand og værtshusholder.
Da borgerskab indtil næringsloven af 1857 var tæt forbundet med at være medlem af et lav, var en del mennesker forhindret i at opnå dette, fx ufaglærte og kvinder. Til disse kunne udstedes bevillinger eller privilegier. Med den nye lov mistede lavene deres rettigheder, og flere personer kunne opnå borgerskab. Kvinderne fik ret til næringsadkomst, og optræder herefter i borgerskabsprotokollerne.
I 1932 forsvandt begrebet borgerskab, og erstattedes med næringsadkomster med lige ret for både mænd og kvinder.
Der findes navneregistre til borgerskabsprotokollerne
Borgerskabsprotokollerne oplyser:
Udover oplysninger om borgerskab findes tillige oplysninger om
Bortset fra jordemødre optræder kvinder ikke i borgerskabsprotokollerne før 1857. Herefter kunne de få næringsbrev og er fra det tidspunkt medtaget i protokollerne. Jordmødre er efter 1857 noteret i Protokol over udfærdigede bevillinger 1858-1932.
Borgeskabsbrev for Kjøbmand H. C. Nielsen
Her følger en transskription af Hans Christian Nielsens brev.
|
Magistraten i Roskilde Gjør vitterligt: at Aar 1859 den 23’de December meldte sig for Magistraten Hans Christian Nielsen og begjærede at blive meddelt Borgerskab som Kjøbmand og Kornhandler i Roskilde, i hvilken henseende han producerede:
Der fandtes saaledes intet mod hans begjæring at erindre og Hans Christian Nielsen blev erklæret for denne Kjøbstads Borger, Kjøbmand og Kornhandler, i hvilken Henseende han nyder de dermed forbundne Rettigheder og underkaster sig de dertil knyttede Forpligtelser. Det blev comparenten* paalagt at melde sig hos Borgercaptainen for at lade sig ansætte ved Politi eller Brandcorpset, ligesom han blev gjort bekjendt med, at han foreløbig til 1’ste Januar i 1862 har at svare i Brændeviinsafgift 25 rdl aarlig.Roskilde sejl |
| Kilde: Roskilde Bibliotek |