Forside

Stormfloder


Den store Manddrukning


En af de største katastrofer i Vadehavets historie fandt sted i januar 1362 ved "Den Store Manddrukning".
Ifølge overleveringerne omkom mere end 200.000 mennesker, og store dele af landet forsvandt i bølgerne.
Dette kan ikke rigtig verificeres i dag. Noget land er der dog nok forsvundet ved stormfloden, men der er næppe omkommet mere
end højst 10.000 mennesker, hvilket selvfølgelig har været katastrofalt nok til at have præget området
og befolkningens levevilkår i lang tid efter. Under den meget store stormflod den 11. oktober 1634 stod vandet højt op på gulvet i Ribe domkirke,
og man kan stadig se højvandet markeret i en af domkirkens mure.

1532 ramte den anden allehelgensaftensflod. Alene ved den sydslesvigske halvø Ejdersted druknede 100 mennesker og på øen Strand omkom
1.500 mennesker. I Tønder stod vandet 3 alen (1,8 meter) højt i Sct. Laurentii kirke, som ellers er bygget 3,5 meter over havets overflade,
hvilket giver en vandstand på 5,3 meter over dagligt vande. Fra Ribe forlyder,
at vandet stod så højt, at "der kunne fanges levende fisk i klosteromgangen". Alle Mandøs beboere omkom under oversvømmelserne,
bortset fra 8 mænd, som tilfældigvis befandt sig på fastlandet. I følge legenden rejste de efter stormfloden til Sønderho på Fanø og fandt sig koner,
som de bragte med til Mandø, hvor de byggede øsamfundet op igen.

Stormfloden i december 1615 krævede også mange menneskeliv. Det var den begivenhed, der medførte, at Karen Roed fra Rømø i 1620 kom for Riber Ret
og blev dømt og brændt for hekseri, fordi hun ifølge anklagen "rejste det store stormvejr for nogle år siden,
da de mange fiskerbåde gik under og folkene druknede, så der den tid blev mange faderløse børn".
Om samme storm noterer P. Rohde i Haderslev amts Beskrivelse: "Atter så skrækkelig en oversvømmelse af Vesterhavet at vandet stod op til vinduerne
på Tønder slot og i Ribe by sejlede man med både".

11. oktober 1634 blev Sønderjyllands vestkyst ramt af den værste stormflod nogensinde, som blev kaldt "den anden store menneskedrukning".
I Ribe brød havet ind i domkirken, der ligger knap 4 meter over  dagligt vande. Inde i kirken blev vandstanden næsten mandshøj, 1,6 meter over kirkegulvet,
det vil sige næsten 5,5 meter over dagligt vande. I f.eks. Nr. Farup sogn druknede 295 mennesker,
halvdelen af sognet. Så langt væk som Seem sogn, der ligger 14 km fra havet, omkom 10 mennesker.

Krønikeskriveren Peter Sax, der oplevede stormfloden, beretter: "Klokken syv vendte Herren vinden til sydvest,
og lod det storme så stærkt, at næsten intet menneske kunne stå eller gå. Ved klokken 8 og 9 var alle diger sønderslagne,
gennembrudte og omstyrtede. Luften var fuld af ild, hele himlen brændte og Gud Herren lod det tordne, regne, hagle, lyne og vinden blæste så stærkt, at jordens grundvold bevægede sig."

Stormfloden gik især ud over øen Strand, som blev delt i to hvorved øerne Pellworm og Nordstrand opstod. Af Strands ca. 9.000 indbyggere
omkom de 6.000. På øen Pellworm kom man forholdsvis hurtigt i gang igen, men på Nordstrand skete det først, da kapitalstærke
hollændere indvandrede i 1652.

3. februar 1825. Gik især ud over halligerne og øen Før. Af den samlede befolkning på 937 mennesker druknede 74. Kun 24 huse var beboelige.
Efter stormfloden besøgte Frederik 6. området for at besigtige skaderne.

Kjøge

1627
1760
1872
1875
1904


Stormflod fra 1872


Den største stormflodskatastrofe i nyere tid skete den 12.-14. november 1872. Disse dage blev store dele af Lolland og Falster oversvømmet,
80 mennesker omkom og 50 skibe strandede på Sjællands østkyst. Den helt usædvanligt høje vandstand på omkring 3 meter over normalt
daglig vande var resultatet af en meget langvarig og særdeles kraftig østenstorm. Et kraftigt lavtryk bevægede sig i dagene op til stormen
fra Alperne til Danmark, og på dets nordside blæste en stadig kraftigere østlig vind, der den 13. november 1872
kulminerede med orkanstyrke på 32 m/s eller mere. Vandet blev derfor med meget stor kraft presset mod vest i Østersøen
og oversvømmede de lavtliggende områder, altså især det sydlige Lolland og det sydøstlige Falster,
men også andre steder som for eksempel Køge blev oversvømmet. Højest blev vandstanden ved Sønderjyllands østkyst og i Slesvig,
hvor vandet nåede hele 10 fod eller omkring 3,3 meter over daglig vande.

stormflod




1000 husdyr druknede.
Landsindsamlingen gav 630.690 rigsdaler
Der var anmeldt ca. 50 strandede skibe for Store Heddinge Tolddistrikt.

Indenfor Køges byområde strandede i alt 7 skibe, 10 huse blev ruinerede, i gammel og søndre Køge gik det ud over 20 huse,
 i Ølby 20 huse skadede, hvoraf 9 blev jævnet med jorden. I Ølsemagle gik vandet op til rishøjhallen og omringede  25 gårde og huse.

 Mindre Lokal Stormflod 1904
På årets sidste dag opstod der en mindre stormflod. Om morgenen steg vandet ca. 2.20 meter over daglig vande. Det stod helt op til Hastrup, og Østsjællands Jernbane var oversvømmet ud til Billesborgskoven. På Fændediget trængte vandet ind i Steens Boder. På havnen blev hele husrækken evakueret. Køge gasværk fik fyrene slukket kl. 6.30. Vandværket ophørte samtidig at fungere. Der blev anrettet skade for tusindvis af kroner. I Køge havn sank dæksbåden "Sten Bille".